Baggrund
Læsetid: 5 min.

Normalitetens fjende nummer ét

Navnet er langtfra det mest aparte ved Crispin Hellion Glover. I anledning af den amerikanske skuespiller og kunstners besøg på filmfestivalen CPH PIX har vi e-mailet med manden, der har medvirket i 'Charlie's Angels' og 'Tilbage til fremtiden', sparket ud efter David Letterman og sagsøgt Steven Spielberg
Kultur
18. april 2011
Navnet er langtfra det mest aparte ved Crispin Hellion Glover. I anledning af den amerikanske skuespiller og kunstners besøg på filmfestivalen CPH PIX har vi e-mailet med manden, der har medvirket i 'Charlie's Angels' og 'Tilbage til fremtiden', sparket ud efter David Letterman og sagsøgt Steven Spielberg

Crispin Hellion Glover sikrede sin egen fremtidige YouTube-kultstatus tilbage i sommeren 1987. Det skete med en optræden i David Lettermans talkshow, hvor den da 23-årige skuespiller iført paryk og plateausko fremstod så mentalt uligevægtig, at folkene bag programmet valgte at ty til en tidlig reklamepause. Og det skulle blive meget mere mærkværdigt.

Slår man Glovers mellemnavn, Hellion, op i en ordbog, får man denne definition: »A badly behaved child who annoys other people.«

Lige den dag i 1987 levede han altså op til det, selv om det siden viste sig, at Glover 'blot' gav Letterman og seerne en kontant smagsprøve på en figur fra den endnu ikke færdiggjorte film Rubin and Ed.

Mange interview giver da også et ganske andet indtryk: Glovers drengede entusiasme, ulastelige påklædning og næsten tegneserieagtigt sirlige frisure står i skærende kontrast til det bizarre kunstneriske univers, han har kreeret i årene siden Letterman-episoden

Broget produktion

I dag optræder Crispin Glover live på den københavnske filmfestival CPH PIX, og via e-mail siger han til Information, at han ikke er en image-bevidst person, men »en forretningsmæssigt bevidst person. Personaen Crispin Hellion Glover har forretningsmæssige aspekter, som jeg i mit personlige liv forsøger at distancere mig fra. Men forretning er ikke det vigtigste for mig. Det vigtigste er, at få noget fra hånden.«

Det, han får fra hånden, er blandt andet musiknummeret »Clowny Clown Clown« (som også findes på YouTube) og et lysbilledshow, der handler om Glovers beskrivelsestrodsende bearbejdninger af en række gamle bøger, herunder en med titlen Studies in the Art of Rat Catching.

Glover er desuden i færd med en surrealistisk filmtrilogi og omtaler det midterste værk, It Is Fine! EVERYTHING IS FINE, der vises på CPH PIX, som sin karrieres hidtidige højdepunkt. Hovedrollen spilles af den nu afdøde spastisk lammede Steven C. Stewart, og i filmfestivalens program beskrives værket som en blanding af »psykologisk horror og eksplicit midnight movie madness.«

Eneret på sit ansigt

Som barn af to skuespillere er Crispin Glover født ind i showbusiness, og han har da også medvirket i talrige Hollywood-film ofte som excentrisk type. Mange kender nok hovedsageligt hans navn og ansigt fra Tilbage til fremtiden fra 1985. Hvilket han ikke begræder.

»Det var en fremragende figur, jeg blev sat til at spille (Michael J. Fox's figurs lidet autoritative far, George McFly, red.), så jeg er stolt af min indsats,« siger han.

»Generelt er jeg afgjort bevidst om den betydning, det har, at jeg gennem de seneste 25 år har medvirket i mainstreamproduktioner. Jeg kan regne med, at der er lokal mediedækning, når jeg optræder rundt omkring i verden.«

Det hele fik dog et dramatisk efterspil, da Glover og folkene bag Tilbage til fremtiden ikke kunne enes om vilkårene for hans medvirken i efterfølgeren. Skuespillerens fravær blev løst ved at bruge optagelser fra den første film samt sminke en skuespiller til at ligne ham, hvorefter den ægte vare lagde sag an mod blandt andre filmens producer Steven Spielberg. Den ikke bare vandt Glover, men sagen resulterede i en klausul, der forhindrede den slags 'identitetstyveri' i fremtiden.

På det oplagte spørgsmål, om han føler sig tilpas under indspilningen af en Hollywood-film, svarer Glover bekræftende:

»Jeg føler, at jeg er en del af et forretningsforetagende. Ofte får jeg held til at lave noget skuespilmæssigt interessant, når andre filmmagere hyrer mig. Hvis instruktøren og jeg ikke har samme opfattelse af, hvad der er interessant ved figuren, jeg skal spille, trøster jeg mig med, at min lønningscheck går til at finansiere mine egne projekter.«

Spøjs rollebesætning

Crispin Glovers personlige forbilleder er kunstnere med foragt for tabuer og sans for at gribe tingene an fra uventede vinkler. Især den tyske instruktør Werner Herzog og landsmanden David Lynch. Adspurgt om andre inspirationskilder nævner Glover en filminstruktør som Tod Browning og en fotograf som Diane Arbus, (foruden Federico Fellini, Luis Buñuel, Ludwig van Beethoven, m.fl.).

Tilbage i 1932 gav Browning folk med deformiteter roller i sin film Freaks, og Arbus viede sit korte liv til at fotografere dværge, transvestitter og andre, der afveg fra det såkaldt normale. Første del af Glovers filmtrilogi, What Is It? fra 2005, har blandt andet snegle, mongoler og en kvinde kun iført elefantmaske på rollelisten.

Glover siger, at det, han håber på at opnå som kunstner, er, at få folk til at tænke selvstændigt. Til spørgsmålet, hvorvidt han kan forstå, at nogle finder hans værker foruroligende, svarer han:

»Jeg finder det besynderligt, at man kan finde kunst foruroligende, medmindre kunstneren bryder loven.«

Og tilføjer, at nogle love er dårlige, og derfor har brug for at blive brudt.

Vaudevilletradition

Crispin Glover udtrykker sig altså via flere forskellige kunstformer og tilsyneladende uden regler og retningslinjer. Som udenforstående kan man få den tanke, at det af og til må være angstprovokerende, men Glover afviser, at han savner de begrænsninger, som eksempelvis genrekonventioner giver.

»Der er altid regler og retningslinjer, hvad enten de kommer fra mig selv eller udefra,« siger han.

»I mine teenageår studerede jeg skuespil, og jeg bruger stadig de teknikker, jeg lærte der. Når jeg skriver, følger jeg ofte den struktur, der hedder 'Heltens rejse'.«

Men føler han, at folk generelt forstår værkerne?

»Efter en optræden føler jeg, at 98 procent af publikum har haft en betydelig positiv oplevelse. Jeg betragter mig selv som en, der følger i fodsporene af vaudevilletraditionen, hvilket var den primære form for underholdning i hovedparten af USA's historie. Det er først for relativt nylig, at det ændrede sig, men det betyder ikke, at man ikke længere kan få noget ud af at blande liveoptræden med andre medieformer. Faktisk er det tydeligt, at det er noget, folk savner.«

De vigtige spørgsmål

USA's magtfulde mediekoncerners indflydelse på, hvilke emner man 'må' beskæftige sig med og hvordan, er noget, der optager Crispin Glover. Men han ser ikke sig selv som en del af venstrefløjen.

»Jeg foretrækker at undgå at være politisk som sådan,« siger han.

»Det er ikke kæmpekoncerner som koncept, jeg er kritisk overfor, men når medieprodukter som konsekvens af deres indflydelse undgår at stille spørgsmål og dermed ikke opfordrer modtageren til at tænke selv. De store koncerners indflydelse gør, at visse former for kunstnerisk udfoldelse har vanskelige kår, men omvendt findes der jo eksempler på, at kæmpekoncerner har stået bag film, der i den grad stillede spørgsmål. Såsom Stanley Kubricks Rumrejsen år 2001 og A Clockwork Orange

»At stille spørgsmål« er en formulering, der går igen hos Glover. Det samme gør ordet »tankevirksomhed«.

»Hvad som helst, der kan bringe mere tankevirksomhed ind i vores kultur, er for mig at se noget positivt,« siger han.

Glover lægger stor vægt på at interagere med publikum, og hans optrædener og værker har i tidens løb kastet mindeværdige reaktioner af sig.

»Det bedste er, når jeg får et spørgsmål, der får mig til at tænke på mine film eller optræden på en ny måde. Jeg har også flere gange oplevet, at en publikummer har været ophidset og højtråbende, hvilket det øvrige publikum så har reageret på, og det hele nærmest har udartet sig til et show i sig selv.«

Crispin Hellion Glover optræder live i Grand i aften kl. 21:30 i forbindelse med CPH PIX. Mere på www.cphpix.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jonas Arnfred

God artikel, men hvorfor er der ikke et link til omtalte youtube segment (http://www.youtube.com/watch?v=ALapHYNSmoA), og hvorfor er linket til cphpix ikke klikbart?

Det kan godt være at information af tradition ikke vil putte links i artiklerne, men det ville gavne enormt at putte et par af dem i faktaboksen, eller lave en link box til sidst.

Det har de jo læserne til :-)

Like the rat!