Kontroversiel gallerist er tilbage

Rettelse 11. april 2011

I artiklen herunder får Solomon Lyttle uimodsagt lov til at kritisere artiklen »Kunstfirma lyver og lyver og lyver,« som Politikens journalist, Camilla Stockmann, skrev i oktober 2009. Vi burde i forbindelse med artiklen naturligvis have kontaktet Camilla Stockmann og hørt hendes version af sagen. Information beklager fejlen.
/red.

Solomon Lyttle har ikke givet interview til pressen de seneste år. Ikke siden Politikens kulturjournalist Camilla Stockmann i oktober 2009 skrev artiklen »Kunstfirma lyver og lyver og lyver.«

Men efter lidt betænkningstid indvilger den kontroversielle gallerist og kunsthandler i at lade sig interviewe til Information:

»Nu er jeg kommet videre, så tiden er moden til et interview,« som han siger i telefonen, da Information ringer for at få en aftale i stand.

Nyt galleri

Solomon Lyttle er nemlig tilbage. Han har åbnet et nyt galleri, Blackpop, i Paludans Bogcafé i Fiolstræde i det indre København. Og han er i gang med at bygge sin forretning op.

Han sidder bag et kateder i et baglokale til den travle café iført høje gummistøvler, Punk Royal-jakke og dreadlocks.

Solomon Lyttle er, ikke overraskende, stærkt kritisk over for artiklen i Politiken, som han kalder for »useriøs, uretfærdig og racistisk«.

Artiklen handler om Solomon Lyttle og firmaet The Ivy, og beskyldningerne er voldsomme. Solomon Lyttle bliver fremstillet som en 'fandens karl', der fortæller rigt og bredt om sine venskaber med store kunstnere som Damien Hirst og Tracy Emin og sine forbindelser til store gallerier som White Cube.

»Artiklen er forfærdelig, og bygger ikke på facts. Men jeg kan sådan set godt forstå, hvordan det er sket,« siger Solomon Lyttle på engelsk med klar britisk accent:

For godt til at være sandt

»Camilla Stockmann kunne ikke tro på det. Alle de år, jeg har levet. Alle de steder, jeg har været. Alle de mennesker, jeg har 'gnubbet skuldre' med. Hun kunne ikke forestille sig det det var for godt til at være sandt. Den her lille sorte fyr fra London siger, at han har hængt ud med 'den og den og den'. Det kan ikke være rigtigt, vel?«

Men det er det, ifølge Soloman Lyttle:

»Hvis du spørger de folk, jeg kender i England, vil de kunne fortælle, hvem jeg kender, og hvem jeg har hængt ud sammen med.«

Solomon Lyttle kigger op.

At gå i detaljer omkring artiklen fra 2009 giver dårligt mening. Og uanset om beskyldningerne om løgn og svindel er korrekte eller ej, så er artiklen trykt med de følger, det havde:

»Jeg følte mig angrebet. Journalisten havde tilsyneladende det motiv, at hun gerne ville skade mit omdømme, og det gjorde hun så,« siger Solomon Lyttle.

Han husker stadig den dag, historien blev trykt:

»Jeg var ekstremt ophidset. Med alt det frivillige arbejde og al den velgørenhed, jeg har ydet gennem årene, så synes jeg, det var uretfærdigt og upassende. Alt, hvad jeg har gjort, har været drevet af lysten til at lave kunstudstillinger,« siger han.

Konsekvenser

Solomon Lyttle er opvokset i London, men har altid været begejstret for dansk kultur, arkitektur, design og kunst. Derfor flyttede han i 2005 til København.

Dengang var kunsten kun en hobby, og arbejdet bestod af en stilling som salg- og marketingsdirektør for VS Magasin sideløbende med et job på restaurant Custom House, men en arbejdsulykke ødelagde hans ryg:

»Jeg gled og faldt ned ad nogle trapper. Det var i 2007, og det kom til at påvirke mit liv meget. Jeg måtte finde på noget andet at lave, for jeg var fysisk handicappet. Min gode ven, kunstneren Zak Ové som har udstillet på gallerier som Tate og Saatchi hjalp mig videre. Han inspirerede mig til at promovere kunstnere i Danmark.«

Kunsten gik fra at være en hobby til at være hans hovederhverv og Solomon Lyttle begyndte at lave udstillinger og sælge kunst gennem firmaet The Ivy. Men så kom artiklen i Politiken:

»Man vil gerne være hævet over den slags, og jeg prøvede ikke at fokusere alt for meget på det. Men Politiken har meget mere magt, end jeg har.«

I første omgang fik historien derfor nogle konkrete konsekvenser:

»Der var kunstnere, der cuttede forbindelsen helt til mig. De sagde, 'Jeg vil ikke have noget med dig at gøre, for jeg ved ikke, hvad der er sandt, og hvad der ikke er sandt'. Jeg synes jo, at de burde have givet mig en chance, men det gjorde de ikke.«

Solomon Lyttle har siden måttet arbejde hårdt for at komme tilbage i det Københavnske kunstmiljø.

