Læsetid: 4 min.

Eliten laver folkefest

Værdikommissionen skal på alle tiders dyreste foredragsturné, og nye tv-programmer som 'Stemmer fra opgangen' og 'Læsegruppen Sundholm' nedbryder skellet mellem høj- og lavkultur. Kultureliten er på en mission: De måbende masser skal med på vognen
Babou er blandt finalisterne ved årets 'X Factor'-finale, der foregår i Parken i morgen aften. Ifølge lektor ved Nordisk Institut, Aarhus Universitet Hans Hauge, er det populære tv-program et godt eksempel på, at skellet mellem finkultur og lavkultur er brudt ned. Hans studerende er mere interesseret i 'X Factor' end i dansk litteratur, fortæller han.

Babou er blandt finalisterne ved årets 'X Factor'-finale, der foregår i Parken i morgen aften. Ifølge lektor ved Nordisk Institut, Aarhus Universitet Hans Hauge, er det populære tv-program et godt eksempel på, at skellet mellem finkultur og lavkultur er brudt ned. Hans studerende er mere interesseret i 'X Factor' end i dansk litteratur, fortæller han.

Bjarne Bergius Hermansen

24. marts 2011

Der var engang, da finkulturen havde nok i sig selv. I snævre, elitære cirkler kunne de bekræfte hinanden i den gode smags fortræffeligheder, alt imens de latterliggjorde kakkelbordssegmentets lallende lavkulturelle tv-vaner. Men den tid er ved at være forbi. Den kulturelle elite gider nemlig ikke længere diskutere værdier og finkultur med sig selv. De vil ud til resten af befolkningen. Ud til dem, som sidder foran fjerneren og ser X Factor om fredagen og Paradise Hotel om søndagen.

»Vi gider ikke længere se Smagsdommerne, hvor alle mulige, som spiller klaver og skriver mærkelige digte, sidder og måler pik,« siger livsstilseksperten Christine Feldthaus og forklarer, at tendensen går modsat retning med programmer som Stemmer fra opgangen, Læsegruppen Sundholm og Kulturkøbing.

»Det handler om, at eliten skal ud af reservatet og møde folket,« siger Feldthaus.

Forbrødringen mellem eliten og folket kan ses i lyset af de seneste års værdikamp. Her handler det også om at finde frem til noget, vi er fælles om. Og selv om værdidebatten blev til som Anders Fogh Rasmussens opgør med smagsdommeriet, så er det i høj grad en debat, som udgår fra eliten. Ifølge Christine Feldthaus er det samme tendens, vi ser med kulturkanonen og nu med Værdikommissionen.

»Når man sætter seks mio. kroner af til en foredragsturné, må det jo være fordi, nogen mener, vi har alvorlige problemer med vores værdier og at den elitære værdisnak udelukkende foregår inden for murene og derfor ikke kommer ud til dem, der har brug for at fatte ordlyden. I stedet forsøger eliten så nu at frelse den måbende befolkning ved at gå ud og møde den dér, hvor den er,« siger Christine Feldthaus.

Hun holder 100 foredrag om året og understreger, at det ikke kun er geografisk, at afstanden fra borgerne i Brovst Kulturhus til de dannede Frederiksberg-fruer i Falkoner Centret er enorm. En afstand, de værdifikserede politikere er opsatte på at udligne. Værdidebatten skal løftes fra sit hensygnende liv som snævert P1-program i den meget sene sendeflade og ud til X Factor-segmentet.

Socialdemokratiske idealer

Spørger man kommentator og lektor ved Nordisk Institut, Aarhus Universitet, Hans Hauge, er skellet mellem finkultur og lavkultur brudt ned for længst.

»Forskellen mellem highbrow og lowbrow culture giver ikke mening længere. I USA talte man allerede i 1950'erne om middlebrow culture, som forenede høj- og lavkultur. Mine studerende er også mere interesseret i X Factor end i dansk litteratur. Finkultur er ikke længere kulturel kapital,« siger Hauge.

Han forventer også, at værdikommissionens foredragsturné kommer til at lide af akut publikumsmangel. Det er foran fjerneren, slaget skal stå, hvis der skal flyttes holdninger i dag. Hauge mener dog ikke, at programmer som Stemmer fra opgangen og Læsegruppen Sundholm er udtryk for en ambition om, at eliten og folket skal mødes. Han kalder det i stedet slumming, hvor de kultiverede dyrker den trøstesløse slum, når Mikael Bertelsen og Mads Brøgger kaster sig over de hjemløse med Knausgaard under armen.

»I den forstand mimer de jo sådan set det gamle socialdemokratiske ideal om at gøre borgerskabets kunst tilgængelig for arbejderklassen,« siger Hans Hauge.

TV!TV!TV!

Hos DR2 har det været kanalchef Arne Notkins erklærede mål at gøre op med kanalens image som en kulturradikal klub for politisk korrekte kloge-Åger. Læsegruppen Sundholm blev således lanceret som et bogprogram med adgang forbudt for litterater og forfattere.

Men selv om DR2 med satsninger som Læsegruppen Sundholm prøver at nå ud til nye seersegmenter, så er netop tv af den type blevet legitimt tidsfordriv for den kreative klasse. Ifølge Ane Cortzen, som er studievært på DR2-programmet TV!TV!-TV!, er det nemlig i dag langt mere accepteret blandt kultureliten at se tv men på den selektive måde. At se det rigtige tv er blevet kulturel kapital for eliten.

»Tv-mediet som sådan er blevet langt mere hipt end tidligere. Og det topper lige nu med serier som Mad Men og The Wire, som har en decideret snobbeeffekt knyttet til sig og namedroppes, sådan som man tidligere kun har gjort med film eller bøger,« siger Ane Cortzen.

Men det er ikke kun velproducerede amerikanske tv-serier, som falder i den kulturelle elites smag. Det gælder også mindre lødige programmer som Paradise Hotel, X Factor og Vild med dans.

»Det handler om behovet for at vise sin unikke og individuelle smag. Så når man går ud og siger: Jeg ser Paradise, fordi jeg synes det er enormt spændende, og kan argumentere for det, så viser man samtidig, at man har en holdning til det. Det er blevet et adelsmærke at kunne danne sig sin egen smag,« påpeger Ane Cortzen.

Og så hænger det ifølge hende også sammen med, at fder er sket et skift fra kun at fokusere på programmernes indhold til i langt højere grad at se på kvalitet i udførelsen; om programmerne er underholdende og ordentligt skruet sammen.

»Mit eget program er jo også udtryk for, at mediet nu bliver taget alvorligt som en kulturel faktor. Tv er ikke længere en pinlig ting, som folk skamfuldt indtager efter aftensmaden. Det forbindes ikke længere kun entydigt med fordummelse, sådan som det gjorde engang,« siger Ane Cortzen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er en god idé, men den bedste idé er dog at lade kunstnere og folk møde hinanden til gensidig inspiration. Det er en genskabelse af den gode linje fra DR i 60erne og 70erne (og delvis 80erne), hvor kvalitetsindhold mainstreames til hele befolkningen. Det er det modsatte af X-faktor tendensen, men da det har været den, der alene er kommet til orde i primetime tv i mange år, har folk ikke haft mulighed for at skelne mellem skidt og kanel. X faktor vil dø ud i mødet med kvaliteten, bortset måske i forhold til unge, ubefæstede sjæle, man dog ikke skal lefle for.

Når der bliver betalt licens af alle, skal man også sørge for at indholdet kan ses af alle. Også selvom nogle måske vil mene at nogle af de populære programmer er "underlødige" og "lavkulturelle".

Desuden er det de færreste der kan snige sig uden om at være lidt lavkulturelle ind imellem. Jeg kender tonsvis af 'intellektuelle' og universitetsstuderende som fx ser Paradise Hotel, fordi de synes det er så fandens underholdende at se. Også selvom de tidligere pure ville have nægtet at se "sådan noget skidt". Samtidig ser de jo også de "kloge" programmer på. DR. Det synes jeg da er en positiv udvikling.
Derudover er det fint nok engang imellem at komme ned fra sin piedestal og plante fødderne på jorden, ellers går man sgu og bliver så fandens højrøvet og ude af trit med virkeligheden.

På den anden side kender jeg også lavt uddannede som godt kan sætte sig og se DR2 ind imellem, fx når de sender dokumentarer om Verdenskrigene eller forbrydelser.
Desværre ikke lige så mange, men det vidner måske mere om at de "kloge" programmer af og til er lidt for utilgængelige for folk på et lidt lavere uddannelsesniveau. At forsøge sig med nogle programmer hvor man forsøger at forene de to fløje, er en rigtig god idé, synes jeg.

Man må knibe sig selv i armen og spørge, hvor høre man selv til i et ikke eksisterende kulturelt spektre. Foran tv-skærmen vel og mærket. Jeg har ikke set et eneste af de i artiklen omtalte programmer.
"Hos DR2 har det været kanalchef Arne Notkins erklærede mål at gøre op med kanalens image som en kulturradikal klub for politisk korrekte kloge-Åger." Det har han til fulde opfyldt ved at overklistre sendefladen med det ene program efter det andet om det 20nd århundreds krige og fortrædeligheder. En billig blød trefarvet "is". Som ingen knap ænser når den rammer i nakken. Komplet kosher og helstøbt lalal. Fuldstændigt ligegyldigt. Giv manden en weltschmerz-pris der holder hele livet på gråt papir.

den folkelige materialisme

at nyde solsystemets frugter.

altså tænkeligt som del i en fødselsstrejke,

brugtes fiskeblærer, derfor blev, eller bliver, det kaldt for:

fisken's tidsalder, men de mere vidende

aqvariethomasser, og thomas aquinas'er

kendte eller kender en mere videnskablig fremgangsmåde til at fødselsstrejke,

og proletererne "står" derfor snart i en videnskabelig tidsalder.

meldingerne herfra kunne synes at hævde

at: kommonisme, den almeneretning,

kunne være tilstrækkelig, uden kommunisme. ( og dog ?, den er næppe tilstrækkelig )

som forneden så foroven:

squa,

squash,

det blev de kaldt fordi de kværner korn,

tilfældigheder,

træk og slip,

pres og skub, kværn, mal , tryk, sug, malstrøm, møllestrøm,

mjølnerstrøm, frem og tilbage, rund og rund, samspil, samvirkning

og liv's ? ?,

og livet's ulidlige ulidlighed ?

frede fik vist alt for meget guld ? eller ?

tilfældigvis og heldigvis er det sådan at:

proletarene, folket kender andre måder

i stedet for

fødselsstrejker,

til at fremme folket's, vores eller "deres" sag.

lad os ikke hver forledes til dekadence.

Tilbagegang i Folkeskolen?? Hmm. Eller også at der i dag er mere en én kanal at vælge imellem. Mon ikke også mange af seerne til programmerne tilbage i de goe' gamle 70'ere, ville have zappet over på Paradise Hotel, hvis de dengang havde haft muligheden for det?
Der er ikke kommet andet end ondskab ud af at tv-monopolet blev ophævet, hva?

Maj-Britt Kent Hansen

Det meste af det nævnte har jeg ikke set, og der er da ikke (længere) megen elite over DR2, som i den grad bevæger sig i det mainstreamede felt.

Tag f.eks temaerne lørdag aften. Forudsigeligt og jævnligt kogen suppe på det halvlumre. Dertil genbrug af tidligere sendte programmer.

I morgen er titlen: Gamle mænd knirker - unge mænd virker.

Som på bla. kunstmuseer blander kuratoren billederne på en ny måde, giver udstillingen en fængende titel, og skaffer dermed (måske) et publikum.

Et program som TVTVTV er i den grad uden substans, uden egentlig analyse. Ikke kritisk. End ikke finurligt. Kuratoren Ane Cortzen skal skabe tv om tv.

Hun siger: "TV er ikke længere en pinlig ting." Meget muligt, men det oftest heller ikke en elitær ting.

Skal det være tv for eliten er det nu om dage snarere at finde på DRK og DK4.

Jerome Doinel

Jeg ser nu bare artiklen som en relevant analyse, der netop dokumenterer en skræmmende tendens, som ikke er til at vende.

I lighedens og normalitetens navn må det ædle, det skønne og det storslåede dø! Vi må ikke tage til takke med kompromisser; hvis de store folkemasser ønsker at blive en del af åndseliten, må de stige derop; åndseliten skal ikke lade sig falde og søle til.

@jerome doniel

mht.: det ædle, det skønne, det storslåede

er der forkommet nogle eksempler på noget sådant i verdenshistorien ?

Søren Kristensen

Det kan godt være at det er eliten der står for festen. Men når en rocket Sarah vinder foran en jazzdiva Anne Louise, så tyder noget på det er folket der bestemmer farten og det er måske, trods alt, meget godt. Der er jo intet der forhindrer overklassen i efterfølgende at gå hen og købe Anne Louses CD.

Karen von Sydow

Touché,
de fleste indlæg bærer i den grad præg af en ordentlig omgang kulturfascisme, der allerhelst vil måle pik med hinanden - og til nød 'hende' overfor.

En åbenlys distance til >>folket<<, eller skulle jeg sige proletariatet, er decideret ulækker læsning.

TV har aldrig, og bliver aldrig, jeres medium.

Go' weekend.

-eh- TV holdt altså op med at være en pinlig ting for visse intellektuelle allerede i 1980erne; det samme gjorde et mainstream medie som film. På Dansk-studiet på AUC (som det hed dengang) lavede de studerende analyser af film, og såmænd også af de nymodens musikvideoer...

Og det er da rart, at eliten (eller hvad man nu skal kalde den) har fået øjnene op for, at tv også kan bruges til at fortælle menneskene (for nu at bruge en svend aage madsen titel). Nu mangler vi så bare, at eliten også lige for øjnene op for fortællingerne i - computerspil...

Jerome Doinel

Kim Gram: Ja, masser. Tænk blot på de mesterværker, som diverse kunstnere har produceret gennem tiden.

Efter massens indtog som subjekt, Guds død, lighed und so weiter kunne man jo have håbet, at folket i større grad ville tage del i den storslåethed, der ellers altid havde været lukket land for andre end eliten. I stedet er vi endt et helt andet sted: vi hylder det middelmådige, det normale. Vi tør simpelthen ikke det skønne længere, vi vil det ikke. Muligheden var der jo ellers.

Karen von Sydow: Jeg skyder skarpt efter småborgeren. Dette indbefatter også dele af det, du vil kalde proletariatet, men også kun dele.

Hvorfor ikke sige det, som det er? Det er sgu på tide, at vi forventer kvaliteten; kræver den.

Jerome Doinel

Karsten Aaen: Ja, filmen har rigtig stort potentiale som kunstform, noget man især indså i 1960'erne. Desværre er den, som alt andet, blevet voldsomt perverteret.

@jerome doniel

måske rækkefølgen
( uden at det nødv. er noget helt stift skema ) bør, eller stort set kun kan blive: at masserne, folket først overtager produktivmidlerne: marker, fabrikker, osv. og så ( bla.a.) finkulturen næst.