Læsetid: 4 min.

Den franske syge har ramt dansk teater

Komediemode. Der er udbrudt Molière-mani på de danske scener. For selv om hans komedier har 300 år på bagen, rammer de lige ind i samtiden
Aktualitet. 'Tartuffe' (t.v.) og 'Misantropen' (t.h.) er et par af Molières værker, der på det seneste har trukket publikum ind i teatrets mørke — og flere af den 300 år gamle komedie-forfatters stykker bliver sat op i nær fremtid.

Aktualitet. 'Tartuffe' (t.v.) og 'Misantropen' (t.h.) er et par af Molières værker, der på det seneste har trukket publikum ind i teatrets mørke — og flere af den 300 år gamle komedie-forfatters stykker bliver sat op i nær fremtid.

Per Morten Abrahamsen

14. april 2011

Der er bedrageren, der forfører sine omgivelser med løgne. Hypokonderen, der med sin indbildte syge bliver verdens navle. Der er misantropen, der afskyr verdens falskhed så meget, at han overser sin egen overfladiskhed. Og der er den gerrige, der er så opslugt af sin egen nærighed, at han bliver ligeglad med livet.

Det kan godt være, Molières karakterer er 300 år gamle, men de holder stadigvæk, og i denne sæson er der nærmest udbrudt Molière-mani på de danske scener. Tartuffe har netop haft premiere på Aarhus Teater, Den Indbildt Syge turnerer nu landet rundt med Folketeatret, Misantropen blev denne sæsons indtil videre største teatersucces på Det Kongelige Teater, og her bliver successen til efteråret fulgt op med Den Gerrige. For Molière er historien om mennesket historien om os selv serveret med hvidpudret paryk og på aleksandrinervers.

»Personerne rækker langt ud over klicheen. De har et indhold og en psykologi, de fleste kan genkende. Også i dag,« siger Molière- kenderen John Pedersen, der er professor emeritus i romanske sprog på Københavns Universitet og blandt andet har oversat Tartuffetil dansk.

Det er simpelthen godt teaterhåndværk, ifølge Pedersen, og Molière, der rejste rundt med sin teatertrup, vidste, hvordan man lagde en intrige til rette og gav frit spil til alle mulige indfald og tolkninger. Men Molière var ikke bare en dygtig håndværker. Han var også en mand i opposition til sin egen tid.

»For eksempel var han i kraftig opposition til kirken og det greb, den havde om mentaliteten, mens Fruentimmerskolen var et kvindeoprørsspil, og dem var der immervæk ikke så mange af i 1700. Det er blandt andet derfor, han rækker længere ind i vores tid end andre fra hans periode,« siger John Pedersen, der ser mange tidstypiske træk i hans karakterer.

»Han arbejdede med grundkonflikterne i forhold til, hvad det vil sige at være menneske. Der er forholdet mellem kønnene eller den enkeltes mani. Hvis du tager et skuespil som Tartuffe som eksempel, så vil en hvilken som helst tid kunne finde eksempler på forgabelse og mere eller mindre tyrannisk indstillede folkeforførere. Det er der derfor, det bliver sat op igen og igen.«

Hver tid har sin Tartuffe

Molière er lige så relevant i dag som for 300 år siden, mener også litauiske Oskaras Koršunovas, der i fredags havde premiere med Tartuffe på Aarhus Teater.

»Når han er bedst, er han fuldt på højde med Shakespeare,« mener instruktøren Koršunovas og påpeger, at hver tid har sin egen Tartuffe.

»Tartuffe handler om en person, der med smukke ord dækker sig ind under den førende ideologi og forfører folk,« siger Oskaras Koršunovas gennem sin tolk.

»På Molières tid var den kirken, selv har jeg oplevet det i Sovjetunionen, hvor alle talte smukt om kommunisme og fællesskab, mens de havde travlt med at mele deres egen kage og udnytte systemet til egen fordel. I dag ser vi hvordan bankfolk scorer kassen, mens verden går fallit,« siger Koršunovas, der først for alvor opdagede Molière, da han satte Tartuffe op i Aarhus, og som især sætter pris på ham på grund af hans forståelse for scenekunst og for hans sociale blik.

»Han har formået at sætte fingeren på nogle af samfundets grundliggende mekanismer, og han har vovet at skrive og sætte stykker op om de mekanismer, som styrer vores daglige liv. Man skal forstå, at det sjældent er populært at vise, af hvem og hvordan der bliver manipuleret med os.«

Noget, der også havde personlige omkostninger for Molière: Hans kritik af kirken var lige ved at koste ham livet.

Et sygt magtmenneske

Men Molières teatermæssige geni er ifølge Oskaras Koršunovas ikke mindre end hans samfundsforståelse. I sine komedier formåede han at puste liv i den klassiske traditionsbundne komedie med redskaber erhvervet gennem de 13 år, hvor hans trup rejste rundt og underholdt på gader og stræder. Han tog ånden fra gadeteatret, karnevallet, commedia dell'arte og farcerne med ind i de komedier, han skrev til Solkongens hof.

»Det er så godt skruet sammen, det er komisk bygget op og folk griner,« siger også skuespiller Ditte Hansen, der netop nu turnerer med Den Indbildt Syge, der handler om den håbløse hypokonder, som er omgivet af en pengeglad lægestand, der lever af hans tro på egen sygdom.

»Det er vildt, at hans situationer og tekster stadig er komiske. Hvis man altså tænker på, at mange tekster, der blev skrevet for 30 år siden, ikke holder i dag overhovedet,« siger hun. Et er, at det er godt skrevet og godt bygget op. Noget andet er, at han var en effektiv samfundsrevser.

»Jeg oplever, at han har skrevet på vrede, det er nok det, der gør ham så god. Vores hypokonder er eksempelvis ikke bare en hypokonder, han er også et magtmenneske, der er bange for at dø, mens alle andre står på pinde,« siger Ditte Hansen, der mener, at fænomenet er særdeles velkendt i dagens Danmark.

»De fleste, jeg kender, har i hvert fald en, der styrer andre med sin selviskhed og egoisme,« siger Ditte Hansen, der også kan genkende stykkets fiksering på krop og sundhed.

»Der er en sygelig optagethed af sig selv og kroppen. Alt i dag bliver diagnosticeret, hvis du har travlt, har du nok stress, hvis du har et uroligt barn, har det nok damp.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu