At modtageren af Nobels litteraturpris, den peruanske forfatter Mario Vargas Llosa, skal deltage i en litteraturfestival i Argentina, lyder ikke umiddelbart som politisk sprængfarligt stof.
Ikke desto mindre har udsigten til, at Vargas Llosa i næste måned skal holde åbningstalen ved dette års litteraturfestival i Argentinas hovedstad, Buenos Aires, vakt voldsom vrede i det sydamerikanske land. Ikke mindst hos den argentinske præsident, Cristina Fernández de Kirchner, og hendes regering, der af den peruanske forfatter beskyldes for at være korrupt og »en total katastrofe«.
Således har præsidentens stabschef, Aníbal Fernández, kaldt forfatteren for »en fjende af Argentina«, der »aldrig forspilder en chance for at kritisere vores regering«.
»Jeg vil på ingen måde anfægte Vargas Llosas litterære evner. Men det ville være naivt at se igennem fingre med, at han er en af de mest reaktionære, som højrefløjen nogensinde har fostret,« lyder kritikken fra den argentinske stabschef, Aníbal Fernandez.
Og stabschefen er langt fra alene med sin kritik. Aníbal Fernández støttes af en række af Argentinas forfattere og intellektuelle, der anført af Horacio Gonzales, direktør for Argentinas nationale bibliotek, direkte har bedt om, at nobelprisvinderen tages af plakaten.
Biblioteksdirektøren, der er en vægtig politisk støtte af den argentinske præsident i Argentinas offentlighed, kalder nobelpristageren »en autoritær, militant neoliberal«, der slet ikke burde have lov at deltage i festivalen.
»Jeg sætter pris på hans forfatterskab, men at invitere ham hertil er en fornærmelse mod argentinsk kultur,« lyder det fra biblioteksdirektøren, der ligesom landets stabschef er utilfreds med, at Mario Vargas Llosa foruden at skrive litteratur også deltager i den politiske debat.
Politikeren Llosa
Mario Vargas Llosa er heller ikke en forfatter, der går stille med dørene. Den peruanske forfatter har en fortid som politiker og stillede i 1990 op til præsidentvalget i Peru. Han tabte i anden valgrunde til den senere korruptionsdømte Alberto Fujimori.
Som klummeskribent for det toneangivende spanske dagblad El País benytter Mario Vargas Llosa ofte spaltepladsen til at skyde med skarpt mod en række latinamerikanske statsledere, som Vargas Llosa regner for populistiske og antidemokratiske. En etiket, han blandt andet hæfter på den argentinske præsidents 'politiske venner' i Venezuela, Bolivia og Ecuador.
Ligeledes har nobelpristageren ved flere lejligheder direkte anklaget den argentinske præsident og hendes forgænger på præsidentposten, den nu afdøde Néstor Kirchner, der også var præsident Cristina Fernández de Kichners ægtemand, for urent trav. Mario Vargas Llosa har blandt andet redegjort for, hvordan præsidentægteparret i deres tid som Argentinas ledere har tidoblet deres personlige formue igennem »lyssky ejendomshandel«, som forfatteren formulerer det.
Selv siger Mario Vargas Llosa, at selv om han som ung forfatter begyndte sin politiske liv på den yderste venstrefløj, så er han i dag imod enhver form for ekstrem og frihedsbegrænsende politisk observans. En position, som Vargas Llosa blandt andet redegjorde for, netop da han modtog Nobels litteraturpris i oktober sidste år. I sin takketale forklarede han om den svære »overgang« fra at være tilhænger af marxisme med udgangspunkt i Fidel Castros Cuba til i dag at være utvetydig forsvarer af det åbne og frie demokrati.
Ingen censur
Men det er netop den overgang, som har bragt Mario Vargas Llosa i unåde hos mange forfatterkolleger ikke mindst i Argentina.
Som Horacio Gonzales, direktøren for Argentinas nationale bibliotek, siger:
»Det er, som om der eksisterer to personer i en. På den ene side litteraten, som vi alle hylder. Og på den anden side er militant neoliberal, som ikke skyer en chance for at angribe regionens folkelige politikere,« lyder det fra biblioteksdirektøren, der dog understreger, at Mario Vargas Llosa ikke vil blive underlagt censur.
Efter en personlig samtale mellem biblioteksdirektøren og landets præsident, har Horacio Gonzales nu revideret sin holdning til forfatterens deltagelse.
»Jeg mener stadig, at det er meget uheldigt, at han skal åbne festivalen. Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi ikke vil se nogen form for censur,« lyder det fra Horacio Gonzales.
Debatten fortsætter
Arrangørerne bag festivalen, der med mere end en mio. besøgende er den største af sin art i den spansktalende del af verden, har dog ikke på noget tidspunkt antydet, at de ville rette sig efter kritikken og overveje nobelprisvinderens deltagelse. Og derfor kan de nu se frem til en særdeles hed politisk salut fra Mario Vargas Llosa, når festivalen åbnes den 20. april.
Til det argentinske dagblad Clarín siger Mario Vargas Llosa, at han efter beskyldninger imod sig og forsøget på at stække hans ytringsfrihed nu føler sig tvunget til at tale om politik i sin åbningstale.
»Det ville være en grov forsømmelse ikke at tale om mine holdninger og ideer, når nu man netop har forsøgt at forbyde mig det,« lyder det fra Mario Vargas Llosa, der forsikrer, at han før balladen om sin deltagelse ikke havde i sinde at tale politik i sin åbningstale.
»Men nu er det et spørgsmål om værdighed om integritet og det ville være frustrerende for dem, der ønsker at høre på mig, hvis ikke jeg forholder mig til de beskyldninger, der rettes imod min person,« siger Mario Vargas Llosa og sender en salve imod sine kritikere:
»Det faktum, at der eksisterer en gruppe mennesker, der ønsker at censurere og nedlægge veto mod deres kolleger, fordi de tænker anderledes, er for mig den værste side af latinamerikansk kultur. Det er derfor jeg taler om liberalisme og demokrati, som jo i sidste ende handler om tolerance«.
