Læsetid: 2 min.

At gøre en forskel

Vor klummeskriver har været i Tåstrup og fået én på kynismen, thi der mødte han en uanstrengt mellemfolkelighed, hvor uegennytten var i højsædet
Kultur
4. april 2011

En god kristen. Det var en talemåde mine bedsteforældre på begge sider kunne finde på at benytte, men uden at forfalde til teologiske spidsfindigheder tør jeg nok påstå, at definitionen på en sådan i høj grad afhænger af hvilket kristent fællesskab, man bevæger sig i. For det er langt fra en entydig størrelse og en god kristen under f.eks. inkvisitionen bør næppe sammenlignes med en ditto i velfærdets Danmark.

I det hele taget er kristendom ingen entydig størrelse, ikke engang inden for den danske folkekirke, hvis fløjkrige efter sigende får Folketinget til at minde om lilla stue en søvnig onsdag formiddag. Men med den indledende frase mente mine bedsteforældre såmænd blot et uegennyttigt, generøst og omsorgsfuldt menneske, som satte andre om ikke højere, så i hvert fald lige højt som sig selv. Inden for de fleste kulturer og religioner er dette på papiret overmåde prisværdigt, men åbenbart så sjældent, at vi spærrer øjnene op, når vi møder en sådan afvigelse fra normen ude i den beskidte virkelighed.

Borgerkrigshospital

Nu den anden aften var jeg sammen med et par andre spillemænd blevet opfordret til at stille op ude i Taastrup. Opfordringen var kommet fra den herboende kurdiske forfatter Adil Erdem og anledningen var et støttearrangement for en forening, der hed Masangas Venner.

Et hurtigt klik med musen på et fremsendt link førte mig til et hospital i den afrikanske stat Sierra Leone, der som bekendt blev så frygteligt mishandlet af den grufulde borgerkrig, der rasede i 1990'erne og frem til 2002. En dansk læge ved navn Peter Bo Jørgensen besluttede derfor i 2005 at stifte foreningen med det formål at rehabilitere Masanga hospitalet, som beliggende midt i junglen var blevet raseret af borgerkrigen.

Samme Jørgensen forklarede som optakt til arrangementet, at der siden var blevet behandlet over 100.000 patienter på hospitalet! Og det i et land med et befolkningstal som Danmarks og ca. 120 læger til at tilse folk der. Til forskel er der over 20.000 læger herhjemme.

Ildsjæle gør en forskel

Vi nød den spændende etniske mad, som godhjertede mennesker havde medbragt, lyttede til den gode polske sangerinde Greta og digtoplæsning ved Erdem og hyggede os i det hele taget gevaldigt i den godt oplyste gymnastiksal.

Bagefter kunne jeg ikke lade være med at tænke på hvor stor forskel en enkelt ildsjæl stadig kan gøre her på vor kære, gamle og vel også noget forpinte klode. Vi gribes måske alle sammen ind imellem af tvivl om hvorvidt det nytter, men denne aften overbeviste i høj grad undertegnede om, at det gør det! Jo, det kræver energi, netværksarbejde og selvopofrelse, men derfor var det også befriende efter arrangementet at få en sludder med Jørgensen og hans hustru, to jordbundne og venlige mennesker, der intet ønske nærede om at pudse glorien, blot fra deres position række nødlidende mennesker en hjælpende hånd. En uanstrengt medmenneskelighed, man kun kan drage næring og få inspiration af. Det var en tiltrængt lektie i ydmyghed.

Læs mere på www.masanga.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Et vidunderligt lille stykke at læse en mandag morgen.
Tja, det hele handler vel 'bare' om at være et godt menneske, og det kan man så prøve at putte ind, hvor man kan.

Søren Bo Steendahl

Helt enig Simon! - dejlig indlæg! og skønt her på en mandag morgen! Der er mulighed for at følge Organisationens arbejde på facebook og blog. Klaus Lynggaard har selv anført hjemmesiden´s adr.