Læsetid: 2 min.

Hverken regering eller opposition vil ændre kunststøtten

De tre-årige kunstlegater fra Statens Kunstfond går næsten kun til københavnske billedkunstnere, selv om flertallet bor uden for hovedstadsområdet. Et politisk flertal vil dog ikke ændre på reglerne for at tilgodese provinsen
6. april 2011

Statens Kunstfonds eftertragtede tre-årige legater ender som oftest med at tilgodese københavnske kunstnere. Af de 40 stipendier, der er uddelt de seneste fem år, er blot tre givet til billedkunstnere fra provinsen, kunne Information i går berette om.

Samtidig bor knap seks ud af ti danske billedkunstnere uden for hovedstadsområdet, viser en optælling, som Information har lavet blandt medlemmer af Billedkunstnernes Forbund (BKF), der tæller de professionelle danske kunstnere. Af forbundets 1.262 medlemmer bor 518 i hovedstaden, mens 744 bor uden for København.

»Det er højst overraskende og opsigtsvækkende tal. Og vi skal da være opmærksomme på, at der ikke går indavl i de kunstneriske miljøer i København,« mener kulturordfører Rasmus Jarlov (K).

Omvendt har han svært ved at se det som et problem, da Statens Kunstfond blot er forpligtet til at se på kunstnernes særlige talent, når legaterne deles ud.

»I sig selv kan man ikke sige, at støtten uddeles forkert, da midlerne jo gives ud fra en række kunstneriske kvalitetskrav. Jeg skal ikke blande mig i, hvilke kriterier der ligger til grund for at uddele støtten,« siger han.

Også kulturordfører Karin Nødgaard (DF) er forbavset over tallene. Hun vil dog heller ikke indføre nye principper for Kunstfondens arbejde, der kan tilgodese kunstnere uden for hovedstaden.

»Jeg håber, de rigtige personer får midlerne. Men man kan ikke kræve en særlig spredning af legaterne eller indføre kvotering. Hvis der ikke findes egnede kunstnere i provinsen, så må det jo være sådan,« siger hun.

Armslængdeprincippet

Oppositionen er heller ikke indstillet på at ændre reglerne for kunststøtten.

»Der er ikke umiddelbart noget mærkeligt i, at de fleste legater går til københavnske kunstnere. For jeg vil da ikke afvise, at de dygtigste kunstnere bor der. Der må jeg som politiker stole på de mere kunstkyndige,« siger kulturordfører Mogens Jensen (S).

Han bakkes op af kultur-ordfører Pernille Frahm (SF):

»Kunststøtten er hverken en social-, udviklings- eller bistandshjælp, men er udelukkende tildelt ud fra en kunstnerisk vurdering. Desuden har jeg stor respekt for armslængdeprincippet, og vi skal som politikere ikke blande os i selve uddelingen af legaterne,« siger hun.

I 2010 nedsatte kulturminister Per Stig Møller (K) et udvalg, der inden sommeren 2011 skal være færdig med sin undersøgelse af en modernisering af kunststøtten. Det giver også anledning til at finkæmme kunststøtten, vurderer Pernille Frahm:

»Når vi alligevel skal se på kunststøtten, kan vi også få undersøgt, om det er et problem, at der ikke ligger geo- grafiske krav til grund for støttemidlerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu