Læsetid: 4 min.

Hitler hitter

Hitler er her, der og alle vegne. Den aktuelle opmærksomhed på despoten over dem alle kan både tolkes som udtryk for, at vi nu endelig tør tage det 20. århundredes tyranner ved hornene, og som tegn på, at ideologiernes klare svar atter er på fremmarch
Hitler er her, der og alle vegne. Den aktuelle opmærksomhed på despoten over dem alle kan både tolkes som udtryk for, at vi nu endelig tør tage det 20. århundredes tyranner ved hornene, og som tegn på, at ideologiernes klare svar atter er på fremmarch
17. marts 2011

Det begyndte med filmen Der Untergang. Her blev Hitler i Bruno Ganz' skræmmende fremstilling for første gang skildret som et menneske med følelser, opfyldt af vrede, hengivenhed og afmagt. Det var nyt, og det var kontroversielt. Og siden Der Untergang i 2004 tog livtag med mennesket bag det historiske monster, er interessen for det 20. århundredes mest forkætrede diktator taget til med dokumentarer, udstillinger, tegneserier på nettet, teaterforestillinger og historiske rejser i Hitlers fodspor.

Hitlermanien er over os. Men hvad er denne udbredte optagethed af Hitler og Det Tredje Rige udtryk for? Skyldes den, at traumerne efter Anden Verdenskrig nu er så meget på afstand, at vi vover at se uhyrlighedernes menneskelighed i øjnene? Eller er det snarere udtryk for, at Vestens kulturelle og økonomiske krise har efterladt et tomrum, som kalder på klare svar med diktatorisk schwung? Frederik Preisler, direktør i reklamebureauet Mensch, er ikke i tvivl:

»Europa er lige nu i et vadested, som minder om tiden mellem de to verdenskrige. Der er en generel rådvildhed, hvor alle kan mærke, den er gal; med klimaet, med kulturen, med økonomien, med integrationen og med de store magtkoncentrationer, USA, Kina og EU. Og politikerne aner jo dybest set ikke, hvad de skal stille op. I den situation er det svært at undgå, at folk efterspørger noget klarere. Og så begynder ismerne at florere igen,« siger Frederik Preisler.

Længere væk er tættere på

At længslen efter klare svar og stærke mænd på ingen måde er et overstået kapitel, er også omdrejningspunktet for teaterstykket Hitler on the Roof, som forsøger at trænge bag om nazisternes chefideolog og propagandaminister, Joseph Goebbels. For selv om det ifølge stykkets forfatter, dramatikeren Rhea Leman, kan være vanskeligt at erkende i en fredelig andedam som Danmark, så har vi altid Hitler på taget.

»Der er altid en, som vil banke på og sige: Nu skal du følge mig. Og hver af os skal beslutte os for, om vi ønsker det. I stykket siger Goebbels, at hver tysker tog en beslutning, uanset hvad de siger. Nogle så ikke, hvad der skete, men det var ikke fordi, de ikke kunne se det. Det var fordi, de ikke ville se det,« siger Rhea Leman.

Ifølge hende er det afgørende, at vi tør gå helt tæt på Det Tredje Riges hovedskikkelser og forsøge at forstå, hvorfor de handlede, som de gjorde.

»Ser man på det 20. århundredes diktatorer, på Hitler, Stalin og Mao, så havde de alle det tilfælles, at de ønskede at være uangribelige overmennesker, ikoner. Men det er vigtigt, at vi insisterer på at se dem som mennesker. Ellers bliver det farligt. Det gælder også, når vi ser på vores ledere i dag. Vi er nødt til at forstå, at de ikke bare er helte eller skurke, men også er mennesker,« siger Rhea Leman.

Hun peger samtidig på, at det ikke mindst er et anliggende for kunsten og dramatikken at gøre opmærksom på dette forhold. På samme måde som da Shakespeare i sin tid fortalte os om monsteret og mennesket Richard III. At det i dag er blevet muligt også at skildre Hitler og Goebbels som monstre og mennesker på en og samme tid, hænger ifølge Rhea Leman nært sammen med den tidsmæssige afstand.

»Netop fordi vi er kommet længere væk, kan vi komme tættere på virkeligheden. Nu kan vi klare det. Lige nu befinder vi os i en meget vigtig overgangsperiode, hvor de sidste mennesker, som oplevede krigen, kan fortælle deres historier. Det er det sidste suk, den sidste stemme. Om lidt er de væk,« siger Rhea Leman.

En gennemført designopgave

Frederik Preisler peger på nutidens fokus på spin og kommunikation som endnu en årsag til det aktuelle fokus på Hitler og nazitiden. For hvor historikere og sociologer traditionelt har fokuseret på mellemkrigstidens fattigdom og enorme arbejdsløshed som de primære årsager til nazismens gennemslagskraft, så var Det Tredje Riges konsekvente fokus på design, kommunikation og propaganda mindst lige så afgørende, mener Frederik Preisler.

»Det Tredje Rige havde i sjælden grad styr på designet og kommunikationen. Bare se på den tyske hær, på SS-runerne og svastikaerne. Det stærke grafiske udtryk er interessant for vores samtid, som er så optaget af det formmæssige. Selv om politiske magthavere til alle tider har været opmærksomme på kommunikationen, så var Det Tredje Rige en helt ufatteligt gennemført designopgave,« siger Frederik Preisler.

