Læsetid: 5 min.

Moderskabskulten har sat kvinderne tilbage

Kvinder er spærret inde i et fængsel af amning, økologisk hjemmelavet babymos og idealet om den perfekte mor. Dér står kvindekampen i dag, mener Erica Jong
68-årige Erica Jong er bedst kendt for sin roman 'Luft under vingerne', som udkom i 1973. Bogen var en sensation på grund af dens ligefremme fremstilling af kvinders seksuelle behov.

68-årige Erica Jong er bedst kendt for sin roman 'Luft under vingerne', som udkom i 1973. Bogen var en sensation på grund af dens ligefremme fremstilling af kvinders seksuelle behov.

9. marts 2011

Endelig, endelig kommer Erica Jong ind i hotellobbyen.

»Ah, du ved, jeg har først fået min bagage nu. Jeg har gået i de samme jeans i to dage og skulle lige, du ved ...« siger Erica Jong mindre som en undskyldning end som en forklaring på, at hun er halvanden time forsinket.

Hun tager solbrillerne af, retter på håret, der dog falder i perfekte lokker. Hun giver sig god tid, virker i øvrigt fuldstændig upåvirket af, at lobbyen efterhånden er fyldt af kamerahold, fotografer og journalister, der venter på at interviewe det feministiske ikon, der i de tidlige 70ere blev kendt for sin bog Luft under vingerne, der blev oversat til 20 sprog og solgte 20 millioner eksemplarer med sin vision om the zipless fuck – det gnidningsløse knald. Men det er ikke derfor, den nu 68-årige Jong er blevet inviteret til Danmark for at tale på kvindernes internationale kampdag.

Det er snarere det essay, som hun for nogle måneder siden publicerede i Wall Street Journal, hvor hun påpegede, at moderskabet er blevet den moderne kvindes fængsel. Mother-madness, kaldte hun fænomenet, der langt mere end mænd nogensinde har gjort det, fastholder kvinder i et bur af amning, stofbleer, økologisk hjemmelavet babymos og forventninger om den perfekte mor.

Et tilbageslag for kvinder

»Der har været et tilbageslag, en slags reaktion mod 70er-feminismen. Men behøver man at bære babyen i en slynge og sove tæt op ad den hver eneste nat for at være en god mor?«

Jong slår ud med hænderne. Det er dér, kvindekampen står lige nu, mener hun. I kampen mellem moderskab, karriere og kvinders egen passion. I idylliseringen af moderskabet, der har gjort, at flere og flere kvinder i USA har valgt hjemmet frem for arbejdsmarkedet.

»Kvinders liv er meget langt. Så hvis du passer din baby i fem år af dets liv eller i 20 år hvad vil du gøre med resten af dit liv? Hvordan vil du leve et helt liv i et samfund, hvor du har brug for en profession for at overleve og her mener jeg ikke kun at overleve økonomisk, men at overleve i hjertet,« siger Erica Jong og nævner sin egen datter Molly Fast Jong, der har tre små børn og har valgt at gå derhjemme, mens de er små.

Skidt for mor og barn

»Lige nu er de små, men om nogle år går de alle i skole fra kl. otte til 16, og så skal de til tennis, til svømning eller til fægtning. De kommer til at være optaget hele dagen. Hvad gør man så med sit liv, hvis der ikke er andet? Du kan ikke bare sige, at du vil nurse dit barn i fem år og så blive ved med at være dér som en anden helikopterforældre. Det er ikke godt for dig, og det er ikke godt for dit barn,« siger Erica Jong og forklarer, at hendes datters generation voksede op med mødre, som gjorde alting.

»Vi vandt retten til at være uendeligt udmattede. Vi opdragede vores børn på vej til kontoret og vi formåede at få det hele til at balancere. Muligvis ikke altid lige godt, men vi havde ingen samfundsstrukturer til at hjælpe os,« siger Erica Jong og forklarer, at hun synes, moderskabet er fantastisk. »Jeg er ikke, som mange har tolket det, imod moderskabet. Men jeg er imod, at det er alt, en kvinde kan gøre med sit liv.«

Her i Danmark har der været diskussion om, hvad ægte frigørelse er, hvor debattører har argumenteret, at frigørelse også kan være, at blive hjemme med sit barn, hvis man har lyst til det. Hvad er frigørelse for dig?

»Feminisme handler om valg. Det er retten til at vælge hvilket liv, du gerne vil leve som kvinde. Det handler om at have døtre, der siger: Jeg foretrækker at blive hjemme,« siger Erica Jong og går igen ind på sin egen datter, der som svar på sin mors essay skrev:

»Ironisk nok, så er det på grund af min mors hårde arbejde, at jeg har det liv, jeg lever nu. Hun arbejdede hårdt, så kvinderne i min generation nu har muligheden for at vælge at arbejde eller at være hjemmegående, hun sov på hotelværelser i San Diego, så jeg kan kramme mine egne børn«.

Bare man har et valg

Hvad synes du om din datters konklusion?

Erica Jong sukker kort:

»Min datter har tre børn og er ved at publicere sin tredje bog. Hvordan hun gjorde det, mens hun har små børn? Molly har altid arbejdet hårdt, det er det ene. Det andet er, at hun har en assistent, en barnepige og rengøringshjælp. Det er sådan, hun skrev sin bog færdig. Hun har muligheden for det, og hun har pengene, det må vi ikke glemme. Molly kan sagtens sige, at hun ikke vil være samme slags mor, som jeg var det, men i virkeligheden er hun meget, som jeg er. Bortset fra, at hun har flere børn og flere babysittere.«

Og det er fint nok, hvis du er rig, mener Erica Jong. Den mulighed har de fleste bare ikke.

»De fleste kvinder har brug for at tjene penge, de skal have mad på bordet. Jeg synes, den diskussion vi har i USA for tiden er absurd. Fuldstændig absurd.«

Men hvordan er din kritik af moderskabet relevant i Danmark, et land, hvor langt de fleste kvinder arbejder?

»Kvinder i min datters generation i Danmark er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved systemet,« siger hun.

»Men inden I ændrer hele jeres system af institutioner, som faktisk har givet jer mulighed for at vælge, så kom til USA og se, hvor sindssygt hårdt det er at være mor og kunstner, lønarbejder, jurist eller læge. Det er et system, hvor du kaster penge efter problemet, hvis du har penge. Men hvis du ikke har, så er det totalt fucked. Så når jeg hører unge danske kvinder sige: Åh nej, jeg vil ikke aflevere mit barn i en institution, han er kun et år, så siger jeg: Behold jeres system. Bliv hjemme, hvis I vil og har råd til det, men behold jeres system, for det giver jer mulighed for at vælge. Det er det, feminisme handler om i dag. At have et valg!«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marianne Mandoe

Jeg har aldrig brudt mig om Erica Jong, men her har hun ret.

Den nye generation, og jeg skammer mig en smule ved at erkende at mange af dem kun er nogle år yngre end jeg, er ved at smide hele den fremgang for kvinder, som min mors generation har opnået, ud med baby-badevandet.

For det er blevet idealet at være den perfekte mor. Desværre kan den "perfekte mor" kun opnås hvis man har masser af penge at smide efter de logistiske problemer der er ved at være dedikeret forælder OG have bare antydningen af en karriere.

Langt de fleste kvinder har ikke det valg, og det resulterer i at de smider karrierren væk for at leve op til det ideal der er fremherskende i medier, meningsdannere og meninger i dag.

Skam jer.

Min generation havde forældre der ARBEJDEDE. Både mor og far. Vores mødre kæmpede en ulige kamp for at skaffe deres døtre de fordele de ikke selv havde.
Dvs at vi voksede op uden at have en mor der summede rundt over os hele tiden.
Vi blev ikke overvåget, passet op i hoved og røv, pusset og nusset i utide.

Vi uddannede os med en guide der guidede på en tilpas afstand.
Og nu er vi ved at skabe et samfund hvor VORES børn skal starte forfra med at etablere de lige rettigheder vi er ved at miste EN GANG TIL.

Vågn dog op.
Rettigheder består kun hvis man bruger dem.
Fint nok at nogle af jer vil gå hjemme. Fred være med det. Det er JERES valg.
Men lad være med at trække JERES VALG ned over hovedet på alle andre ved at påstå at JERES valg er det eneste rigtige.

For det eneste der ikke findes i den sammenhæng er ideen om "Det Eneste Rigtige".

Søren Kristensen

ET fængsel af amning. Så er det jo godt at en ny undersøgelse har vist at folk der har børn får en meget lykkeligere alderdom end os andre.

Jong referer til hvad der foregår i USA hvor der hersker en helt anden reaktionær dagorden end herhjemme trods alt. Jeg kan i alt fald ikke helt genkende det billede hun tegner på danske forhold

Marianne Mandoe

Ole.... Du har vist ikke haft megen kontakt til kvinder med små børn de sidste år.

At være den perfekte, økologiske, evigt tilstedeværende mor er det HELT STORE.

