Læsetid: 6 min.

I Paris med 'Elle 'Elle

Helle Helle er just hjemvendt fra Salon du Livre i Paris, hvor hun har promoveret sin første roman på fransk, 'Chienne de vie' som led i en større satsning for nordisk litteratur. Informations fulgte i hælene på Helle Helle
Helle Helle er just hjemvendt fra Salon du Livre i Paris, hvor hun har promoveret sin første roman på fransk, 'Chienne de vie' som led i en større satsning for nordisk litteratur. Informations fulgte i hælene på Helle Helle
22. marts 2011

Chienne de vie. Det hedder Helle Helles roman Ned til hundene på fransk. Og Helle Helle udtales med stumt h. Hendes prosa er oversat til syv sprog, men Chienne de vie er forfatterens første værk i fransk oversættelse.

Helle Helle er en af de nordiske hædersgæster, der er inviteret til Paris i anledning af, at Salon du Livre har valgt den nordiske litteratur som tema for årets bogmesse. Sammen med sine nordiske kolleger skal hun optræde i forskellige sammenhænge og præsentere sin litteratur for et fransk publikum. Og den fornemme omtale er kommet hende i forkøbet.

»Allerede i januar spurgte Le Monde Magazine, om jeg ville skrive en anbefaling af min by. Jeg måtte udvælge fem steder, som franskmændene skulle besøge. Jeg fortalte dem, at jeg bor på landet og ikke i København, men de var stadig interesseret. Så jeg beskrev mine yndlingssteder i Sorø og omegn, og så tog de nogle fine billeder. Det var meget generøst,« fortæller hun om sin debut i de franske medier og på den franske scene i det hele taget.

»Jeg var meget spændt, inden jeg tog afsted, fordi jeg skulle møde mit forlag, boghandlerne og læserne for første gang. Og ikke mindst mange af mine forfatterkolleger fra Danmark og de andre nordiske lande. Det har været en stor glæde.«

Dagen hvor indvielsen af bogsalonen finder sted, modtager hun rosende anmeldelser i flere franske aviser, og forinden har litteraturmagasinet Lire kaldt romanen »bergmansk«. Det er sådan noget, der gør indtryk. På franskmændene, forlagene og pressen og på Helle Helle selv. Hun er lettet over modtagelsen. Den tyder på, at det franske forlag ikke taber penge på hendes bog.

Den nordiske stemning

Helle Helles forlægger, Nathalie Fiszman, er selvsagt også begejstret for Chienne de vie og betegner det som et stort værk i al sin enkelthed.

»Der er en helt særlig stemning og nordisk atmosfære i bogen,« siger hun om Helle Helles appel. »Hun opbygger en meget stærk verden med ganske simple midler, der næsten kommer ud af ingenting.«

Nathalie Fiszman overvejer allerede nu at udgive Rødby-Puttgarden.

Opmærksomheden er i det hele taget overvældende. Men Helle Helle passer godt ind og ser nærmest fransk ud, som hun står i den nordiske pavillon i al sin forventningsfulde elegance. Smiler til fotografer, hilser på sine medforfattere og den franske kulturminister, der lægger vejen forbi et par gange for at hædre den nordiske litteratur. Til frokosten hos den danske ambassadør med de øvrige danske forfattere og delegerede konverserer hun lystigt, mens hun drikker hvidvin nok til at berolige nerverne forud for eftermiddagens interview.

Programmet har været stramt. Foruden det officielle på messen, har hendes franske forlag arrangeret rendezvous med læsere og presse.

»Fredag læste jeg op hos nogle boghandlere, hvor vi var omkring otte af de nordiske forfattere, der fik lov til at præsentere vores bøger. Og lørdag havde jeg min optræden på messen med Hanne Ørstavik og Anne Swärd. Det gik rigtig godt, men man forestiller sig altid, at der ikke kommer nogen.«

Det gjorde der heldigvis. For Helle Helle er turen til Paris gået over al forventning.

»I dag (søndag, red.) er der en stor artikel om Chienne de vie i magasinet Le Figaro madame. Og da jeg efterfølgende signerede bøger, kom der flere mænd hen for at købe den til deres koner, fordi de havde læst artiklen,« siger hun. »Gad vide, om de ved, at den handler om en kvinde, der forlader sin mand?«

Helle Helle er positivt overrasket over den store gennemslagskraft, de nordiske forfatter har haft i det franske og havde egentlig tænkt, at det nok primært var derboende skandinavere, som ville dukke op.

»Men det var faktisk franskmænd.«

Helle Helle føler ikke, at der er gået noget væsentligt tabt i oversættelsen, på trods af kulturforskelle.

