Læsetid: 5 min.

Københavnerne sidder tungt på kunststøtten

De eftertragtede treårige legater fra Statens Kunstfond går i høj grad til kunstnere i hovedstadsområdet. Kun tre ud af de 40 stipendier, der de seneste fem år er uddelt til billedkunstnere, er gået til provinsen. Man skal være en del af en særlig københavnsk cyklus, mener kritikere, som frygter, at kunsten bliver for ens
'Jeg har aldrig søgt om legater i Statens Kunstfond. Det er ikke frimærket værd, når man bor på Fyn,' siger kunstneren Steffan Herrik.

'Jeg har aldrig søgt om legater i Statens Kunstfond. Det er ikke frimærket værd, når man bor på Fyn,' siger kunstneren Steffan Herrik.

Nils Lund Pedersen

5. april 2011

Når Statens Kunstfond ud- deler de eftertragtede tre-årige arbejdslegater til danske billedkunstnere, går langt størstedelen til københavnere. Ud af de 40 legater, der er uddelt i årene 2006-2010, er kun tre givet til kunstnere med bopæl i provinsen. Heraf bor to i Aarhus og en enkelt på Djursland. Seks legater er gået til kunstnere bosat i udlandet, og de øvrige 31 er endt i hovedstadsområdet.

Hvis man kun kigger på de legater, der er givet til kunstnere i Danmark, svarer det til, at 91,2 procent af legaterne uddeles til københavnske kunstnere det viser en opgørelse fra Statens Kunstfond, som kunstneren Uwe Max Jensen har fået aktindsigt i og lagt ud på hjemmesiden denfri.dk. Han mener, at den skæve fordeling er problematisk:

»Det er en meget markant tendens. Selvfølgelig er det rimeligt, at der gives flest legater i København, men at det er så mange, er alligevel overraskende. Det viser, at det handler om at komme i nogle bestemte cirkler i det københavnske kunstmiljø, hvis man skal have et legat,« siger Uwe Max Jensen, som selv er bosat i Jylland.

Samme holdning har den fynske billedkunstner Steffan Herrik:

»Jeg har aldrig søgt om legater i Statens Kunstfond. Det er ikke frimærket værd, når man bor på Fyn. Så kan man lige så godt glemme alt om at komme i betragtning,« siger han og tilføjer:

»Jeg vil gå så langt som til at sige, at jeg er overrasket over, at der overhovedet er tre fra provinsen, der har fået. Det må være nogle, der har læst på Kunstakademiet i København og så er flyttet siden,« siger han.

Netop miljøet omkring det Det Kongelige Danske Kunstakademi i København er centralt, mener han:

»I praksis skal man jo have læst på Kunstakademiet, for for alvor at komme i betragtning,« siger Steffan Herrik.

Uwe Max Jensen er enig:

»Man skal ind i en cirkel, som starter med en plads på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Sidenhen skal man sørge for at komme i de rigtige kredse og udstille på de rigtige gallerier i København, så man bliver anmeldt i pressen. Sådan er den cyklus,« siger Uwe Max Jensen, som mener, at kunstanmeldernes manglende lyst til at tage til provinsen fordi de som oftest er aflønnet pr. artikel udgør en væsentlig del af problemet.

Professor i kunsthistorie på Aarhus Universitet Jacob Wamberg kan også se tendensen:

»Jeg er ikke overrasket over tallene, men det ville da være mere charmerende, hvis der var en mere ligelig fordeling. Hvis København fik lidt sund konkurrence,« siger Jacob Wamberg, som mener, at kunstlivet er en del af en generel tendens, der for tiden er i Danmark:

»Man taler om udkantsdanmark om at provinsen dør ud. Her er kunstlivet en vigtig del af det,« siger han.

Kigger ikke på geografi

Kunstneren Jesper Rasmussen er blandt dem, der i de seneste år har uddelt legater for Statens Kunstfond. Han forklarer, at geografien ikke har noget at sige i vurderingen:

»I Statens Kunstfond kigger vi altså ikke på, hvor i landet man kommer fra. Det handler alene om den kunstneriske kvalitet, altså hvad kunstneren har lavet,« siger Jesper Rasmussen, som til daglig er rektor på Det Jyske Kunstakademi.