Hmm...synes egentlig at børn har godt af at være meget sammen med deres forældre, især de første vigtige udviklingsår. På den anden side så har ingen børn godt af at deres forældre er evigt opvartende og overtager børnenes mulighed for at skabe et selvstændigt liv baseret på egne holdninger. Synes faktisk at man som forældre bør efterstræbe midten. Altså ingen pasning fra 7-17, men kortere arbejdsdage (forældrene kan skiftes nu om dage) og inddragelse af børnene i arbejdet (børn har godt af at være med på arbejde en gangg imellem). Jeg ved ikke helt om jeg synes det er forældrenes eget valg - De har valgt at få børn og bør tage det ansvar der følger med! Og det indebærer i mine øjne at man er der for sine børn og dermed til en vis grad bliver tvunget til at prioritere noget andet fra eller omlægge sit liv. Sådan gælder det med alt i livet, men i særdeleshed med børn, som ikke selv fik lov til at vælge deres forældre og som faktisk skal udvikle sig til at være sunde og raske for vores alle fremtids skyld. Synes skisme ikke der er kommet meget heldigt ud af den nuværende generation skabt af vores forældes arbejdsregime, hvor barslen varede 2 mdr. og hvor institutionen var vores primære opdrager. Dermed ikke sagt at den nuværende form er heldig heller. Lige nu opdrager vores forældregeneration børn, der er egoistiske og uforstående overfor de fælles værdier som er nødvendige i et samfund, hvis det skal bibeholde menneskelig styrke og sammenhold.

Gør ikke denne sag en en mor/barn konflikt, a al barnet har brug for mor.
Dette handler om hvordan vi indretter samfundet, bl.a. hvordan vores børneinstitutioner fungerer. Hvordan barselorlov fungerer både til far og mor osv.

Maj-Britt Kent Hansen

Mange af os, der var børn i 50'erne, var også meget sammen med vores mødre af den grund, at de var hjemmearbejdende - også kaldet hjemmegående - husmødre.

Men det var nu en tid, hvor der ikke var speciel megen pylren om børn, men nok så meget fokus på at opdrage dem, så de senere kunne begå sig ordentligt mellem andre mennesker.

Nogle mødre kom dermed også ubevidst til at påvirke deres døtre i retning af de gængse kønsroller. Og forklaringen på nogle af disse døtres engagement i en senere 70'er-feminisme kan nok findes - blandt andet - der.

Men jeg tror egentlig, at det vigtigst af alt var en tid, hvor normalitetstrangen ikke formåede at sætte dagsordenen. Uden al den normalitet kan der opnås meget - herunder frihed til at blive/være sig selv.

Og hvad andet er mødrenes nutidige jagt på det perfekte, det økologiske, den evige tilstedeværelse andet end et udslag af en umanerlig stor trang til netop IKKE at være sig selv, men i stedet være som alle andre - såkaldt normal.

Lennart Kampmann

Kvinder der skænder på kvinder og siger : "Skam Jer"???

Som køn er I alt for hårde ved jer selv. Hold da op og lad være med at bestemme hvordan man skal være som kvinde. Det må den enkelte da selv om.

Det bedste ved at få et par år på bagen (jeg er kun 40) er at man kan nå en tilstand hvor man er ligeglad med hvad andre mener.....Det er befriende.

Med venlig hilsen
Lennart

Marianne: Hvad kvinder sætter sig at ambitiøse uopfyldelige mål som f.eks. at være den perfekte mor er jo dybeste set deres problem. Det er dem der terroriserer deres omverden med deres urimelige krav til sig selv og andre De er ikke sagesløse ofre for omverdenen krav og forventninger.
Man har tit lyst til at bede den type kvinder om at slappe lidt af - men det blive sjældent taget nådigt op

Anne Marie Pedersen

Det handler om, at far kommer på banen og tager nogen hjemme-ansvar også. Og det gør han ikke så længe hans løn er højere og det ikke kan betale sig, at han går på nedsat tid og tager barsel. Det er her en stor del af problemet ligger begravet.

Marianne Mandoe

@ Lennart Kampmann

Og du kunne ikke finde på, nogensinde, at sige "Skam jer" og skænde på en gruppe mænd?

Jeg tror du driver køns-solidariteten lidt langt hvis du vil prøve at overbevise mig om det.

Majbritt Nielsen

@Marianne
Ak ja en del af vennerne i min kreds er gået i "produktionsmode"og har fået den ene guldkklump efter den anden. :)
Og de er sqi søde. Men jeg er ved at brække mig over at det skal være så økologisk. Men bare vent til de er 7 -8 år. Så er det slut. ;)

@Anne Marie Pedersen
Det handler lige så meget om opdragelse.
Så længe at piger opdrages til at arbejde gratis og drenge får flere lommepenge end pigerne.
Piger skal opdrages til samme selvværd, som drenge. Ikke til at være så selvkritiske allerede i helt ned i 9 års alderen. Hvor nogen snakker om de skal tabe sig. Som 9årig skal de tabe sig?????

. De skal lære at videde er mere værd, end de opdrages til i dag. Så hjælper det på ligestillingen.

Og den med at mænd ikke tager barsel, for så rammes de på pengepungen.
Det er bare en undskyldning for ikke at gøre det.
Det er jo ikke en årelang barsel de skal påtage sig. Men et spørgsmål om fra 14 dage, til nogle måneder op til 6 månder. De måneder kan de vel sætte lidt til på indkomsten.

Der er jo ingen der sætter spørgsmål-tegn ved en enlig mor, der skal på barsel.
hun må sku bare suge på lappen imens. Hvis hun kan.
Så kan mænd også(de påståes jo at være det stærke køn, ikk?).

Majbritt Nielsen

UPS
. De skal lære at videde er mere værd, end de opdrages til i dag. Så hjælper det på ligestillingen

Piger skal opdrages til mere selvværd, end de opdrages til i dag. Så hjælper det på ligestillingen.

Lennart Kampmann

@ Marianne Mandoe

Hvorfor i alverden skulle jeg begynde at sige skam jer til en gruppe mænd baseret udelukkende på deres køn? Hvad skulle de skamme sig over?

Pointen er jo at det tilsyneladende er kvinder der holder kvinder fast i en rolle, når nogen stiller sig frem og siger: Skam jer.

Men jeg har også forladt ideen om arvesynd for lang tid siden. Søstersolidaritet og brodersammenhold er søde utopiske tanker, der ikke er forankrede i noget særligt konkret. IMHO.

Hvis jeg skulle skamme mig over noget, ville det vel næppe være at jeg er en mand, eller at mine handlinger udspringer af det køn. Hvorfor skulle kvinder skamme sig?

Med venlig hilsen
Lennart

Marianne Mandoe

Lennart. Engang i mellem læser du andres kommentarer som fanden læser biblen.

Det er jo for pokker ikke udelukkende på deres KØN jeg siger "Skam jer".

Som jeg også skriver. En rettighed der ikke bliver brugt, mister man.

Derfor skriver jeg "Skam jer".
Fint nok at DE ikke bruger deres rettigheder, men resten af os skal ikke have hevet ned over hovedet at vi ikke er perfekte kvinder og/eller mødre fordi vi ikke lever vores liv gennem vores stakkels poder, og dermed smider de rettigheder som vores mødre og kvinder før dem har kæmpet for at skaffe os, ud af vinduet.

Majbritt Nielsen

@Lennart Kampmann

Mon ikke det er mere nuanceret? Jeg nægter at tro at det kun er kvinder der holder kvinder på "plads".

Start med begyndelsen. Se på hvordan piger og drenge opdrages.
Start med at opdrage piger til at være lige så selvstændige og til mere selvværd og mind selvkritik. Så er vi langt med ligestillingen.
Og jeg snakker ikke om at opdragelsen af piger skal være på bekostning af drenge. Der må for helved være en gylden midlevej der tilgodeser både piger og drenge. ;)

Men hvorom alt er, så tror jeg at mænd er lige så meget med til at fastholde kønsrollerne, som de er. (Eller ændre dem.) Som kvinder. Både på den negative som postitive. ;)

Men jeg ser da lidt ligestilling på vej. Nu bliver mænd også fyret for at gå på barsel. ;)

Lennart Kampmann

@ Majbritt Nielsen

Der sker jo hele tiden noget. På 100 år har vi flyttet os fra at mene at uddannelse til kvinder var spildt, til at betragte drenge som en håbløst uegnet gruppe når det gælder at sidde stille.

At kvinder stiller sig op og skænder på kvinder ud fra en ide om at de skal opfylde et ideal, eller i det mindste klappe taknemmeligt i takt over de opnåede rettigheder deres forældre uopfordret skaffede dem, er ikke konstruktivt.

At mene at der er "lidt" ligestilling på vej er at misse hele den historiske udvikling. I dagens Danmark er der så tæt på at være ligestilling som det kan komme. Nogle fag er mandsdominerede, andre kvindedominerede, men der er lige muligheder.

Hvis man som kvinde ikke vil være "perfekt" kan man jo bare lade være. Mænd har jo samme problem, det handler bare om arbejdsstress, hvor man som mand jo skal lære at lade være med at holde sig fast i tanken om at succes er lig med avancement på karrierestigen.

Med venlig hilsen
Lennart