Læsetid: 7 min.

'Bagefter hadede jeg mig selv'

Næsten hver femte kvinde bruger internetporno regelmæssigt nogle endda tvangsmæssigt. Hvad ligger der bag, og hvad skal der til for at kvitte en vane, som mange gerne var fri for?
Næsten hver femte kvinde bruger internetporno regelmæssigt  nogle endda tvangsmæssigt. Hvad ligger der bag, og hvad skal der til for at kvitte en vane, som mange gerne var fri for?
15. april 2011

Det var en ganske almindelig hverdagsmorgen, da Caroline første gang gjorde sig det klart. Pornografien var i høj grad ved at overtage hendes liv. Der var kun 15 minutter, til hun skulle møde til jobsamtale, men da hun åbnede sin bærbare computer for at udskrive en ekstra kopi af sit CV, lå det videoklip hun havde gemt fra pornhub.com på skærmens skrivebord.

»Jeg kan huske fornemmelsen af at blive suget ind, af virkelig at hige efter et to-minutters fix. Og den følelsesløshed, jeg blev opfyldt af, når jeg brugte porno,« siger Caroline.

»Jeg var stresset og risikerede at komme for sent til samtalen. Alligevel trykkede jeg på play og spolede hen til det sted, jeg havde lyst til at se. Det tog to minutter. Bagefter hadede jeg mig selv, fordi jeg gav efter. Fordi jeg kunne finde nydelse i billeder, hvor kvinder er reduceret til kød. Og alligevel vendte jeg tilbage igen og igen.«

En pseudolidelse?

Det er stærkt omdiskuteret, hvorvidt pornoafhængighed overhovedet kan anerkendes som lidelse i diagnostisk forstand. Ikke desto mindre har Caroline, 21, netop afsluttet et terapiforløb, der skulle hjælpe hende til at få hendes pornovaner under kontrol. Hun begyndte at se porno af ren nysgerrighed. Det var i hendes teenageår, da hun og hendes veninder brugte den let tilgængelige internetpornografi som en form for eksplicit seksualundervisning. Hun så ikke noget galt i porno, især ikke fordi hun tilhørte en generation af piger, for hvem seksuel nydelse blev betragtet som hipt og frigjort.

Da hun forlod universitetet for at søge ud på arbejdsmarkedet, blev det en flugt og en trøst, som hun vendte tilbage til, når hun følte angst eller kedede sig.

»Jeg kunne finde på at blive hængende hjemme foran min bærbare hele dagen. Når jeg vågnede op, havde jeg altid en masse planer for dagen. Alligevel endte jeg med at surfe efter porno, adsprede mig selv, spise og så vende tilbage til endnu mere porno. Ingen ville have troet den slags om mig. Men på de dage fik jeg næsten intet udrettet. Det var en konstant kamp mellem mine seksuelle drifter og min selvkontrol. Jeg sagde til mig selv: Hvad skade kan det gøre? Bagefter væmmedes jeg og ærgrede mig over at have spildt så meget tid på det.«

Stigende kvindeproblem

Caroline er ikke alene. Selv om det i dag er socialt accepteret, at kvinder ser - og nyder - porno, er det mindre kendt, at nogle også har svært ved at stoppe. Hos pornorådgivningstjenesten Quit Porn Addiction er næsten en ud af tre klienter kvinder, der kæmper med deres eget pornoforbrug, siger stifter og rådgiver Jason Dean. For to år siden var der ingen. En undersøgelse fra Filter Internet Review i 2006 fandt, at seks ud af ti kvinder bruger webporno, og at 17 procent af kvinderne betegner sig selv som 'afhængige'.

Dean siger:

»Jeg fik mine første kvindelige klienter for godt to år siden, og jeg kan huske, at jeg først tænkte, at det i grunden var ret usædvanligt. Nu får jeg henvendelser fra omkring 70 kvinder om året, og de kommer af personlige grunde, og ikke fordi deres mandlige partnere har et problem.«

Der er ikke den store forskel på, hvordan mænd og kvinder bliver hooked, siger Jason Dean. Det er samme mønster af eksponering, afhængighed og desensibilisering. Den største forskel mellem mandlige og kvindelige pornonarkomaner er, at kvinder føler sig langt mere skyldige.

»Pornoafhængighed ses som mænds problem og er derfor uacceptabelt for kvinder,« siger Dean.

»Det er en klar opfattelse blandt kvinder, at porno er slemt, beskidt og forkert på en måde, som de ofte har svært ved at sætte sig ud over.«

Porno er en trance

Orgasmer udløser et dopamin-oxytocin-sus, der er blevet sammenlignet med herointrip, og mange regelmæssige brugere af internetporno oplever en næsten trancelignende virkning, som gør, at de ikke blot føler, at de ikke længere ænser verden, men også føler en magt, som de ikke har i det virkelige liv. »

Din pc bliver en erogen zone, og jo mere du forsøger at slå porno ud af hovedet, jo mere bliver porno ved med at dukke op igen. Hjernen kommer efterhånden til at erfare, at porno er den eneste måde at håndtere angst på.«

Men det, som er mest påfaldende, når man læser beretningerne fra pornoafhængige kvinder, er den reelle følelse af fortvivlelse og ensomhed hos dem, der bliver fanget af det - og hvor tidligt det begynder. Mange taler om et problem, der går tilbage til deres tidlige teenageår, før de selv har oplevet deres første forhold.

En 19-årig universitetsstuderende skriver:

»Det begyndte for alvor, da jeg var omkring 14. Jeg faldt over nogle billeder, mens jeg var ved at lave lektier, fordi jeg havde googlet efter 'fløde og sukker'. Jeg vidste, at mine forældre ikke ville opdage det. Jeg fandt hurtigt ud af, hvordan man slår børnesikringen fra, og slettede omhyggeligt historikken over mine aktiviteter og søgninger hver gang.«

Psykoterapeut Phillip Hodson fra British Association og Counselling and Psychotherapy siger, at i terapilokalet er spørgsmålet om kvinder, der tvangsmæssigt bruger porno, en ret ny problematik, der er ved at dukke op til overfladen. Traditionelt har kvinder været imod porno, der er blevet set som en mandig ting, fordi det er mænd, som formodes at blive visuelt stimuleret. Men det betyder ikke, at kvinder ikke også bliver det.«

Investerer ingen følelser

Kvinder, der udvikler pornoafhængighed, lider ofte under depression og lavt selvværd, fordi det kan være svært at forene deres nydelse af porno med deres intellektuelle modvilje mod at se kvinder, der anvendes som sexobjekter.

»Porno har en øjeblikkelig effekt på den menneskelige psyke og krop, uanset om man bryder sig om, hvad man ser eller ej. Så kvinder kan opleve, at deres krop siger ja, selv om deres hoved siger nej. Og det kan være stærkt frustrerende.«

Men efterhånden som porno er blevet mere udbredt via internettet, har Hodson bemærket, at kvinder også bruger den som en hurtig vej til seksuel udløsning uden følelsesmæssige investeringer, ganske som mænd traditionelt har.

»For kvinder som for mænd er internettet i stand til at opfylde dette primitive behov på en enkel og hurtigt måde. Hvorfor synge kærlighedsserenader for nogen og gennemgå alle mulige forspilsritualer, når vi har Google?«

Men det er vigtigt ikke at udråbe brug af cyberporno til en katastrofe, tilføjer Hodson. For mange kvinder er det en fase, de vil passere - enten fordi de bliver klar over, at det er et problem, fordi det bliver kedeligt, eller fordi de finder bedre alternativer.«

»Jeg er ikke sikker på, at vi skal definere det som et afhængighedsproblem,« mener han.

»Sex er en meget naturlig funktion. Og hvad er en abnorm brug? Hvis en kvinde skal bruge to minutter for at få udløsning ved at se porno, og hun gør det, lad os sige 10 gange om dagen, så er det stadig kun 20 minutter af hendes dag.«

»Men hvis porno på den anden side bliver en vane, der griber ind på andre områder, kan det være værd at overveje som symptom på, at der mangler noget i ens liv. Ingen bør skamme sig over et par orgasmer på grund af porno. Men hvis det bliver mere massivt, er der muligheder for at søge professionel hjælp.«

Problemet skal belyses

Den første støttegruppe i USA for kvindelige pornonarkomaner blev oprettet af Crystal Renaud, som også har skrevet en bog om kvinders pornoafhængighed, der bærer titlen Dirty Girls Come Clean.

Som troende kristen stødte hun første gang på porno i en alder af 11, da hun fandt et pornoblad, der tilhørte hendes storebror. I otte år var hun afhængig, før hun fik sit wake-up call, hvilket skete da hun arrangerede et anonymt stævnemøde med en mand, hun mødte over nettet.

»Jeg havde ingen venner, ingen lidenskaber, kun én mission og formål med mit liv: pornografi. Uanset hvordan måtte jeg have et kick, om det var i skolen, i min venindes lejlighed, på sommerlejr, ja endda i kirken følte jeg denne trang.«

»Porno. Onani. Cybersex. Webcam sex. Telefonsex. Jeg prøvede det hele, oplevede det og nød det, og ligegyldigt hvor mange gange jeg sagde til mig selv, at nu skulle det være slut, så blev jeg bare ved.«

Som uddannet psykoterapeut betegner Renaud nu kvinders afhængighed af pornografi som »et udbredt og fortiet problem.« Næsten alle de kvinder, hun har behandlet, har erklæret, at de troede, at de selv var den eneste kvinde i verden, der kæmpede med dette.

»Pornoafhængighed er altid blevet omtalt som en mands problem,« siger Renaud. »For kvinder er det en uerkendt kamp. Vi er nødt til at give kvinder mulighed for at indrømme: Sådan er det også for mig.«

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Holm Knudsen

Meget amerikansk artikel, pas på med dem, man risikerer at blive afhængig, og så er man først i kløerne på afvænningsindustrien.

Søren Nørbak

»Jeg kunne finde på at blive hængende hjemme foran min bærbare hele dagen. Når jeg vågnede op, havde jeg altid en masse planer for dagen. Alligevel endte jeg med at surfe efter porno...Jeg sagde til mig selv: Hvad skade kan det gøre? Bagefter væmmedes jeg og ærgrede mig over at have spildt så meget tid på det.«
- Det er jo ikke pornoen der er problemet men hendes mangle på viljestyrke. Hvis det ikke var pornoen ville det være Facebook, shopping, online-gaming eller noget fjerde.

»Traditionelt har kvinder været imod porno, der er blevet set som en mandig ting, fordi det er mænd, som formodes at blive visuelt stimuleret. Men det betyder ikke, at kvinder ikke også bliver det.«
- Forskning på området viser at kvinder bliver lige så påvirket af porno som mænd. Forskellen er at mændene står ved deres lyster.

»Kvinder, der udvikler pornoafhængighed, lider ofte under depression og lavt selvværd, fordi det kan være svært at forene deres nydelse af porno med deres intellektuelle modvilje mod at se kvinder, der anvendes som sexobjekter.«
- så grundlæggende er det ikke pornoen, men derimod hattedamerne og puritanerne der er problemet.

Martin Svendsen

Det ser ud til at disse kvinder oplever et dobbeltproblem: På den ene side den tvangsmæssige brug af porno, på den anden side forestillingen om at kvinder bliver til objekter når de dyrker sex på film (hvorimod mænd åbenbart ikke gør, selvom deres roller kan være lige så meget eller lidt "objektificeret" som kvinder i en typisk porno-dramaturgi).

Jeg synes det er interessant at der tilsyneladende er et sammenfald mellem kvinders pornomisbrug og en negativ holdning til kvinderne i filmene.

Måske peger det i retning af et negativt selvbillede/selvhad som en dybere drivkraft bag forsøget på at "flygte" gennem sex-fiktionen?

Formentlig er det noget af det samme der ligger bag alle andre typer misbrug, der hviler på en manisk gentagelse af en handling der medfører fysisk nydelse.

Jeg håber folk formår at se mennesket bag problemet, og ikke giver porno (eller hvilken som helst anden fysisk genstand misbruget nu måtte centrere sig om) skylden.

Det er ikke mere end en uge siden at jeg læste et eller andet sted at op imod 20% af alle kvinder føler skyld, skam eller har 'depressive' tanker efter sex ..
Og det var herhjemme !

Søren Kristensen

Mon ikke Tine Bryld ville sige noget i stil med at det er helt normalt at dyrke internetsex i mere eller mindre udtalt grad. Men det er klart at hvis det optager så meget at det går ud over familielivet, måltiderne, jobbet osv. så kan der være tale om et problem ellers er det en relativ harmløs hobby, selv om det selvfølgelig ikke er sundt at sidde alt for længe foran computeren. Men det gælder jo lige meget hvad man kigger på. Under alle omstændigheder kan du ikke bruge skyldfølelse til noget. Du må gøre op med dig selv hvor meget tid du vil bruge på det og hvis det fylder for meget i forhold til andre ting som du hellere vil bruge tid på eller hvis det belaster din krop så meget at du bliver syg, så kan det være du skal søge behandling. Men ellers er der ikke noget at være bange for. Det er jo kun sex.

Henning Ristinge

Silas Lambert Hvad fanden er der galt i at dyrke en ren fysisk tilfredstillelse - det hvis ikke lige det handler om neo-puritanistisk skyld?

@ Søren Lom :
Desværre, jeg har prøvet at finde det igen, men det var bare en indskudt sætning i en artikel der handlede om noget helt andet ..Og jeg betragtede det egentlig bare som endnu en uinteressant Trivial Persuit oplysning, men det harmonerer meget godt med hvad man har kunnet læse i 'kvindesags-litteraturen' de sidste 30-40 år, nemlig at kvinder skulle være hæmmet sexuelt af 'skyld-følelse' .. Skulle tallet være rigtigt viser det jo så heldigvis også at langt de fleste kvinder IKKE lider under det problem :)

Majbritt Nielsen

@Martin Svendsen
Som voksen, der ikke har haft netporno som sexualvejleder
. Så kan du sikkert skille snot fra.
Men jeg har overhørt et par unge, der i ramme alvor mente at analsex var helt naturligt og dem der ikke syntes det var snerpet.
Det var unge drenge/mænd, men de ville sikkert selv ikke synes om at få den på den måde.
Jeg skal da ærligt indrømme jeg lyttede til en samtale jeg ikke var en del af.
Desvære er det sådan at når man ikke får noget at vide omkring sex. Så får de det fra nettet. Som ikke altid er líge virkelighedstro.
Heldigvis er flertallet i stand til at skille snot fra. Men en større andel, frygter jeg, mener at den porno som de selv finder, er deres vejledning. Og tror at en pige hyler og skriger og kommer på få minuter. Uanset stillingen.

Men som sagt er der heldigvis et flertal der kan efterhånden de bliver ældre, der kan se forskel. ;)

Og jeg er enig med Silas Lambert i at det reduceres.
Desvære.

His børn får deres sexualoplysning fra netporno, viser det jo blot, at forældre og lærere ikke har passet deres arbejde.

Karen von Sydow

Majbritt Nielsen,
du er altså chokeret over, at unge ikke længere finder analsex unaturligt og unormalt? Med andre ord: piger bliver ikke lykkelige af analsex?
Bare lige til orientering, det er slet ikke enestående for en fyr at nyde anal stimulans og/eller penetration. Men du, og andre, gøre jeres ypperste for at dænomisere og stigmatisere seksuelt begær, der ligger ud over det heteronormative, reproduktive samleje.

Pak du bare din bekymring og moralske panik sammen og hold den i dit egen soveværelse - eller hvor du nu ønsker.

Martin Svendsen

@Majbritt: På din historie lyder det som om der er behov for bedre seksualvejledning(sfilm) og ikke nødvendigvis mindre porno :)

Jeg tror hele årsagen til at porno for nogen unge er den eneste "seksualvejledning" bunder i, at sex fortsat er meget tabuiseret.

Henning Ristinge

Maibritt Nielsen

Selvfølgelig er analsex lige så naturlig som al anden sex -

Om dem der påstår noget andet, Maibritt, kan man ihvertlad sige en ting med sikkerhed

- at de har det med homoseksuelle - på samme måde som Robert Mugabe har det med homoseksualle - de er dybt - og hvordan det er kan du læse om her

http://www.information.dk/265648