Baggrund
Læsetid: 2 min.

Amanda har solgt 900.000 romaner på under et år

E-bogs-revolutionen i USA har givet nye indie-forfattere mulighed for at tjene styrtende med penge uden om de sædvanlige pengeslugende nåleøjer, som agenter og forlag er
Kultur
9. marts 2011
Amerikanske Amanda Hocking har stor succes med de p.t. syv   e-bøger, hun sælger for godt 50 kr. pr. styk fra sin hjemmeside.

Amerikanske Amanda Hocking har stor succes med de p.t. syv e-bøger, hun sælger for godt 50 kr. pr. styk fra sin hjemmeside.

26-årige Amanda Hocking fra Minnesota i USA er blevet millionær i løbet af det seneste år. I dollar. Det stod ellers ikke skrevet i kortene, da hun droppede ud af college og begyndte at arbejde fuldtid på et hjem for handicappede.

Amanda Hocking har altid haft en drøm om at blive forfatter, og hun har også skrevet på livet løs, men ingen forlag har været interesseret i hendes ungdomsbøger, der er romancer og fantasy-historier om vampyrer og zombier.

I otte år forsøgte hun at få udgivet nogle af dem via de traditionelle kanaler, fordi hun troede, det var den eneste vej for en kommende forfatter. Men så læste hun en artikel om to forfattere, der tjente godt ved at udgive deres bøger som e-bøger.

Hun havde længe været fan af musik og film udgivet af kunstnerne selv, de såkaldte indie-film (independent, red.), men havde ikke drømt om, at det kunne lade sig gøre for forfattere, fortalte hun for nylig i et interview med e-magasinet Huffington Post.

Det var, da Amanda Hocking hørte om Joe Konrath og Karen McQuestion, der klarer sig godt med e-bøger, at hun besluttede sig for at prøve det samme. På det tidspunkt havde hun skrevet 12 bøger.

»Jeg tænkte, at det ville være bedre, end at de lå på min computer. Det værste, der kunne ske, var, at ingen ville læse dem, og sådan var det jo allerede,« siger hun.

I april sidste år publicerede hun så nogle af sine bøger til Kindle, og siden er det gået stærkt. Fra maj var salget over 1.000 bøger om måneden og i november, hvor hun udgav sin tredje bog i den såkaldte Trylle Trilogi, eksploderede salget. På det tidspunkt kunne man købe hendes bøger gennem både Amazon, Barnes & Noble, Apple og Smashwords.

I begyndelsen af januar i år havde hun solgt 185.000 eksemplarer af sine bøger, og sidst i februar havde hun ifølge sin egen blog solgt hele 900.000 eksemplarer af de ni bøger, hun har udgivet.

Tre af bøgerne kan købes for én dollar (5,30 kr.), mens resten sælges for tre dollar (15,95 kr.). Det er langt billigere end de fleste andre bøger, men Amanda Hocking beholder 70 procent af indtægten og har oveni ingen udgifter til trykning eller markedsføring. Det sidste har hun selv stået for via sociale medier, som hun i forvejen var meget aktiv på. Hun sendte en del gratis eksemplarer ud til bog-bloggere, fortæller hun i interviewet med Huffington Post.

»De har været ekstremt hjælpsomme. De har afgjort været en stor grund til, at mine bøger er blevet kendte,« siger hun.

Amanda Hocking kan læses på amandahocking.blogspot.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

På det område har vi også svært ved at kalde os førende, medmindre det altså handler om at være bagefter.

På min Android smartphone, som er et mindre højteknologisk mirakel i sig selv, er der 1000 vis af bøger til download, både gratis og til køb, men hvis man vil læse danske bøger leder man forgæves.

Hvor svært kan det være?

Anne Marie Pedersen

Hvem gider piratkopiere, når man kan købe så billigt? Det virker som fremtiden.

Jeg tror Anne Marie har fat i den lange ende, der er også et økologisk aspekt. Det er for dumt at distribuere papir som vi gør. Hvornår kommer informaion i EPUB format til E-reader ?

Kim Sørensen

Erik

Umiddelbart er Google selv, der står i vejen for at Android Market bliver en reel mulighed for danske selvudgivere. Det er ikke mere end et par måneder siden de overhovedet åbnede markedet for danskerne. Derudover tror jeg ikke engang de har åbnet for e-bøger til det danske marked endnu - du siger du kan finde mange betalingsbøger på din Android smartphone, men kan du også købe dem? Jeg tager muligvis fejl, men jeg mener altså ikke det er hverken muligt for danske udgivere eller forbrugere, at benytte Googles e-bogsapp.
Men hvorom alting er, så har Google været håbløst sløve i optrækket i forhold til rent faktisk at gøre deres marked tilgængeligt for forbrugerene. Og det er en KÆMPE del af forklaringen på hvorfor danskerne tilsyneladende ikke kan finde ud af at komme ind i kampen.
Men bortset fra det, så er de danske forfattere (og oversættere) altså også nogle dovne og teknologiforskrækkede hunde. Hvilket jeg i øvrigt har været inde på flere gange før. For selvom Android endnu hænger i bremserne, så har Apple altså haft deres marked åbnet for danskerne i flere år - kigger vi specifikt på iPad og ebøger via iTunes taler vi godt nok ikke år, men nok nærmere 9-10 måneders tid.... hvilket altså stadigvæk er en evighed i den branche. Så de danske forfattere har INGEN undskyldninger og har ikke haft det længe.
Men når det er sagt, så er der faktisk sket en pæn udvikling i forhold til selvudgivelse i Danmark. Teknologien har jo gjort at enhver idiot, med et par tusinde kroner sparet op, kan få udgivet en trykt bog i ganske pæn kvalitet. Problemet er bare, at de eneste der sådan umiddelbart har grebet muligheden, når vi taler fiktion, er dem der nok burde have ladet være. Så der hvor danskerne virkeligt halter efter er for så vidt ikke i forhold til at få folk til at omfavne den nye teknologi. Det er mere præcist, at få de rette mennesker til at gribe den.
I den forbindelse skal det dog noteres, at inden for faglitteratur og selvhjælpsbøger er der faktisk en del der tjener rigtigt gode penge. Men det gør bare forundringen over at dem, der arbejder med fiktion, stadigvæk skyer de nye teknologiers muligheder som brændte børn skyer ilden. Der må man jo så bare notere sig, at de danske forfattere og oversættere har det fint under de nuværende forhold. Det skulle man ellers ikke tro, når nu de konstant sidder i medierne og flæber. Men når de ikke griber de muligheder der er så rigeligt af og som det gang på gang er blevet bevist kan genere rigtigt pæne indtægter (bl.a. ved Hocking og en lang række danske faglitterære forfattere). Så må man jo bare konstatere, at de danske forfattere generelt har det helt fint med systemet som det er :)

E bøger er en ret god idé. Specielt fylder hele biblioteket ikke mere end én bog. Det er noget andet end at mosle rundt med navigatørtasken fyldt med 15 kg. faglitteratur. Det giver skæve skuldre!

Mht. pirateri er ebøger ligeglade med hvilken harddisk de ligger på. En email. Så har tante Gerda også bogen.

Kim Sørensen

Torben

Du kan sagtens kopibeskytte ebøger og del af ebøgerne på markedet er rent faktisk også kopibeskyttede. Bare for at tage ét simpelt eksempel, så er kopibeskyttelse en standartfunktionalitet i langt de flest programmer, der bruges til at generere PDF-filer.
Men det er jo underordnet. Pointen er at jo lavere prisen er, jo mindre bliver incitamentet for folk til at piratkopiere produktet.

En verden uden forlagsdirektører?
Det lyder fantastisk.

ny DANSK ROMAN SOM GRATIS E-BOG

'En spændingsbog som udviklingsroman med globalt udkig'

Jon Varangian: REVOLUTION. eller dragen der ville være blå (Forlaget Rip Rap, 2010, 424 sider).
http://www.riprap.dk/

Bogen er udgivet som hardcopy som Print-On-Demand. Digitalt bliver den distribueret under Creative Commons rettigheder. Her dør piraterne. Rip Rap producerede sin første Print-On-Demand udgivelse for ti år siden (Jan Knus: Leif Eriksens OceanRoman).

Medierne, heller ikke Information, interesserer sig for hjemmelige publiceringsforhold, mens alt hvad pressebureau leverer i deres mailbakken uden opsøgende research, er meget mere interessant. Ikke sandt, Rikke Viemose, Thomas Vigild og hvem har vi ...

FLÅ DIN DAG! SLIP DINE DRAGER LØS!

@ Kim Sørensen

Uh-ha-dada, sikke mange ting du dog ved, Kim Sørensen. Men er der aldrig nogen nærtstående, for sådan et par stykker håber man der findes, som har spejlet din afgrundsdybe ARROGANCE over for den uvidende og talentløse hob? Hvad er din pointe egentlig? Udover at puste dig selv op og demonstrere os andre som en flok flæbende fodslæbere?

Hvilke skibe mon du selv har i vandet? Hvad skriver og publicerer DU og hvordan? Udover gratis meninger i den bette pjosker.

Der er solstrålefortællinger som denne, men ikke mange. Selvpromovering er et hestearbejde og forlagsredaktører er i de fleste tilfælde nødvendige som sparringspartnere.
Men det sker.
Tag John Scalzi, en allround skriverkarl, der har en blog og undertiden skriver en roman.
Han lagde en roman på sin blog uden egentlig at tænke på papirudgivelse, men forlagsfolk læser også blogs og nu har han fået flere bøger udgivet.
De bedste af hans blogs blev trykt på papir og sidenhen udgivet som ebøger på Baen.com. En del af artiklerne handler om disse emner.
Han kørte et helt andet løb end Amanda Hocking, men fælles har de, at de ikke kom sovende til succeen.
Apropos Baen. Det er et amerikansk science fictionforlag, der har fundet en forretningsmodel for ebøger. Og den virker.
Se ind på www.baen.com.

Ps.
Apropos Jan Knus' indlæg.
På Baen er der en forlagsredaktør og forfatter, Eric Flint, som har kloget om disse sager. Gå til www.baen.com. Klik på "Read Baen" og derefter "Free Library" og Prime Palaver".
Nogle af tingene er oversatte til dansk og kan ses her:
http://jensguld.pbworks.com/w/page/10676202/FrontPage

Kim Sørensen

Jan

Jeg har desværre ikke evnerne til at publicere noget som helst, der er værd at læse. Så derfor har jeg naturligvis afholdt mig fra at forsøge :)
Derudover synes jeg min pointe er ret tydelig. I Danmark mangler vi stadigvæk, at kompetente folk, der skriver fiktion, omfavner de muligheder, der er i forskellige former for selvpublicering. Som jeg skriver er der allerede selvudgivet en del faglitteratur i Danmark - som folk endda har formået at tjene penge på. Men i forhold til fiktion halter vi altså håbløst bagefter. Groft sagt vil de talentfulde bare ikke røre ved det. Dermed ikke sagt, at der overhovedet ikke bliver selvudgivet noget ordentlig fiktion - så der er ingen grund til at tage det personligt Jan, din bog er sikkert fantastisk. Men sådan generelt bliver der altså ikke udgivet det store, og det der bliver udgivet er generelt hverken godt eller profitabelt. Det må du da også vide, da du vel har undersøgt konkurrencen på markedet, inden du lavede dit eget forlag?

@Kim Sørensen

Din stilholdning har nu skiftet fra det arrogante til det selvfedt nedladende. Orker ikke bruge mere tid på dig. Har kreative ting at lave.

@ Jens Glud.
Tak for hint. Checker det. Korrekt, at drive et håndholdt forlag er et hestearbejde.

Alle dem som er, eller vil være, forfatter burde klippe Kim Sørensen kloge ord ud og klistre dem op på deres PC, som en evig påmindelse om at det er dem selv der har ansvaret for at få udgivet deres bøger på en sådan måde, at læserne nemt kan få adgang til dem,- og i året 2011 det er bestemt ikke i bogform..

Kim Sørensen;

"Man må bare notere sig, at de danske forfattere og oversættere har det fint under de nuværende forhold.

Det skulle man ellers ikke tro, når nu de konstant sidder i medierne og flæber.

Men når de ikke griber de muligheder, der er så rigeligt af, og som det gang på gang er blevet bevist, kan genere rigtigt pæne indtægter (bl.a. ved Hocking og en lang række danske faglitterære forfattere).

Så må man jo bare konstatere, at de danske forfattere generelt har det helt fint med systemet som det er :)"

Her kan du downloade det gratis digre bogværk af Jon Varangian, "Revolution. Eller dragen der ville være blå", - men stadig ikke til min Android smartphone...

"Vi vil ha’ spænding, gerne iblandet et par mord; vi vil ha’ mystik, gerne i form af årtusindgammel spiritualitet; vi vil ha’ sex, gerne af den mest liderlige slags. På en kvalificeret måde imødekommer romandebutanten Jon Varangian disse behov i sit digre værk Revolution. Eller dragen der ville være blå"

http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/mellem-roman-og-film#comment-...

@Erik Jensen

REVOLUTION findes i to digitale e-bogsformater til download. Og fx kan den læse af enhvert pdf-program. Det må være muligt for din måske knap så smarte 'smartphone' at læse .pdf ;o)
Du skal blor importere filen til din telefon og åbne den i din pdf.læser. Ellers må du importere Adobe Digital Editions til din 'smartphone' og bruge dén app. På Kindle er der ingen problemer. Heller ikke på iPhone og Apples computere, som vist igen var først med det hele …

Jeg har under flere läst e-böger i ipaqs med Windows Mobile og gratisprogrammet PocketReader. Det fungerer perfekt. Numere bruger jeg en iphone.
Her i Sverige kan man låne e-böger på biblioteket - elib. Det er naturligtvis endnu ikke samme store udvalg som på det "rigtige" bibliotek. De har desuden e-böger på flere forskellige sprog og efter ca en måned fungerer bogen ikke längere. Man kan måske sige at den leveres tilbage automatisk - til tiden.
Her er en länk med eksempler på dansksprogede e-böger
http://www.elib.se/library/search.asp?title=&author=&isbn=&publisher=&la...
Mvh Kaj

Moderne litteratur på dansk findes i de aktuelle kategorier.

Tak for tips ;-)

PDF filer er ikke noget problem, men det er ikke nær så smart, som hvis e-bogen var fremstillet i et format så den kunne kunne downloades direkte til en rigtig læser som f.eks Kobo, Aldiko og tilsvarende.

En Android smartphone kan faktisk en hel masse mere end den mere kendte smartphone iPhone,(Tænk Lego mod Dublo) men det kræver selvfølgelig at man rent faktisk ved at der findes andre platforme end Apple.

Reklamens magt er stor, og den har Apple og de store medier effektivt sat sig på, så mange er desværre blevet hjernevasket til at tro at der ikke findes noget reelt alternativ, hvilket ikke kan være mere forkert.

Heldigvis har mange brugerne opdaget det frie og åbne styresystem fantasiske egenskaber og salget af Android smartphones er nu langt større end iPhone iOS- selv i Apples eget hjemland USA...

Nu mangler vi bare at danske forfatterne og udgivere får taget sig sammen, for brugerne er klar til e-bøger og det har de været længe!

Udgiverne skal dog ikke forvente at få 199 kr. for en e-bog, en normalpris som er angivet for den omtalte gratis bog her i tråden.
det er jo samme pris som papirsbøger. Deres undskyldninger går på administrationsomkostninger og varetagelse af forfatterrettigheder, men i min optik er det noget fis.

Musikbranchen kan nemt finde ud af det, så hvorfor kan forlagsbranchen ikke? Fakta er at der kan tjenes rigtig mange penge, men nogle forlag sidder alligevel med hænderne på deres bagdelog piver.

Alle med en moderne smartphone kan og vil læse E-bøger, så at forlagene, forfattere og oversættere ikke er mere aktive er ufatteligt, og kan kun skyldes at de har godt med deres indtjening, særligt hvis de kan få nogle til at blive ved med at betale 2-300 kr for en bog, også selvom der ikke er skyggen af udgifter til tryk og distribution.
I

Adobe Digital Editions eller epub samt MobiPocket Reader er åbenbart de program som bibliotekerne lige nu kan bruge for at beskytte ophovsretten.

Om man vil ha den ene eller anden smartphone, ipad eller computer kan jo altid diskuteres, men er vel ikke interessant i denne tråd. Eksemplet med "Lego Duplo" er i övrigt et godt eksempel på hvilket plan den slags diskusioner oftest befinder sig.