»Jeg har haft en god kontakt med folk. Man overvejer altid, om man bliver forstået, men der var flere, der sagde, at det var en god oversættelse, og det er jo afgørende for modtagelsen af et værk. Oversætterne gør et stort arbejde, og det har min også gjort. Hun arbejdede for min bog, allerede før den udkom,« siger Helle Helle.

»Nu forstår jeg ikke fransk, så jeg ved ikke, hvad det er, hun har gjort. Men det virker!«

Hendes oversætter, Catherine Lise Dubost, deltager også i Salon du Livre. De to har talt ganske meget sammen i processen med at oversætte værket fra dansk til fransk og har haft et frugtbart samarbejde.

»At bogen får så gode anmeldelser, er derfor noget af en sejr,« siger hun.

For eksempel er titlen blevet diskuteret flittigt. Chienne de vie betyder hundeliv, og selv om det også har negative konnotationer på fransk, bruges det ikke uden en vis ironi, fortæller Catherine Lise Dubost.

»Og det var vigtigt, at titlen var underspillet med flere lag.«

Og så var der det med navnene. Putte og John lyder bare ikke godt på fransk, og Putte er ladet med en betydning på originalsproget, der ville gå tabt i en direkte oversættelse.

»Helle havde fortalt mig, at hun havde valgt Putte, fordi hun så hende som en puttehøne, en varm og sød pige. Derfor var det vigtigt at finde noget tilsvarende til den franske version. Navnene og det, de henviser til, er meget vigtige for Helle,« siger Catherine Lise Dubost.

Det blev til Cocotte og Johnny.

»Cocotte er et kælenavn og betyder høne på fransk. Og Johnny svarer på fransk mere til det sociale miljø, Helle beskriver i bogen.«

Ubeskrevet blad

Klavs Nordstrand fra Litteraturcentret under Kunststyrelsen, som er en vægtig aktør i promoveringen af den nordiske litteratur, glæder sig over, at det franske marked har omfavnet Helle Helle.

»Det er interessant, fordi hun er et ubeskrevet blad i fransk sammenhæng og har påkaldt sig så stor opmærksomhed. Men hendes bog har en universalitet, der appellerer til franske læsere. Og det er godt. Ikke bare for Helle Helle, men for dansk litteratur i det hele taget,« siger han.

Helle Helle er taknemmelig over, at Ned til hundene får nyt liv.

»Frankrig er et stort og litterært vigtigt land. Det gode ved at blive oversat til et andet sprog er, at ens bøger kan fortsætte med at leve, og at man bliver bedre til at fortælle dem. Man finder sine veje at tale om en bog på. Og det gør man bedre og bedre, jo mere man lærer den at kende. Tiden gør den godt.«

Franskmændene er også ved at lære bogen at kende, og selv om der er nogle sprog- og kulturforskelle, har de taget livsfragmenterne til sig.

»Fransk er lineært og logisk. En idé bliver fortalt og illustreret med et så varieret ordforråd som muligt og smukke tillægsord som en del af æstetikken. På dansk handler det mest om at finde den rigtige og mest kortfattede måde at fortælle på, så ideen bliver synlig og umiddelbar. Og det gælder i høj grad for Helles stil,« siger Catherine Lise Dubost om romanen. »Den er intim. Franskmænd elsker atmosfærebeskrivelser og sanseligt sprogbrug, som Helle er så utrolig god til. Derefter fremstiller bogen noget nyt og eksotisk: en kultur man ikke rigtig forstår, og som man derfor bliver nysgerrig efter at lære at kende.«

Helle Helle håber, at den nordiske litteratur vil forankre sig i den franske bevidsthed.

»Alle forfatterene har haft en overvældende oplevelse. Jeg kørte i taxa med min norske kollega Anne B. Ragde og hendes franske assistent, som sagde, hun aldrig havde set noget lignende. Hun var overbevist om, at det ville komme til at gøre en forskel i form af flere oversættelser og stigende bogsalg.«

Selv er Helle Helle fortrøstningsfuld.

»Lige nu føles det meget betydningsfuldt. Det er dejligt, at et nyt land åbner sig for ens bog.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Bisgaard Jensen

Fuldt fortjent med succes i Frankrig. Det er en fantastisk flot fortalt roman, som med små virkemidler fanger og fascinerer sin læser

Dorthe Møller

Lyder lovende, tænkte ellers først at det er da en meget dansk roman, men håber at den franske oversættelse får fanget alle de små nuancer, og dejligt at andre også får mulighed for at læse denne fine bog.

Et af de uforglemmelige citater derfra:
"Jeg ser ud af vinduet ind i tujaer og taks og i april forsytiaernes hæslige blomstring, der heldigvis hurtigt er overstået. En rask lille forårsstorm kan gøre underværker her."

Det er super godt, og vel også på fransk!