Læsetid: 5 min.

Fra egotripper til pladderhumanist

Nullerne blev det årti, hvor skældsordene skiftede politisk kulør. Pladderhumanisterne erstattede egotripperne, konkurrencestatens sportsmetaforer overtog institutionerne, og managementkulturen trængte helt ind i privatsfæren med ord som coaching, selvledelse og kompetenceudvikling
Nullerne blev det årti, hvor skældsordene skiftede politisk kulør. Pladderhumanisterne erstattede egotripperne, konkurrencestatens sportsmetaforer overtog institutionerne, og managementkulturen trængte helt ind i privatsfæren med ord som coaching, selvledelse og kompetenceudvikling
16. marts 2011

Der er noget, Lasse Bavngaard har tænkt over. Rapperen, der er bedre kendt under kunstnernavnet Blæs Bukki, mener, der er sket noget med de nedsættende ord, vi slynger i hovedet på hinanden. De har ændret sig.

»Mange af de nye skældsord er ikke længere vendt mod de borgerlige, men mod venstrefløjen,« siger han.

»Hvor man før talte om egotrippere, slipsedrenge og yuppiesvin, taler man i dag om halalhippierne, godhedsindustrien og pladderhumanismen. Det er, som om det er blevet mere udbredt at tale nedsættende om venstrefløjen. Men det er nok bare sådan, tingene falder ud. Når magten flytter sig, får visse ord mere gennemslagskraft.«

For nylig skrev den nyudnævnte integrations- og udviklingsminister Søren Pind (V) en kronik i Berlingske.

»Ord skal føre kulturkampen,« stod der blandt andet.

Pinds udpegning af sproget som politisk kampplads er ikke ny. Da Fogh Rasmussen kom til magten i 2001, gjorde han værdikampen til en mærkesag og varslede et opgør med 'det kulturradikale meningstyranni', 'den slappe udlændingepolitik', 'skatteplyndringen' og 'socialstatens omklamring af individet'. Det var en krig på ord, på magten til at definere, hvordan vi taler om tingene.

»Ord afspejler, hvad der sker i samfundet,« siger Pia Jarvad, sprogforsker ved Dansk Sprognævn og ekspert i tilblivelsen af nye ord.

I alt har Dansk Sprognævn siden 2000 registreret og optaget 279 nye ord på dansk. Ikke alle er lige mindeværdige, men tilsammen fortæller de en historie om den samtid, de er vokset ud af.

For sådan er det med nye ord, siger Pia Jarvad - de sladrer om deres ophav og kan derfor bruges som barometre på samfundets politiske, historiske og sociale lufttryk. I de røde 70'ere var det ord som bilfri, basisgruppe, mandschauvinisme, mikro-makro, rotteræs, rødstrømpe, egotrip, envejskommunikation og afrohår, der vandt frem. I dag har markedslogikken overtaget rollen som storleverandør til det sproglig våbenarsenal.

Spørger man foredragsholder og livsstilsekspert Christine Feldthaus, blev nullerne det tiår, hvor managementkulturens sprogbrug trængte helt ind i privatsfæren.

»En bog som Din teenager skal coaches, ikke opdrages er et vidunderligt eksempel på, at markedslogikken i dag florerer for fulde gardiner i privatsfæren,« siger Christine Feldthaus, der understreger, at sammensmeltningen af arbejdsliv og privatliv ikke kun viser sig i ordene.

»Der er tilbud om trivselssamtaler og medarbejderudviklingssamtaler, og vi har sågar fået et udtryk som 'work-life balance'. I USA er det nu almindeligt, at firmaer tilbyder deres ansatte fedtsugninger, botoxbehandlinger og reagensglasmetoder ved barnløshed, og i Danmark ser vi de samme tendenser med frugtordninger, biografklubber og sundhedsprogrammer. I stadig større stil blander erhvervslivet sig i vores privatliv. Men interessen for, hvad vi laver i vores fritid, kommer jo kun, fordi nogen gerne vil sikre sig, at vi 'performer' 100 procent på vores job,« siger hun med endnu et nyord.

Amatøristisk

Ifølge professor i retorik Christian Koch er en række af de senere års nye ord klædt i retoriske gevandter, der handler om konkurrence.

»Som Ove Kaj Pedersen (professor ved CBS, red.) har bemærket, er vi de senere år gået fra at være et velfærdssamfund til at blive et konkurrencesamfund. Det hele handler i dag om præstationer og målbar overlegenhed i konkurrencen med andre, og den holdning er indeholdt i mange af de nye ord. Tag bare et udtryk som 'det offentlige forbrug'. Det gode ved velfærdsstatens ydelser - altså den nytte, de skaber - er ikke indeholdt i ordet, for i konkurrencemæssig forstand er offentlige udgifter bare en byrde,« siger Christian Koch.

Konkurrenceaspektet sætter også sit præg på det sproglige repertoire, der florerer i en række af velfærdsstatens institutioner. Kulturens produkter rangordnes af 'kanonudvalg', mens folkeskolerne 'kvalitetsbedømmes' ud fra en sammenligning af deres karaktergennemsnit, og universiteter rangeres ved hjælp af 'pointsystemer', så man kan måle, hvem der præsterer bedst og skal belønnes.

»Der er en tendens til, at meget gøres op i en økonomisk rationalitet, som er konkurrencebaseret og her kommer sportsmetaforerne ind i billedet. Det gælder om at være 'i førertrøjen', og i det politiske formuleres målsætningerne på den måde, at vi skal være blandt de fem eller ti bedste i verden. Det gælder ikke om at være gode. Det gælder om at være bedre end de andre,« siger Koch.

Ifølge Pia Jarvad fra Dansk Sprognævn har betydningsindholdet i ord som 'amatør' og 'professionel' samtidig byttet plads. Tidligere blev amatøren forbundet med noget sundt og godt, mens den professionelle blev forbundet med noget glædesløst og kynisk. I dag er begreberne vendt på hovedet.

»Hvis man som politiker griber en sag 'amatøristisk' an, så har man fejlet, men er man professionel, er det i top. Det professionelle er idealet for både forskning, uddannelse og privatliv, og så er det, vi til sidst kommer i den diskussion, at vi får stress, fordi vi tager arbejdet med hjem.«

Selvforkælelse

Christine Feldthaus mener, idealet om det gode liv i stigende grad formuleres som en opgave, der kræver 'håndtering' og 'rådgivning'.

»Det hele er blevet en stor coaching-'win-win-situation', hvor vi arbejder med, hvordan vi kan lave et 'balance score card', så vi kan komme op i selvrealiseringstrekantens top på rekordtid. Der er enormt mange af de dér buzzwords - dér var endnu ét - som indgår i sproget. Selvledelse! Hvad snakker du om?« siger Feldthaus.

Hun peger på, at der simultant med det store selvrealiseringsprojekt, som også har bragt nye ord for selvforkælelse med sig - tag bare ord som smoothies, wellness og zumba - er opstået et nyt fællesskabsmantra, der blandt andet viser sig i nye begreber som 'netværk' og 'sociale medier':

»Hvis du ser på mange af de blogs og facebookgrupper, der oprettes, så minder de på mange måder om de venstreorienterede basisgrupper, man så i 1970'erne. De finder bare sted på en ny form for markedsorienteret teknologi,« siger Feldthaus, der dog medgiver at det er en tveægget udvikling:

»For der er også mange af de nye sociale platforme, som udelukkende bliver brugt til ren pladder og selvfremstilling, og hvor man går mere op i, om man har en Cross Country-barnevogn og laver speltkager til skovbørnehaven, end at der ligger en million mennesker syd for Sahara, som ikke får noget at spise.«

Lægger man det hele sammen kan det være svært at få øje på, hvilke sproglige aftryk venstrefløjen reelt har fået sat de sidste ti år. Har venstrefløjen tabt kampen om ordene?

»Umiddelbart ville jeg sige ja,« siger Christine Feldthaus.

»Venstrefløjen har jo skullet svare igen på hele den borgerlige retorik, der har kørt massivt i medierne - og undervejs er den selv blevet farvet af retorikken. Spørgsmålet er, hvad løsningen er. Det er i hvert fald ikke at stå og skrige 'basisgruppe' ud i en almindelig mainstreambefolkning eller at forsøge at genoplive batikgrupperne og Røde Mor. Det er gået af mode, og det er venstrefløjens udfordring.«

Serie

Hva' gør vi nu, lille venstrefløj?

De borgerlige løsninger på samfundets problemer er kollapset. Befolkningen bliver mere og mere venstreorienteret. Venstrefløjen har alle muligheder, men hvad kan, tør og vil den?

Information går på jagt efter venstrefløjens bud på en ny politik. Pædagogik. Kunst. Seksualmoral. Krop. Økonomi. Og et ideal for det gode liv.

Vi spørger: Hvad betyder frigørelse, lighed og solidaritet i dag?

Seneste artikler

  • De borgerlige plageånder lover at revse rød blok

    23. april 2011
    De kritikere, der i 10 år har været i haserne på de borgerlige, skal måske snart til at sadle om til en ny kritik af en rød regering. Vil et regerings-skifte betyde, at Georg Metz, Rune Engelbrecht og Carsten Jensen får mere tid til haven og børnebørnene? Næppe, lyder det samstemmende
  • Oppositionen skal forblive opposition

    11. april 2011
    Mens de lyserøde partier helst vil glemme deres egne historiske rødder og engagement, består udfordringen for Enhedslisten i at udvikle og bevare principper, der hører hjemme i den socialistiske tradition
  • Kan fællesskab få en større plads i boligpolitikken?

    9. april 2011
    Kollektiver og bofællesskaber har trange kår, selv om fællesskab kan være en kur mod mange af vort samfunds problemer. Venstrefløjspartierne lover at arbejde for, at vi rykker tættere sammen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak for at følge op på det tema og tak til retorik professor Koch for sin nyligt udkommende bog om emnet.

Personligt håber jeg ikke at venstrefløjen går med på samme retorik, som de borgerlige nu bruger i stor stil i deres debat .
Fx rullede Inger Støjberg og Venstres ordfører Louise Schack Elholm sig rigtigt ud under Folketingets punk 13 på dagsordnen tirsdag den 15 marts under ”1. behandling af Lovforslag L 156
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og lov om social service. (Ændring af 450-timers-reglen til en 225-timers-regel, uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp, reduktion af boligstøtten ved manglende efterlevelse af forældrepålæg m.v.).”
Her blev fx Line Barfoed hængt ud som virkelighedsfjern og lever på en anden planet osv. bare fordi hun tillod sig at stille spørgsmålstegn ved om fratagelse af nu også boligstøtte mv. kunne få mennesker ud i arbejde og fordi hun ikke kunne forstå hvorfor mennesker der ikke havde kunne finde et arbejde inde for et år nu skulle straffes med . fratagelse af kontanthjælp for den ene ægtefælle samt nu også boligstøtten.
Ligeledes blev regeringen også kritiseret for at de vil kollektivt straffe hele familier på overførselsindkomst hvis bare et af deres børn opføre sig uheldig i fx skolen med det ny lovforslag kan familien miste deres boligstøtte og ikke alene som tidligere indført med regeringens og DF s stemmer børnechecken.
(Kilde www.ft.dk referatet er desværre ikke lagt ud endnu)

I mangel af politisk substans, udover profitmaksimering, opfinder dertil indkøbte ordekvilibrister varmluftsbegreber...

Mest interessant er dog de ord der nærmest er udgået af tale-sproget, jeg nævner i flæng :
Klassekamp,solidaritet,klasseforræder,burgøjser, reaktionær,økonomisk demokrati,frihed, lighed, broderskab ....

Peter Andreas Ebbesen

Meget interessant artikel.
JEg sidder og kommer i tanker om endnu en sportsmetafor, som jeg synes er ganske rædselsfuld.
Det er når folk siger på den korte og den lange bane.
Den høre man stortset værd dag, hvis man F.EKS ser Deadline på DR2.
Og det hedder heller ikke på kort og lang sigt mere, bare på sigt.
det er virkelig en frygtelig sprogbrug, som flere og flere desværre bruger i flæng.
MVH Heidi Madsen

Peter Andreas Ebbesen

Meget interessant artikel.
JEg sidder og kommer i tanker om endnu en sportsmetafor, som jeg synes er ganske rædselsfuld.
Det er når folk siger på den korte og den lange bane.
Den høre man stortset værd dag, hvis man F.EKS ser Deadline på DR2.
Og det hedder heller ikke på kort og lang sigt mere, bare på sigt.
det er virkelig en frygtelig sprogbrug, som flere og flere desværre bruger i flæng.
MVH Heidi Madsen

Poul Ottesens : -Klassekamp,solidaritet,klasseforræder,burgøjser, reaktionær,økonomisk demokrati,frihed, lighed, broderskab …. ?

Bruger flere af de ord dagligt, men en del er rene skældsord, så nej ikke dem.
Desværre må jeg jo sige, at sammenhængen de dukker op i i dag ofte er i diskussioner om deres indhold, som lige netop de tidligere flittige brugere i dag finder pinagtig snak. Og det har nok noget dermed at gøre, at de ikke er så oftehørte i det offentlige rum.
Hvad angår 'broderskab' er det og har altid været noget netværkende fis. Det er småsakralt og er hentet fra munkeordnernes jargon, men i praksis i dag er ordets indhold noget netværkende fis Det man tidligere kaldte mafiøst tænkt. men rockere, nazister og muslimer er jo kendt for at have interesse-streategiske aktions- 'broderskaber' af religiøs tænkt art også. Åndsvagt ord.

Endnu et grumt ord: Selvværdsproducerende ydelse! (Om de relationer som børn i vuggestue har brug for for at udvikle sig- og som de desværre ikke får).

Jeg arbejdede, i en periode, i en statslig institution hvor begrebet tvangsforflytning var et vigtigt ord for medarbejderne. Første gang jeg hørte ordet, var jeg rystet. Jeg opdagede hurtigt, at den øverste ledelse brugte et helt andet ord om det samme fænomen: DIalogbaseret flytning :-0

Anna Sørensen

Artiklen og kommentarerne understreger jo bare igen at vores medier skal passe rigtig godt på med hvilke ord de vælger at bruge. Det der bliver sagt melem linjerne, de skjulte fordomme og de enkelte ords 'historie'...
Vi skal have nogen tv-programmer om ord og deres betydning og flere artikler som denne. I det hele taget om den kultur og tid vi lever i og hvor samfundstendenserne går hen. Og debatter, hvor vi bliver bedre til at forstå hinandens argumenter, før vi begynder at modargumentere.
Og så skal vi allesammen være mere bevidste om de ord vi vælger og hvad de betyder. Jeg hørte et udmærket program på P1 om en tysk professor, der under nazismens vækst i Tyskland førte dagbog over sprogets udvikling. Jeg mener bogen hedder: ATI-Lingua Tertii Imperii af Victor Klemperer og glæder mig til at læse den.
Mvh Anna Sørensen

Der er brug for oprør mod de vilkår, der presses ned over os, både sprogligt og materielt. Jeg tror ikke, at almindelige mennesker er interesseret i at konkurrere om udførelsen af helt basale og banale daglige opgaver. Og da vi jo heller ikke mangler noget, skulle der heller ikke være grund til det.

Bente Simonsen

Som 'udenlandsdansker' hører jeg mest dansk på nyhedsradio, og hvad som slår mig er, svaret på en interviewers spørgsmål begynder altid med, jamen ...
F.eks. "Hvordan ser situationen ud, hvor du er?" (Svar)"Jamen, her ..."

Jamen, hvorfor det? Spørger jeg bare.

Rasmus Larsen

Peter Andreas Ebbesen/Heidi Madsen:

Den kradser også i mine ører hver gang, jeg hører den. Jeg tror nu mere, at det er lånt fra engelsk, hvor det hedder "in the long/short run".

Der er her i nullerne kommet en hel del nye ord og vendinger til:

· Aggressive forhørsmetoder (betegnelse anvendt af Information.)
· Fysisk pres
· Moderat fysisk pres
· (extraordinary) rendition
· Metoder-der-minder-om-tortur
· hvad-Amnesty-betegner-som-tortur (betegnelse anvendt af Information.)
· "drukne-simulering"