Læsetid: 7 min.

En ualmindelig almindelig prins

Selv om Diana gjorde sit bedste, har prinsen ikke haft en helt normal opvækst
Intet raserianfald, ingen dokumenterede tilfælde af dårlig opførsel eller frækhed, intet hovmod eller snobberi, ingen uforsigtige ytringer, ingen kendte tilfælde af fuldskab eller brug af stoffer, ingen upassende kærester. Prins William efterlader meget lidt for den kulørte presse at sætte tænderne i.

Intet raserianfald, ingen dokumenterede tilfælde af dårlig opførsel eller frækhed, intet hovmod eller snobberi, ingen uforsigtige ytringer, ingen kendte tilfælde af fuldskab eller brug af stoffer, ingen upassende kærester. Prins William efterlader meget lidt for den kulørte presse at sætte tænderne i.

PATRICK HAMILTON

29. april 2011

LONDON Hvordan er det mon at være prins William af Wales, nummer to i køen til kongetronen i 16 lande? Mens han i dag venter 40 minutter ved Westminster Abbey på sin bruds ankomst en pause, som skal give ham mulighed for at hilse på en lang række kongefamilier og have et par øjeblikke for sig selv i et lille kapel inden ceremonien vil tanken om, at han bliver nådesløst betragtet af flere hundrede millioner mennesker fra Hong Kong til Honolulu utvivlsomt også tynge ham.

Som hans medarbejdere siger, er det en særlig dag for prinsen og for Kate Middleton »et meget personligt øjeblik«, lige så mindeværdigt som for ethvert andet ægtepar er det også en dag, som de skal dele med en stor del af verdens befolkning. De amerikanske tv-stationer sender hundredvis af medarbejdere til den direkte dækning af begivenheden. Det er en religiøs ceremoni, siger medarbejderne, men også en chance for at vise potentielle turister, hvad Storbritannien stadig er bedst til: pomp, pragt og traditioner. En personlig begivenhed, som på lykkelig vis lader sig kombinere med kommercielle, politiske og forfatningsmæssige aspekter.

Opmærksomhed

Det ved William. Han har hele sit liv været genstand for en intens, påtrængende opmærksomhed og faktisk allerede inden, da de kulørte blade ikke kunne modstå fristelsen til at offentliggøre fotografier af hans mor, prinsesse Diana, som var gravid i femte måned og iført bikini på en ferie i Bahamas. Fra sin fødsel på St. Mary's Hospital i London-bydelen Paddington den 21. juni 1982 har William Arthur Philip Louis, som er født prins og straks indtog andenpladsen i arvefølgen, været genstand for fascination og spekulation: Hvordan ville han se ud, hvordan ville han være, hvem ville han gifte sig med? Som hans far, prins Charles, dengang skrev: »Jeg har aldrig oplevet scener, som det jeg så, da jeg forlod hospitalet den nat. Alle gik amok.«

Siden er hvert et skridt, han har taget, blevet undersøgt, analyseret, dissekeret for skjulte betydninger og kommenteret af folk, der som regel aldrig har mødt ham. Han er den store ubekendte. Under sin offentlige barndom, forældrenes hårde skilsmisse, traumet over morens rystende død og den overvældende offentlige deltagelse ved hendes begravelse, hvor han som 15-årig måtte gå bag hendes kiste, mens den selvretfærdige menneskemasse græd hysterisk, og under sine studier, militærtjeneste og den langvarige bejlen til Kate Middleton har han hele tiden været i søgelyset. Under disse omstændigheder er det et vidunder, at han er blevet så 'normal'. Der har ikke været nogen raserianfald, ingen dokumenterede tilfælde af dårlig opførsel eller frækhed, intet hovmod eller snobberi, ingen uforsigtige ytringer, ingen kendte tilfælde af fuldskab eller brug af stoffer, ingen upassende kærester. Der er faktisk meget lidt for den kulørte presse at sætte tænderne i.

Pligter

Hvis der havde været det, ville vi helt sikkert have hørt om det, læst hans tidligere venners afsløringer eller sladder fra hadske tjenere på slottet, og set det hele på farvestrålende billede. Det ville sikkert have fundet vej ind i den kongelige sæbeopera: En drømmeverden bestående af lidenskab og følelser, som familien forventes at tilpasse sig, hvilket den også pligtopfyldende har gjort i de seneste årtier. Pligterne er noget, der har tynget hans far, og som er blevet hamret ind i William. Det er nemt nok at sige, at han bare kunne have givet afkald på det hele og være gået sin vej, men sådan fungerer kongefamilien ikke: De betragter pligterne som deres eksistensberettigelse og som det, der i sidste ende bevarer institutionen.

Det siges, at William som syvårig sagde til sin mor, at han ville være politimand, men blev irettesat af sin lillebror, Harry: »Nej, det kan du ikke. Du skal være konge.«

Som William sagde i et sjældent interview på sin 21-års-fødselsdag for otte år siden: »Alle spørger, om man har lyst til at være konge. Men det er ikke et spørgsmål om at have lyst. Det er noget, jeg er født til, det er min pligt.«

Normal?

Der er ingen tvivl om, at hans mor har haft en enorm indflydelse. Hun var fast besluttet på at give ham og hans bror så normal en opdragelse som muligt. Derfor blev de taget med på McDonald's og i forlystelsesparker og legede med hendes kammertjener Paul Burrells børn. Det var meget usædvanligt på det tidspunkt, da kongehuset, herunder deres far, indtil da havde haft begrænset erfaring med »den almindelige verden«.

Og så var der hendes egne forsøg på at give drengene medietræning. Som en af hendes venner fortæller i Sarah Bradfords Diana-biografi: »William var med i et krybbespil på skolen. Han var meget lille, omkring tre et halvt år. Alle børnene var klædt ud til krybbespillet. Og der var en stor flok fotografer, som alle stod på stiger. De var iklædt store frakker og hatte og bar på store kameraer. Det er skræmmende, navnlig hvis man er en lille dreng. Og de råbte alle: 'William, William, William.' Det må have været svært for et barn i den alder at forstå. Jeg spurgte hende engang, hvad hun gjorde ved det, og hun fortalte, hvad hun var nødt til at sige til ham: 'Når du kommer i skole i dag, vil der være en masse mennesker, som vil tage billeder af dig, og hvis du opfører dig pænt og lader dem gøre det, tager vi i forlystelsespark i næste uge'.«

Sorgerne

Men der var grænser for normaliteten: Prinserne kunne ikke gå i en almindelig folkeskole. Måske er det nemmere at beskytte sådanne berømtheder ved at gemme dem væk på en kostskole som Eton, der er vant til berømte menneskers afkom.

Det beskyttede dem ikke mod opstandelsen i offentligheden over deres forældres forliste ægteskab. Ifølge Bradford hørte William forældrene skændes. Han og hans bror blev skånselsløst udnyttet af begge parter under skilsmissen. Ifølge Burrell, som kun måske er et pålideligt vidne, sagde dronningen til Diana: »Jeg er bekymret for, at disse børn har været slagmarken i et ægteskab, som er gået i stykker.«

Så var der den makabre sommer i 1997: Prinserne, som nu var blevet teenagere, blev igen brikker i deres mors forsøg på at hævde sig. Drengene var gæster på Mohamed Al Fayeds yacht, som var indkøbt for at gøre indtryk på prinsessen og tilskynde hendes forhold til rigmandens søn, den berygtede playboy Dodi, og derefter blev de sendt til Balmoral for at fiske og gå på jagt med deres far. Det var ham, der fortalte dem, at deres mor var blevet dræbt ved en bilulykke i Paris. William sagde, at han vidste, at der var sket noget frygteligt, fordi han var blevet ved med vågne den nat. Deres far klagede: »Alle kommer til at give mig skylden, ikke?«, og på den ene side af slottets port begyndte det offentlige hysteri. Der var stor frygt for, at kongefamilien ville blive angrebet ved begravelsen. Hertugen af Edinburgh, der normalt opfattes som en følelsesløs person, sagde, at hvis drengene ville gå bag deres mors kiste, ville han gå ved siden af dem.

»Der går ikke en dag, uden at jeg tænker på det,« sagde William i 2007.

I sidste uge tog han sin kommende brud med til sin mors grav på en ø ved Althorp, Dianas families ejendom i Northamptonshire.

Studietiden

William begyndte at læse kunsthistorie på St. Andrews-universitetet i Skotland. Det blev valgt på grund af sin afsides beliggenhed, selv om medierne dog viste større respekt for hans privatliv efter Dianas død. Universitetet var noget af en prøvelse, og han var lige ved at droppe ud. Det var en medstuderende, Kate Middleton, der overtalte ham til at skifte fag til geografi. Parret flyttede diskret sammen, først i et hus i byen sammen med andre studerende og derefter sammen med et andet par på en landejendom.

I 2005 fik William den højeste afgangseksamen fra et universitet, som en britisk prins nogensinde har opnået. Hans vejleder fra geografi, Charles Warren, siger: »Han er en virkelig behagelig, ung mand. Jeg kom til at holde af ham. Han er meget naturlig, underspillet. Han trængte sig ikke på. Han var meget opsat på at sikre sig, at hans tilstedeværelse ikke virkede forstyrrende. Han var bare almindelig og passede perfekt til stedet.«

Som andre unge

William og Kate Middleton har bortset fra en kort pause i 2007 været kærester i de seneste otte år og bor sammen, ligesom så mange andre i deres generation. Og det bliver ikke fordømt af konservative gejstlige, som det givetvis ville have været tilfældet for 20 år siden, selv om prinsen en dag bliver Church of Englands overhoved. Inden ægteskabet kender de derfor sandsynligvis hinanden bedre og mere intimt end noget andet tidligere kongeligt par. William har ikke været på jagt efter en brud i Europas kongefamilier eller i det britiske aristokrati, som hans far var. At Middleton ikke kommer fra en sådan familie betragtes af mange medlemmer af kongehuset som et plus. Parret er også ældre end deres forgængere. De er begge 29 William er nu kun syv år yngre, end hans mor var, da hun døde og har allerede rygsækken fuld af fælles oplevelser.

Når William stirrer op i middelalderkirkens loft, mens han venter på sin brud, vil den følsomme, reserverede, bekymrede brudgom vide, at hans største udfordringer venter forude. Kongefamilien er aldrende: Hans bedstemor er rask, men 85 år gammel. Hans far kommer til at arve tronen som en gammel mand, og han er selv på vej til at blive midaldrende. Kongehuset har brug for lidt stjernestøv, og det skal han levere: Så hvornår kommer der et normalt unormalt barn?

© Guardian & Information 2011 Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

kurt rasmussen

ja de må godt have alle deres rigdomme for mig jeg vil ikke bytte med nogen afde kongelige det er nu meget rart at kunne gå ud og slå et hul i jorden uden at skulle gå og tænke på alle de skide journalister de jagter jo sådan nogen,barer se med jokke han kan jo ikke gå ud og få en kæp i øret uden det er på forsiden af se og hor ,nej lad det værer ved det og så vil jeg gå ned og få en eftermiddagsØL måske to
ha en god veekend