Læsetid: 4 min.

Det er ikke skamfuldt at være vinderorienteret

Instruktøren Lotte Svendsen efterlyser i sin film principielle diskussioner om danske værdier som fællesskab
Lotte Svendsen bruger i høj grad sin egen opvækst som inspiration til sine film.

Lotte Svendsen bruger i høj grad sin egen opvækst som inspiration til sine film.

Sofie Amalie Klougart

7. april 2011

»Prøv at se her, hvordan hun går hen til en af de frygtede skinheads og klapper ham lidt på kinden og hiver ham i selerne. Han står og bliver rød i hovedet,« siger Lotte Svendsen og fremviser et billede af en ældre Astrid Lindgren, der står over for en 30 centimeter højere skaldet, ung mand. På torsdag har den anden spillefilm om den unge Max og hans alt for pinlige mor premiere. En historie, der startede som tv-serie, men nu er blevet til to spillefilm. Astrid Lindgren er Svendsens store forbillede inden for børnefortællinger.

Generationskløften

Det er Lindgrens mentalitet, der appellerer: »Astrid Lindgren siger til ham, at han skal lade være med at 'skinheade' så meget. Det er jo, fordi hun arbejder ud fra en humanistisk bevidsthed om, at der ikke findes en simpel ondskab derude,« siger hun og fortsætter: »Vi kunne sagtens udstille alle rige mennesker som dumme svin, men jeg tror ikke, det er den måde, man behøver at gøre det på,« siger den filmaktuelle instruktør. I Max Pinlig 2 er Max blevet 15 år og skal til at vælge praktikplads. Til sin mors gru vælger han at søge om at komme i praktik i en bank, da han hører, at det er den lette vej til mange penge. Som modtræk tager hun ham med på et højskoleophold i Jylland for at lære ham om fællesskabets værdi. Det er en historie om generationskløft mellem mor og søn og mellem to forskellige tidsånder.

»Denne gang havde jeg lyst til at arbejde med Max som 15-årig, fordi den alder har sin helt egne udfordringer. Både for Max og hans mor. Max skal finde sig selv som individ, og hans mor skal affinde sig med det. Også selv det ikke nødvendigvis passer med de værdier, som hun mener at have opdraget ham med,« fortæller hun og fortsætter med at forklare, hvorfor det er vigtig med en film om en ung Max, der ikke er fuldstændig afklaret omkring fremtiden, sine egne værdier og karrieren og hans kamp med fællesskabet på godt og ondt.

Men er det relevant for unge helt ned til 15 år?

»Absolut. Man kan stå lidt fortvivlet en gang imellem og kigge på samfundsudviklingen, som i stigende grad handler om eksponering og konkurrence helt ned i folkeskolealderen. Det er lidt en kliché, men der har jo sneget sig et konkurrenceelement ind overalt især i medierne. Det er slet ikke skamfuldt at være vinderorienteret længere,« siger hun og forklarer, hvordan det ville have været lettere med en amerikansk model, hvor hovedpersonen var handlekraftig, målrettet og aldrig var i tvivl: »Det er jo ofte den historie, man får serveret. Men man hører aldrig om de mange unge, som ikke er handlekraftige og er uafklarede omkring deres fremtid. Det forventningspres om at være en ener, som allerede lægges på børn helt ned i folkeskolealderen er jo brutalt, fucking brutalt,« siger hun.

Fællesskab

Betyder det, at filmen ikke kunne være lavet for 5-10 år siden?

»Det var i hvert fald ikke den film, jeg lavede dengang, og der er da klart nogle tematikker, som er blevet mere aktuelle i løbet af de sidste år,« siger hun.

To emner synes at være gennemgående i Max Pinlig 2: Ejendomsretten og fællesskab. Hun medgiver, at det kan være store emner for børn, men mener ikke, at de er så store, at hele familien ikke kan beskæftige sig med dem.

»En af de helt store problematikker er jo separationen mellem Max og Agnete (Max' mor, red.). Hun prøver jo at videreføre sine ideer om fællesskab i Max og på den måde tage ejerskab over ham. Men hun må ligesom os andre indse, at man som forælder ikke er den eneste, der påvirker ens børn«, siger hun og forklarer, hvordan man som forælder kan have en naiv tro på at ens værdier pr. automatik er noget, der strømmer videre til ens børn.

»Men sådan er det jo ikke. Danske værdier om fællesskab bevæger sig jo ikke bare på tværs af generationer, men er noget, som læres,« siger hun.

Men er det vigtigt at tage en diskussion om ejendomsretten med børn?

»Ja, for fanden. Det synes jeg godt, man kan. Jeg gør det med mine egne børn og synes, jeg har fået noget ud af det, selv om de stadige er små,« siger hun og fortæller en historie om en institution, hvor de voksne følte sig nødsaget til at lave interne regler for, hvordan børnene byttede Pokémon-kort.

»De voksne ville have fortrydelsesret og tilbagekøbsklausul, og jeg ved ikke hvad. Allerede i børnehaven er der skabt en lille markedsøkonomi,« forklarer hun.

»Dér fik jeg lyst til at stille spørgsmål ved ejendomsretten over små mærker med noget farve på.«

Den store popularitet

Hvad der har gjort Max så populær blandt børn og voksne, er svært at svare på for hende. Hun venter i lang tid med at svare, mens hun tænker sig om:

»Jeg ved det faktisk ikke,« siger hun, men fortsætter: »Jeg tror det i høj grad er Agnetes humanisme og medmenneskelighed. Den varme og opmærksomhedm hun er i stand til at udvise. Selv om hun er en dinosaurus og fylder rigtigt meget, så er børnene vilde med hende. Hun er pinlig, klodsetm og som de fleste andre voksne er hun hamrende dobbeltmoralsk, men hun har en appeal.«

Lotte Svendsen forklarer, hvordan det i høj grad er hendes egen opvækst, hun har trukket på. Netop derfor undrer det hende, at nutidens børn har taget så godt i mod de værdier, som synes at være umoderne.

»Agnete står jo fast på sine værdier om sammenhold og en tro på det gode i mennesket uanset hvad. Også selv om disse værdier måske ikke er dem, man hører mest om for tiden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mareine Saberudo

Har Lotte Svendsen ikke også instrueret den udmærkede "tid til forandring" fra 2004?
Hun skal da ha' creds for den!

Og siden hvornår er det at arbejde i en bank blevet den 'lette vej til mange penge?' Om jeg forstår det. I dag er bankansatte altså netop ansatte med fagforening, fast løn mm. Og det er vist kun de aktie-dealerne, som kan lave store penge...

Mht. markedsøkonomi i børnehaven, ja så kan jeg da huske, at da jeg gik 1. eller 2. klasse i 1970erne, ja der var det store hit altså glansbilleder...Og her blev der byttet og byttet og byttet...og byttet tilbage igen...