Selv om det fortsat kan være kontroversielt at fremhæve nazisternes kommunikative mesterskab, så er det også her den tidsmæssige afstand, som i stigende grad gør det acceptabelt, mener han.

»Der er ikke nogen, der rigtig har lyst til at stille sig op og rose nazitidens lækre design, for det kan jo fortsat blive misforstået. Men folk taler alligevel om det i krogene. I den forstand er nazismen i dag blevet hip på en lidt uigennemtænkt måde,« siger Frederik Preisler.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Ⓐ Anarchos
Allan Ⓐ Anarchos anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Sørensen

Hitlermanien er over os? Der kan man bare se.
Jeg har nu ikke oplevet nogen generel "Hitlermani" i vesten. I Tyskland har der derimod været en større opmærksomhed omkring ham, de seneste år, end der hidtil har været. Grunden til dette er utvivlsomt, som det nævnes i artiklen, at begivenhederne er kommet nok på afstand til man "tør" røre ved emnet. Men det er altså stort set udelukkende en tysk tendens. I de øvrige vestlige lande har man sgu aldrig haft nogen berøringsangst i forhold til anden verdenskrig. F.eks. har Amerika længe svælget sig i Anden Verdenskrigstemaet og diverse dokumentarprogrammer om Hitler kører i fast rotation på forskellige tv-kanaler.

Artiklen er bestemt interessant og rammer plet flere gange. Men præmissen om at det her skulle være et generelt vestligt fænomen er skudt helt ved siden af. Fænomenet med at Hitler og Det Tredie Rige nu er blevet okay, at røre ved, er stort set udelukkende et intrinsisk tysk fænomen.

»Det Tredje Rige havde i sjælden grad styr på designet og kommunikationen. Bare se på den tyske hær, på SS-runerne og svastikaerne. Det stærke grafiske udtryk er interessant for vores samtid, som er så optaget af det formmæssige. Selv om politiske magthavere til alle tider har været opmærksomme på kommunikationen, så var Det Tredje Rige en helt ufatteligt gennemført designopgave,« siger Frederik Preisler.

Reklame- og kommunikationsbranchens hovedløse fascination af totalitarismen er, de senere år, blevet mere signifikant og åbenbar, men Frederik Preisler tager dog prisen som den mest afstumpede og kvalmefremkaldende og tillykke med det, da jeg ved hvor forhippet branchen er på overfladiske anderkendelse.

"Det Tredje rige som en ufattelig gennemført designopgave" - føj for satan siger jeg bare.

Kim Sørensen

Rasmus

At være fascineret af æstetikken er sgu da ikke det samme som at man er fascineret af ideologien.
Vi er vel allesammen voksne mennesker og derfor burde vi også være i stand til at forholde os sagligt til tingene.

De fleste nogenlunde fornuftige mennesker, uden tvivl også Preisler, kan da hurtigt blive enige om at Det Tredie Riges ideologi var nærmest uforståeligt forkastelig. Men derfor kan man da ikke ignorere det forhold, at der faktisk blev lavet nogle ret imponerende ting. Rent teknologisk var tyskerne unægteligt ret langt fremme i skoene - bare se på deres grundlæggende design af hjelme, som holder den dag i dag.
Derudover kan man jo ikke benægte, at rent kommunikatorisk, både i billed- og talesprog, så løste de opgaven med en imponerende effektivitet. Kommunikationen blev brugt til at fremme det værste af det værste, det hersker der ingen tvivl om. Men opgaven blev løst skræmmende godt. I den forbindelse tror jeg sådan set også, at man får mere ud af at se objektivt på det objektive. For hvis man læser sin egen væmmelse ind i alt, så risikerer man sgu bare at historien gentager sig.

@ Kim Sørensen

Din fascination er din egen og min afsky for fascinationen af nazismen er min egen.

Du kan ikke skille den nazistiske forførelse fra den nazistiske ideologi, og hvis du insisterer, er det dig der gentager historien.

Et eksempel: Symbolet som samlende kraft, effektivt men totalitært.

Historien er ikke "designfragmenter", men skal forståes som samtidige helheder af erfaring.

Kim Sørensen

Rasmus

Jeg er ikke fascineret af fascismen og det tror jeg heller ikke Preisler er. Det er dine egne fordomme, der leder dig til den konklusion.
Det eneste jeg siger er at der ikke er nogen grund til at lade ens fordomme sløre ens syn. For hvordan kan vi undgå, at historien gentager sig, hvis vi totalt ignorerer de ting Hitler og nazisterne rent faktisk var ret dygtige til? Er det ikke interessant, at Det Tredie Rige faktisk udviklede noget ret fedt isenkram og at man i rekruteringsmaterialets billedsprog ladge ret stor vægt på at fremvise dette isenkram? Er det ikke særligt interessant, når man ser på rekrutteringsmateriale fra i dag, hvor det også handler meget om at fremvise hvor fedt udstyr man får i militæret?
Pointen er at hvis man ikke ved hvad det var Hitler og nazisterne var gode til, hvordan kan man så genkende det, hvis der skulle dukke en ny Hitler op?

Heinrich R. Jørgensen

Selvfølgelig er reklamefolk hensat til faglig fryd når de tænker over Det Tredje Rige. Ordene reklame og propaganda har samme betydning, sigte og formål, men det benyttes ikke pga. dets uheldige konnotationer.

Goebbels skrev reklamefolkets bibel (husker ikke titlen) om kommunikation. Den systematiske forvanskning af sproget, tankegangen og bevidste udlægning af virkeligheden er et trick, der stadig bruges i stor stil. Orwellsk nysprog er lige så vel Goebbelsk. Ensretning via æterbølger er taget til, fra den daværende Volkssprecher til senere misinformations og magtfordrejningsapparatur.

Forståelsen af indoktrineringens virkemidler over en bred kam kommer fra Det Tredje Rige. Selviscenesættelsens kunst nåede nye højder. Selv de moderne olympiske lege har beholdt al symbolik der blev skabt til 1936 legene, da de er nyttig propaganda for organsation.

Goebbels-dyrkelsen er monumental, og har været det i årtier. Reklamebranchen, medier, politiske aktører og andre der beskæftiger sig med propaganda, plejer dog ikke at vedgå sig den største inspirationskilde. Samlenhængene bør italesættes i det offentlige rum, fordi de er vigtige og lærerige. Blot bør de moderne.propagandister holdes langt væk, så de ikke afsporer emnet.

Hitler var ikke et monster eller afstumpet. Han var exceptionelt rationel, logisk, analytisk og realistisk i sin tankegang, og dertil visionær i samme skala. En exceptionel leder, med karisma og evne til at overbevise. Formodent det største politiske talent Europa har set siden Napoleon. Det problematiske ved Hitler var de dele af ideologien, der virkede afstumpet og umenneskelig. Det systematiske måde en kulturel minoritet blev iscenesat som roden til alverdens dårligdomme. Selvglorificeringen af egen kultur og dennes overlegenhed. Den systematiske defamering af politiske modstandere, som fjender af nation, folk og agenter for ydre fjender med ambitioner om at rane verdensherredømmet.

Heller ukke på den sidste område fornægter inspirationskilderne og virkemidlerne sig. Massiv oplysningsvirksomhed er påkrævet, for at anskueliggøre hvordan unoderne gentager sig.

@ Kim Sørensen

Nazistisk æstetik = nazistisk ideologi.

Min pointe er, at du ikke kan adskille delene i den nazistiske ideologi, og beundre enkeltdele for eksempelvis deres design, da nazismen er en totalitær ideologi, hvor hvert enkelt del havde sin egen betydning.

Hvis du fjerner den betydning som enkeltdelen (symbolet) har for helheden (ideologien) er det i sandhed dig som er historieløs og hvis du hylder symbolet "noget ret fedt isenkram" uden at medtage hele konteksten - ja, så giver du og Frederik Preisler mig kvalme.

P.s. Læs dog hvad jeg skriver, i stedet for at pådutte mig synspunkter, som jeg vitterligt ikke har.

P.p.s. Den mest effektive kur mod gentagelser af historiske fejltrin er, som minimum, kendskab til historien.

Kim Sørensen

Rasmus

Det er jo noget sludder. Den nazistiske æstitik bestod i vid udstrækning af symboler og stilarter, der eksisterede langt før nogen overhovedet havde forestillet sig den nazistiske ideologi.
Hagekorset har været brugt af alt lige fra oldtidscivilisationer i Indien til indfødte stammer i amerika. Den nazistiske arkitektur var dybest set et miskmask af stilarter fra alle mulige tidsperioder og nationaliteter, lige fra oldtidens grækere til den europæiske neoklassicisme, over 1600 tallets Indien.
Så at sætte direkte lighedstegn mellem nazismens ideologi og æstetik er absurd.

Jeg kan i øvrigt ikke se hvordan jeg skyder dig noget i skoene? Du sidder og skriver, at jeg er fascineret af nazismen, og at æstetikken og ideologien ikke kan adskilles. Det kan jeg ikke tolke på anden måde end at du sidder og skyder mig nazisympatier i skoene. Det er naturligvis en fuldstændigt uacceptabel antagelse, hvilken jeg selvfølgeligt tager stor afstand fra og ikke kan forklare på anden måde end at det er dine egne fordomme der taler. Jeg har absolut ingen sympati for den nazistiske ideologi og at tro andet kan jo kun være baseret på en fordom, da jeg på ingen måde giver udtryk for at sympatisere med ideologien.

@ Kim Sørensen

Er det nu også noget sludder?

Lad os tage hagekorset, som du selv bruger som eksempel, og betragte det lidt.

Hvad forbinder du det nemmest med?

1. Nazismen

2. Sanskrit

3. Et nummer med gruppen Primal Scream

Kim Sørensen

Heinrich

Jeg ved ikke om du mener det seriøst. Men at beskrive Hitler som ekseptionelt rationel, logisk og realistisk i sin tankegang er da helt hen i vejret. Som administrativ leder var manden jo håbløst ringe. Han foretog rutinemæssigt nogle fuldstændigt tåbelige militære beslutninger. Særligt i forhold til Østfronten var hans beslutninger ekstremt åndssvage. Hvis man sætter det lidt på spidsen kan man sige den største tjeneste Hitler har gjort menneskeheden, var at han insisterede på at dirigere slagets gang på Østfronten. Hvis Hitler havde ladet sine, i øvrigt taktisk yderst dygtige, officerere styre slaget og selv havde holdt fingrene fra faddet, så er det ikke utænkeligt, at vi havde snakket Tysk sammen i dag.
At han bestemte sig for at erklære krig mod USA er i øvrigt også et nævneværdigt fuck up fra Hitlers side. USA var jo ikke videre interesserede i at blande sig i krigen.

Kim Sørensen

Rasmus

Hvad har det da at gøre med noget som helst?
Jeg forbinder det naturligvis primært med nazismen. Men det er jo ikke interessant. Det interessante er hvorfor jeg/man gør det. Er det , som du påstår, fordi symbolet i sin essens er nazistisk eller det fordi nazisterne var ekstremt gode kommunikatorere?

Heinrich R. Jørgensen

Kim, bestemt mener jeg det seriøst. Dehumaniseringen af de alleredes politiske modstanderes ledere var nyttig mens civiliseret adfærd var suspenderet i bestræbelsen for at nå nogle politiske mål, men det var og er et bedrag. Det er direkte grotesk, at det stadigt er problematisk at forholde sig til så vigtig del af menneskelig erfaring, at historiske personer fortsat skal ses som den karikatur de engang blev udlagt som, fremfor med en vis nøgternhed.

Du har ret i, at den østrigske kolorist havde brister og udviste dårlig dømmekraft. Det er ikke i konflikt med mit udsagn. Mit ærinde var ikke en snarlig helgenkåring af den tyske diktator.

@ Kim Sørensen

Det interessante er, at du, ret entydigt, forbinder et symbol i den nazistiske æstetik direkte med ideologien - nazismen.

Du gør ikke engang indvendinger mod forsøgets grundpræmis, og insisterer på en fjerde mulighed - nemlig: Som et symbol på nazismen.

Vi kan gentage forsøget med andre nazistiske symboler, men det er min overbevisning, at det stort set vil få samme udfald.

Kim Sørensen

Heinrich

Jeg tror da heller ikke din hensigt var at indstille Hitler til en helgenkåring. Jeg er for så vidt også fuldstændigt enig i dit budskab omkring, at man bliver nødt til at forholde sig til personen og ikke karikaturen.
Min anke går bare på beskrivelsen af Hitler, som ekseptionelt rationel, logisk, analystisk og realistisk i sin tankegang. Medmindre du bare har glemt at sætte præfikset "u" på tillægsordene, så mener jeg overhovedet ikke de ord kan bruges til at beskrive Hitler. Han var visionær af helvedes til, en ekstremt god motivator og en skræmmende effektiv orator. Men efter Anden Verdenskrig brød ud blev det altså helt klart, at hans evner som leder bestemt ikke var imponerende. Han var ekstremt dygtig til at få folk "med" og til at få ting gennemført. Men som leder var han nærmest håbløs. En god leder er jo ikke en der kan få folk til hvad som helst. En god leder er den, der opnår de bedste resultater i forhold til det givne mål. I forhold til Hitler må man bare konstatere, at netop fordi han ikke var rationel, realistisk osv., så fik han ledt Tyskland ud i et sindssygt projekt, der kun blev mere og mere urealistisk for hver beslutning han tog omkring den konkrete krigsførelse.

Lars R. Hansen

Selvfølgelig kan man både være fascineret af - og anerkende kvaliteten af - Det Tredje Riges æstetik og propaganda - uden man dermed har sympati for Det National-Socialistiske Tyske Arbejder-partis ideologi - selvfølgelig kan man det.

Selvfølgelig kan man beundre Det Tredje Riges teknologiske frembringelser - uden man dermed har sympati for nazisternes anvendelse heraf - det siger sig selv.

At nogle så ofte synes at glemme - at hovedingredienserne i den nazistiske æstetik var en tilpasset blanding af sovjetisk og italiensk partistats propaganda - for at være.

Og det er vel egentlig meget forståeligt, da nazisterne perfektionerede kunstarten.

Mener godt at fascination og afsky kan hænge sammen.
Der er jo en grund til vi stadig diskuterer Hitler og det 3. Rige her 70-80 år efter.

Den italienske fascisme havde et vist parløb med futuristerne og avantgarden. Naturligvis især indenfor alt hvad der havde med hastighed at gøre. Både i den meget ekspressive kunst men også som i artiklen ovenfor reklamegrafik. Fly, motorcykler, (racer-)biler, motorveje og arkitektur.

Elettricità sessuale

Kim Sørensen:

Hitler var faktisk en ret god administrativ leder på mange punkter. Hans mål var at være Lederen, med stort L, og ikke have andre magtfaktorer i landet der kunne være en trussel mod ham. Dette lykkedes for ham, bl.a. ved den velkendte del og hersk disciplin.

Opbygningen af regeringshierarkiet var også tilstrækkeligt vagt og utydeligt, til at de magtlommer der opbyggedes i de forskellige ministerier og andre regeringsorganer, ikke blev en trussel mod centralmagten, men i stedet opmuntredes til at konkurrere indbyrdes om de vagt udstukkede magtområder og Hitlers gunst (det velkendte eksempel er de rigtig mange efterretningstjenester, hvor af en stor del af deres resourcer blev anvendt på at udspionere konkurrerende regeringsorganer).

Han formåede også at få gennemført en komplet militarisering af det tyske samfund og den tyske økonomi, med det formål at starte en krig i Europa. Et formål som han havde afsløret som mål allerede i "Mein Kampf", og som ikke var nogen lille opgave. Følgerne af denne gennemmilitarisering og indoktrinering fulgte Tyskland lang tid efter Anden Verdenskrig.

At det så heldigvis viste sig at Hitler var en temmelig uduelig feltherre, samt at han sandsynligvis også var begyndt at tro på den guddommeliggørelse af hans person som han selv havde indstiftet, er en anden sag. En dygtig feltherre er ikke nødvendigvis en dygtig administrativ leder og vice versa.

@ Sune
Nu vil artiklen 'Hitler Hitter' ikke en invitation til at opsummere en diktators 'bedste' sider. Men måske at se en ideologis potentialer(det nye sort på mere en måde?) eller som på BBC's hjemmeside at belyse en besynderlig fetich.

Kim Sørensen

Sune

Jeg modsiger på ingen måde, at hans ledelsesstil medførte nogle temmeligt imponerende bedrifter. Men at adskille hans ledelsesstil fra hans måde at lede militæret på synes jeg ikke giver mening. At han foretog nogle eklatant dårlige beslutninger som feltherre forklares jo primært med at han overførte sit "Führerprinzip" direkte fra Tyskland før krigen til Tyskland under krigen. Hans ledelsesfilosofi var jo fuldstændigt den samme, når det handlede om at dirigere tropperne på Østfronten som den var, når det handlede om at designe karosseriet til folkevognen. Det siger jo næsten sig selv, at medmindre man er et geni af en kaliber, som verden aldrig hidtil har set, så vil den strategi aldrig kunne lede til noget godt.
Sådan kort sagt mener jeg det er helt på sin plads, at betegne Hitler som en relativt ringe leder. Jo, han fik "shit done" og på papiret opnåede han nogle imponerende ting i tiden op til Anden Verdenskrig - arbejdsløsheden blev kraftigt nedsat og han fik bygget en, også efter nutidige standarter, imponerende infrastruktur, bare for at nævne et par eksempler. Men på den lange bane lykkedes han jo ikke rigtigt med noget. Stort set alt hvad han fik gennemført var jo dybt uholdbart og havde kun et eneste mål - krig. Da krigen så kom fik han også fucked den up.

Men jo, manden havde naturligvis nogle imponerende evner, på visse områder. Lederskab synes jeg så bare ikke er en af dem. Men det kommer naturligvis an på hvordan man definerer en god leder. Personligt har jeg bare svært ved at definere Hitler som en god leder, når man ser på hans samlede "værk". Krigen/invasionen var hele tiden målet og derfor mener jeg ikke sådan noget som bekæmpelsen af arbejdsløsheden osv. kan stå alene. Havde krigen ikke kommet var landet jo gået på røven før eller senere.

Heinrich R. Jørgensen

Kim Sørensen:
"Min anke går bare på beskrivelsen af Hitler, som ekseptionelt rationel, logisk, analystisk og realistisk i sin tankegang. Medmindre du bare har glemt at sætte præfikset “u” på tillægsordene"

Manden havde en særegen kombination af karakteristika. Også hvad angår beslutsomhed, målrettethed og kompromisløshed var han også noget ud over det sædvanlige. Den personlige gennemslagskraft, den stærkt dominerende personlighed og evnen til at få andre til at føje sig var var f.eks. også udtalt.

Sådanne personer er ikke unikke, men er sjældne. På mange måder udviser Anders Fogh Rasmussen et tilsvarende sæt karaktertræk og evner. Dog en del mindre veludviklet på en del af karaktertrækkene, navnligt hvad angår det karismatiske, den visionære tænkning, ambitionsniveauet, langsigtetheden i den strategiske tænkning, de administrative og militære færdigheder, trangen til detailstyring, politisk mod og viljestyrke - fortsæt selv parallellerne.

Hvilket ikke skal opfattes som om jeg er fan af nogle af de to herrer, og heller ikke at jeg anser dem som den inkarnerede ondskab. De to herrers respektive ideologier og de virkemidler de hver især tog i brug for at forsøge at nå deres mål, bryder jeg mig ikke om. Men det er interessant at opnå indsigt i hvordan den type folkeforførere skaber deres resultater, og hvorfor og hvordan de metoder de kan finde på at anvende, virker.

Hensigten er selvfølgelig et forsøg på at blive lidt klogere af skade.

Kim Sørensen

"Manden havde en særegen kombination af karakteristika. "

Ha ha, det er også en måde at beskrive ham på :)
Men jo, det må man da sige manden havde.

Jeg tror i øvrigt bare vi skal stoppe den her. Ikke fordi jeg er AFR-fan, men når debatten når det punkt, hvor AFR (eller andre nulevende politikere) skal sammenlignes med Hitler, så plejer det altid at være et tegn på legen ikke er så god længere.

Heinrich R. Jørgensen

Kim Sørensen:
"Lederskab synes jeg så bare ikke er en af dem. Men det kommer naturligvis an på hvordan man definerer en god leder."

At være en dygtig leder, handler om ens evne til at kunne udstikke kursen og få andre til at tilslutte sig, og arbejde for, den dagsorden man han fastlagt.

Her mener jeg, at man må anerkende at det lykkedes ganske godt. Kvaliteten og fornuften ved den kurs der udstikkes er en helt anden dimension, der ikke har nogen med evnen til lederskab at gøre. Dygtige ledere er formodentligt sjældent så egenrådige, at de ikke modtager input fra andre. Og ikke for andet, så i det mindste for at kunne sniffe sig frem til hvor i rækkerne talentmassen findes, og hvor mulige modstandere mod én og ens projekter befinder sig.