Steffen Nielsen

Jeg venter stadig på at Information kan få snøvlet sig sammen til at udgive dagens avis i EPUB format. Som folk allerede nævner kan der smides DRM beskyttede på, så der burde ikke være noget problem i det. Teksten ligger allerede på hjemmesiden, så det burde bare være et par dages arbejde for en programmør at få det ordnet.

Når halvdelen af potentielle brugere afholdes fra at købe danske e-bøger, fordi de ikke har det "rigtige" styresystem er det særdeles relevant, da det om noget begrænser udbredelsen af og salget af e-bøger.

At "Lego-Dublo" kan opfattes som upassende beklager jeg, men den er til gengæld forståelig for de fleste, og med til at understrege at den mest populære (læs indbringende) platform blandt udgivere og andre, ikke nødvendigvis er den bedste og mest udbredte platform blandt kunderne, hvilket således gør dem til medskyldige i den fortsat meget begrænsede udbredelsen af danske e-bøger.

Ikke alle bryder sig om Appels dominans og efter at Apple er begyndt at forlange 30% af alt salg på deres platform, vil det forhåbentlig betyde at salget vil bevæge sig over i andre i de mere åbne og gennemsigtige salgskanaler, til stor glæde for alle parter.

Udviklerne af applikationer har f.eks opdaget, at der er langt flere penge at hente i Android end i Apples iOS, (se link) så nu venter vi blot på at danske udgivere tager sig sammen, så e-bogsmarket kan komme op at stå.

Når KODA (efter mange års kamp) har måtte erkende at man må tilpasse sig det nye marked, så kan bogudgiverne vel også, hvilket betyder langt flere kunder, men til gengæld også til langt lavere priser, selvom 1 og 3 $ som nævnes i artiklen, nok bliver en for lav pris efter danske forhold.

Dansk prisniveau skal nok ligge på det, der svarer til at leje en video film eller en smule over, hvis man vil havde folk til at downloade en bog "for sjov" eller blot for at læse nogle nye forfattere at kende.

Prisen skal altså være så lav at man kan tillade sig at købe (dårlige) e- bøger uden at man skal ærge sig bagefter.

På min smartphone har jeg eksemplevis købt 15 applikationer til en ca 1 $ stykket, men de 10 af dem blev hurtigt afinstalleret igen da de ikke levede op til mine forventninger.

Pointen er at jeg ikke ærger mig over udgiften, da den er lav, mens jeg samtidigt jeg har fået kendskab til nogle nye ting. Alle udviklerne er glade, da har tjent penge som de ellers aldrig ville havde fået ind, hvis prisen havde været sat højere.

I dag kan med et "fejlkøb" af en kostbar fysisk bog ærgre sig udgiften dertil eller også give bogen videre til en (u)ven, som så måske synes at den er værd at læse færdig.

Næste gang der skal købes en bog, bliver det automatisk en bestseller man vælger, at bruge sine penge på, og således har nye og ukendte forfattere ikke en chance for at få deres værker solgt.

Billige e-bøger, gjort nemt tilgængelig på de platforme hvor kunderne er, vil ændre det billede totalt, så hvad ventes der på?

http://androidheadlines.com/2011/03/developer-makes-more-money-on-androi...

Kim Sørensen

Steffen

Jeg tror grunden til at Information ikke bliver udgivet i EPUB-format er at det (groft sagt) er noget hø, at udgive andet end bøger i. Særligt sådan noget som aviser er EPUB-formatet slet ikke gearet til.
Men generelt er jeg helt enig med dig. Det er absurd, at Information ikke rigtigt satser på de platforme. Om de skal udgive apps, udgive avisen i flere formater (herunder et specifikt til e-readers) eller om de bare skal få gjort deres webdesign tidssvarende er en længere diskussion, som Information nok er bedst tjent med at tage internt. Personligt mener jeg det smarteste ville være at få opdateret deres webdesign - med dynamisk CSS ville de kunne gøre avisen spiselig for en langt større del af markedet, for en langt mindre sum penge, end ved at rode sig ud i at skulle udgive den specifikt til en lang række individuelle platforme. Men det er som sagt noget de selv må rode med. Bottom line er bare at du har ret - Information er håbløst bagefter konkurrencen på det område.

Erik Jensen,
Jeg mener bare at du i din store gläde over din Android telefon kommer noget "off topic".
Desuden har du nok misforstået noget mht e-böger og Apple. Man behöver nemlig ikke köbe böger og aviser via Itunes. E-böger og aviser i eksempelvis epub format kan köbes, lånes og downloades uafhängig af Apple. Det findes gratis läsere som BlueReader (på itunes store) og adlibris har også en gratis app om man vil köbe böger derfra.
De som vil sälge böger mm for at läses i Apple maskiner har alle muligheder at göre dette uden at Apple får en krone i provision.
Mvh Kaj Bruun

Hvis der er danske udgivere af bøger og aviser som vælger andre betalings platforme end den Apples tilbyder ser jeg bestemt frem til det, men det er altså ikke det der reklameres mest med.

Det offentlige biblioteker ses heldigvis at være temmeligt langt fremme med at formidling af elektronisk materiale til vores nye bærbare enheder, og da det åbenlyst pt.er den nemmeste og billigste måde at få adgang til elektronisk læsestof på dansk, så vil jeg fremover ganske enkelt bare downloade fra vores biblioteker, men det var vel ikke den forretningsmodel forfattere og udgivere havde tænkt sig de skulle leve af i fremtiden?

Læs mere her om bibliotekernes tilbud om nem og gratis download af e-materiale til vores smartphones og tablets.

https://www.odensebib.dk/e-ressourcer/medielab_-_ebogslaesere/e-boeger_p...

Hun har godt nok skrevet mange romaner.

Google netop IDAG annonceret de har tilføjet en ny bog - købs funktion i deres Android market.

Nu kan alle danske forfattere, såvel kendte som ukendte, udgive deres egen bog, helt uden om de etablerede salgs kanaler!

Find din bog og download.den til smartphonen med et klik Beløbet trækkes automatisk fra brugerens tilknyttede konto, - nemmere kan det ikke gøres.

Så vidt jeg er orienteret tager Google kun 8% i provision mod Apples 30%, så jeg frem til snart at se nogle gode og billige DANSKE bøger til download.

Teknologien er nu til stede, betalingsdelen er på plads og kunderene er der, så nu er der ikke flere undskyldninger for ikke at få udgivet det materiale der er måske blevet afvist af en redaktør som har haft en dårlig dag.

Hvem bliver først med en dansk e- bogs udgivelse til Android?

Arne Hornborg

Med e-bog læseren er Forlagenes magt brudt.
Forlagene har altid kunnet bestemme ensidigt hvem der kunne få udgivet bøger og især hvem der ikke kunne.
Kendte personer åsom sportsfolk, skuespillere, kan få alt udgivet, uanset talentet, blot de er kendte.
Mange dygtige skribenter/forfattere har god, læseværdig literatur liggende i skrivebordsbordsskuffen/harddisken. Forlagene mener de ikke kan tjene penge på deres værker.
Forfatterne kan nu, med e-bogen selv udgive egne værker. Jeg forstår godt Forlagene er lidt rystede over dén udvikling.
Jeg selv har fået, indtil videre, fået udgivet en roman: ,,Pigen fra Jylland'' og ,,To udvalgte noveller''
på E-BOG FORLAGET MYLL.
www.Myll.dk
Arne Hornborg

Jerome Doinel

Jeg frygter bare, at der vil komme en overflod af middelmådig samtidslitteratur, så litteraturverdenen til sidst er en fuldstændig uoverskuelig blanding af miskmask, lavkultur, dårlige teenageskriblerier og kvalitetslitteratur. Selvfølgelig er kunst noget, man forholder sig subjektivt til, men det ville være sørgeligt, hvis kvaliteten forgår. I dag er vi så bange for det hiarkiske, for intellektualisme. Jeg synes, det er skræmmende, selvom jeg også sagtens kan se muligheder i det.

Derudover foretrækker jeg nu en rigtig avis og en rigtig bog - det er ikke nødvendigvis noget, jeg behøver at kunne redegøre analytisk for - det er sådan, jeg har det. Alt skal ikke effektiviseres.