Læsetid: 4 min.

Hvor kan man egentlig købe salturt og havtorn?

I 52 timer om ugen laves der mad på dansk tv. Der koges og steges som aldrig før, og seerne labber programmerne i sig. Ikke fordi de vil lære at lave mad, de vil bare lære at slappe af og holde liv i forestillingen om den ideelle tilværelse
Endnu et madprogram fandt vej til sendefladen, da Claus Meyer serverede knivmuslinger, havtornsmoothie og langtidsstegt vadehavsokse i 'Smag på Norden' i onsdags. Men selv om madprogrammerne er uhyre populære, er det kun meget få seere, der finder opskrifterne på nettet og evt. tilbereder retterne.

Endnu et madprogram fandt vej til sendefladen, da Claus Meyer serverede knivmuslinger, havtornsmoothie og langtidsstegt vadehavsokse i 'Smag på Norden' i onsdags. Men selv om madprogrammerne er uhyre populære, er det kun meget få seere, der finder opskrifterne på nettet og evt. tilbereder retterne.

tellus works as

28. marts 2011

Det er ikke til at sparke sig vej frem for madprogrammer på dansk tv. Kendte mennesker spiser middag sammen på kanal 5, brødrene Price kommer rigeligt smør i gryden på DR1, Bo Bech sætter kniven for struben på TV3 og Camilla Plum slår endnu et stort brød op på DR2.

I alt 52 timer af sendetiden på de danske tv-kanaler går hver uge med at ælte, hakke, stege og bage, og i den forgangne uge føjede endnu et program sig til listen, da Claus Meyers
Smag på Nordentonede frem i bedste sendetid på DR1 onsdag.

På menuen stod blandt andet knivmuslinger, smoothie på havtorn og langtidsstegt vadehavsokse — ingredienser, der næppe kan erhverves i det lokale supermarked. Men det er fløjtende lige meget, mener medieforsker fra Aarhus Universitet Karen Klitgaard Povlsen. For når vi ser på madprogrammer, er det ikke for at lære at lave mad, men fordi vi gerne vil have en bid af det fællesskab, madlavningen repræsenterer.

»Tag nu for eksempel brødrene Price på DR1. Når de to brødre går rundt i et sommerhus i flot solskinsvejr og er sammen om at udføre noget praktisk, så nærer det vores forestillinger om den perfekte afslapning,« siger Karen Klitgaard Povlsen, der netop nu er i gang med en interviewundersøgelse, der skal kaste yderligere lys over, hvad vi bruger den store medierede interesse for mad til.

Og interessen ér stor. Ser man på en top ti over, hvorfor folk holder sig opdateret i medierne, ligger mad og sundhed på en tredjeplads, kun overgået af nyheder om katastrofer og politik samt historier om miljøet.

»Madprogrammer appellerer til vores forestillinger om, hvordan det var engang, og hvordan mange af os gerne ville leve, hvis vi havde bedre tid og ideelle indkøbsmuligheder. Det er god afslapning og underholdning, og vi holder liv i ideen om, at tingene kunne være anderledes,« siger Karen Klitgaard Povlsen.

Moderne at være social

Spørger man direktør i Center for Fremtidsforskning, Jesper Bo Jensen, skyldes den øgede interesse for filmede bøffer og fetasalat imidlertid også, at en mentalitetsændring er fulgt i kølvandet på finanskrisen.

»Før var der rigtig mange programmer om boligindretning, men krisen har ændret tidsånden, så vi nu hellere vil se programmer, hvor man er sammen om noget. Det er ikke længere moderne at vise sig frem, det er moderne at være social. Og det at lave mad er muligvis en af de mest sociale ting, man kan foretage sig,« siger Jesper Bo Jensen.

Fødevaresociolog Lotte Holm fra det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet mener, at madprogrammerne bør ses som en modvægt til det abstrakte arbejdsliv med computere og elektroniske løsninger, som mange af os indgår i.

»Det at lave mad er noget konkret sanseligt. Det dufter og smager, man skal ælte og røre og hakke, og der kommer et produkt ud af det — tilmed et produkt, som giver nydelse, og som man kan bruge til at vise kærlighed og omsorg over for andre mennesker med. Det er et helt særligt arbejde, og derfor kan vi godt lide at se folk udføre det,« siger hun.

I sin undersøgelse af mediernes madprogrammer har Karen Klitgaard Povlsen blandt andet spurgt ind til folks brug af de opskrifter, som efter hver programudsendelse er tilgængelige på brødrene Prices hjemmeside.

Konklusion?

De færreste læser dem, og kun en enkelt af de interviewede respondenter har nogensinde fulgt en af opskrifterne.

Myter om mad

Men det betyder ikke, at vores interesse for madprogrammer er omvendt proportional med vores lyst til selv at lave mad, mener Jesper Bo Jensen. Det er nemlig en myte, at vi køber store køkkener og bruger mindre tid på at lave mad. Ligesom det er en myte, at vi indtager maden på vej ud af døren i stedet for sammen med resten af familien.

En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet fra 2003 viser, at vi lever meget anderledes, end vi tror, vi gør. For eksempel bruger vi 30 minutter længere tid på at spise i dag, end vi gjorde i 1987.

»80 procent af de danske børnefamilier indtager aftensmåltidet sammen med deres børn, og alle er til stede om bordet i seks ud af syv dage om ugen. På mange måder har måltidet genindtaget sin status i familien i Danmark. Men når man læser, hvad journalisterne skriver om vores madvaner, får man det indtryk, at danskerne slet ikke bruger tid i deres nye dyre køkkener,« siger Jesper Bo Jensen, der understreger, at tendensen er den samme i en nyere undersøgelse fra 2009.

'Rigeligt smør'

Ifølge Karen Klitgaard Povlsen fungerer de mange populære madprogrammer — foruden at være kilde til afslapning og fællesskabsfølelse — også som alternativ til den stærke fokusering på sundhed, som de senere år har været et fremherskende dogme i samfundsdebatten.

»'Rigeligt smør' er sloganet for brødrene Price. Programmet er et typisk frikvarter, og det er enormt afslappende med et program, som lader os holde fri fra alle sundhedsforestillingerne, men som gør det på en jokende, ironisk måde,« siger Karen Klitgaard Povlsen og tilføjer:

»Man får jo ikke fedt om hjertet af at se rigeligt smør på tv«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Kender det godtt. Man sidder der med sin dåse makrel garneret med mayo og citron og et stykke rugbrød og ser Brødrene Price ekvillibrere. Belønningen komme når vi når til opvasken.

Trick: skyl dåsen før du smider den i skraldespanden, så lugter hele køkkenet ikke af fisk næste morgen og du kan vente med at gå ud med posen til den er helt fuld.

Rachel Henderson

Forfatterne af artiklen har misforstået konceptet med "vild mad".

Det er netop ikke meningen at man skal købe det i supermarkedet. Folk skal lære planterne at kende og selv begive sig ud i naturen og hente det, de kan lide.

Maj-Britt Kent Hansen

52 timer, hvor man foretager sig noget andet!

Når man synes, tiden ikke rækker, er det sundt at få syn for sagn og konstatere, hvor meget tid man allerede har sparet, og hvor galt det ville stå til, hvis man kastede sig over madprogrammerne.

Jeg tror, at der er en sammenhæng mellem madprogrammer i fjernsynet og sult. Jo flere madprogrammer jo større er hungersnøden i verden. Lissom med de royale indslag før den franske revolution. Noget med, at de kan vel spise kager.

Men det kan jeg selvfølgelig ikke bevise, selvom sulten er stigende og over 1.000.000.000 mennesker i dag sulter.

Det tror jeg ikke Erik, det er programmerne om boligindretning og hus i Spanien der er blevet til madprogrammer. Vi får nok også snart et nyt gør det selv program.

Jeg gider ikke rigtigt se madprogrammer, jeg vil hellere kokkerere selv, og nettet er en guldgrube for opskrifter på retter, man kun har hørt om, men godt vil prøve.
Mulighederne for at finde de nødvendige råvarer på nettet er også store, f.eks. har man kunnet købe kød fra historiske husdyrracer direkte fra Italien; men desværre ser www.esperya.com nu ud til at være blevet et offer for den dårlige økonomi. Det er jo mærkeligt, når folk stadig arbejder, varerne stadig produceres og lastbilerne stadig ruller derudaf. Kapitalismen spænder ben for forbruget.

lars rosholm tørresø

havtorn gror næsten overalt stikker alvorligt og suger giftstoffer til sig, så undgå de der står langs motorveje

lars rosholm tørresø

kendt dansk chipsproducent bruger slogan'et "SULTEN FOR SJOV " - det får mig til klart at FRAVÆLGE deres produkter- !

Jørgen Jørgensen

Han ska sgutte lave mad af ukrudt og vilde beskidte dyr til mig da -

Ha ka sgu stikke muslingerne i oksen -der hvor solen et skinner!

Ha må sgut være red i hoet, når ha ve ha os te å æ sån nou.

Birgitte Trane

Jeg så Claus Meyers første 2 programmer denne gang, jeg er som mange af jer også en mad elsker, kan lig at se det blive lavet af gode råvare og dyr der er blevet behandlet godt!! Men Claus Meyer vil jeg ikke se på mere, på mig virker det som om han faktisk forsøger at lave mad de fleste mennesker ikke kan få fat i, ting man næsten ikke før har hørt om. Så bliver det lidt for københavner pop smart!! Vi ved alle sammen godt han har fingerene dybt i noma og han kan lave fiin mad, men det bliver efter min mening lidt for "smart bare for at være smart" man behøver jo ikke ligefrem med vilje finde ting allle mennesker ikke kan få fat i, hvem er det så programmet henvender sig til, de der går på noma eller hvad, så høre programmet da ikke til på puplic sercice kanal som DR!!!! Så jeg syntes han skulle tage sig lidt sammen og lave noget lidt mere noormalt mad, dyre råvare er okay det slet ikke det, det skal bare ikke være svært at få råvarene for sjov!!!!

og så er der lige den der med prisen. Tre stykker overskåret agurk i et fint glas med lidt sukkervandseddike tilsat: Kr. 39.95.

Majbritt Nielsen

Birgitte Trane
Ja det med a tde kunne lave mad som kan laves i "virkeligheden".
Den går bare ikke.

Det er det samme med bil-magasiner. De anmelder en masse forfærdlige dyre biler. For det er det der sælger. Salgstallet går ganske enkelt ned, når de ikke bruger den gennemprøvet formel.

Det er det samme med mad og boligprogrammer og dameblade. Bliver de alt for nær virkeligheden.
Så ryger årsagen til at købe dem.

;)