Heinrich R. Jørgensen

Kim,

der var ikke en sammenligning, eller forsøg på karaktermord på nogen AFR. Det var ikke på nogen måde en sammenligning af ideologier. Det var en påpegning af, at en person med nogle af de samme karaktertræk, faktisk er lykkedes at manøvrere sig til tops, til folkets store jubel.

Hvis tabuiseringen, den karikerede omgang med fortidens personligheder og begivenden, og den massive historieløshed var blevet nedbrudt for længst, kunne befolkningen måske håbe på at blive bedrage og vildledt helt så kraftigt? Det er trods alt befolkningen, der ender med at stå med regningen for fyrsternes fejlslagne projekter.

Lars R. Hansen

Hitler erobret og konsolideret dygtigt magten om sin person - men han forberedte ikke Tyskland til krig dygtigt - dels var omstillingen af den tyske industri til krigsindustri håbløs mangelfuld - og dels betød hans opdelingen af det tyske magtapparat (af hensyn til faren for kup og oprør) at samarbejdet mellem de forskellige organisationer ikke fungeret optimalt - for at sikre magten for sin person - ofrede han bevidst landets krigsduelighed.

Taget i betragtning - at Hitler førte en politik, der indbefattede væbnet konflikt med (på det tidspunkt) verdens stærkeste militærmagt - kan ikke siges andet end Hitler var en dårlig leder for sit land - helt uagtet beskaffenheden af hans politiske sigte - var han en elendig leder for deres realisering.

Kan man ikke sige, at Hitler som leder var iværksættertypen? God til at inspirere og få folk til at tro på visionen, men ikke så god til at køre butikken, da den voksede sig for stor. Kan man eventuel sammenligne det 3. riges fald med en økonomisk boble der brister?

For at være lidt mere seriøs: Man kan altså ikke bare tage alle de ting som Hitler mere eller mindre lykkedes med og så påstå, at det var hans mål og derpå erklære, at han var en god leder. Det svarer til at skyde 1000 pile efter en ladeport, og så bagefter tegne en målskive der, hvor der hvor pilene tilfældigvis sad tættest.

Desuden er jeg ikke sikker på, at vi skal give Hitler æren for alle de ting, der gik godt for Tyskland under hans ledelse. Jeg har læst Speers selvbiografi, og han synes at give sig selv en stor del af æren også. Som nævnt i andre kommentarer, så skal man nok også give Goebbels noget kredit for hans håndelag når det galt kommunikationsstategi.

Man kan selvfølgeligt sige, at gode ledere forstår at omgive sig med dygtige folk, men der var vist også et par svipsere (Göring anyone?), så jeg ved heller ikke om den helt holder.

Heinrich R. Jørgensen

Adam Lett:
"Man kan selvfølgeligt sige, at gode ledere forstår at omgive sig med dygtige folk, men der var vist også et par svipsere (Göring anyone?), så jeg ved heller ikke om den helt holder."

Göring lignede en total klaphat af rang, og var et oplagt karrikatur-objekt. Han lignede den inkarnerede latterlighed, men han var nok en af de mest opvakte Hitler omgav sig med. Han gav gode råd, der ikke blev fulgt.

Henrik von Stijnbergen

For at vende tilbage til artiklen, som havde været meget mere interessant hvis den var kommet ind på de paralleller til Nazismen man kan ane i det Danske samfund i dag.

Her mener jeg ikke umiddelbare racistiske ytringer eller lign, men derimod den stærke fokusering der er kommet på sundhed, renhed, samt defineringen af hvor egen kulturelle baggrund. Disse og mange flere, var værdier som Nationalsocialismen vægtede højt i deres kamp for at skabe det ideelle og ufejlbarlige menneske. Metoderne behøver ikke altid at være de samme, det er målet i sig selv der er skræmmende, syntes jeg.

Dertil kommer naturligvis hyldesten til militarismen, som et legalt redskab i udbredelsen af det ideologiske Demokrati.

Man kan vel nok konstatere at hans politiske evne til at manøvrere indtil starten af fyrrerne var ganske fænomenal.

Han opnåede sine mål uden nævneværdig militær modstand, og hans evne til at organisere det tyske samfund så "togene kørte til tiden" vakte beundring i Europa, i øvrigt et Europa hvor fascismen var udbredt og anerkendt som styreform, og hvor demokratiet havde trange kår.

Han sørgede for at afskaffe arbejdsløshed, og foretage en effektivisering af den tyske industri så den tjente hans formål, i tiden efter den store depression.

Han lykkedes med at opruste Tyskland i strid med fredsslutningstraktaten fra Versailles, lige under næsen på Stormagterne, og indførte et helt nyt begreb i krigsførelsen - Blitzkrieg.

Han gav faktisk tyskerne både brød og skuespil, f.eks. Partidagen i Nürnberg, Olympiaden i 1936 og
førte det tyske folk ud i en kæmpe katastrofe som den store majoritet villigt fulgte ham ind i.

Førende danske kulturpersonligheder der havde et anstrengt forhold til demokrati, og danske politikere roste ham helt op i fyrrerne.
"De store tyske sejre, der har slået verden med beundring..."

At historien efterfølgende har dømt ham til at være datidens svar på Muammar Ghadaffi, har bare intet med tredivernes Hitler at gøre.

Han var beundret af mange, men da krigen var slut og man ikke kunne undgå at se i øjnene hvad de menneskelige omkostninger for dette "Wirtschaftswunder" havde været, var det lettest at pege på Hitler som den "onde" og hans hird som en flok psykopater.