Derfor kender han udmærket det jyske kunstliv også, understreger han:

»Det er ikke, fordi vi ikke orienterer os. Vi tager til udstillinger i hele landet,« siger han og gør opmærksom på, at der også uddeles mange andre legater end lige de prestigefulde tre-årige. Og at fordelingen er mere ligelig, hvis man regner de mindre legater med også. Han mener, at forklaringen på overvægten af tre-årige legater i København er den simple, at de unge talentfulde kunstnere »søger mod København«.

Den vurdering deler kunstneren Erik Heide, der altid har boet og arbejdet på Mors:

»Det er helt naturligt, at der bliver givet flest legater i København, for de dygtige billedkunstnere søger til de store byer. Det er umuligt at bo her og komme med på toget, for der er ingenting på Mors,« siger han og kommer med en opfordring til de unge kunstnere fra provinsen:

»Hvis man vil være en del af kunstlivet, så er det om at lette røven og komme af sted. Man kan ikke bare gå i en garage ude på landet og vente på, at der kommer nogen og opdager ens talent,« siger Erik Heide.

Også Jacob Wamberg kalder tendensen for »helt naturlig«.

»De dygtige søger mod de store byer. I begyndelsen af 1900-tallet ville alle til Paris. Senere var det New York. Sådan er spillets regler bare,« siger han.

Kvoter eller ej?

Uwe Max Jensen mener, at den danske kunstscene bliver for snæver, når man primært støtter kunstnere i hovedstaden:

»Danmark er jo mere end de få kvadratkilometer omkring København. Det betyder, at de kunstnere, der får støtte, har de samme erfaringer og det er jo så dem, de bearbejder kunstnerisk. Der vil jeg mene, at det også er en berigelse at få andre geografiske områder med. I litteraturen har man eksempelvis set en stor fremvækst i romaner, der foregår i udkantsdanmark,« siger han.

Han mener derfor, at man passende kunne indføre kvoter, så kunstnere i provinsen er sikret et vist antal legater.

Steffan Herrik er enig:

»Man kunne da godt have regionale hensyn med i fordelingsnøglen. Det er som med planter: Hvis man gøder dem, så vokser de. Og jeg tror ikke, det er helt dumt at satse lidt på kultur i provinsen.«

Den tanke afviser Jacob Wamberg fra Aarhus Universitet:

»Kvoter helt hen i vejret. Det ville jeg være meget loren ved, for det må være kvaliteten, der er det centrale. Man skal hellere arbejde på rødderne til problemerne arbejde for, at alle har lige muligheder,« siger Jacob Wamberg og nævner noget så konkret som et højhastighedstog mellem København og Aarhus:

»Det ville gøre det meget mere overskueligt for publikum og anmeldere at komme til provinsen. Og dermed vil der komme mere opmærksomhed på kunstnere uden for hovedstaden.«

Også Erik Heide afviser tanken om kvoter:

»Man skal da give til de dygtigste. Så kan de bo på månen for min skyld. Men i praksis bor de nok i København og omegn.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er simpelthenhen for useriøst at klage over, man nok ikke ville få penge, HVIS man søgte. Kom i gang. Der foregår sikkert rigeligt rygklapperi i SK, men som nævnt i artiklen, er der en pæn slat legater, der bare går til de mest ihærdige og dygtigste ansøgere/udøvere...

Majbritt Nielsen

Nej, nej søde kunstner.
Der findes skam ikke nogen 'glasvæg', mellem københavn og resten af det kunsteristike ganske land. Det er noget i bilder jer ind.

I har lige så stor mulighed for at komme til fadet(undskyld legater), som kvinder har for at komme på direktørgangene, som andet end sekretære og picoliner.

De skal jo bare være lige så gode som mændene, så har de også samme chance som mænd.

Sådan er det også med kunstere. I skal bare være lige så gode som de københavnske.
Så kommer i også i betragtning til legater.

PS ironi kan forekomme i indlægget.

Når man, af vandvare, bevæger sig gemmen provinsens og dens kuns, er jeg glad hvis udsagnet er korrekt. Det står godt nok meget skrammel rundt om i det danske landskab forklædt som kunst.

Thorsten Lind

Den rådne banan er årtiets kunstinstallation.
Netop tildelt det 1000-årige motorvejslegat.
."Autentisk sansemættet underspillet fordærv."

Stik den____________________Vesterbro!!

Peter H. Olesen

Det er jo ikke københavnere, som får al støtten. Det er bare håbe- og talentfulde folk fra provinsen, som er flyttet til hovedstaden.