Læsetid: 4 min.

Rigtige nyheder — med løg på

Hvert år den 1. april kappes nyhedsmedierne om at overgå hinanden i løgnehistorier. Andre medier har de seneste år haft succes efter samme model: At levere falske nyheder formidlet i det alvorstunge mediesprog
Falske nyhedsmedier som The Onion og Rokokoposten karikerer de rigtige mediers formsprog og udstiller dermed de forudsigelige nyhedsformularer. 'Vi parodierer medierne og journalisterne, ikke de virkelige hændelser,' siger Will Tracy, der er redaktør på The Onion. Her TV 2 News' studie.

Falske nyhedsmedier som The Onion og Rokokoposten karikerer de rigtige mediers formsprog og udstiller dermed de forudsigelige nyhedsformularer. 'Vi parodierer medierne og journalisterne, ikke de virkelige hændelser,' siger Will Tracy, der er redaktør på The Onion. Her TV 2 News' studie.

Jacob Nielsen

1. april 2011

Hvert år den 1. april har nyhedsmedier for vane at tørre hvide løgne af på mediebrugerne. Den årligt tilbagevendende kappestrid om at levere den bedste løgnehistorie er imidlertid langt fra det eneste forsøg på at skildre virkeligheden i et spraglet lys.

Aprilsnarens traditionelle lokkemiddel i form af den særlige nyhedsretorik og det troværdige formsprog bruges i dag med succes af andre — producenter af såkaldt
fake newseller nyhedssatire.

Det fiktive nyhedsmedie Rokokoposten er det seneste danske eksempel. Hjemmesiden har charmeret sig til en fanskare på 3.000 facebook-brugere med nyhedsrubrikker som »Stor virksomhed får mandlig chef« og »Højtuddannet akademikerkvinde lamslået af chok over hvad mennesker med dårligere uddannelse end hun selv gider spilde deres tid på at se i fjernsynet«.

Marta Sørensen, der sammen med fire andre frivillige driver siden, fortæller om baggrunden for Rokokoposten.

»Vores idé har været at skabe en platform for
fake newsi Danmark, hvor vi gør grin med magtfulde politikere og opinionsdannere. Og samtidig udstilles mediernes ofte forudsigelige nyhedsformularer.« fortæller hun.

Mediebevidst generation

For nylig skrev Rokokoposten en nyhed om, at indenrigsminister Bertel Haarder (V) vil gøre op med årtiers upassende bynavne som Sæd, Tarm og Lem.

Det fik en undrende læser til at bede redaktionen sende lovforslaget, til trods for at hjemmesidens fiktive grundlag er svært at overse på forsiden.

I sig selv er det dog ikke så mærkværdigt, mener Marta Sørensen, for forståelsen kræver et forkundskab til mediernes formsprog.

»Vi henvender os til en mediebevidst generation, der godt kan se det sjove i at læse ikke-nyheder i en alvorlig nyhedsramme som f.eks. 'Mand simulerer mening om kærestes tøjkøb'. Men vi kunne ikke lave det, hvis ikke læserne var bekendt med mediernes formularer og konventioner,« siger hun.

Lektor Hanne Bruun, der i en årrække har forsket i satire, er enig.

»De falske nyhedsmedier skaber parodier og pastiche over kendte medieudtryk og -genrer. Det er en refleksionsøvelse, hvor mediet spiller på læsernes eksisterende æstetiske og sociale viden,« siger hun og tilføjer:

»Det er samme idé, som tv-satirer lægger sig op ad: Vi kommer med
set up'et, publikum skal komme med
pay off'et. De her falske nyhedsmedier forudsætter, at du har en viden, for at du kan udløse underholdningsværdien i det, du læser eller ser. De fortæller ikke, hvorfor det er sjovt, det skal du selv kunne regne ud.«

Sjov med katastrofer

En af de mest betydningsfulde nyhedsforfalskere i verden er amerikanske The Onion, der både har en avis, en hjemmeside og en tv-flade. Den satiriske organisation har opnået en trofast læserskare over hele verden med sin bidske og medieironiske humor.

»Vi parodierer medierne og journalisterne, ikke de virkelige hændelser. Men vi har en lang historie for at finde de sjove ting i tragiske hændelser, også krige og naturkatastrofer,« siger Will Tracy, der er redaktør på The Onion, til Information.

Han erkender, at atomkatastrofen i Japan var svær at lave komik på, da der ikke fandtes en direkte ansvarlig for tragedien.

»Vi fandt til sidst frem til en joke om, at katastrofen tillader, at alle på planeten stopper med at være jaloux, bitre og selviske i 15 minutter. Rubrikken var: 'Døden for 20.000 japanere giver planeten råd til 15 minutter, hvor alle opfører sig som mennesker,« siger han.

The Onion bruger også en del kræfter på at dække hændelser, der enten er komplet betydningsløse eller aldrig har fundet sted, og sprogligt løfte dem, så de ligner nyheder fra seriøse medier.

»Vi behandler en meget lille ting — en kvinde træder ind i et supermarked — og pumper den op til en forsidehistorie. Som om det er en borgerkrig, der er brudt ud,« siger han.

Den redaktionelle linje er bygget op om, at alle artikler skal ligne rigtige nyheder, og rubrikkernes ordlyd skal være tør og renskuret, ikke jokende eller skør. Den sjove overskrift skal fremstå usjov for at være morsom, lyder devisen.

Ingen lette grin

»Hver mandag møder vi på kontoret i New York med 20 forslag til rubrikker. Sammen gennemgår vi dem kritisk uden at forklare historien, for en stærk rubrik skal du intuitivt kunne forstå,« forklarer han.

Will Tracy vil helst kalde sig satiriker. Men han medgiver også, at han udøver professionel mobning, og han erkender, at han finder en vis tilfredsstillelse ved at pille dem, som hidser ham op, ned. Blot må det ikke ske gennem nemme jokes.

»Vi er et sted, hvor vi forventer et særligt slags grin af læserne. Ikke det lette grin, som kommer af allerede kendte jokes eller af at udstille nemme ofre, men uforudsigelige jokes og vinkler på historier,« siger han.

Det sidste års intense fejde mellem Demokraterne og Republikanerne i Kongressen har affødt særlig heftig aktivitet på The Onion. Republikanerne har ifølge Will Tracy anstrengt sig for at blokere for selv de mest åbenlyse forbedringer, og senest førte det til historien »Republikanere stemmer for at droppe Obama-støttet lovforslag som kan ødelægge asteroide på vej mod Jorden.«

»Vi sigter mod at kunne gøre grin med alle. Selv om Republikanerne på det seneste har fået hug, har Obama i den grad også været i skudlinjen, siden han trådte til. Det vigtigste er, at historier, der både er tåbelige og absurde, også tager det politiske system og medierne under satirisk behandling,« siger han.

De falske nyhedsmedier som Rokokoposten og The Onion er dog i sig selv en slags samfundskommentar, mener Hanne Bruun. De udtrykker ikke blot satire for dens egen skyld; selve formen indebærer en samfundskritik:

»Hvis vi taler om politik i dag, så taler vi også om den form, politik har i medierne. Og hvis man gør grin med medierne, må man også selv være et medie,« siger Hanne Bruun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Superflot lavet.

Noterer, at der sandelig findes 'rigtige' nyheder iblandt, som der bare er for mange KKK-interesser involveret i til at de kan fortælles på andre måder :

eks: 'Alt giver kræft' -- jada. Men en showstopper er det nu, når man lever af at 'bekæmpe' kræft-kilder.

KKK ?
Kapital
Karriere
Korrekthed.

Masser af moral og politik her, Anne Marie.

The Onion News Network er en genial og voldsomt overproduceret nyhedsparodi, der ofte er meget skarp i sine analyser. Fx en af Obamas droner, der begår selvmord efter fejlagtigt at have dræbt civile. Dens efterladte brev er kulminationen på en længere dækning på tv, hvor dronen stod anklaget for mord.

I en anden historie blev den virkelige Obama fundet i en kælder, dybt frustreret over at folk havde taget hans dobbeltgænger alvorligt. Den rigtige Obama gennemførte omgående alle sine oprindelige mærkesager - men i en meningsmåling ønskede amerikanerne at fortsætte med den vante dobbeltgænger. Værd at se!

Anne Marie Pedersen

Ja, men der skydes med spredehagl. Og det virker ikke som om der er en egentlig samfundskritik. Der mangler bid - eller måske mod. Det er en del af trenden med at grine over alt - bare det er karikeret og sat på spidsen.

Det er det vi ser i Drengene fra Angora, Krysters Kartel, Gintberg osv.

Så er jeg da meget mere til fx Colbert Report (colbertnation,com)

Her er finder man også en gennemgående kritik af nyhedsformidling. Men her er en klar kritik, som ikke er til at misse.

Kim Sørensen

" De her falske nyhedsmedier forudsætter, at du har en viden, for at du kan udløse underholdningsværdien i det, du læser eller ser. De fortæller ikke, hvorfor det er sjovt, det skal du selv kunne regne ud."

Nu kommer jeg nok lidt ud på et sidespor og jeg har skam heller ikke ligefrem forsket i satire. Men er det ikke lige netop hele grundessensen i enhver form for humor, at man netop IKKE fortæller hvorfor det er sjovt?
I det øjeblik man skal fortælle hvorfor en joke er sjov, så holder den jo op med at være sjov.