Opringning til Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør for Dansk Sprognævn:
— Der er dukket forskellige vendinger op i den sidste tids omtale af kritisable forhold på Københavns Universitet. Et ord som 'rotteræs' for eksempel. Hvad kommer det af?
»Det har ligesom at være 'til rotterne' eller 'en gammel rotte' oprindelse i et meget gammelt ord for et ivrigt og snedigt skadedyr, der transporterer sygdomme og ødelægger omgivelserne. Men 'rotteræs' er af nyere dato og stammer fra 1970'ernes England, 'rat race' ...«
— Hvad så med at 'rotte sig sammen'?
»Det har en anden oprindelse, nemlig 'rode', en slags soldatertrop, som indimellem åbenbart har været ukontrollabel!«
— Og 'rottefænger', eller 'kammerjæger'?
»Kammerjæger er en pænere betegnelse for dén, der fanger utøj. Kammer kommer fra latin 'camera' og betyder beboelses- og opbevaringsrum eller for eksempel mørkekammer og hjertekammer.
— Men 'Kammeradvokat'?
»Det er statens advokat og rådgiver i juridiske spørgsmål. I middelalderen var 'kongens kammer' det kongelige husvæsen. I 1800-tallet blev det til statens finanser, og ordet 'kammer' blev mere alment institutionelt. Vi kender det fra 'politikammer' og 'deputeretkammer'.«
— Og 'kammerjunker'?
»Har to betydninger! Dels en stilling ved hoffet, og dels 'en lille, tør og sød kage', som ordbogen skriver. Det tyder på noget slesk i jobbet eller en vis ironi hos bageren ...«
— Så det har ikke noget med 'kammerateri' at gøre?
»Kammerat kommer også fra det latinske 'camera' via spansk som udtryk for soldaterfællesskab, altså gutterne på forlægningsstuen ...«
— ... hvor man holder sammen, men ikke nødvendigvis 'kammertonen' ...
»... der er et overført musikalsk udtryk for høflighed, altså takt og tone ved hoffet ...«
— Du var socialdemokratisk medlem af Byrådet i Farum, da Brixtofte-sagen rullede. Har du dengang eller nu i rottesagen ved Københavns Universitet, fået øje på en slags bedrageriets retorik?
»Nu er jeg ikke retoriker, men lingvist. Så jeg ser mere neutralt på ordenes betydningsglidning. Men vi registrerer det naturligvis, når 'studiestøtte' bliver kaldt 'cafépenge', og 'Udlændingestyrelsen' skifter navn til 'Udlændingeservice', altså såkaldte dysfemismer eller eufemismer i hver sin politiske hensigt. Og selv om jeg har hørt det nedsættende udtryk 'en Brixtofte', har vi ikke registreret ordet 'kammeradvokat' som et skældsord. Altså: 'Din kammeradvokat!' for eksempel. Eller som rosende betegnelse for den sags skyld ...«
