Morfar styrer dansk komik

Vi kender ham alle sammen. Den kække onkel eller svoger, som altid kan peppe påskefrokosten op med sit endeløse arsenal af lumre ordspil og platte bemærkninger. 'Morfarhumor' kaldes det, når vittigheden er lidt for vandet, og pointen lidt for tydelig. Men netop den klassiske joviale tø hø-humor trives som aldrig før i den aktuelle danske komik.

Fra lavkomikkens stormestre i Ørkenens sønner, der lige nu spiller for fulde huse i Tivoli, og Linie 3, som barsler med et snarligt comeback, til mere skæve varianter som Live fra Bremen og Klovn, som også gør flittigt brug af den humor, der trives bedst i og omkring bæltestedet. Og indrøm det bare: Du har også »kørt den ind med penis« sammen med Rytteriet.

Vittighederne fra dengang, morfar var dreng holder stadig. Men selvom alle danskere i bund og grund er til lavkomiske lummerheder, er der stor forskel på den humor, der hitter hos henholdsvis hr. og fru Hakkebøf og de finkulturelle i den københavnske speltghetto, mener livsstilseksperten Christine Feldthaus. Ifølge hende hænger det sammen med, at morfarhumoren lever af genkendelse og identifikation. Derfor er indpakningen helt afgørende.

»Den gode humor er den, man kan spejle sig i. Vi griner af det, der ligner os selv. Og i provinsen er den joviale morfarmuskel trænet, så den står fuldstændig saftspændt. Men den københavnske kulturelite vil også gerne have morfarhumor, så længe den handler om dem selv og serveres i de rigtige rammer på DR2 og P1,« siger Christine Feldthaus.

Morfar med og uden pointe

De rigtige rammer om morfarhumoren kan også være Arne Jacobsens Bellevue Teatret i Klampenborg nord for København. Her indledte Ørkenens sønner deres karriere tilbage i 1990'erne. I dag har de rykket deres velturnerede stød under bæltestedet ind til det folkelige Tivoli, mens Martin Brygmann har indtaget scenen i Klampenborg med forestillingen De fleste ulykker sker med lemmet, som har premiere 5. maj.

Her kan de kræsne københavnske kulturforbrugere møde karakterer som Jørgen og Todd, som mange danskere allerede har lært at holde af på nettet. Og netop den karakterbårne parodi er morfargenren par excellence. Martin Brygmann vil da også gerne vedkende sig sit slægtskab med den klassiske danske revykomedie, men han forsøger altid at bringe det latrinære og lumre ind i nye og uforudsigelige sammenhænge.

»Humor under bæltestedet kan være et effektivt greb i skridtet, men det skal behandles med stor nænsomhed. Det er ofte et nemt virkemiddel, men i virkeligheden kan det lavkomiske være lige så sofistikeret som den absurde humor og andre finere former for komik,« siger Martin Brygmann.

Ifølge ham handler al vellykket humor om den rette levering. Og hvor den traditionelle morfarhumor ofte er alt for forhippet på at nå frem til pointerne, så fokuserer Martin Brygmann i langt højere grad på processen.

»Jeg er meget mere til turen derhen end til at komme i mål med pointen. Det er langt sjovere at lade karakteren folde sig ud end at lade ham fortælle en billig morfarjoke. Det handler om at overraske publikum i stedet for at fortælle dem præcis, hvornår de skal grine,« påpeger Martin Brygmann.

Selv om morfarhumoren har sin storhedstid netop nu, er den langt fra et nyt begreb. Ingen var ifølge Brygmann bedre til den uforudsigelige, karakterbårne humor end Dirch Passer. For selv om han sagtens kunne benytte sig af klassisk lavkomisk morfarhumor, så var den aldrig båret af pointen, men derimod altid af karakteren.

Kellerdirk

Netop Dirch Passer udgjorde sammen med Kjeld Petersen Danmarks ubetinget største komikerpar, da morfar var dreng. Netop nu huserer de to igen på Nørrebro Teater i skikkelse af Anders Matthesen og Jonatan Spang. Ifølge Jesper Gaarskjær, som netop har skrevet biografien Kjeld og Dirch. Historien om Danmarks største komikerpar, skyldes den fornyede interesse for de to længst afdøde komikere, at de var forud for deres tid. Med deres gakkede og meningsløse humor markerede de et nybrud i dansk komik.

»Kjeld og Dirch stod for en universel og inkluderende humor, som ramte både høj og lav. De var ikke optaget af politisk satire, som var bundet til tiden, men derimod en genkendelig og almenmenneskelig humor, som alle danskere kunne spejle sig i,« siger Jesper Gaarskjær.

Han nævner Live fra Bremen som et eksempel på aktuel dansk komik, som trækker på den skæve og pointeløse humor, som var kendetegnende for Kjeld Petersen og Dirch Passer. Og så havde de to en helt særlig kemi på scenen, som var afgørende for deres mesterskab.

»Deres kemi på scenen var helt unik. Og i kraft af deres helt unikke samspil og kærlige drilleri rummede deres komik en menneskelig dybde. Ikke ulig den, man ser i dag hos Rasmus Botoft og Martin Buch fra Rytteriet,« siger Jesper Gaarskjær.

Da Kjeld og Dirch storhittede i 1950'erne med sketches som Tømmerflåden og Skolekammerater var de begge godt oppe i årene. Og netop alderen spiller en central rolle for de aktuelle tendenser i dansk komik, hævder Christine Feldthaus. Ifølge hende kan højkonjunkturen i dansk morfarhumor nemlig meget vel hænge sammen med, at de toneangivende komikere som Casper Christensen, Martin Brygmann og Frank Hvam er blevet om ikke morfædre, så i hvert fald 40+.

»Det ville simpelthen se mærkeligt ud, hvis de ikke længere helt unge herrer fortsat lavede latrinær børnekomik. I takt med at de er blevet ældre, skaber de også i højere grad en humor, som passer til den livsfase, de selv er i,« siger Christine Feldthaus.