Læsetid: 5 min.

Forestillingen om et ukompliceret liv på landet

Over 600.000 mænd og kvinder fra alle aldersgrupper, landsdele og segmenter følger hver uge med, når Bonderøven viser sit harmoniske husmandsliv frem
Over 600.000 mænd og kvinder fra alle aldersgrupper, landsdele og segmenter følger hver uge med, når Bonderøven viser sit harmoniske husmandsliv frem
23. marts 2011

Umiddelbart har de ikke meget tilfælles. Anders Sahl Hansen, 30 år og agent på Innovation Lab i Aarhus, Freddy Nielsen, 43 år og smed i Fjerritslev, og Bente le Fevre, 56 år og lektor i pædagogik i Vejle. Alligevel vil de i aften kl. 20 alle sidde klinet til skærmen for at følge en ung mand sjoske rundt i gummistøvler med en sixpence på hovedet og et skævt smil på læben.

Frank Erichsen, bedre kendt som Bonderøven fra DR2’s succesfulde serie af samme navn, har på rekordtid charmeret sig vej ind i de danske stuer med et budskab om at leve et enklere liv. Et budskab, som tilsyneladende appellerer til både kreative innovatører, håndværkere og akademikere.

»Det er faktisk kommet bag på mig, at jeg ser programmet,« siger Anders Sahl Hansen, der til daglig arbejder med biomimetik på Innovation Lab i Aarhus.

»Egentlig synes jeg ikke særlig godt om Bonderøven som person. Han er lidt for ’grønfrisk’ i det – lidt for bevidst om, hvor bæredygtig han er, og lidt for glad for at være det. Men jeg må bare konstatere, at jeg åbenbart godt kan lide, at han går og laver noget gammeldaws. Det lyder mærkeligt med det job, jeg har, men jeg tænker faktisk selv over at gøre noget lignende en gang imellem – skære teknologien fra og leve et mere simpelt liv,« siger han.

Bred appel

Det er en tanke, Anders Sahl Hansen ikke er alene om. Hver uge følger mere end 600.000 danskere med i Frank Erichsens simple landliv på Norddjurs, hvor han har bosat sig med sin kæreste Theresa og deres fælles søn Johan. Programmet rammer bredt og har høj seerandel blandt både mænd og kvinder, unge og gamle og når hele vejen rundt i Minervas cirkelrunde segment-diagram.

Så populært er programmet, at det fra i dag følger i fodsporene på Spise med Price og skifter kanal fra DR2 til DR1. Indholdet vil der dog ikke blive pillet ved, forsikrer redaktionschef Rikke Lauridsen, som var med til at opfinde Bonderøven for snart fem år siden.

»Flytningen til DR1 får os ikke til at rokke ved hverken indhold eller udtryk. Seerne vil fortsat opleve masser af rå guitar, ting der går galt og landlig idyl på Kastanjegården,« lover hun.

Det er en betryggende melding for Bente le Fevre i Vejle, der kalder sig selv »en trofast seer«. For det er netop forestillingen om et ukompliceret liv på landet, der hver onsdag får hende til at stille ind på Bonderøvens frekvens.

»Jeg synes, det er fascinerende, at han har formået at skabe et liv rundt om sin familie på en måde, så han samtidig kan leve af det,« siger hun og fortæller, at hun ikke kan sige sig fri for at blive en anelse nostalgisk.

»Jeg er i dag 56, og jeg kan huske, hvordan min far – ved siden af sit job i Jydsk Telefon – drev sit eget lille husmandssted. Som barn gik jeg og kiggede på, hvordan han kunne fremstille alle mulige ting med sine hænder – og nu går den her unge mand rundt og gør det samme. Dét synes jeg, der er noget lidt hyggeligt over,« siger hun.

Romantisk forestilling

Også Freddy Nielsen, der til daglig arbejder som smed ved Han Herred Havbåde i Fjerritslev i Nordjylland, er begejstret for programmet. Ikke mindst fordi han genkender noget af sig selv i hovedpersonen Frank.

»Han er jo ikke den eneste bonderøv i Danmark – vi er en hel del heropppe i Nordjylland,« siger han og griner, men slår så en mere alvorlig tone an.

»Et eller andet sted ligger den drøm jo også hos mig – at leve et selvforsynende liv, hvor man er helt fri af arbejdsmarkedet og klarer sig selv. Men det er jo en romantisk forestilling, for hvis man virkelig vil være selvforsynende, er det jo hårdt fysisk arbejde. Skulle jeg leve af mine egne ti tønder land, ville det kræve mange flere arbejdstimer end dem, jeg lægger ude på min arbejdsplads – og der ville ikke blive råd til ret mange forbrugsgoder.«

– Dem er du ikke villig til at give fra dig?

»Næ, hvem er det?«

Spørger man Niels Folmann, livsstilsekspert og fast gæst i DR-programmet Kender du typen, kan vores fascination af den landlige idyl på Kastanjegården da også bedst sammenlignes med det ambivalente gys, det giver, når man ser folk springe i faldskærm.

»Bonderøven repræsenterer en drøm, vi alle har, om at rulle det hele tilbage og frigøre os fra den daglige trummerum. Men samtidig er der ingen af os, der helt er villige til at gøre det, for det ville samtidig betyde en masse afsavn og en massiv nedgang i vores materielle velstand,« siger Niels Folmann, der kalder programmet for et utopisk korrektiv til vores generelle samfundsindretning.

»På en elegant måde stiller bonderøven spørgsmålstegn ved nogle af det moderne livs værdier. Behøver det nu også gå så hurtigt? Skal vi virkelig smide så meget væk? Er der ikke ting, vi kunne lave selv? Det er en antitese til vores normale livsstil, og det giver stof til eftertanke. Men derfra og til at vi selv begynder at ændre livsstil – dér er langt.«

De kommer i busser

For Frank Erichsen har gør det selv-mentaliteten derimod altid været en livsstil. Lige siden han som 11-årig begyndte at læse i John Seymours Håndbog i selvforsyning, har han været grebet af ideen om at være helt uafhængig. I den ånd driver han sin gård – med redskaber, han selv reparerer, og afgrøder, han selv dyrker.

Alligevel er han ikke ortodoks. I introen til hvert program slår han fast, at hans projekt ikke er at »komme tilbage til stenalderen – det er bare at gøre det mere simpelt«. Men han har alligevel sin egen faste mening om forbrugersamfundet.

»Jeg synes, folk forholder sig meget ukritisk til den måde, de lever deres liv på. Deres tilværelse bliver ren arbejde og deres liv en fritidsbeskæftigelse, fordi de har så travlt med at tjene penge til de ting, de tror, de har brug for,« sagde han, da Information besøgte Kastanjegården i 2009.

Dengang lå seertallene på godt 200.000 pr. gang. Siden er programmet vokset, og Frank Erichsen er blevet en mediestjerne. Hans facebookprofil har i dag 120.000 fans, hans foredragsvirksomhed griber hastigt om sig, og til oktober udgiver han også bogen Det enkle liv på forlaget Gyldendal.

Sidste år kunne flere medier berette, at den sindige jyde var blevet så populær, at seere nu valfartede til hans gård i busser på uanmeldt visit. Med kanalskiftet fra DR2 til DR1 kan seerinteressen kun forventes at stige yderligere.

I hvert fald er Bente le Fevre, der har fulgt programmet lige fra den allerførste udsendelse i 2008, ikke et sekund i tvivl om, at programmets potentiale langtfra er forløst. »Tv er i dag fyldt med programmer, hvor man kan blive berømt uden at kunne noget. Men det her er lige modsat: Man ser en mand, der kan noget med sin krop og med sine hænder, og hvor ser vi ellers lige det henne? Han finder konstant på kreative måder at genbruge sine ting på i stedet for bare hele tiden at købe noget nyt og kostbart. Det tror jeg vil komme på mode igen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gad vide hvor meget 'bonderøven' indkasserer for at optræde? Han gør det vel ikke gratis?
Det med det 'enkle liv' og at 'klare sig selv' har nok ikke meget med Bonderøvens virkelighed at gøre - Udsendelsen er lige så meget 'reality-tv' som 'Paradise Hotel'

Maj-Britt Kent Hansen

Så sympatisk Bonderøven og hans projekt end måtte være - og hurra for en person, der kan noget modsat mange andre, der optræder på tv, så må jeg tilstå, at jeg tabte interessen efter få af de første programmer, og jeg har ikke set det siden.

Filantropi kan jeg dårligt tro, at der er tale om. Konceptet ekspanderer jo også med bøger og foredrag.

Forleden kunne man læse, at vi ser Brødrene Price for hyggens og underholdningens skyld. Dem ser jeg nu heller ikke.

Begge dele er netop den form for koncept-reality-tv, der ikke har meget med befolkningens virkelighed at gøre.

Der er snarere tale om eskapisme. Men selv eskapisme må forny sig. At køre over samme læst uge efter uge er ikke specielt dragende.

Søren Kristensen

Selvfølgelig er det ikke ukompliceret at leve på den måde (for ikke at sige umuligt), men det er i modsætning til arbejdet foran computeren og kaffekoppen taktilt og sikkert også rigtig sundt for kroppen. Der er jo noget komisk i at vi udvikler uendelig megen teknologi for at slippe for fysisk arbejde for dernæst at gå til lægen, som ordinerer fitness. Der kan du tale om monotoni.

Anna-Marie Nyberg Kristiansen

Noget der var hverdagsliv for 90 % af befolkningen for 150 år siden er nu et sær-syn og måske derfor så interessant og tillokkende?

Nu er det noget der vælges til...eller slet ikke

Doris Møller

Til Ole Falstoft

Nej, selvfølgelig laver Frank Erichsen ikke fjernsynsudsendelser gratis, lige så lidt som Søren Ryge Petersen, Puk Elgaard, eller hvem man nu kunne nævne, der har den slags gennemslagskraft på skærmen.

Din temmelig sure bemærkning minder mig så forfærdeligt om min mor, hvis kommentar, når jeg havde været i biografen, altid var: ”Hvad kostede billetten?”, hvor jeg sådan ville have ønsket, at hun havde spurgt, om filmen var god!

Hvorfor er det interessant, hvad Frank Erichsens honorar er?

Doris: Undskyld hvis jeg lød sur. Jeg under skam bonderøven de penge han får. Det manglede da bare!
Min kommentar gik på om det man ser er virkeligt eller ej. Man kunne spørge: er bonderøven virkelig i stand til at leve som han gør hvis han ikke inkassserede betalingen for sin optræden? Hvis ikke så er det hele jo et stykke fiktion

Doris Møller

Til Ole Falstoft

O.k. så misforstod jeg dig :o)

Så vidt jeg ved, er der stort set ingen, der kan leve af at drive landbrug i dag. Når de stadigvæk gør det, så er det, fordi de får masser af kontanthjælp fra det offentlige (det kaldes dog vistnok EU-tilskud), og desuden har landmændene i mange tilfælde en ægtefælle, der er lærer, sygeplejerske, pædagog eller lignende, og som redder dem fra den totale fallit.

Der er vist ingen, der kalder disse landmænds liv for ”fiktion”.

I Frank Erichsens tilfælde gælder det, at vi ikke har oplysninger om kærestens job. Når man skruer sit forbrug langt ned, så kan et par og et barn godt leve af én indtægt.

Jeg har som sagt ikke set udsendelserne men er man på noget tidspunkt blevet præsenteret for et husholdningsregnskab? Det kunne da være interessant

Lars Christensen

"Alligevel vil de i aften kl. 20 alle sidde klinet til skærmen for at følge en ung mand sjoske rundt i gummistøvler med en sixpence på hovedet og et skævt smil på læben."

Ak ja, der der ser man hvor overraskende TV-mediet kan være - i går sjoskede Frank rundt i sikkerhedsstøvler med stålnæser og halmsåler, og med en skindhue på hovedet.

Niels Chr. Nielsen

Mon Bonderøvens succes også smitter af hos de landbo/bondegårdsferiesteder, der kan tilbyde autentiske oplevelser til deres gæster? Som oftest vil være veluddannede økologiske børnefamilier fra Frederiksberg, med behov for at kolbe af fra det symbolanalytiske skrivebordsarbejde??

Anne Marie Pedersen

Jeg ser primært Bonderøven for at se alt det han kan -alle de teknikker som er ved at gå i glemmebogen.
Det er sjovt at huske på, hvordan han formidler den tavse viden, som har været absolut nødvendig for bønder. Det er teknikker som er oparbejdet og forædlet gennem generationer på landet.
Han formidler en kulturarv. For mig har det ikke noget med eskapisme at gøre - ej heller drømmen om den tabte tid.

Mon ikke vi er flere, der ser programmet sådan...

Doris Møller

At Bonderøven er godt fjernsyn, det er jeg helt enig i. Det er velgørende og befriende at følge Frank Erichsen og hans families liv på TV, der ellers er fyldt med intetsigende underholdning, og politiske debatter, hvor det kun går ud på at nedgøre modstanderen.

Men at sige at Frank Erichsens bestræbelser går ud på at skabe et mere enkelt og ukompliceret liv eller at skære teknologien fra, er efter min mening totalt forfejlet.

Frank Erichsen er i virkeligheden totalt teknologifikseret, og hans metoder skaber ofte flere vanskeligheder, end de løser. Jeg husker hans begejstring over et gammelt apparat, der kunne skære ruller af brunkagedej i skiver. Apparatet var så vanskeligt at betjene, at han måtte have sin kæreste til hjælp. Det tjener Frank Erichsen til ære, at han – med et skævt smil – sagde, at det nok ville være nemmere at bruge en kniv.

Det er derimod rigtigt, at det især er gammeldags teknologi, han er optaget af, f.eks. en radrenser.

Og hans liv er bestemt ikke enkelt. Det er tværtimod meget kompliceret, hvad f.eks. vanskelighederne med en hest, der pludselig løber løbsk, er et tydeligt bevis på.

Et ukompliceret liv ville jo også være alt for kedeligt – både for Frank Erichsen selv og for seerne. En fjernsynsreportage fra Paradisets Have før syndefaldet, hvis en sådan var mulig, ville formodentlig være kort og uinteressant. Adam og Eva levede det enkle og ukomplicerede liv. Det kan man ikke fortælle lange historier om.

Hvis det ikke er det ukomplicerede liv uden teknologi, der fascinerer os, hvad er det så?

Personligt er jeg fascineret af, at Frank Erichsen selv bestemmer over sit liv og sin dagligdag, og at det arbejde, han udfører, er meningsfyldt i den forstand, at han laver noget, som han og familien umiddelbart har glæde af og brug for. Hans liv er så milevidt fra en tilstand af fremmedgjorthed og en ”brug og smid væk-kultur”, som man kan komme.

Til Ole Falstoft: Heldigvis spiller den økonomiske side af sagen slet ingen rolle i programmet, og jeg kan heller ikke se nogen begrundelse for at indvi seerne i Frank Erichsens økonomiske situation. Jeg synes, at det er herligt, at vi somme tider kan blive fri for den økonomiske tankegang, der ellers præger al politisk tænkning.

Mona Blenstrup

Jeg har kun set et enkelt program - desværre.
Men det handlede om at lave en tønde, og der fik det gamle håndværk en aha oplevelse for mig.
jeg anede ikke at man skulel svide tønenden for at den kunne blive tæt.

Jeg finder gamle håndværkstraditioner interessante, men kan desværre ikek afse tid at se de ellers så populære programmer med den charmerende familie, der vil leve efter selvforsyningsideen.

Så vidt jeg har forstået dækker DR de fleste af omkostningerne, som fx betalingen af gården, fordi de jo ved at der ikke er noget program hvis han går konkurs og skal flytte.

Derudover er jeg enig med Anne Marie Pedersen. Et program som dette, er en perfekt måde at prøve at sikre at mange af de metoder og den kulturarv der fandtes på landet i "gamle dage", kan blive bevaret bare lidt i den kollektive erindring.
Programmet har en rigtig bred appel, og ses både af gamle og unge, som den dermed formidler den viden til. Hvis ikke andet, så er dét sgu meget imponerende.
For det er jo desværre de færreste (i hvert fald unge) der kommer forbi lokalmuseet når der er udstilling om egnens gamle landbrugsteknikker..

Bente Simonsen

Det gode liv er ikke bare godt, men et heltidsprojekt, hvis man skal leve økologisk og selvforsynende - og motion får man. Leve af det bliver svært - uden større produktion for salg (og maskiner!).

Ved ikke hvorfor jeg bryder mig om at dyrke egne grøntsager og frugt, måske er det glæden ved at se ting gro i naturlige omgivelser og vide, at de ikke er sprøjtet med gift.

Majbritt Nielsen

Ukompliceret kan livet nu ikke være. Men han får jo en pæn slat penge, for at gøre det han kan lide. Og han gør det på en måde som gør at folk gider se på ham igen og igen. Se det er en god evne. :)

Men den dag han virkelig var afhængig af sin viden og kunnen og ikke havde en fin bankbog at falde tilbage på. Så tvivler ejg på det ukompliceret vil være det første der falder ind.

Han ville være afhængig af naturen, at der ikke var en fejleslagen høst, sygdom blandt dyr og hvad der ellers kan få sveden frem på panden af en.
Eller han fik en bulen finger der krævede noget så normalt i dag som penicilin.
men det er vel underforstået. ;)

Maj-Britt Kent Hansen

Over there, over there ...

Morsom, fyldt med klichéer og lige på kornet.

Mange af de sproglige floskler, Carlin rabler af sig, kan man genkende, enten fordi de bruges uoversat imellem danske ord, eller fordi de gribes for at være med på beatet. Således: "under radaren" .

Inger Sundsvald

Det er jo godt hvis konceptet med Bonderøven kan få nogen til at få lyst til at dyrke og høste deres egne grøntsager og opdager glæden ved at se noget gro.

Selv tabte jeg interessen efter første serie. Det blev lidt for meget med alt den pløjen og harven med gamle redskaber og hest - suppleret med alskens motoriserede hjælpemidler til at save store planker til brædder m.v.

Det kom efterhånden til at minde mig om Søren Ryge, der gik rundt og frydede sig over hvor skønt ukrudtet så ud – indtil han hyrede nogen til at holde ukrudtet i ave, mens han selv kørte rundt på store maskiner til at slå græs med.

Hver på deres måde gav de mig indtryk af noget forlorent - for maskiner skal der til!

Sjovt så mange der føler trang til at fortælle at de IKKE gider se programmet. :)

Jeg tror seriens succes først og fremmest skyldes at Frank er god på tv. Og så er han af den type der hellere vil lave tingene selv hvis han kan spare lidt klejner på det, og hvis det kan give ham lejlighed til at prøve noget som folk ikke gør i almindelighed.

Hvis man selv er typen der ikke føler trang til at gå i lag med vandhanen der drypper, men hellere ringer efter håndværkeren (eller nærmeste substitut, f.eks. en far eller en mand), er det nok svært at se hvad det lige er han har gang i med al hans hjemmebikseri.

Men jeg tror vi er mange en krone sparet er en krone tjent-spånplademænd der sætter pris på det. Især fordi hans gøremål, i modsætning til mange lidt halv-forlorne gør det selv-programmer, altid har et indlysende praktisk, om end til tider gammeldags, formål. Altså han viser jo ikke hvordan man laver et top-moderne kakkelbord i stedet for de tre andre haveborde man allerede har, næh, han viser hvordan han lige får en pæn kant på den slæde han snart skal bruge til at køre træ hjem fra skoven på. Træ som f.eks. skal bruges til at bygge det hus han skal bo i. Det kan godt være det er ubrugelig viden for alle vi andre, men det er da skægt at kigge på processen alligevel.

haha, det med at være sundt for kroppen, vil jeg nok tage med et gran salt. Folk som knokler løs i et helt arbejdsliv uden hensyn til ryg og knæ som bonderøven viser demonstrerer i sentimentalt fordrejede kameravinkler er typisk temmelig udslidt før de har nået pensionsalderen. Pas nu lidt på, Frank, du skal jo ikke regne med at kunne gå på efterløn, hva?

Peter Graversen

Ok - jeg tog springet. Afhændede min andelslejlighed, droppede min hoved job, og flyttede ud i skoven. Godt nok i Sverige, da jeg her fik muligheden for at købe mit hus kontant. For de interessede kostede det mig 500.000 kr

Og jo - det er hårdt arbejde, men arbejdsbyrden er stort set den samme som før, bare på en anden måde.

Men det nogle andre mentale og fysiske muskler der skal optrænes, og når en muskel der ikke er brugt før skal trænes op, så er der lidt ømhed forbundet med det. Gaven er frhed.

Frihed er ikke ensbetydende med, at man ikke er tvunget til at gøre noget, for at tingene hænger sammen. Men når man selv vælger sine kampe, så bliver timeløn ikke det primære.

Jeg holder høns og kaniner. Dertil kommer så kartofler, gulerødder, squash, ærter, æbler og jordbær, alt sammen på på 2500 m2 grund.

Mine faste udgifter om måneden er på 6000 kr inkl. alt, og vi har både bil, internet, varmepumpe og toilet.

Jeg har ingen ansatte, og ikke noget firma og momsnummer. Jeg er ikke uddannet håndværker, og min viden omkring håndværk og mekanik er fundet på internettet og i bøger. Ja - jeg er faktisk ufaglært, blot med en studentereksamen.

Jeg har købt mig en gravemaskine og noget værktøj, og det har kostet 50.000, kr plus en masse svejsning og roden rundt med motor - igen - ingen undervisning, bare "trial and error". Kommer fra et folkeskolelærerhjem, så håndværket er ikke kommet ind med modermælken.

Det kan dermed, i min optik, godt lade sig gøre for langt de fleste at frigøre sig.

Jeg prædker ikke økologi og bæredygtighed, selvom jeg nok ikke er den der er værst i verden til at opbruge ressourcer.
Hvad jeg derimod siger er, at dem der langer ud efter bonderøven, fordi han er forgyldt af DR, og har SÅ meget værktøj, måske bruger det som undskyldningen for at netop DE ikke kan gøre sig fri. Den rigtige forklaring er nok mere angst og vane.

Hvis en uuddannet mand, med dårlig ryg, som.mig kan gøre det, så kan de fleste. Så find ind til grunden til at i ikke gør det, og omfavn og ej det, eller lav det om.

Majbritt Nielsen

Godt tænkt Graversen

Men jeg er nok for meget storby menneske til at jeg hopper ud i det baner.
Det vigtigste er at man gør det man har hjertet med i. Ellers bliver det meningsløst og en daglig drøj trummerum.

God tur over sundet. :)

@ Peter Gravesen

Det lyder som om du har fundet din vej, tillykke med det. Har selv været der, og min far før mig, så jeg kan godt følge dig, og jeg kan finde mange gode grunde for at vælge den levevej.
Men grunde for ikke at gøre den slags findes der også rigtigt mange.
Først og fremmest, er det absolut ikke bæredygtigt, stik imod den gængse opfattelse.
Du har varmepumpe og Internet, og sådan skal det også være, men i et samfund som byggede på selvforsørgere, ville der slet ikk eksistere varmepumper endsige Internet, da disse to vidundere kræver tilstedeværelse af en industrie og flere hundrede år af akkumuleret viden og nedarvet højtteknologi.
Den måde at leve på kræver at du gør indhug i de svenske skove, (det har andre nok gjort for dig) og hvis der var mange der levede på den måde, ville naturødelæggelsen være endnu meget værre end den vores industrisamfund har skyld i, da udnyttelsen per kvm er langt lavere end i et højtteknologisk industrisamfund.
Der er ikke plads til at 6,5 milliarder mennesker skal have en eller flere hektar per person for at kunne overleve.
Så drømmen om det enkelte liv er helt fint, så længe det ikke bliver for mange der vil realisere den.
Men det gør det store flertal jo alligevel ikke, og sådan set er alt som det skal være, og en gang til, tillykke med dig.
Personligt har jeg mine gode grunde hvorfor jeg er kommet tilbage i civilisationen igen, og nogle gange kan jeg godt savne den tid, det var jo skønt
og endda lidt romantisk. Kan bare ikke lide alt det sentimentale pladder der bliver skabt omkring emnet, og kan ikke se det fantastiske i at man bruger gamle, støvende, støjende og oliegrisende benzinslugende maskiner i stedet for ny og langt bedre teknologi.