Andre havde måske tænkt: Det gider jeg ikke. Jeg tager hjem til England?

»Ja. Men jeg har ikke gjort noget forkert. Jeg synes ikke, at løgne og usandheder skal bestemme over, hvad jeg skal lave. Jeg kom til København, fordi jeg elsker stedet, og ville bygge noget op her,

»Første gang jeg kom hertil var for snart 20 år siden, hvor jeg hang ud med sangerinden Natasja, Miss Mukupa og Sky Juice Promotions. Dengang var jeg involveret i reggaemusik. Jeg var meget inspireret af musikken, arkitekturen og kunsten i København. Så det er naturligt for mig at bo i København, og det skal den artikel ikke ændre på.«

Positive tilkendegivelser

»Jeg har fået mere end 200 mail fra folk, som bakkede mig op. Kristian von Hornsleth, som jeg dengang var manager for, støttede mig også meget i starten og hjalp mig videre.«

Kristian von Hornsleth lavede også en plakat, hvor Politikens Camilla Stockmann dyrker sex med en gruppe sorte mænd som en direkte reaktion på artiklen.

»En dag ringede Hornsleth til mig jeg var i England og fortalte, at det var hans bedst sælgende plakat nogensinde. Det synes jeg var ret sjovt.«

Også et andet positivt telefonopkald kom der ud af artiklen:

»Jeg lå i min seng en dag, og så ringede ejeren af det her smukke sted og spurgte, om jeg ville åbne et galleri her. Han valgte mig, fordi den historie havde været i Politiken. Så der er også kommet noget godt ud af det.«

Solomon Lyttle viser et avisudklip med to britiske gadekunstnere:

»Ham her hedder Beejoir og ham her hedder Mau-Mau. Det er enorme navne de er blandt de allerbedste gadekunstnere, og dem repræsenterer jeg nu. De havde hørt om artiklen i England, og de opsøgte mig. Jeg kendte dem ikke før. «

Så artiklen har ligefrem åbnet døre for dig?

»Jeg vil ikke sige, at den har åbnet døre. Det er nok at gå for vidt. Men der er også kommet noget positivt ud af det.«

Fortryder du noget?

»Jeg har da lavet fejl. Jeg er menneskelig, og de fejl må jeg lære noget af.«

Hvilken slags fejl?

»Det er et meget privat spørgsmål,« siger Solomon Lyttle, som understreger, at han ikke fortryder noget i forhold til artiklen i Politiken.

Store fremtidsplaner

Hvor er du om fem år?

»Jeg er i København. Og jeg har et fedt sted midt i byen, hvor jeg kan arbejde med kunst. Jeg vil gerne arbejde videre på det, som jeg er ved at skabe her. Så jeg vil gerne udvide. Have flere steder og lave flere forskellige ting.«

Indtil videre har der været enkelte udstillinger og bogreceptioner, blandt andet med den tidligere Robinson-vinder, Malene Hasselblad. Solomon Lyttle nævner også navne som Malene Birger, Svend Sømod, Alberto Ramirez, AMP, Martin Whatson.

Og Solomon Lyttle har store fremtidsplaner:

»Jeg er stor fan af Jean-Michel Basquiat og har været vært for en udstilling med ham i Danmark.«

Der er også Banksy-billeder på din hjemmeside. Skal han udstille her?

»Nej, men jeg kender nogle samlere, som jeg arbejder sammen med, samt et galleri i London, Lazarides, som gerne vil sælge Banksy- billeder, og det hjælper jeg dem med. Jeg er også begyndt at arbejde sammen med Fine Arts Society i London. Det samarbejde håber jeg, giver meget. Så kan jeg lave udstillinger her i Danmark og jeg kan eksponere nogle danske kunstnere i England,« siger Solomon Lyttle.