Læsetid: 4 min.

En kulkraftkatedral til Jakob Ejersbo

Reportage. Litteraturfestivalen Ordkraft blev i weekenden afholdt for første gang. Det foregik i Aalborgs gamle kulkraftværk, som forfatteren Jakob Ejersbo monumentaliserede med romanen ’Nordkraft’ få år før sin død. Siden er Nordkraft blevet et kulturcenter, og Ordkrafts åbning tog mest af alt form af en mindehøjtidelighed
Mindet. Jakob Ejersbos mor, Hanne Ejersbo, gik på scenen ved litteraturfestivalen Ordkraft i Aalborg og læste højt fra sønnens Afrika-trilogi. Og det var en litteraturfestival med Ejersbo i centrum — Ordkraft på Nordkraft!

Mindet. Jakob Ejersbos mor, Hanne Ejersbo, gik på scenen ved litteraturfestivalen Ordkraft i Aalborg og læste højt fra sønnens Afrika-trilogi. Og det var en litteraturfestival med Ejersbo i centrum — Ordkraft på Nordkraft!

Michael Erfurht

15. april 2011

Det er kuling med vindstød op til stormstyrke. 25 meter pr. sekund tæver løs på Aalborgs havnepromenade den torsdag eftermiddag, hvor den nye litteraturfestival, Ordkraft, åbner.

Selv om havnefronten de senere år er blevet renoveret, så den gamle industriby sine steder ligner en nordtysk handelsstad, så troner det 50 meter høje kulkraftværk Nordkraft fra 1949 stadig dys-topisk og forjættende og bringer mindelser frem om en ikke så fjern fortid, hvor industrisamfundet stadig var nutid.

Nordkraft blev tømt for olie og kul i 1995 og er i dag hjemsted for koncertsale, kunsthaller, hockeybaner og meget andet. Nu er det kultur, der er fremtiden, særligt for arbejderbyer som Aalborg, der taber deres hidtidige erhverv, men til gengæld får en ny selvbevidsthed, efterhånden som man begynder at anerkende den historiske autenticitet og særegne æstetik i byens dominerende fabriksbyggerier.

»Tidligere så Aalborg sig selv som en arbejderby, der aldrig kunne blive andet,« siger Evanthore Vestergaard, tidligere ålborgenser og idemanden bag Ordkraft. Han sidder og nyder synet af sine gæster ved bogstandene i Nordkraft neden for den store scene i Kedelhallen.

»Noget i mentaliteten her har ændret sig de seneste år, blandt andet med ændringerne af Nordkraftværket.«

Men da region Nordjylland lavede en kulturforbrugsundersøgelse i 2009, viste det sig alligevel, at litteraturen kom ind som nummer sjok.

»Dét vil jeg gerne ændre med Ordkraft,« understreger Evanthore Vestergaard og bakkes op fra scenen, hvor det i højtalerne lyder til alle:

»Hvorfor skulle Aalborg ikke også have en litteraturfestival?« Det er Johannes Riis, tidligere nordjyde og litterær redaktør ved forlaget Gyldendal, der spørger, da han som første taler indvier festivalen.

Aalborg er trods alt hovedstad i det Nordjylland, hvorfra Danmark har ikke blot de 100 år gamle kanoner fra Den Jyske Bevægelse, Johannes V. Jensen og Jeppe Aakjær, men også syv ud af de seneste 10 års vindere af De Gyldne Laurbær, boghandlernes pris til populære forfattere.

En moderne missionær

Blandt de nordjyske Laurbær-vindere er Jens Smærup Sørensen og Jussi Adler-Olsen, der er til stede på festivalen sammen med andre nordjyske stemmer som Inge Eriksen eller Bjarne Nielsen Brovst, der har taget navn efter sin fødeby lidt nordvest for Aalborg.

Og i en liga for sig er Jakob Ejersbo, som døde af kræft i 2008, men hvis rå og samtidig melankolske litterære modus synes at gennemsyre Ordkraft, lige fra arrangementets fysiske rammer og navn (der ligger tæt op af gennembrudsromanens titel Nordkraft) og til den erindringstematik, der går igen i Ordkrafts programpunkter. Her er 'erindringsværkstederne', hvor egnens erindringer samles og nedskrives, og NORDJYSKE Medier promoverer på en stand deres udgivelse til lejligheden: bogen
Kraftværker,der handler om 18 aktuelle forfattere af nordjysk afstamning.

Men hvor nordjyske forfattere typisk skriver om den sorte danske jord, de er kommet af, så var det i lige så høj grad Afrikas røde sand, der løb gennem fingrene og ned på papiret hos Ejersbo. Hans barndomsår var delt mellem Aalborg og Tanzania, hvor forældrene lavede udviklingsarbejde, og han blev inden sin død næsten færdig med tre værker om Afrika, Liberty, Eksilog Revolution.

»Med Afrika-trilogien sprængte Jakob Ejersbo alle forestillinger om, hvad en nordjysk forfatter er,« siger Johannes Riis, der færdigbearbejdede og udgav værket posthumt.

»Jakob Ejersbo var en masai. Han havde en drøm om at være sort eller at sætte sig i de sortes sted. I modsætning til vores anden store Afrika-forfatter, Karen Blixen, der med sit elitære hvide udgangspunkt lignede lidt af en anakronisme for Jakob Ejersbo, så drømte han om at komme hinsides skellet mellem sort og hvid,« siger Johannes Riis.

Jakob Ejersbos mor, Hanne Ejersbo, er med på scenen, og hun læser højt fra Afrika-trilogien. Hun er i turkis flagrende dragt, med tunge farverige sten hængende om halsen, og ligner selv en krydsning mellem en moderne missionær, en moden hippie og en stolt masai.

En smule patetisk

Sollyset fra de høje fabriksvinduer falder på hende og får rummet under det høje loft til at ligne en katedral. Under Hanne Ejersbos oplæsning om Tanzania bliver det klart, at ligesom Jakob Ejersbo videreførte sine forældres hjælpearbejde i Tanzania med Afrika-trilogien, så viderefører de nu deres afdøde søns værk.

Det undgår ikke at blive patetisk, men som Jakob Ejersbos ven og kunstneriske sparringspartner, Morten Alsinger, siger, da han får ordet, så var Jakob Ejersbo jo netop et menneske af kød og blod med en egen historie og med brændende ønsker for Tanzanias fremtid. Han var ikke blot et lækkert brand for Aalborg Kommune.

»Det vigtigste for Jakob var at være i dialog med sine læsere,« siger Morten Alsinger.

»For ham skulle kunst og kultur ikke blot ses eller høres. Det skulle diskuteres, og det skulle sætte gang i noget. På en messe som den her, der i den grad henter goodwill og inspiration i Jakobs forfatterskab, synes jeg, det er værd at huske på, at han selv testamenterede en del af pengene fra succesen med Nordkraft til børnehjemmet USA River i Tanzania. Så hvis der er nogen fra kommunen tilstede,« siger Alsinger nu noget højere, »så vil jeg bare sige: Send flere penge! De har brug for det dernede.«

Johannes Riis fortæller, at Afrika-trilogien foreløbig er solgt til oversættelse i syv lande, heriblandt Sverige, hvor man er i færd med at arrangere et seminar om hjælpearbejde i Afrika. Seminaret skal afholdes i forlængelse af trilogiens udgivelse.

»Sådan noget burde vi da også gøre herhjemme!« udbryder en hvidhåret kvinde og får hurtigt ret af sine veninder: »Det er typisk, at det kun er svenskerne, der kan finde ud af det.« »Jo,« bliver damerne enige om, »men er det nu ikke også noget med, at den svenske pendant til Danida bliver kritiseret grumme meget af Ejersbo?« Det er det vist.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu