Læsetid: 1 min.

Fotopris til Informations fotograf

Informations fotograf Sofie Amalie Klougart vandt i dag prisen for Årets reportage i Danmark, da Pressefotografforbundet i dag uddelte priserne på Den Sorte Diamant i København
4. marts 2011

Informations fotograf Sofie Amalie Klougart vandt i dag prisen for Årets reportage i Danmark, da Pressefotografforbundet i dag uddelte priserne på Den Sorte Diamant i København

Prisen vandt hun for sin skildring af Dansk Folkepartis sommergruppemøde på Hotel Vejle Fjord i 2010. Her tilbragte hun en dag i selskab med partimedlemmer, når de fremsatte forslag om at stoppe al ikke-vestlig indvandring til Danmark eller gik i kurbad.

Billedchef på Berlingske, Søren Lorenzen, lagde i sin tale vægt på, at Sofie Amalie Klougart har et uset fotografisk touch:

»I 23 år har jeg arbejdet professionelt med pressefotografi. Og man bliver hærdet. Ofte ser man fremragende billeder, som minder om noget, man har set før. Men en gang i mellem spærrer man øjnene op, ser noget helt nyt, og det er tilfældet her« sagde han og tilføjede:

»At Dansk Folkeparti tager af sted til sådan et seminar kan få en til at tænke: Kan der komme billeder ud af det? Men det svære er, at opbygge et tillidsforhold, som Sofie gør her. I januar sagde jeg til Sofie: det her kan dommerne ikke komme udenom. Så jeg er glad for at Sofie får førsteprisen, for det er ganske enkelt fremragende.«

Årets pressefotograf blev Politikens Hove Olesen, mens årets pressefoto gik til Martin Lehmann fra Politiken for hans dækning af livet i den københavnske forstadsbebyggelse Askerød.

Fotobloggen: Se Sofie Amalie Klougarts vinderbilleder her

Fotojuryen består i år af tidligere chefredaktør på GEO Christiane Breustedt, journalist og forfatter Leif Davidsen, lektor i fotojournalistik ved Danmarks Journalisthøjskole, Mads Greve, pressefotograf på Morgenavisen Jyllands-Posten Lars Krabbe og billedredaktør på Information, Sigrid Nygaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu