Læsetid: 6 min.

'Nu ejer Gyldendal mit liv'

Det var en tydeligt oprørt Thomas Skade-Rasmussen Strøbech, som i går modtog landsrettens dom i en af de mest kontroversielle og principielle litterære sager i dansk retshistorie. Dommen slår fast, at man gerne må skrive om andres liv i en roman uden at spørge om lov
Det var en tydeligt oprørt Thomas Skade-Rasmussen Strøbech, som i går modtog landsrettens dom i en af de mest kontroversielle og principielle litterære sager i dansk retshistorie. Dommen slår fast, at man gerne må skrive om andres liv i en roman uden at spørge om lov
18. marts 2011

»Nej, det gider jeg kraftedeme ikke,« sagde Thomas Skade-Rasmussen Strøbech og lod Claus Beck-Nielsens fremstrakte hånd svæve frit i luften.

Stemningen uden for Østre landsret var på frysepunktet, da de to tidligere arbejdskolleger i går mødtes umiddelbart efter domsafsigelsen i, hvad der er blevet kaldt en af de mest opsigtsvækkende litterære retssager i nyere tid.

Landsrettens afgørelse er umisforståelig og klar: Såvel forfatter som forlag havde loven på deres side, da de i 2008 udgav romanen Suverænen, der indeholder billeder og detaljerede oplysninger om den virkeligt eksisterende Thomas Skade-Rasmussen uden dennes samtykke. Med retssagen har Strøbech ifølge eget udsagn villet generobre retten til sit navn, sin historie og sit billede. Men Østre Landsret ville det anderledes.

»Arh, Thomas, man kan da godt lige give hånd,« appellerede hans advokat, Henrik Karl Nielsen uden for retten, så Strøbech stak alligevel tøvende næven frem til sin sejrende modpart.

»Jamen, så tillykke med de 75.000 kr. da – kan jeg låne til en flaske vodka?,« sagde han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Linda M. Rasmussen

"hensynet til den kunsternristiske ytringsfrihed bør vægte højere end hensynet til privatlivets fred"

Skræmmende, virkelig skræmmende.

Ja det er skræmmende.Man kan virkelig godt ødelægge folks liv på den måde.

Man kunne måske skrive en fiktiv bog om dommeren og alle hans orgier?

Bente Simonsen

For én, som ikke har fulgt med i denne sag: Hvem er dog Thomas Skade-Rasmussen? - Og hvad har han bedrevet for at kunne blive en romanfigur?

Og Claus Bech Nielsen?

Landsrettens dom må således også betyde, at Facebook har rettighederne til alles billeder, Google har rettighederne til alle værker i denne verden og folk, som begår identitets-tyveri (i den virkelige verden) kan jo slet slet ikke dømmes mere....

De kan jo bare dække sig under at det var research til en roman...

Og jeg har aldrig fattet hvad der er interessant ved at blande fiktion og virkelighed....i den såkaldte faktion.
I historiske romaner kan jeg måske godt forstå, at man kan gøre det. F.eks. i Ken Follet's Jordens Søjler, hvor han skriver om de personer (konger mm) som eksisterede på den tid, og digter til og fra.

Claus Beck Nielsen er dansk forfatter mm. som i mange år leget med identitet og grænserne for identitet. Og slået sig selv fiktivt ihjel, og kaldt sig Das beckwerk og meget andet (fjollet).... Og åbenbart har han mødt Thomas Schade Poulsen engang for mange år siden - og besluttet sig

Men det må jo også betyde, at jeg eller andre forfattere får lust til at skrive en roman om Anders Fogh Rasmussens hemmelige liv som bøsse, så må jeg gerne det....og kopiere billeder af Anders Fogh ind også...

Mht. billederne i bogen; der er vel noget, der hedder ophavsret på billeder. Fotografen har altid ophavsretten til sine billeder. Og også disse billeder er vel bragt uden fotografens tilladelse...

Og hvad nu hvis det var en bog, en roman, om en virkelig eksisterende enlig mor med hemmelig adresse? Og hvor forfatteren så skrev om hvor børnene gik i skole, og kom til at afsløre, hvor moderen boede...hvad så....

Mennesker har ret til et privatliv, har de - også uden at de bliver puttet ind i bøgerne med navns nævnelse...

Dommen her er jo også guf for EB, Se & Hør journalister, og sandelig også for Billed-Blads journalister. Nu kan de jo skrive hvad som helst om hvem helst - sålænge de bare bagefter undskylder det med - ja, men det er jo ikke virkeligt - det er jo fiktion.'

Thomas Schade Nielsens kommentar om 'nu ejer Gyldendal mit liv' er faktisk ganske interessant. Siden Gyldendal nu åbenbart hans liv og hans identitet, må han 1) kunne få procenter af salget af bogen 'suverænen' og 2) være at ligne med en slave i det gamle Rom, hvor herren (gyldendal) jo også ejede slaven (thomas).

Og slaveri er da forbudt i Danmark?

Derudover er der vel også noget i dansk ret, som i angelsaksisk, der hedder 'habeas corpus', altså at man som et frit menneske har ret til sin egen krop, sit eget liv...

Kim Sørensen

"Og hvad nu hvis det var en bog, en roman, om en virkelig eksisterende enlig mor med hemmelig adresse?"

Hvis og hvis, min røv er spids.... Bogen handler jo ikke om en enlig mor, med hemmelig adresse.

Det undrer mig til stadighed, at så mange herinde accepterer den der form for argumenter. Man tager en sag og ændrer præmisserne fuldstændigt, så eksemplet overhovedet ikke er sammenligneligt med den sag, man forsøger at diskutere.

Kim Sørensen

"Gyldendal nu åbenbart hans liv og hans identitet, må han 1) kunne få procenter af salget af bogen ‘suverænen’ og 2) være at ligne med en slave i det gamle Rom, hvor herren (gyldendal) jo også ejede slaven (thomas)."

Fordi en person siger eller skriver noget betyder det ikke det er sandt.
Tillad mig at demonstrere: Nu er alle veje i Danmark belagt med finsk lakrids.
For en praktisk demonstration af princippet kan man gå udenfor og slikke på vejen :)

Kim,
vi kunne jo skrive en roman om dit hemmelige liv som bøsse (altså det her er helt bestemt ikke for at angribe bøsser)
og så sende den til din mor og mens vi er godt igang kan vi lisså godt sende bogen til white pride osse

Henrik Brøndum

Ja jeg kan kun fremsende det naive haab, at disse store og foelsomme aander kan udkaempe deres fremtidige svaerdslag uden at belaste statskassen.

-selvfølgelig fortæller vi dem at det kun er fiktion, men vi skal nok huske at inkludere din adresse.
Og så var der dengang du var på vej hjem fra en druktur og gik ind i kirken og pissede på alteret - jamen han du slet ikke huske det, jamen du var jo osee fuld, jamen så er det da godt vi fik det med i bogen.

Kim og mig er faktisk gamle venner, vi gik bare sådan i hver vores retning, men når jeg siger han har et hemmeligt liv som bøsse så er det fordi jeg selv røvpulede ham på et tidspunkt
(altså det her er naturligvis kun litteratur, fiktive erindringer)

Karsten Aaen

Du er for sent ude med AFR som bøsse - det blev jo allerede skildret i filmen AFR, hvor han jo optrådte.

Helge Bille Nielsen, der jo har været den anonyme repræsentant for "Das Bechwerk" - han har ikke heddet "Das Bechwerk" - det er jo værket, har jo gennem hele karrieren forsøgt at slippe af med en identitet han ikke selv har valgt.

Han afprøvede grænserne for det sociale system, ved at være hjemløs, og uden identitet pga. simuleret hukommelsestab, hvilket i sin tid blev dokumenteret i Ekstrabladet.

Thomas Skade-Rasmussen Strøbech, har jo samarbejdet tæt med den daværende Claus Beck Nielsen, bl.a. under flere rejser til Irak, Afghanistan og USA.

Nu er det så lykkedes at få reklame for begge de herrer - så hvad er problemet?

Som Simon Spies sagde - dårlig omtale er bedre end ingen omtale.

Kim Sørensen

Niels

Jo, det er svært at tage den her sag med andet end et skuldertræk. At det fra starten har været en "happening" er der vel ingen der er i tvivl om, undtagen det samlede danske pressekorps, som straks meldte sig til at digte videre på historien.
Carsten Jensen opsummerer det egentligt meget godt. Hvis man ikke vil have sit liv og sine "hemmeligheder" udstillet på tryk, så lad være med at være venner med forfattere. Sådan råt for usødet er den udmelding naturligvis ikke holdbar. Men i konteksten og mellem linjerne rammer Jensen hovedet på sømmet. Strøbech har udmærket vist hvad Nielsen var for en fidus, da hans primære claim to fame har været en sammenblanding af person og kunst.
Så alt balladen om denne sag er meget svær at forstå. De to stridende parter er med alt sandsynlighed ikke særligt stridende og de har fået lige det de ønskede - en helvedes masse opmærksomhed. Dommen har ikke rykket en fløjtende fis i forhold til lovgivningen og retspraksis på området. Så end ikke de søgte "hvad nu hvis" scenarier giver meget mening.
Nielsen og Strøbech har fået en reklamekampagne betalt af statskassen og vi andre har fået konstateret at lovgivningen fungerer på samme måde efter gøgleriet, som den gjorde før.

Felix

Helge Bille var det navn der stod på døren til den lejlighed Claus Beck Nielsen flyttede ind i.

Da han jo ønskede at skille sig af med identiteten Claus Beck Nielsen, hedder han i dag Helge Bille Nielsen. Så Nielsen hænger altså fast.

Kim Sørensen

Vi må konstatere, at vi for en gangs skyld er enige, og jeg må sige jeg har moret mig kosteligt over den nuværende Helge Bille Nielsen og Das Beckwerk og de deraf afledte kunstneriske iscenesættelser. ;-)

Kim Sørensen

Niels

Ja det er faktisk lidt morsomt, når man sidder og tænker over det :)
Men nu må det også være på tide, at Nielsen finder på noget nyt materiale. Men hvis han insisterer på at køre videre i samme rille vil jeg foreslå ham, at få en kønsskifteoperation. Jeg har meget svært ved at se han kan presse mere ud af citronen, medmindre han gør noget virkeligt spektakulært - de cirkulære bevægelsesmønstre i manden værk er jo for længst begyndt at indfinde sig.

Spørgsmålet er så bare om han har nosser nok til at klippe dem af. Det er jo altsammen nemt nok, når man kører lortet på Gyldendals og statens regning ;)