Den ny adm. direktør på forlaget Lindhardt og Ringhof, Lars Boesgaard, har travlt med at få enderne til at mødes efter flere år med røde tal på bundlinjen. Derfor gennemgår forlaget nu en organisationsændring.
Med fede typer fremgår det ellers af pressemeddelelsen overskrift, at »Lindhardt og Ringhof styrker redaktionelt fokus«.
Formålet med organisationsændringen er ifølge Boesgaard at skabe en mere »dynamisk forlagskultur, fladere struktur og samtidig sørge for, at der er kortere fra idé til handling«.
Alt det skal være med til at gøre forlaget til en konkurrencedygtig (læs: overskudsgivende) forretning på lang sigt.
Den administrerende direktør har tidligere haft sin dagligdag på den store konkurrent Gyldendal, men den 1. april tiltrådte han som øverste mand i Lindhardt og Ringhof. Med sig tog han endnu en direktør fra Gyldendal, nemlig Cliff Hansen, som tidligere var udviklingsdirektør i Gyldendal og manden bag digitaliseringen af Den Store Danske Encyklopædi.
Læs altid det med småt
Men præcis hvordan styrker man 'det redaktionelle fokus'? Hvordan skaber man en fladere ledelsesstruktur, en mere dynamisk kultur og kortere fra idé til udgivelse? Det er der sikkert mange andre forlag og udgivere, der gerne vil vide.
Og her kommer svaret:
Fyr 21 medarbejdere!
Ja, man skal et stykke ned i teksten for at denne perifere og ubetydelig oplysning fremgår af pressemeddelelsen. At der ikke altid er sammenhæng mellem rubrik og det faktiske indhold af teksten er ingen nyhed. Men at man ligefrem får sagesløse journalister og redaktører til at glæde sig over det kriseramte forlags genrejsning er en anden ting. Selv om Boesgaard åbent har erklæret at forlaget nok aldrig kommer til at ligge på niveau med Gyldendal, så ville lidt konkurrence da være velkommen. Det var netop det, vi troede, at Lindhardt og Ringhof var i gang med qua deres styrkelse af det redaktionelle fokus.
Men det kan jo også være, at det ikke er pressefolkene hos forlaget, der er blevet lidt for kreative i deres kom-mu-ni-ka-ti-on.
Måske er det resten af branchen, der endnu ikke har set lyset. For man må da medgive, at der med færre medarbejdere bliver kortere fra idé til udgivelse. Lo-gikken er klar: jo færre led, jo mindre tid er lig med flere udgivelser og færre omkostninger.
Måske er det kun undertegnede, der ikke kan dy sig for at tænke logikken ud i yderste konsekvens:
Hvorfor så beholde de 200 resterende medarbejdere?
