Læsetid: 3 min.

Den musiske smertelindring

En kombination af følelser, distraktion og en vis placeboeffekt er på spil, når musik virker smertelindrende, fortæller lægen Eduardo Adrian Garza Villarreal. Hans nye ph.d.-afhandling har også budt på overraskende nyt om matematikkens muligheder
En kombination af følelser, distraktion og en vis placeboeffekt er på spil, når musik virker smertelindrende, fortæller lægen Eduardo Adrian Garza Villarreal. Hans nye ph.d.-afhandling har også budt på overraskende nyt om matematikkens muligheder
14. marts 2011

»Yes.« Så klart er svaret fra Eduardo Adrian Garza Villarreal på spørgsmålet om, hvorvidt musik lindrer smerter. I morgen forsvarer den mexicanske læge sin ph.d.-afhandling, som med afsæt i en række forsøg dokumenterer den musiske effekt på smertepatienter. Som led i studierne blev 48 forsøgspersoner udsat for en høj varmepåvirkning på deres underarm. Deltagerne skulle undervejs angive graden af smerte på en skala fra 0 til 100. Og smerten dalede, da situationen blev krydret med Mozart. Men ifølge Eduardo Adrian Garza Villarreal er det ikke musikken i sig selv, der lindrer smerteoplevelsen.

»Mine studier viser, at det i højere grad handler om følelser – om hvordan vi responderer på musikken. Den virkningsfulde musik er en, du kender og kan lide, og som er langsom,« siger han.

Til trods for, at musik i dag bruges smertelindrende blandt andet ved tandlægebesøg og under fødsler, er området stadig i vid udstrækning uudforsket land.

»Vi ved endnu ikke alt. Men vi ved, at hjernen bevidst eller ubevidst kan reducere smerte alt afhængig af personens humør og omgivelser, og her kan musikken spille en rolle. Den kan fortælle hjernen, at den skal reducere smerten, fordi du har det godt.«

Undervejs i sin forskning på Aarhus Universitet forsøgte Eduardo Adrian Garza Villarreal sig også med rolige lyde fra naturen, som viste sig at have samme positive effekt på deltagerne som den klassiske musik. Men mest uventet var reaktionen på forsøget med matematik. Forsøgspersonerne blev samtidig med smertepåvirkningen bedt om at lægge en række tal sammen.

»Og her fandt vi, at den mentale matematik havde den største smertelindring. Matematikken var bedst, fordi den distraherede. Men forsøgspersonerne fortalte også, at det var en meget stressende øvelse,« siger Eduardo Adrian Garza Villarreal og tilføjer, at musikken omvendt har en afslappende virkning, som den matematiske øvelse ikke har:

»En af deltagerne faldt faktisk i søvn under forsøget, til trods for at hun altså blev udsat for smerte.«

Indtil nu har forskningen heller ikke kunnet dokumentere, om den musiske smertelindring kan gøre sig gældende for alle mennesker. For at besvare det spørgsmål delte Eduardo Adrian Garza Villarreal og hans forskerteam deltagerne op i grupper efter deres personlighedstyper. Opdelingen skete på baggrund af en række spørgsmål, som skulle afklare forsøgspersonernes empatiske egenskaber, deres tankemønstre og tilgang til tilværelsen som sådan.

»Forsøgene viste, at alle kan have gavn af musikken,« siger Eduardo Adrian Garza Villarreal.

Placebo og mere viden

Ligesom medicin har musikken også en vis placeboeffekt, påpeger Eduardo Adrian Garza Villarreal.

»Det faktum, at man tror noget hjælper, har en vis indvirkning på behandling.«

Forskere har tidligere peget på den såkaldte Mozart-effekt, som tilsyneladende kan forbedre alt fra studerendes intelligenstest til køers mælkeproduktion. Den tese blev videreformidlet til de danske deltagere i smerteforsøget:

»Vi fortalte nogle af deltagerne, at de lyttede til Mozart. Det har muligvis haft en yderligere positiv effekt, men det er noget af det, vi nu skal undersøge nærmere.«

Ifølge Eduardo Adrian Garza Villarreal er placeboeffekten dog ikke den dominerende årsag til musikkens smertelindrende virkning. Han skal nu bruge en ny post.doc-stilling ved Aarhus Universitet til yderligere granskning i hjernens reaktion på musikken.

»Nu vil vi forsøge at bestemme, hvor meget effekt musik har i forhold til medicin, og samtidig arbejde os frem mod viden om, hvilken musik patienterne bør høre og hvor længe, så man kan udforme en egentlig terapi.«

Men allerede nu viser forskningen spændende fremtidsperspektiver for lægevidenskaben, mener den mexicanske læge.

»Studier har påvist musikkens effekt på især kroniske smertepatienter, som også kan få reduceret deres medicinforbrug. Og jo mindre medicin, desto færre bivirkninger. Musikken vil næppe kunne erstatte medicinen, men brugen af piller kan reduceres,« Eduardo Adrian Garza Villarreal

Ph.d.-afhandlingen om musik og smerte forsvares tirsdag den 15. marts kl. 11.00 i Palle Juul-Jensen Auditoriet, bygning 10G, Nørrebrogade 44, Aarhus C. Forsvaret vil foregå på engelsk, og alle er velkomne

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Udover det faktum at musik og matematik er to vidundere, så mangler der en ting.

Farver

Min egen tandlæge har en glasplade hængene over stolen, så når du ligger i den ser du op på farver i form af abstrakter lagt på pladen. Sammen med musikken og en indre optagethed af løsninger, så er bedøvelse ikke noget jeg nogensinde har prøvet.

Matematik, musik, og farver.