Fakta er bare, at han dygtigt udnyttede nogle menneskelige egenskaber som vi alle besidder, og som under de rette betingelser kan komme frem.

Derfor er det vigtigt at lære af historien.

@ Mosbak
Skriver du mod bedre vidne eller har du overhovedet brugt bare 5 minutter på at undersøge 1 af dine påstande? Desuden indvoldere din kommentar ikke en flig af artiklens budskab.Stolper op, og stolper ned af af ørkesløst bullshit.

Heinrich R. Jørgensen

Thomas,

din kommentar grænser til det absurde. Niels er ualmindeligt velbevandret i emnet og perioden.

Helt undtagelsesvist har Niels vist begået to små fejl. Det var ikke én partidag, men en årlige begivenhed over flere dage. Altså "Partidagene". Blitzkriegdoktrinen var det Heinz Guderian, der stod fadder til.

Michael Kongstad Nielsen

Henrik von Stijnbergen er inde på noget interessant omsundhed, renhed, samt defineringen af hvor egen kulturelle baggrund. Man kunne sikkert finde flere eksempler på paralleller. Og Niels Mosbak har også lidt ret, Hitler blev accepteret i 1930-erne bl.a. fordi der var bred enighed om, at fredsbetingelserne i Versailles var for hårde for Tyskland, at Verdenskrisen gik fpr hårdt ud over tyskland, og så var Hitler vel også et slags værn mod kommunismen - Veten havde heller ikke noget imod Franco i Spanien

Men alt dette har dog næppe noget at gøre med det aktuelle: at Hitler hitter. Det tror jeg desværre skyldes en kulturel rådvildhed, desorientering, opløsning. Alt er lige godt eller ligegyldigt, dyrkelsen af overfladen og det materielle giver et åndeligt tomrum, som må fyldes ud med ligegyldig underholdning, gerne grænseoverskriden og splatteragtigt, krimi og vold hitter også, og så er vi jo nær en forherligelse af Hitlers voldssystem - det er fandeme uhyggeligt. Men jeg tror det er overfladisk, altså folk tænker sgu ikke over det, de lader sig bare underholde med det

Heinrich R. Jørgensen

Michael Kongstad Nielsen:
"Men jeg tror det er overfladisk, altså folk tænker sgu ikke over det, de lader sig bare underholde med det"

I kolofonen står, at der i England (Storbritannien må det være) udkom næsten 850 bogtitler om Hitler i 2010, ifølge BBC. Det lyder ikke ligefrem troværdigt (http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_books_by_or_about_Adolf_Hitler), men hvis det var sandt, var der givetvis tale om mere end ureflekteret underholdning.

Nationalsocialismens doktriner, de politiske virkemidler der blev anvendt, den bevidste ensretning og mange andre aspekter, har paralleller til nutiden. Det, der i nutidens skåltaler afsværges som fortidens utilgivelige synder der ikke må gentages, er på mange måder dagligdag. Her tænker jeg ikke blot på den sædvanlige billige omgang, hvor DF står får skud, men også andre mere subtile niveauer.

Henrik von Stijnbergen

@Niels Mosbak siger:

Fakta er bare, at han dygtigt udnyttede nogle menneskelige egenskaber som vi alle besidder, og som under de rette betingelser kan komme frem.

Dette vil jeg sætte et stort spørgsmålstegn ved. For at en situation skal kunne udvikle sig så katastrofalt som i Nazityskland, skal der mere end de rent fysiske omstændigheder til.

Tilstande som tredivernes Tyskland var til stede i flere Europæiske nationer i gennem tiden, men ingen andre steder udviklede de nationale ideologier sig så ekstremt som i Tyskland.

Mange Tyskere, har i dag den opfattelse at den Tyske Autoritære kulter bærer sin del af skylden, dette er flot beskrevet i Michael Haneke's film Das Weisse Band fra 2009, kan varmt anbefales!

http://www.imdb.com/title/tt1149362/

@ Heinrich R. Jørgensen
Præcist. Uden disse fakta er kommentaren fra Mosbak jo ikke andet end den samme lovprisning som hans beundre betalte en høj pris for.

Henrik von Stijnbergen

Jeg er ikke enig i det spørgsmålstegn du sætter - det var bl.a. således, at størstedelen af de syd- og østeuropæiske lande i mellemkrigstiden var fascistiske, vist med Tjekkoslovakiet som den eneste undtagelse.

Man kan bl.a. læse om dette i Nic. Blædels fremragende bog fra 1945 - Forbrydelse og Dumhed.
Det giver et interessant billede af et Europa som vi har svært ved at genkende.

Med hensyn til den menneskelige grusomhed er dette ikke noget der er særegent tysk.
Det er velkendt at dele af "Frikorps Danmark" deltog i udryddelsesbataljoner på Østfronten, hvor jøder blev udryddet ved nedskydning.

Hannah Arendt der overværede retssagen mod Adolf Eichmann kunne konstatere, at han ikke var drevet af et had mod jøder, men snarere en funktionærtype der var i stand til at få udryddelsesmaskinen til at "køre på skinner", som de tusindvis af tyskere der arbejdede i KZ-lejrene, eller ved jernbanen der fragtede jøder fra hele Europa, til de i Polen beliggende udryddelseslejre.
De havde blot vænnet sig til dehumaniseringen, og var helt ude af stand til at have nogen empati med ofrene.

KZ-lejre er en britisk opfindelse, og anvendelse af jernbaner til masseudryddelse er en Osmannisk opfindelse, der blev studeret ivrigt af tyske ingeniører under massemordet på Armenerne, så ivrigt at der endda er fundet billeder at dette i en boks i Deutsche Bank for nylig.

Tyskerne var måske bedre til at organisere det maskinelle massemord, men grusomheden er en iboende menneskelig egenskab, og evnen til at lukke øjnene for den ligeledes.
Der har jo været tusinder involveret - og der har været aftagere af arbejdskraft i industri og landbrug der har set fangerne og ligeledes omkringboende, så hvis de ikke har vidst noget er det fordi de ikke har villet vide noget.

Jeg tror, man skal passe på med at tildele Hitler enten den ene rolle eller den helt modsatte. Han har sikkert været en sammensat person ligesom de fleste, og det er næppe rimeligt alene at fremstille ham som et monster uden menneskelige egenskaber.
Det er en kendt sag, at Hitler var vegetar og anti-ryger. Skal det så være udtryk for en nazistisk tankegang at være vegetar og anti-ryger. Eller må man ikke vide, at han havde den holdning?
Ved at fratage Hitler de menneskelige egenskaber glemmer man, at der i princippet godt kan opstå nye personligheder med "førermentaliteter".

PS. Det var i øvrigt ikke Hitler, der opfandt "Blitzkrieg"

Henrik von Stijnbergen

Så er vi da enige om at være uenige ;), netop det faktum at fascismen i f.eks Rumænien, Italien og Spanien ikke udviklede sig ligeså ekstremt som Tyskland taler klart imod dine argumenter.

Kun i Tyskland udviklede fascismen sig til ekstreme udryddelser af jøder, eller anæstesie programmer der aldrig i verdenshistorien har set deres lige.

At nævne Englændernes lejre i Boerkrien, har intet med sagen at gøre, ligesom frikops Danmark ikke nåede at blive involveret i krigsforbrydelser, det var senere da de Danske frivillige blev indrulleret i Wafffen SS.

Der har været en mængde massemord igennem tiden, men ingen kan måle sig i ondskab i grusomhed med dem Tyskerne begik, og din argumentation minder lidt for meget om den revisionister som Irving og lign benytter, når de forsøger at relativere Tyskernes grusomheder ved at nævne Stalin, Bomber Harris etc.

Henrik von Stijnbergen

Så er vi da enige om at være uenige ;), netop det faktum at fascismen i f.eks Rumænien, Italien og Spanien ikke udviklede sig ligeså ekstremt som Tyskland taler klart imod dine argumenter.

Kun i Tyskland udviklede fascismen sig til ekstreme udryddelser af jøder, eller anæstesie programmer der aldrig i verdenshistorien har set deres lige.

At nævne Englændernes lejre i Boerkrien, har intet med sagen at gøre, ligesom frikops Danmark ikke nåede at blive involveret i krigsforbrydelser, det var senere da de Danske frivillige blev indrulleret i Wafffen SS.

Der har været en mængde massemord igennem tiden, men ingen kan måle sig i ondskab i grusomhed med dem Tyskerne begik, og din argumentation minder lidt for meget om den revisionister som Irving og lign benytter, når de forsøger at relativere Tyskernes grusomheder ved at nævne Stalin, Bomber Harris etc.

Henrik von Stijnbergen

Der er ingen tvivl om at der i Tyskland har været en underliggende antisemitisme, der dannede grobund for de senere excesser.
Det var nu ikke kun jøder, men også sigøjnere og homoseksuelle, og naturligvis politiske modstandere der endte i dødslejrene.

Frikorps Danmark var fra starten underlagt Waffen-SS, og efter at Kryssing var blevet smidt ud blev von Schalburg som bekendt leder - han kom fra SS-division Wiking, og samlede en del af de danske der tidligere havde meldt sig direkte til Waffen-SS i Frikorpset.
At ingen efter krigen blev dømt for handlinger på Østfronten, er ikke det samme som at der ikke fandt krigsforbrydelser sted.

De britiske KZ-lejre var ikke blot fangelejre under boerkrigen, men steder hvor tilfangetagne sultede ihjel.

Det armenske folk der blev udsat for et folkemord af Osmannerne under første verdenskrig, hvor måske en million armenere blev dræbt, vil næppe være enig med dig i at tyskerne som folk er de værste, de mest grusomme og onde.

Belgierne har også under deres tid i Congo foretaget voldsomme overgreb på de oprindelige indbyggere.

Det har intet med revisionisme at gøre, jeg påstår jo ikke at holocaust ikke har fundet sted, men en påpegning af at disse grusomheder kan begås af alle folkeslag og ikke kun tyskere, såfremt de rette omstændigheder er til stede.

Henrik von Stijnbergen

@Niels Mosbak

Jeg mener man skal se på Tyskland isoleret, da nazi Tyskland Ideologisk skiller sig markant ud fra andre tilfælde i den vestlige historie . Dermed ikke være sagt at andre også har begået, eller kan være i stand til at begå forbrydelser af lign karakter.

Jeg mener desuden godt at man kan pointere, at nogle faktisk har været slemmere end andre, i stedet for hele tiden at skulle relativere tingene, a la vi er alle potentielle mordere, qua dette at vi er mennesker.