Doris Møller

Der er noget, der undrer mig ved denne debat. Det er, som om der er flere, der mener, at DR eller Frank Erichsen forsøger at missionere for den livsform, som Frank Erichsen har valgt.

Det har jeg ikke fundet det mindste tegn på. Frank Erichsen fortæller om sin dagligdag og sine holdninger og viser, hvordan han udmønter dem i praksis. Men der har på intet tidspunkt i udsendelserne været tilløb til at overtale andre til at gøre det samme.

Derfor forstår jeg slet ikke dit indlæg, Romed Bucher. Der er vel kun én god grund til at indrette sit liv som Frank Erichsen, nemlig at man har lyst til det. Og det er der åbenbart ikke så mange, der har.

Dine betænkeligheder ved et samfund, der bygger på selvforsørgere, virker derfor temmelig søgte. Jeg tror, du mener selvforsynere, for det er da absolut eftertragtelsesværdigt, at folk kan forsørge sig selv, i stedet for at modtage ydelser fra det offentlige.

Men at fjernsynet viser en enkelt mand, der forsøger at være selvforsynende med de fleste fødevarer og materialer til byggeri, er da ikke ensbetydende med, at 6,5 milliarder mennesker kunne tænkes at gøre det samme!

Og jeg forstår ikke, hvordan Frank Erichsens sysler med lavteknologi som en radrenser og et tærskeværk skulle kunne sætte en stopper for moderne teknologi. Han er dog kun én person!

Og heller ikke, hvordan Frank Erichsens livsform skulle medføre naturødelæggelse. Tværtimod genbruger han tidligere anvendt materiale, og selv om lige præcis Frank Erichsen farter en del rundt i bil, som vi kan se, må en livsform, der bygger på selvforsyning absolut være et gode for naturen og klimaet (kort afstand fra jord til bord, hvilket vil medføre mindre tranport).

I Sverige er der rigeligt med plads til, at mange kunne følge Graversens eksempel. Også her i Danmark, for den sags skyld, hvor masser af mindre landbrugsejendomme står og forfalder, fordi ingen finder det attraktivt at bo i dem.

Bente Simonsen

Problemet er, elementær viden om naturlig dyrkning og selvforsyning er gået tabt, selv på landsbrugsejendommene ved man vel knap, hvordan grøntsager dyrkes, medmindre man kan slænge nogle kartofler i jorden med maskin.
Alting naturligt er blevet for besværligt (man er blevet doven foran tv'et) og i skolen får børnene ingen indsigt i hvor maden kommer fra og hvordan, for lærerene ved det heller ikke.

Det er synd, for det er en stor glæde at kunne leve med årstiderne finde de første brændenælder og andre vilde urter, gå ud og grave op sine egne gulerødder og kartofler, plukke bønner, frugter etc. og vide, de ikke er fyldt med sprøjtegifte.
Selv er jeg så heldig at ha' en jordkælder, hvor jeg kan opbevare grøntsager, så jeg er selvforsynende året rundt.

Hver familie som bor i lejlighed burde ha' muligheden for at få en nyttehave (frivilligt). Tror mange skulle blive bidt af dyrkning, hvis de bare prøvede.

Inger Sundsvald

Hvis man ellers gør sig klart at det er en drøm og absolut ikke ukompliceret at forsøge at føre drømmen ud i livet, så er udsendelserne vel ok? Også selvom det muligvis ikke er så ”bæredygtigt” som det fremstilles. Hvem ved hvad udsendelserne kan forårsage af sjove idéer hos seerne?

Selv har jeg kun ca. 20 m2 i min have, som jeg dyrker økologisk og med stor entusiasme. Det er lige hvad jeg kan overkomme som bonderøv, og det er ikke småting jeg både kan forestille mig og høste.

Mit ”landbrug”:
http://skysite.dk/delapantera/?side=96592

Jeg kritiserer heller ikke udsendelsen, tværtimod, jeg synes den er sjov og ser den tit. Men ret seriøs er den altså ikke og at slutte fra serien til at det er bare så let og cool at leve på den måde vil nok føre til skuffelse for´langt de fleste, som ikke har en DR kontrakt til at støtte sig på.
Det jeg kritiserer er den mening at Franks livsstil er bæredygtig og kan tjene som model for en bæredygtig livsstil, det synes jeg absolut ikke er tilfældet. et er ikke bæredygtigt at genanvende gamle maskiner der sviner og forbruger langt mere energi end nye, og det er heller ikke bæredygtigt når man knokler løs uden hensyn til helbredet, som Frank fx. gør, set fra ergonomisk standpunkt. det kan ma nemlig ikke blive ved med i længden uden at der kommer en stor bøde senere i livet, så en kontormedarbejder der ellers dyrker fitnes og passer på sin krop lever faktisk meget sundere i det lange træk. Det er den slags myter som serien lægger op il og som jeg kritiserer.
Men at de få som har lyst og mod til dette gør det er da herligt.

Peter Graversen

Ok - Romed Bucher.

Kan se du er glad for en eller andet form for statistik, som får dig frem til at det er bedre at smide sine ældre maskiner ud, og købe nyt, for at køre til kontoret og fitnesscentret.

Så kan vi tage en længere snak om dit statistiske grundlag for det udsagn.

Jeg bruger ca. 40 liter diasel om året til min gamle gravemaskine, og min varevogn kører ca. 15 km/l. Hvor mange liter råolie tror det det taget at producere en ny smart Toyota Prius, samt at få udvundet og fragtet alle de andre råmaterialer rundt som skal bruges til bilproduktionen?

Så her er min statistik. Genbrug er godt! Kan du få din gamle bil til at køre i 50 år, så er det bæredygtigere end at købe nyt.. Kan du tærske dit mel i baghaven med en rysten tærsker, der kører på en 40 år gammel induktionsmotor, så er det bæredygtigere.
Jeg ved faktisk ikke hvad det er for maskiner Frank bruger du mener ødelægger miljøet, mere end at købe nyt.

Men jeg slutter her. Og tillykke til dig også for livet i fitnesscentret og kontoret, eller hvor det nu er du nyder livvet og bæredygtigheden.

Maj-Britt Kent Hansen

Diskussionen bevæger sig i andre retninger end mit eget fokus, som snarere var eskapisme og monotoni. Altså den ugentlige romantiske flugt væk fra virkeligheden, væk fra det moderne livs daglige trummerum.

Men nu vi har bevæget os over i miljø- og sundhedsfeltet mht. livet på landet, hhv. i byen, og hvor det ikke er klart, hvem der besidder sandheden - om nogen mht., hvad der er korrekt, bæredygtigt osv., så var det nyt for mig forleden at høre, at f. eks. produktion af polyester er mere skånsom end ditto af bomuld. Sådan er verden fuld af miljøoverraskelser.

Hør evt. programmet fra i lørdags:
http://www.dr.dk/P1/klimaogmiljoe/Udsendelser/2011/03/25101559.htm

Anne Marie Pedersen

Frank har jo selv tidligere udtalt, at han kun kan være selvforsynende, fordi kæresten bliver sendt i Kvickly. Og han taler selv for og imod motorbrug i forhold til miljø.

De trofaste seere vil derfor vide, at Frank faktisk er ret reflekteret omkring ret mange af de indvendinger, som er dukket op her på siden...

Thomas Nielsen

Godt gået Peter Graversen. De fleste drømme kan lade sig gøre i en eller anden form. Men det er ofte farligt. Tænk nu, hvis det bare var en drøm og virkeligheden en anden. Der er altid et eller andet meget moderne menneske, som vil fortælle at man ikke kan bo i en jordhule. Men mindre kan jo også gøre det.....

De få gange for længe siden, jeg har set lidt af bonderøven, syntes jeg, at det var et frisk pust i forhold til Ryge og de andre. I modsætning til Naturpatruljen er der en dejlig sjæl i programmet. Der er som mange har skrevet her masser af kærlighed for gamle finurlige apparater og kulturhistorie. Kan han formidle lidt af det gennem programmet for så mange seere, så er meget vundet. Ligesom vores stolte søfarts- og landbrugstraditioner, så er meget andet gammelt håndværk ved at gå tabt.

Men gid folk ville gå i gang i deres have i stedet for at sidde foran tv'et, eller blot bekymre sig lidt om deres mads historie.