Læsetid: 5 min.

Rendezvous med østers og bøger

Reportage. I Paris er litteratur en vogue. Bøger er en delikatesse, og på Salon du Livre skylles den åndelige føde ned med blandt andet østers og champagne
Reportage. I Paris er litteratur en vogue. Bøger er en delikatesse, og på Salon du Livre skylles den åndelige føde ned med blandt andet østers og champagne
25. marts 2011

Noget af det første, man lægger mærke til, når man kommer til Paris, er, at pariserne læser overalt. I metroen, på de karakteristiske grønne stole i Tuilerierne og i gadebilledet, hvor litteraturen synes at have taget permanent bolig. Særligt nu hvor foråret forsigtigt springer ud.

Lige nu opholder man sig meget ved den nordiske litteratur. Ikke mindst grundet det tematiske anslag Les lettres nordiques ved den årlige Salon du Livre, der netop har fundet sted med en skønsom blanding af forfattere og bøger fra hele norden. Det er en vigtig toneangivning for den nordiske litteratur, som omfavnes af franskmændene, der drages af den nordiske stemning.

Franskmændene har et ganske særligt forhold til bøger og en lang og stærk læsetradition.

Det er som om, de tager litteraturen lidt mere alvorligt. Der er en anden legitimitet og sanselighed forbundet med den, end man er vant til på de nordlige breddegrader. Det hele virker bare lidt mere eksklusivt. Også selve omgangen med litteraturen. Dette er ikke en messe for bogen. Det er en salon. Alene det, at man i de appetitlige litterære magasiner ikke er bange for at være intellektuel og samtidig tiltrækker lukrative bagsideannoncer fra et stort modehus som Hermès, er meget fransk. Litteratur og luksus er ikke uforenelige størrelser.

En skov af bøger

Der er noget ganske særligt over en helt ny bog og den forventning og mystik, der omgiver den. Som en fremmed, man endnu ikke har lært at kende. Nogle gange er det ikke til at se skoven for bare træer, og derfor satser man på Salon du Livre hvert år på et nyt område som afsæt for litteraturen.

Noget af det, den nordiske litteratur er bedst kendt for, er naturskildringerne. Og det har forgrenet sig til den franske bevidsthed og den nordiske pavillon, der torsdag aften indvies af den franske kulturminister under stor bevågenhed. Den er indrettet som en papirskov med forskellige træsorter og stammer af birk, der vokser i mange af de nordiske lande. Alt sammen i genanvendelige og miljøvenlige materialer. Og her hænger bøgerne faktisk på træerne. Røde bogkasser vokser ud af stammerne i stedet for grene og spirer med mange af de nordiske forfatteres titler. På originalsprog. Franskmændene interesserer sig nemlig for, hvordan de tager sig ud i deres oprindelige form.

En stor del af standen er dog arrangeret som boghandel med øer af nordiske titler oversat til fransk. Der er mange. Og der er mange franske gæster, der kredser om dem, bladrer begejstret i dem og inviterer dem med hjem. Det er noget af et tilløbsstykke. Den nordiske litteratur viser sig lige så spiselig som de kanapeer, der lystigt fortæres sammen med den. Her er litteratur forbundet med noget lækkert. I bedste damebladsstil.

De litterære magasiner afslører, at også etablissementet har taget den nordiske litteratur til sig som forside- og livsstilsstof. Lørdag er der en artikel med den danske forfatter Helle Helle i magasinet Le Figaro Madame. Og Jens Christian Grøndahl gør også sin entré.

Den nordiske tristesse

Jens Christian Grøndahl er en af de forfattere, franskmændene har taget mest til sig som deres egen. Han er aktuel med den franske oversættelse af Fire dage i marts (Quatre jours en mars), frankofil til fingerspidserne og har, ligesom sine nordiske forfatterkolleger, fået meget spalteplads i de franske medier forud for og under Salon du Livre. Le Magazine Littéraire bringer sågar en nærmest hammershøisk boligreportage fra privaten i København, hvor man som landsmand f/dk kan lære, at Grøndahl lytter meget til jazz, frekventerer Montmartre, cykler rundt på en ladcykel og har en forkærlighed for næsten alt fransk. Den franske tv-kanal Arte har også været forbi. Foruden Jørn Riel er han den eneste af de inviterede danske forfattere, der får en hel time i selskab med sit publikum under overskriften Une heure avec.Han virker næsten type-castet til rollen og taler sproget flydende. Og dét, hans karakterers psykologiske profil og evne til at fortælle historier, er grunden til, at han griber ind i sit publikum, fortæller hans forlægger, Jean Mattern.

Grøndahl udkommer hos Gallimard, der også udgiver forfattere som Erik Fosnes Hansen, Jón Kalman Stefánsson og Per Petterson. I løbet af fredagen ekspederer de 50 bøger fra Grøndahls sortiment.

»Han sælger bedre end Per Petterson,« siger Jean Mattern. Han mener, at den særlige nordiske appel ligger i traditionen for historiefortælling og variationen af temaer. »Og det rammer de franske læsere.«

For selv om Frankrig er et rigt kulturland, der er kendt for at lukke sig om sig selv, aner man en åbning over for noget udefrakommende. Og i disse dage kommer dette noget fra nord.

»Der er en bevægelse mod nye horisonter, og lige nu skyller en bølge af nordisk litteratur ind over os,« siger han. »Hos Gallimard giver man sig god tid til at etablere de nordiske forfattere på det franske marked og præsentere dem for læserne, så de langsomt stedfæster sig i folkesjælen.«

Jean Mattern er helt overbevist om, at satsningen ikke blot er en forårsforelskelse.

»Det er et langtidsforhold,« understreger han.

Barndommens tabte land

Ikke overraskende forbinder mange franskmænd stadig mestendels nordisk litteratur med Andersen, Ibsen og Strindberg. Den synes også at være tæt knyttet til en særlig form for nostalgi og melankoli og barndomsreminiscens.

Lørdag middag holder den franske kulturminister, Frédéric Mitterrand, der selv er forfatter, en bevæget tale for de nordiske forfattere. Han fortæller, at de fleste franske børn har læst Niels Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige,og at han hele sit liv har ønsket at komme op og se Selma Lagerlöfs barndomshjem for at nærme sig sin egen barndom igen. For det var der, hans kærlighed til litteraturen startede.

Den svenske forfatter Per Olov Enquist kvitterer på forfatternes vegne og takker for invitationen, mens han taler om den inspiration, de nordiske forfattere altid er rejst til Paris for at hente. De er de kun glade for at kunne give lidt tilbage, forsikrer han. Også det bliver vel modtaget.

Og så kan man få østers. I et hjørne af den store boghal ligger Bar a Huitres som en diskret luksus blandt bøgerne og gør ikke noget større væsen af sig. Men selv om den ligger lidt gemt, er den alligevel noget af det mest iøjnefaldende ved bog- salonen. I hvert fald hvis man ikke er fransk. Det er som en drøm, der går i opfyldelse for Informations udsendte.

Og for Helle Helle. Hun gik også i østersbaren og synes, det var noget af det bedste ved Salon du Livre.

»Tænk at få østers på en bogmesse! Jeg havde bestemt mig for at tage derhen, når jeg havde overstået min optræden, og bestilte seks østers og et glas champagne.«

Information var inviteret af Kunststyrelsen og den danske ambassade i Paris

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu