Læsetid: 4 min.

Sømandstatoveringer for fulde sejl

Nutidens trendsættere gider ikke mere pis. Med armene dækket af sømandstatoveringer gør de op med de bløde værdier og sødsuppe-romantikken. I weekenden afholdes den første tattoo-festival herhjemme
Tilbageblik. Det er de gode, gamle sømandstatoveringer som disse, der i stigende grad bliver efterspurgt hos tatovørerne i og omkring Nyhavn. Her er det Tato-Peters værker fra bogen 'Nordisk Tatovering' af Jon Nordstrøm, som udkommer i dag.

Tilbageblik. Det er de gode, gamle sømandstatoveringer som disse, der i stigende grad bliver efterspurgt hos tatovørerne i og omkring Nyhavn. Her er det Tato-Peters værker fra bogen 'Nordisk Tatovering' af Jon Nordstrøm, som udkommer i dag.

fra bogen

31. marts 2011

Danmark er ikke længere en nation af sømænd, og meget har forandret sig, siden Frederik d. 9.s tatoverede torso prydede forsiden af LIFE Magazine i 1951. Men sømændenes adelsmærke, tatoveringen, er tilbage for fulde sejl. Det kan man forvisse sig om i denne weekend, når Copenhagen Ink Festival i morgen slår dørene op til Nordens største tattoo-festival.

Her vil man kunne se eksempler på de mangeartede og farverige motiver, som en eksplosivt stigende andel af danskerne smykker sig med. Mere end hver 10. dansker har i dag en eller flere tatoveringer, og blandt de 15-25-årige er det hver ottende. Og ikke mindst sømændenes og bodegafolkets tremastere, ankre, redningskranse og bare damer hitter hos nutidens unge.

Opgør med den politiske korrekthed

Ifølge modeeksperten Uffe Buchard er de mange sømandstatoveringer udtryk for, at retrobølgen, efter nogle år i modebranchens skammekrog, er tilbage i fulde omdrejninger.

»Tatoveringer handler om at skille sig ud. Men det er slut med uforståelige kinesiske tegn, som signalerer indre ro og kontakt til sig selv. I dag handler det derimod om at fremstå mere og mere fandenivoldsk, outreret og kreativ. Og netop sømandstatoveringer har den dér what the fuck-attitude. Det er ren Lady Gaga« siger Uffe Buchard.

Ifølge ham hænger sømandstatoveringernes fremmarch tæt sammen med det aktuelle opgør med den feminint dominerede bølge af politisk korrekthed, som siden senhalvfemserne har oversvømmet den vestlige kultur. I den forstand kan sømandstatoveringerne tolkes som en modbølge, hvor de unge mænd med hjælp fra sømændene forsøger at vinde det tabte land tilbage.

»I modeverdenen har kvinderne altid overtaget det maskuline, hvad enten det gælder jakkerne, herreskoene eller slipset. Mændene prøver desperat at rykke videre, og lige nu går det i retning af sømandstatoveringer og det brovtende maskuline liv på tilrøgede bodegaer. Samme tendens ser man i New York, hvor man igen må ryge smøger på de allermest coole barer. Indtil kvinderne også finder en måde at adoptere det på« siger Uffe Buchard.

Tato-Svend

Men selv om nutidens urbane sømand er nogle hårde drenge på flugt fra Sex and the City-bølgen, så har de også bløde sider. I helt bogstavelig forstand.

Tato-Svend, som er en levende legende i dansk tatoverings historie, kan således fortælle historien om en ung fisker fra Hirtshals, som engang henvendte sig med en meget betændt fuldrigger på armen. En tilstand, som var resultatet af en uheldig kombination af en islandsk sweaters skurren mod den nylavede fuldrigger og meget hård, vejrbidt sømandshud. Det problem har de hårde unge, men veluddannede og blødhudede mænd ikke i dag, fortæller Tato-Svend.

Han har siden 1972 haft butik i Lille Strandstræde — en sidegade til sømandsmaskulinitetens højborg Nyhavn, hvor størstedelen af Danmarks toneangivende tatovører holder til. Det var her, det hele begyndte omkring år 1900 med navne som Gustav Bechmann, Stikke-Frederik og Tusch-Hans, som var Frederik d. 9.s tatovør.

Tato-Svend var en af pionererne i overgangen fra Old School til New School, da tatoveringer blev andet og mere end et bodegastempel. Han fortæller, at motiverne i dag måske nok er de samme som dengang, men udførelsen og ikke mindst klientellet har ændret sig. For ham er nutidens mange sømandstatoveringer derfor også blot én blandt mange tendenser.

»Den klassiske bodegatatovering eksisterer ikke længere. Motiverne i dag er meget mere levende og realistiske. I gamle dage var der syv farver, og da jeg så begyndte at male i flere forskellige nuancer, var der ingen, der forstod det. Men i dag er folk meget mere modige,« siger Tato-Svend.

Leg med endeligheden

Og mod skal der til. For tatoveringer er en endelig og absolut mærkning af kroppen. I hvert fald så længe teknikker til fjernelse af tatoveringer fortsat er en besværlig og bekostelig affære. I antropologiens verden hører tatoveringer til under kategorien kropsforandringer, hvortil også hører forstørrelser af munden, indsnøring af fødderne, omskæring af kønsorganer og mange andre kulturelt bestemte forandringer af kroppen.

Og selv om betydningen af kropsforandringer såsom piercinger og tatoveringer er forskellig fra samfund til samfund, så handler det ifølge lektor, ph.d. ved Afdeling for Antropologi og Etnografi, Aarhus Universitet Anne Line Dalsgård grundlæggende om at ændre på noget, som er givet.

»Kroppen er givet som et uomgængeligt vilkår i et menneskes liv, men tatoveringer er en måde, hvorpå man selv kan sætte sit individuelle mærke på den. Mærket kan have relation til en begivenhed i ens liv, en social status eller en længsel, man har,« siger Anne Line Dalsgård.

På linje med Uffe Buchard mener hun, at nutidens sømandstatoveringer er udtryk for en nostalgisk længsel efter et andet mandeliv. I takt med at de brune bodegaer og mandesveden er ved at blive udrenset af et sundhedsfikseret samfund, leger nutidens unge på denne måde med en tid, hvor livet satte sig spor.

»Tatoveringer er i dag en måde, hvorpå man leger med endeligheden. Du gør noget ved din krop, som vil blive ved med at være der, selv om du fortryder det. Hvor meget andet i dag er op til diskussion, så er tatoveringer noget, som ikke kan ændres,« siger Anne Line Dalsgård.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu