Interview
Læsetid: 5 min.

Afsporet fra sit værk

Siden barndommen har den islandske forfatter Sjón været draget af det skjulte, uudtalte og uhyggelige. Og tog. Nu har han skrevet en libretto til en romantisk gyseropera, der har premiere i aften
Siden barndommen har den islandske forfatter Sjón været draget af det skjulte, uudtalte og uhyggelige. Og tog. Nu har han skrevet en libretto til en romantisk gyseropera, der har premiere i aften
Kultur
19. marts 2011

På Island har man ikke tog, og det er måske en af grundene til, at Sjón har bevaret en nærmest drenget fascination af dem. Sammen med en vis ærefrygt for underverdenen og det gruopvækkende.

»Jeg har altid interesseret mig for horrorhistorier, det overnaturlige og gyserfilm og er altid på udkig efter den type fænomener og historier,« fortæller han.

Og derfor har han altid vidst, at han ville bruge den polske horrorforfatter Stefan Grabinskys novellesamling The Motion Demon fra jernbanens barndom i 1919 til noget. Det blev afsættet for operaen af samme navn, som Sjón netop har skrevet librettoen til.

Historien centrerer sig om en aldrende modeljernbaneentusiast, der averterer efter en arvtager til sit omfattende og omstændelige livs- og netværk og erfarer, at en fjendtlig fantasiverden er ved at overtage konstruktionen.

En ung mand melder sig, og den gamle betror ham langsomt den overmenneskelige opgave og verden, som publikum tages med ind i.

»Fordi jeg var så fænget af ideen om at bruge tog og hele den klangverden, der omgiver dem, kom jeg i tanke om disse mærkværdige og overnaturlige historier,« fortæller han om inspirationen til værket.

Fra Youtube til opera

»Og da gik det op for mig, at det kunne være rammen for historien: At træde ind i bevidstheden på én, der er besat af tog. På Youtube fandt jeg nogle utrolig rørende videoer, hvor modelbyggere langsomt panorerer hen over deres kreationer. De er jo guder i den verden. Og nogle gange er den ved at overtage bygningen eller huset, hvor de bor. Det er utroligt, så grundigt de går til værks. De konstruerer jo små narrativer med huse og familier,« siger han.

»På den måde arbejder de helt ligesom romanforfatteren i deres egen miniatureverden med mange skjulte lag. Og det var jeg som forfatter meget fascineret af.«

Men hvad hvis der ikke er nogen til at holde den verden og togene i gang og holde øje med, om manden siger farvel til sin elskede på perronen og vender den rigtige vej, når han vinker?

»Det fik mig til at tænke, at der var en større historie gemt her. Historien om den døende Gud. Og det var den, som interesserede mig. En døende Gud vil jo have, at der er nogen til at tage over efter ham. Den gamle mand er døende og lider under, at noget er gået galt i hans skaberverden, hvor en ond magt er ved at løbe løbsk. Og det er faktisk hans ansvar.«

Afsporingen sker som et resultat af ensomhed.

»Han er alene om det, og hans ensomhed bliver til misundelse på menneskene i miniatureverdenen, som er virkelig for ham. Og det får ham til at vende sig mod kærligheden. Han oplever, at de lever i en perfekt verden og bliver misundelig på sit eget værk, som han forråder.«

I begyndelsen troede Sjón, at operaen ville blive en meget mere direkte adaption af Grabinskys historie.

»Men det blev meget mere mit eget værk, end jeg havde forventet. Det ville dog ikke have været muligt uden den kærlighedshistorie, der udspiller sig i librettoens hjerte. Det er en kærlighedstrekant mellem Gud og to af hans skabninger.«

Grabinsky bruger toget som en metafor for den menneskelige eksistens.

»Der er en bevægelse fra en stille, organiseret og ordnet virkelighed til overnaturlighedens dybere lag og horrible konsekvenser af hans forræderi. Det er psykologisk horror i stil med Edgar Allan Poe,« siger Sjón.

Ordenes begrænsning

Han arbejder bevidst med andre genrer for at bryde ud af sin egen lukkede tekstverden fra tid til anden. Og sig selv.

»Det er meget vigtigt for mig at samarbejde med andre mennesker mellem romaner og lytte til dem og deres ideer. For når du arbejder på en roman, er du Gud i din egen verden,« siger han.

»Og ud over at komme væk fra sig selv, kan det jo også være, man ender med at lære nogle nye ting.«

Og det bliver man aldrig for gammel til.

»Det er interessant at arbejde med musik, fordi den tekst, du skriver, ikke er fuldendt, ligesom et digt eller en roman. Når du arbejder med dramatiske former som musik og teater, leverer du kun det initierende skridt i retning af noget smukt, der er ved at blive skabt,« slår han an.

»Men det tillader dig også at sige og gøre nogle ting, der normalt vil være melodramatisk, banalt eller pinligt. Når en linje bliver sunget, bliver dens følelsesmæssige sandhed virkelig for publikum. Og det er meget spændende at tage publikum med til et sted, som vi normalt ikke tillader os selv at tage hen. Så snart man starter med at synge, er man i en anden verden, hvor det usagte og alt det ,vi ikke kan sætte ord på, trænger igennem.«

Sjón synger ikke selv teksten, når han skriver. Men han forsøger at forestille sig tekstens følelsesmæssige indvirkning på publikum.

»Når man indgår i et samarbejde som det her, er retningslinjerne udstukket på forhånd. Men jeg tænker ikke over, om det er muligt at realisere det, jeg skriver på siderne. Hvis jeg har brug for, at himlen åbner sig, skriver jeg det og overlader det til teatret at få det til at ske. Det er magisk at se, hvordan mine ord transformeres af andre. Og instruktøren, Rolf Heim, er ikke bange for noget. Han tog bare udfordringen op.«

»Jeg kan godt lide at gå ind i nye formater og bringe min kunnen ind i nye genrer,« siger han og afviser ikke at prøve kræfter med flere udtryk i fremtiden:

»Jeg har aldrig været involveret i ballet eller danseteater, så det ville være interessant. Fordi du bevæger dig i en narrativ verden, men mere eller mindre udelader sproget. Jeg vil gerne arbejde med dansens lyriske muligheder og sætte ordene helt til side for at skrive noget, der udtrykkes ved hjælp af noget andet.«

Sjón håber på, at kombinationen af narrativ og musik vil sætte noget i gang hos publikum og engagere dem på et følelsesmæssigt plan.

»Jeg vil gerne bevæge. Der er tilstrækkelig mange forfattere, der er ironiske, kyniske, postmoderne og kloge. Men jeg kan godt lide at blive rørt af kunst, og derfor vil jeg gerne røre andre. Der må gerne være en tåre eller to.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Helle Degnbol

super: sjón, artikel, foto, men hvor? hvornår? på islandsk? nu har jeg googlet mig vej til viden, men vil I give de oplysninger i avisen? tak for den - h.

Stine Mortensen

Til alle andre interesserede udover Helle:
The Motion Demon af Sjón er FIGURA Ensembles nye forestilling med musik af Steingrimur Rohloff, iscenesat af Rolf Heim og scenografi af Sisse Gerd Jørgensen.
Den spiller på Københavns Musikteater til den 6. april, man-ons og fredag kl. 20, lørdag kl. 17.
Billetter: 33 32 55 56, billet@kobenhavnsmusikteater.dk eller www.billetten.dk