Læsetid 8 min.

Kussen ud af busken

Den er blevet fortiet, udskældt, beundret, betvivlet, tilbedt, feteret, portrætteret, skamferet, tabuiseret og bredt eksponeret. Nu er kussens kulturhistorie udgivet på dansk
Den er blevet fortiet, udskældt, beundret, betvivlet, tilbedt, feteret, portrætteret, skamferet, tabuiseret  og bredt eksponeret. Nu er kussens kulturhistorie udgivet på dansk
3. marts 2011

Maria Marcus siger kusse om sin.

»Hvad kalder du din?« spørger hun i meget direkte og ligefrem forlængelse af sit svar.

Lidt for direkte, synes jeg, selv om jeg jo sådan set lige har spurgt hende om det samme. Jeg svarer lidt tvetydigt og med en lille smule blufærdighed, jeg ikke helt vil være ved at det afhænger af, hvem jeg taler til. Om det er min kæreste, mine veninder eller min gynækolog. Og i hvilken sammenhæng. Det bliver pludselig meget eksplicit.

Maria Marcus er sexolog, psykoterapeut og forfatter og hverken bange for sit eget eller andres køn. Eller for at italesætte det. Og kusse passer ligesom bare bedst til hende.

»Fisse er i mine øjne noget, mænd har fundet på,« siger hun.

Vi skal lære selv at sætte ord og billede på. Men det kan være svært at beskrive noget, man ikke har et naturligt udviklet sprog for. Det er som at benævne det unævnelige. I det hele taget er emnet lidt delikat for mange kvinder, selv om vi jo om nogen må siges at være kendere. For hvad kalder man egentlig det dernede mellem benene, der på én og samme tid er historisk belastet og velsignet arnested for skyld, skam og lyst? Det synes der at herske en del usikkerhed om, som fordrer en begrebsafklaring.

Man farer let lidt vild i terminologien. Vulva, vagina, tissekone, fisse og kusse er blot nogle af de mest anvendte betegnelser for de ædlere dele. Men selv om de kvindelige genitalier har mange (kæle)navne, er det ikke alle, der er lige comme il faut.

Kvindens kønsorganer er nemlig en utilpasset kulturel størrelse, som lider under mange vrangforestillinger. Enten er de overeksponerede, eller også er der i omgangen med dem alt for meget beating around the bush, så at sige. For der er nogle ting, man ikke gerne taler (offentligt) om, og derfor er der behov for en sproglig tilnærmelse til et lukket land, som længe har ventet på en åbning. Og legitimering.

Den kommer i skikkelse af en bog om kussens kulturhistorie, som nu findes på dansk. Vulva Det usynlige køn er en populærvidenskabelig (vestlig) kulturhistorie, der skal kompensere for vulvaens hengemte liv. Værket er forfattet af den indisk-polske kulturhistoriker, journalist, forfatter og provokationsfeminist Mithu M. Sanyal, der er bosat i Tyskland, hvor bogen fik stor opmærksomhed, da den udkom i 2009.

Behovet for en ny formel opstår af denne ligning: Man tager et menneske (en mand, forstås), fjerner hans penis og får en kvinde. Beregningen er psykoanalytikeren Sigmund Freuds og reducerer kussen til et fravær, blottet for mening. Denne manglende anerkendelse af kussens selvstændighed er en del af det rationale, Mithu M. Sanyal opponerer mod. Det falliske blik har udstillet vulva som en tom plads, mener hun. Der er behov for en kortlægning af venusbjerget syd for navlen.

Fissefolklore og subversiv kussekunst

Psykoanalysen har lært os, at intet lader sig fuldstændig fortrænge, og kussen er nu engang ikke blevet ydet den retfærdighed, den har fortjent. Bogen beretter om fremstillingen af den i hverdagsliv, medicin og mytologi. Fremstillinger, der spænder fra en næsten sakral dyrkelse til hadefuld afsky. Der er mange udfoldelsesmuligheder. For kussen er blevet beskyldt for at være meget gennem tiderne: gabende og opslugende afgrund med overnaturlige kræfter, porten til helvede og kilden til mandens undergang.

»Kussen kan gøre en mand vanvittig og ruinere ham,« skrev Jørgen Leth i sit opslag om kussen i Brøndums encyklopædi fra midten af 90erne.

Han er vel lidt af en connaisseur. Og slet ikke alene. Overalt i den vestlige litteratur og kunst findes henvisninger til vulvaen, og derfor beskæftiger Vulva sig frem for alt med den modbevægelse, der op gennem århundrederne har gjort det usynlige køn synligt i ord og billeder. Komplet med fissefolklore og subversiv kusse- og performancekunst. Kussen har vist sig svær at udrydde, og derfor er den forblevet allestedsnærværende, selv i sit fravær. Den har nemlig også haft ry for at kunne redde menneskeheden, besejre Djævlen og være et helligt og helende sted. Og det sådan nogle myter, der er svære at slå ihjel.

Problemet er, at navngivningen af de nedre regioner gennem historien har været og stadig er misvisende og mangelfuld. Og at der dermed allerede i sproget finder en fornægtelse, skamfering eller kastrering sted, mener forfatteren, der vil befri kussen fra dens skjul.

Det er lidt af en landvinding. Der er tale om et pionerarbejde og en rekonstruering af den symbolske plads, vulva har fået i vores kultur. En bestræbelse på at genskabe den værdighed, den korrekte betegnelse afspejler, og på at give kvinden oprejsning og ret til et underliv:

»Sproget er det system, vi orienterer os efter i verden og vurderer den gennem. Når respektfulde eller bare præcise sproglige udtryk forsvinder ud af sproget, så forsvinder den respektfulde adfærd også.«

Afsættet er psykoanalytikeren Jacques Lacans fornægtelse af det kvindelige køns tilstedeværelse.

»Strengt taget, kunne man sige, findes der ingen symbolisering af kvindens køn som sådan. I hvert fald er symboliseringen ikke den samme, har ikke den samme kilde, har ikke den samme tilgang som symboliseringen af mandens køn. Det er, fordi der fra det imaginære kun leveres et fravær, der hvor der andetsteds befinder sig et meget fremragende symbol,« citeres Lacan for i Vulva.

Andre har betragtet de kvindelige genitalier som inverterede mandlige af slagsen. Selv langt senere teoretikere som Jean Baudrillard og Roland Barthes hævder, at kvinder reelt ikke afslører deres køn, når de klæder sig af offentligt. Og det er en antagelse, som store dele af den vestlige filosofi deler.

»Kvindens vulva bliver beskrevet som et hul, et tomt sted eller noget ikke-eksisterende, i bedste fald som en utilstrækkelig penis,« skriver Mithu Sanyal. Og det er lidt af et mindreværdskompleks at bære rundt på.

Vulvaen, der blev væk

Men hvad er kussen egentlig for en størrelse? Og hvordan lærer man den at kende?

Anatomisk betragtet består de primære kvindelige kønsorganer af tre dele: Vulvaen, som er den synlige, ydre del. Vaginaen, kropsåbningen, der forbinder de ydre og indre dele. Og endelig den indre, der ikke er synlig for øjet: livmorhalsen, livmoren og æggestokkene. I daglig- og fagsprog bruges vulva kun sjældent eller slet ikke. Her foretrækker man vagina, så det er altså ikke kun den vestlige filosofis fædre, der degraderer de synlige kvindelige kønsorganer til et hul. Kussen bruges om kvindens ydre kønsorganer og vagina og er derfor en samlet betegnelse, der dog anføres som vulgær i ordbogen. Så er man advaret. Det er ikke så mærkeligt, at der er meget, man ikke taler om.

Faktisk er vulva slet ikke et ord. I hvert fald ikke alle steder. Da jeg oprettede et tomt dokument i mit skriveprogram og som arbejdstitel til denne artikel lidt tøvende skrev »vulva«, satte stavekontrollen straks en rød streg under ordet som så stod der lidt skamfuldt tilbage og var helt forkert. I modsætning til vagina, tissekone, fisse og kusse, som den godtager uden forbehold. Et opslag i Retskrivningsordbogen, der redigeres af Dansk Sprognævn viste heller intet resultat. I min udgave af Nudansk Ordbog må man også lede forgæves efter vulvaen. Det samme med Kvinde kend din krop (1992), hvor kun kussen og vagina er repræsenteret i indekset. Men den findes i Den Danske Ordbog, som sproget.dk henviser til og den røde fremmedordbog. Og det er måske med til at understrege fremmedgørelsen.

Kussen fandt vej til Kvinde kend din krop i 1983, men har ofte nogle lidt negative konnotationer. Det mener Jytte Nielsen, der er biblioteksleder og forskningsbibliotekar hos KVINFO. Men der er gjort mange forsøg på at aftabuisere de kvindelige kønsorganer. Blandt andet ved de selvundersøgelser, der fandt sted i Femø-lejren organiseret af rødstrømpebevægelsen.

»Det var et forsøg på at tage ejerskab over kønnet, men det er, som om selvundersøgelsen har fortonet sig lidt,« siger hun.

Men set fra et seksualpolitisk felt var udgivelsen ment som et talerør, der skulle give stemme til kønnet.

»Kvinde kend din krop var et forsøg på at tage sproget tilbage,« siger Jytte Nielsen.

Der er nogle signifikante lingvistiske forskelle på den kliniske og medicinske førsteudgave i 1975 og 1983-udgaven, hvor kussen gjorde sit indtog. Selve perspektivet på kvinden ændrer sig også, og tegninger erstattes af rigtige billeder. Jytte Nielsen har ikke nogen forklaring på, hvorfor vulvaen er så svær at finde.

Svaret skal måske findes i historien. Mithu M. Sanyal skriver, at gynækologiske værker traditionelt har været præget af vage eufemismer som skammens hule og lemfældig omgang med begreber. Betegnelsen vulva blev skiftevis anvendt om vulva, vagina eller uterus eller det hele på en gang. Og kirken legitimerede udelukkende de kvindelige kønsorganer i forplantningsøjemed, hvorfor man ikke kerede sig nævneværdigt om at navngive de enkelte dele særskilt. Man var mere optaget af at døbe det, der kom ud.

Det voldsomste skældsord

I starten havde Maria Marcus heller ikke noget ord for sin kusse. Det kom ligesom med tiden, men ikke med børnene. Vi er enige om, at vulva nærmest er poetisk og lidt for latinsk til at anvende i daglig tale.

»Vulva er et smukt ord, men det er ikke rigtig gængs,« siger hun.

Hvis man synes, det er svært at tage ordet vulva i sin mund og i stedet har taget kussen til sig som en mere spiselig betegnelse, er der noget, man skal være opmærksom på. Ud fra en sproglig betragtning er kusse endnu mere forkætret.

»Faktisk er betegnelsen for kvindens køn i sin vulgære form det voldsomste skældsord i det engelske sprog,« understreger Mithu M. Sanyal.

»I medierne er cunt langt mere forbudt end fuck,« skriver hun. »Og det endda selv om det gamle engelske ord cunt i sin oprindelige betydning udtrykte den dybeste værdsættelse, nemlig helligt sted; Det er etymologisk tæt forbundet med queen, kin og country altså med dronning, slægt og (mor)land.«

Senere blev det hellige sted lagt for had, og siden har vagina ligesom vundet bredt indpas. Og i daglig tale altså kussen. Selv om nogen mener, den er vulgær. Maria Marcus ser ikke noget problem i, at kussen er seksuelt ladet.

»Den er jo ikke kun til at føde børn med,« som hun siger. »Man bruger den da oftere til sex.«

Den amerikanske dramatiker, forfatter og feminist Eve Enslers Vaginamonologer fra 1996 har med stor gennemslagskraft givet kussen et sprog gennem interview med mere end 200 kvinder.

Hun skriver om sin egen:

»Jeg var bekymret over min egen vagina. Den havde behov for en relation til andre vaginaer et fællesskab, en vaginakultur. Vaginaer er omgærdet af så meget uklarhed og hemmelighedskræmmeri ligesom Bermudatrekanten. Ingen melder nogensinde tilbage fra disse steder.«

Det gør Jørgen Leth. Og han har ikke svært ved at sætte ord på kussen:

»Kussen er den store konspiration ... Det er den energi, der ustandselig skaber fortællinger.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Julie  Elmhøj
Julie Elmhøj

Man kunne kalde det ironisk, at artiklens overskrift er Kussen ud af busken, samtidig med at I ikke bringer et eneste billede af en kusse. Men derimod tre billeder, der på den ene eller anden måde skjuler kussen.
Come on, Information. Gå dog planken ud.

Brugerbillede for Henrik Jakobsen
Henrik Jakobsen

Når de fleste kvinder tager ordet kusse i deres mund, lyder det, som om de har en varm kartoffel i munden! Ja, altså lige på nær Maria Marcus´sen

Brugerbillede for Rachel  Henderson
Rachel Henderson

Tja, sådan er verden jo fyldt med upræcis sprogbrug. Jeg hørte forleden om en af mine kolleger, som angiveligt var indlagt for at få "fjernet underlivet". Jeg forestiller mig herved noget a la den oversavede dame. I virkeligheden (det må man da håbe!) er der nok kun tale tale om en hysterektomi, altså en fjernelse af livmoderen. Måske også en ovariektomi - altså en fjernelse af æggestokkene?

Lad os endelig få nogle billeder af de enkelte dele, så folk kan få sat de rigtige navne på dem.

Brugerbillede for Tom W. Petersen
Tom W. Petersen

Hvad sprog angår er der masser af sære formuleringer. Nogle er dog gået af mode.
I gamle dage kaldte for eksempel mange menstruationssmerter for "ondt i maven".
Vi siger stadig "samleje" og at "gå i seng med hinanden", selv om det foregår for eksempel op ad køkkenbordet eller et træ.
Og amerikanerne kalder det at sove med hinanden - sove!!
Sex og fordøjelse er og bliver eufemismernes legeplads!

Brugerbillede for Jesper Hansen
Jesper Hansen

Der findes desværre ikke skyggen af historisk dokumentation for Mithu M. Sanyals etymologiske påstande. De bygger vel udelukkende på rene gisninger.

Der er overvældende linvistisk konsensus om at "Country" ikke etymologisk indeholder noget "moderland", snarere "modland" (fransk "contre")

Ordet "cunt" er skam fint nok til at få en relativ lang selvstændig artikel i etymologi-ordbøgerne.

cunt.
"female intercrural foramen," or, as some 18c. writers refer to it, "the monosyllable," M.E. cunte "female genitalia," akin to O.N. kunta, from P.Gmc. *kunton, of uncertain origin. Some suggest a link with L. cuneus "wedge," others to PIE base *geu- "hollow place," still others to PIE *gwen-, root of queen and Gk. gyne "woman." The form is similar to L. cunnus "female pudenda" (also, vulgarly, "a woman"), which is likewise of disputed origin, perhaps lit. "gash, slit," from PIE *sker- "to cut," or lit. "sheath," from PIE *kut-no-, from base *(s)keu- "to conceal, hide." First known reference in English is said to be c.1230 Oxford street name Gropecuntlane (attested through late 14c.), presumably a haunt of prostitutes. Avoided in public speech since 15c.; considered obscene since 17c.

Under "MONOSYLLABLE" Farmer lists 552 synonyms from English slang and literature before launching into another 5 pages of them in French, German, Italian, Spanish, and Portuguese. [A sampling: Botany Bay, chum, coffee-shop, cookie, End of the Sentimental Journey, fancy bit, Fumbler's Hall, funniment, goatmilker, heaven, hell, Itching Jenny, jelly-bag, Low Countries, nature's tufted treasure, parenthesis, penwiper, prick-skinner, seminary, tickle-toby, undeniable, wonderful lamp, and aphrodisaical tennis court. Du. cognate de kont means "a bottom, an arse," but Dutch also has attractive poetic slang ways of expressing this part, such as liefdesgrot, lit. "cave of love," and vleesroos "rose of flesh."

Alternative form cunny is attested from c.1720 but is certainly much earlier and forced a change in the pronunciation of coney (q.v.), but it was good for a pun while coney was still the common word for "rabbit": "A pox upon your Christian cockatrices! They cry, like poulterers' wives, 'No money, no coney.' " [Philip Massinger: "The Virgin-Martyr," Act I, Scene 1, 1622]

Kilde: www.Etymonline.com

Brugerbillede for Karina H. Poulsen
Karina H. Poulsen

Tja, det lader nu ikke til, at forfatteren af denne artikel har noget problem med at navngive de kvindelige kønsorganer! Sørgeligt nok - men ikke overraskende - er det så hverken pænt eller spor værdigt! Hvad er i virkeligheden det store problem i at kalde en spade for en spade - en vulva for en vulva? Det er noget nært det eneste pæne og værdige ord, vi har for den kropsdel! Jeg kan ærligt talt ikke se hvorfor, at folk har så svært ved at tage ordet til sig. Men nu om dage lyder det vel "smartere" med de vulgære ord, netop som forfatteren her lader til at mene. Ganske sørgeligt kan jeg kun sige...

Brugerbillede for Rebekka Birk Krarup
Rebekka Birk Krarup

Tak til professor i sprogvidenskab m.v. Erik A.

Nielsen for den fine tankeinspirerende kommentar til disse ædle dele af vores skønne krop. i Inf. d.9. s.20.

Brugerbillede for Tom W. Petersen
Tom W. Petersen

Jaja, Karina Poulsen - bare man ikke begynder at kalde en vulva for en spade.
Iøvrigt er det da en herlig overskrift, artiklen har!

Brugerbillede for Ole Falstoft

Ja nogen mener vi skal holde os til såkaldt 'pæne' ord - uden for øvrigt at forklare hvad der menes med 'pænt'
og så er der alle os andre som ikke er tilfredse med disse kliniske 'antiseptiske' betegnelser som jo slet ikke formidler alt det spændende - frække - saftige - skønne og 'forbudte' ved fænomenet - og som vores beskidte fantasi til stadighed tumler med
Vi må simpelthen finde andre ord der er mere dækkende for den oplevelse.
'Vulva' er lige så erotiskt som en koldfront fra Hebriderne

Brugerbillede for Karina H. Poulsen
Karina H. Poulsen

Tom W. Petersen:

Ligesom man kalder en spade for dens rigtige navn, så kalder man s.. også en vulva for dens rigtige navn! Det er selvfølgelig det, jeg mener, ikke?

Men du blot, at det er en herlig overskrift! Du er jo bare en af de sædvanlige, som ikke kan finde ud af at respektere en kvindes vulva ved at bruge et navn, som er den værdig!!

Brugerbillede for Karina H. Poulsen
Karina H. Poulsen

Ole Falstoft:

Det, jeg kalder for pæne ord, er ord som: Vulva, skede og vagina! De ord, som bliver brugt i flæng, er de vulgære - som I selv kan se, hvis I slår dem op i en ordbog!

Jeg må indrømme, at jeg ikke ved, hvad "antiseptisk" betyder, men de "frække", "saftige" og "forbudte" ord ER og BLIVER ekstremt primitive, hvilket man da burde kunne sige sig selv, at en så dejlig del af kroppen ikke har fortjent!! Når du selv mener, at der er noget skønt ved fænomenet, så virker det i min verden meget underligt, at folk som dig bruger ord, som netop antyder det modsatte!

I øvrigt havde jeg egentligt en lykkelig forestilling om, at mennesker blev klogere med alderen, men det kunne godt tyde på, at i hvert fald en del af det sproglige forbliver på det umodne teenage-niveau at dømme efter bl.a. dig og Tom W. Petersen!

Og så er spørgsmålet jo, om det er bedre at lyde som en "koldfront fra Hebriderne" eller som en bakke rådne æg!

I øvrigt så har I vel ikke brug for andre ord end de beskidte af slagsen, som I sikkert har det helt fint med at bruge! I MIT tilfælde, så har jeg skam heller ikke brug for andre end vulva og skede! Så ellers tak for forslaget, du!

Brugerbillede for Ole Falstoft

Karinka: Ja hver sin lyst
Med 'antiseptiskt' mente jeg sterilt.
Jeg må konstatere at jeg ikke er blevet det du kalder 'klogere' med alderen - heldigvis
Hvilke ord bruger du om penis f.eks. klarer du dig med den kliniske betegnelse?
De vulgære ord er ikke kun primitive (hvad er der for øvrigt galt med det?) men også poetiske og humoristiske og ja vulgære. Vokabulariet afspejler alle de facetter der er en del at vores seksualitet også det vulgære og 'snavsede' - der er brug for hele 'paletten'. Men er selvfølgelig forskel på hvilke ord man bruger i hvilke sammenhænge

Brugerbillede for Karina H. Poulsen
Karina H. Poulsen

Tja, jeg kan starte med at spørge dig, om du helt ærligt ikke mener, det er lidt smartere at fremtræde som en voksen og velbegavet person i stedet for en umoden og uintelligent skoledreng? Det er netop det, jeg mener med at sproget er primitivt. Og du kalder de ord for poetiske? Ha! Det er da det mest latterlige, jeg længe har hørt! Synes du så også, at de korrekte anatomiske navne er nogle ligefremme fy-fy-ord? Jeg kan bare ikke fatte, at andre end umodne teenagere kan synes, at den slags er god humor! Det virker simpelt hen for langt ude, at folk på din alder stadig kan føle sig underholdt af det!

I øvrigt er der ingen situationer, hvor jeg synes, det er mere rigtigt at bruge de ord i end andre. Så det er endnu en ting på området, som vi aldrig bliver enige om!

Brugerbillede for Tom W. Petersen
Tom W. Petersen

Karina H. Poulsen
Jeg har fattet det: Vulva er det rigtige og det eneste rigtige navn på den og penis det eneste på den. Bruger man andre, er man på niveau med en umoden teen-ager.
Meget enkelt. Jeg er dog ikke helt enig.
P.s.: Jeg mente virkelig ikke, at man kan kalde en vulva for en spade - eller omvendt - på ære!

Brugerbillede for Karina H. Poulsen
Karina H. Poulsen

Tom W. Petersen:
Nej, folk sætter jo nærmest en ære i at tale som et svin i dag...

Synes bare, det er utroligt, at selv ældre mennesker ikke har lagt det på hylden - på mig virker det seriøst temmelig ulækkert, når en ældre mand taler som en 16-årig skoledreng!

Jeg holder virkelig på, at den slags sprog generelt er noget, som signalerer umodenhed og dårlig begavelse. (Beklager for den eventuelle fornærmelse af de "kvikke" tilfælde her.)

Forresten kan du godt stoppe din sidste tilføjelse et vist sted hen, for det er dog for latterligt til, at jeg gider forholde mig til det!

Brugerbillede for Tom W. Petersen
Tom W. Petersen

Kære Karina H. Poulsen
Det eneste ord, jeg har brugt om artiklens emne, er faktisk vulva. Og det siger du, at man skal.

Brugerbillede for Ole Falstoft

Karina: Du burde læse Henry Miller en dag ('Kredsens vendekreds' kan anbefales') han var også en gammel gris. Det vil virkelig være en grænseoverskridende oplevelse for dig

Brugerbillede for Ellen Mai Kjølsen
Ellen Mai Kjølsen

Til kært barn har mange navne-boksen: jeg synes, det er ’ærgerligt’, at man ikke har fået en lægefaglig (!) betegnelse med, som nævnes i bogen, nemlig ’Hottentot-forklædet’.

På s. 183-185 i Vulva nævnes Saartje Bartmann, hvis store bagdel og indre kønslæber blev et sandt kuriosum for læger i begyndelsen af det 19.århundrede, og sidstnævnte døbtes af lægerne ’Hottentot-forklæde’.

Sanyal skriver: »det lykkedes dermed på ny at knytte to nedsættende udtryk til det for dem så ubegribelige kvindelige kønsorgan«.

Det er på den anden side glædeligt, at Informations journalister ikke har haft øje for det racemæssige aspekt, som ellers ligger lige til højrebenet i krops- og kønsforskningen i denne leg med ord.