Læsetid: 4 min.

Fremskridtets forsagere

Jeg er en forbenet maskinstormer. De teknologiske fremskridt kan egentlig rende mig. Computere, e-mail og lort! Men det sniger sig ind på en, og nu er man så blevet forgiftet med tanken om, at en iPad kunne være god at have ...
Jeg er en forbenet maskinstormer. De teknologiske fremskridt kan egentlig rende mig. Computere, e-mail og lort! Men det sniger sig ind på en, og nu er man så blevet forgiftet med tanken om, at en iPad kunne være god at have ...
8. april 2011

Ved et møde for nylig kom jeg til at sidde ved siden af en mand, der ikke, som jeg selv, havde en stak selvudprintede papirer med sig, men en iPad. Jeg har ingen illusioner om mig selv, har i alt fald ikke haft det de seneste 15-20 år. Jeg ved godt, at jeg er en forbenet maskinstormer. I princippet interesserer sådan noget som en iPad mig naturligvis ikke, men jeg må indrømme, at jeg blev ret indtaget i den lille maskine. Den venlige mand kunne godt mærke min ufrivillige begejstring og lod mig kikke nærmere på den. Ne-ej! Den rummede alle de papirer, jeg havde liggende foran mig, plus et par bøger også. Man kan skrive med en negl på skærmen og hvis det ikke er nok, kan man fremkalde et skærmtastatur. Det anede mig dunkelt, at det her, det er fremtiden. Det store dyr Udviklingen.

Jeg så rundt om langbordet til de andre mødedeltagere, der bl.a. talte dansk politiks svar på Annie get your gun, fru Pia Kjærsgaard. Hun havde ikke nogen iPad, altså. Lige over for mig sad en anden fremtrædende politiker, Anders Samuelsen, men i sine lalleliberalistiske pubertetsfantasier var han nu ikke kommet længere end til at lege med sin mobiltelefon. Tak for kikket, sagde jeg til sidemanden og gav ham den modbydelige, helt unødvendigt moderne og sikkert livsfarlige iPad tilbage. Som mødet skred frem, må jeg indrømme, at jeg et par gange skævede til maskinen, lidt interessant var den da, det kunne ikke nægtes.

Hvad koster sådan en døvl? spurgte jeg på et tidspunkt. Fire tusind, oplyste manden. Hm, fire tusind. Med de rigelige mængder af statsstøtte, som skatteborgerne stiller til rådighed for danske forfattere, syntes jeg egentlig, det lød helt opnåeligt. Men så kom jeg til at kikke hen i retning af Pia Kjærsgaard og tænkte, at printerblæk stadig var billigere. Og sådan i det hele taget mere naturligt og i alt fald nok til en teknologisk analfabet som mig.

Hvordan kan det egentlig være, at folk, dvs. sådan nogle som mig, der opfatter sig som progressive, med på beatet, forrest i skoene, langt forud for den gemene hob. Alle os, med andre ord, der naturligvis læser Dagbladet Infor-mation og rødmer som en pubertetsdreng, der bliver pågrebet med et pornoblad i hånden, hvis vi antræffes med et eksemplar af Politiken i læsehøjde. Os, de bedrevidende klummeskrivere her tænkes ikke på Georg Metz, for han er ikke bedrevidende, han ved bare bedre med de knivskarpe analyser af andre menneskers tåbelighed. Hvordan kan det være, at det lige er os, der er denne verdens allermest bondske maskinstormere og forsagere af teknologiske fremskridt? Det gælder i alt fald mig.

Impotens og andet lort

For mit vedkommende, tror jeg, det begyndte med stereo. The freewheelin' Bob Dylan blev født i mono, akkurat ligesom Beatles og Stones, og at høre noget så enestående fra ikke en, men to højtalere forekom nærmest gudsbespotteligt. Første gang jeg så farve-tv var ude hos min svigermor i Husum. Jeg kunne nu svært godt lide, at der var forskel på virkeligheden og så det sort-hvide fjernsyn. Selv om jeg var en ung mand dengang, var jeg fuldkommen enig med gamle, sure reaktionære mænd og kvinder, der mente, at det var ved at gå for vidt. Det skulle heller ikke undre mig, hvis de havde ret i, at folks øjne ville tage skade af at glo på en farveklat i hjørnet af stuen hver aften. Mentalt ville det måske også få nogle af dem til at forveksle virkeligheden med tv-billeder, fordi man ikke længere kunne se forskel. Næe, sort-hvid, om jeg måtte be', så vidste man, hvad der var hvad. Videomaskinen oplevede jeg for første gang på et hotel i Tyskland. I stedet for at se ZDF eller ARD kunne man vælge at se en film, f.eks. den populære danske film Gyldenkaal winder walget med Axel Ströbye i hovedrollen. Jeg var ikke vild med, at vi prøvede den nye opfindelse, men fru Ida syntes, det kunne være skægt. Hun tænkte overhovedet ikke på risikoen for, at videoen muligvis også fungerede som kamera, så vi, intetanende, blev optaget til brug for det tyske efterretningsvæsen!

Vores første mobiltelefon var en familiemobiltelefon. Den lignede en fortygget megavingummibamse, men den var nok til os. Den, der var ude i byen, kunne have den med sig, de hjemmeblivende kunne sagtens deles om fastnettelefonen, der ganske vist ikke havde drejeskive mere, men det var kun, fordi KTAS var gået over til trykknapper. Karakteristisk nok var det vores yngste datter, der vel ikke var mere end 10 år gammel, der krævede at få sin helt egen mobiltelefon. Den sidste, der fik det, var Far her. En kæmpeklods med mast og en klemme, så man kunne have den i livremmen. Bentofonen hed den. Jeg kunne ikke se det morsomme, men det kunne kone og børn. Jeg vænnede mig til den, og jeg holdt ikke op med at bruge den, da mine reaktionære brødre og søstre ude i virkeligheden udspredte det rygte, at man kunne få hjerneskade af den. På det punkt syntes jeg måske nok, jeg havde rigeligt at give af, bedrevidende som man jo var. Lidt mere betænkelig blev jeg, da det forlød, at man kunne blive impotent, hvis man opbevarede den for tæt ved de ædlere dele. Så var det tid til at skifte Bentofonen ud med en model uden livremsklemme.

Og så videre. Computere, e-mail og lort. Man kender slet ikke damerne på posthuset mere. Og nu er man altså blevet yderligere forgiftet med tanken om, at sådan en iPad måske kunne være god at have.

Serie

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Majbritt Nielsen

Kim Sørnsen
Det er fordi der er penge i det. Ikke pga hvad han er. Det er sikkert ikke ham der har besluttet det.
Bonderæven tager da sig også fint betalt for at arbejde med lavteknologiske ting og sager og lave en forestillese af det "enkle liv".

Var det ikke cæsar der konkluderede at penge ikke lugter. Da en mente der var at nedværdige sig at tage penge for offentligt toiletter. ;)

Kim Sørensen

Der er godt nok mange Majbritt'er ligepludseligt :)

Men hvorom alting er skal Nielsen da ikke høre ét ondt ord fra mig, fordi han ønsker at tjene penge. Det er måske bare en anelse fesent, at fremstille sig selv, som hævet over pøbelens teknologibegejstring.... når man samtidigt ikke er for fin til at skrabe penge til sig, ved at ride med på selvsamme begejstring.
Der er jo ingen, der har tvunget Nielsen til at udgive sine værker i e-bogsformat. Jo, det har sikkert været et krav, at de kunne udgives elektronisk, da kontrakten med forlaget skulle underskrives - men der har næppe stået en forlagsredaktør og holdt en pistol for panden af manden, da han skrev under.
Men sådan er der jo så meget og Nielsen er næppe hverken den første eller sidste forfatter, der har horet sine egne overbevisninger væk for ussel mammon ;)

Majbritt Nielsen

Jamen dog. Jeg er så kun en majbritt også vidt jeg ved er der ikke personlighedsspaltning på spil. ;)

Ja en ting er at forsage noget. Jeg ville ikke have kvaler med at tjene penge på noget som jeg måske ikke synetes var så hulens kvikt eller ret selvmodsigende. Men det er så også af pragmatiske årsager.
Er der et marked, så er der nogen der tager et bevist valg. Og det er ikke mit problem eller beslutning.
Jeg synes også det er helt fint folk vil være veganer elelr andet i den dur. Jeg synes det er sådan lidt ude på et overdrev. Men det er deres valg. Og så længe de ikke trækker det ned over hovedt på mig.
Så må hver sin lyst.
Bare jeg får mne stakater.

Han trækker ikke sine meninger ned over hovedt på nogen(så vidt jeg kan se). Men fortæller om dem, men virker ikke prædikene på mig.

Jeg ved ikke om han "hore" sine overbevisninger.
han kommer ud til et publikum, der kunne tænkes at have samme mening som ham. Og de derved vokser sig stærkere og kan styrke, hvad det nu er det de vil med det.

Kim Sørensen

Majbritt

Jeg har da heller ikke noget som helst imod, at Nielsen giver udtryk for sine meninger. Det skal han da være hjertens velkommen til. Jeg tillader mig så bare også, at give udtryk for mine meninger.
I forhold til indeværende klumme er min mening så tydeligvis, at Nielsen kommer til at fremstå lidt halvfesent og ærligt talt også lidt utroværdig.
Jeg mener.... Du bryder dig ikke om nymodens teknologi? Fair nok, men hvorfor i alverden er du så med til at udbrede denne teknologi, ved at udgive ting direkte til den, så den blot bliver mere attraktiv, for den gemene pøbel?
Klummen hænger ganske enkelt ikke sammen med det Nielsen ellers render rundt og laver.... og det synes jeg er problematisk.
Han kunne da i det mindste lige have krydret historien med en sidebemærkning om at man kan tjene gode penge på den nye teknologi og at Hr. Nielsen da bestemt ikke har nogle intentioner om at lade disse penge snige sig forbi hans snude :)

Jeg synes ihvertfald det er en interessant perspektivering på klummen, at Nielsen faktisk har fået udgivet nogle af hans værker netop til de elektroniske himstregimser, det ellers irriterer ham så meget, at blive fristet af i sin hverdag.
På samme måde ville det være interessant, hvis en veganer skrev om hvor forfærdeligt kød er og hvor indædt en kamp vedkommende kæmper for ikke at blive fristet til at spise kød....at denne så arbejdede på deltid i et slagteri.

Majbritt Nielsen

Jeg har det fint med teknik.

Og i den sammenhæng med at udbrede den kunne måske nok nærmere ses som en større mulighed for at få fat i flere ligesindet. End hvis han stillede sig op på en trækasse på det lokale torv. :D

Tjene penge er en gamel opfindelse, der gerne må komme i større strømme.
Men du kan have ret i at det virke påtrængende at læse om hans genvordigheder, hvis han ikke bryder sig om det.
Mere interesant var om han havde på sinde at fortælle om hans genvordigheder, hvis de ganske enkelt bundede i en form for anafabelisme i forhold til teknik. ;)
Det jo så hellere ikke ham der skal slås med læse på de himstergimser.;)
Men ellers har du helt ret. ;)