Læsetid: 5 min.

Glutenallergiker, kritikerrevser, queerteoretiker og digter

Det britiske popband Pet Shop Boys har skrevet musik til en ballet inspireret af H.C. Andersens eventyr Det Utroligste. Eventyret handler ikke helt om det, de tror. Men det gør ikke noget. De bedste af digterens eventyr er åbne for mange fortolkninger. Således er han blevet taget til indtægt for en del gennem årene
Det britiske popband Pet Shop Boys har skrevet musik til en ballet inspireret af H.C. Andersens eventyr Det Utroligste. Eventyret handler ikke helt om det, de tror. Men det gør ikke noget. De bedste af digterens  eventyr er åbne for mange fortolkninger. Således er han blevet taget til indtægt for en del gennem årene
18. marts 2011

»Historiens morale er, at man ikke kan slå en idé ihjel,« siger Neil Tennant, det ene af bandet Pet Shop Boys to medlemmer om H.C. Andersens eventyr Det Utroligste. I aftes blev eventyret opført som ballet i London med musik komponeret af de to erfarne popmusikere. Og i forbindelse med premieren har Pet Shop Boys i interview og i pressematerialet, som ovennævnte citat stammer fra, talt om censur, kunstens vilkår og kunst, der ikke kan holdes nede. Det er den allegori , de sammen med koreografen Javier de Frutos og dramatikeren Matthew Dunster har set i eventyret fra 1870.

Ejnar Askgaard, der er overinspektør i H.C. Andersens Hus i Odense, forstår britternes fortolkning, men »allegorien ligger nok tættere på kunstneren selv,« siger han.

I Det Utroligste lover kongen sin datter til den, der kan skabe det utroligste.

»De unge Mennesker, ja de gamle med, anspændte alle deres Tanker, Sener og Muskler; To spiste sig til Døde og Een drak sig ihjel for at gjøre det Utroligste efter deres Smag, men det var ikke paa den Maade, det skulde gjøres. Smaa Gadedrenge øvede sig hver i at spytte sig selv paa Ryggen, det ansaae de for det Utroligste. Paa en bestemt Dag skulde det fremvises, hvad Enhver havde at fremvise som det Utroligste. Der var ansat som Dommere Børn fra tre Aar til Folk op i de halvfems«.

Vinderen bliver en ung mand, der har lavet et kunstværk af et stueur. Ved hvert timeslag viser det levende billeder med både sang og tale om blandt andet årstiderne, ugedagene og de ti bud. Den dag brylluppet skal stå, træder imidlertid »en knoklet kraftkarl« frem og smadrer kunstværket. Og han erklæres nu som vinder for det utroligste må være at ødelægge det utroligste, konkluderer dommerne. Men kraftkarlens glæde er kort, for pludselig genopstår uret, og billederne fra det vokser sig kæmpe store og slår kraftkarlen ihjel.

»Døde Mennesker kunne ikke gaae igjen, det vide vi meget godt, men et Konstværk kan gaae igjen, Legemet var slaaet i Stykker, men ikke Aanden, Konstaanden spøgede, og det var ingen Spøg«.

Den bryske anmelder

Ejnar Askgaard forstår så udmærket, at folkene bag den britiske ballet vælger at fortolke Det Utroligste som en allegori over kunsten og åndens sejr over undertrykkeren. Men som han ser det er allegorien tættere på Andersen selv.

»Hvis man skal se Det Utroligste som en allegori, så handler det om kunstkritik. H.C. Andersen tager her et af sine ynglingstemaer op: Den bryske anmelder. I denne allegori ender det med, at kunsten slår kritikeren ihjel,« siger Ejnar Askgaard. Han forklarer, at Andersen i 1870 var en anerkendt forfatter, men sådan havde det bestemt ikke altid været. Som ung var han offer for den meget hårde tone i kunstkritikken dengang.

»Nu var han nået til et punkt i sit forfatterskab, hvor han kunne svare igen på den kritik. Med uret kunne han i Det Utroligste knuse den urimelige kritik, som han havde været udsat for. På den måde har uret også en dobbeltbetydning både som tidsperspektiv og som u-ret,« siger Ejnar Askgaard.

Litteraturredaktør ved Berlingske Tidende Jens Andersen har skrevet flere bøger om H.C. Andersen, og hans reaktion på Pet Shop Boys fortolkning er, at det netop viser eventyrenes rummelighed.

»Det, der kendetegner de rigtig gode eventyr, er, at de er åbne for mange lag af fortolkning. Som barn kan man læse Det Utroligste og blot se kampen mellem det gode og det onde, og som voksen kan man genlæse det og se kunstens sejr over undertrykkeren, se det opbyggeliges kamp mod nedbrydningen,« siger han.

Humanisten

Selv afholder Jens Andersen sig fra at fortolke alt for meget på eventyrene, medmindre forfatteren selv specifikt har givet anledning til en bestemt tolkning i dagbøger eller breve. Men det overrasker ham ikke, at Pet Shop Boys nu gør Andersen til en kunst- og tankefrihedens forkæmper.

»H.C. Andersen er blevet brugt som spydspids for mange forskellige ting. Lige nu er der mange queerteoretikere, der bruger hans ikke helt firkantede køn som anledning til en bestemt læsning af hans forfatterskab. Så er der de, der gerne vil se en masse religiøse motiver. Og under Anden Verdenskrig så man modstandskræfter,« siger Jens Andersen.

Under besættelsen blev eventyret Den Onde Fyrste illustreret med Hitler-karikaturer og sendt i omløb af modstandsfolk, og det har også været antydet, at digteren i sine eventyr har lavet allegorier over den fransk-tyske krig, men i virkeligheden var H.C. Andersen nok apolitisk. Det mener Ejnar Ask- gaard.

»Krig chokerede ham, fordi han var humanist. Både under og efter krigen i 1864 gav han i sine dagbøger og breve udtryk for stor medfølelse med de stakler, der blev ofre i krigen. Men han var mere optaget af krigens konsekvenser end af dens politiske rod.«

Ejnar Askgaard er i sit mangeårige arbejde med den fynske digter stødt på mange forskellige fortolkninger. Han betragter det som udtryk for, at folk ser det, de vil se.

Op på kassen

»Jeg har sågar hørt en professor i litteratur forklare, at der var flere beskrivelser af symptomer i hans dagbøger og breve, der pegede i retning af, at han, som vedkommende selv, var glutenallergiker. En noget vidtrækkende selvspejling,« siger Ejnar Askgaard. Men det gøres digteren ofte til genstand for, forklare han:

Homoseksuelle ser ham som homoseksuel og glutenallergikere som glutenallergiker. Der bliver ofte læst ting ind i Andersen, der danner grundlag for myter. De, der underkender hans succes, betragter ham som hjulpet frem, og at han derfor er kongesøn, andre har et behov for at ringeagte digteren og erklærer ham for ordblind, alkoholiker og for en nasserøv, hvilket der slet ikke er belæg for.«

På den måde er H.C. Andersen blevet taget til indtægt for lidt af hvert. Anvendelsen af Andersen siger måske mere om tiden end forfatteren.

»Da man åbnede den første udstilling her i huset i 1908, var man meget optaget af hans sociale opstigen. Det var en afspejling af, hvad der lå folk på sinde, og lige før velfærdsstatens fødsel fokuserede man på social mobilitet. Senere var der jo generelt en herokultdyrkelse i hele Europa, og det betød, at museet her nærmest blev et tempel. På mange måder kan man sige, at H.C. Andersens kunst var fraværende. Det var hans karriere, der var i fokus. Efter Anden Verdenskrig var man bange for kultdyrkelsen og tappede ham for alt politisk. Nu er han sådan en alkærlig hyggeonkel, som selv politiske magthavere gerne vil lade sig co-brande med.«

Ejnar Askgaard byder Pet Shop Boys H.C. Andersen-ballet velkommen.

»Der er bestemt brug for, at nogen taler kunstens sag i en tid, hvor den møder meget modstand,« siger han.

Det samme mener Jens Andersen. Han glæder sig over, at H.C. Andersen tilsyneladende alligevel har »overlevet sin dobbeltdød i 2005«: »Man kan ikke tømme det forfatterskab, og Det Utroligste er da netop sådan et eventyr, man skulle stille sig op på en kasse foran Christiansborg og læse op. Man kan smadre, og man kan smadre, men kunsten vil klare sig alligevel. Det er et dejligt lille modeventyr.«

Balleten The Most Incredible Thing spilles til den 26. marts på Sadlers Wells i London

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer