Læsetid: 2 min.

ARTE overvejer at standse støtten til von Trier

Lars von Triers kontroversielle udtalelser på filmfestivalen i Cannes kan få konsekvenser for hans fremtidige virke. Den fransk-tyske kulturkanal ARTE overvejer sin rolle som investor i den danske instruktørs film
Lars von Triers kontroversielle udtalelser på filmfestivalen i Cannes kan få konsekvenser  for hans fremtidige virke. Den fransk-tyske kulturkanal ARTE overvejer sin rolle som investor i den danske instruktørs film
Kultur
27. maj 2011

På mandag holder den fransk-tyske kulturkanal ARTE et møde, hvor man vil diskutere, om man fortsat skal investere i den danske filminstruktør Lars von Triers kommende film. Det sker, efter at von Trier i forrige uge på et pressemøde under filmfestivalen i Cannes for sjov kaldte sig nazist.

Det var udtalelser, som gik verden rundt, og som måske får konsekvenser for Triers fremtidige virke. Også selv om han to gange offentligt har sagt undskyld og i utallige interview i dagene efter pressemødet forsøgte at forklare sig.

»En beslutning om at afbryde et langvarigt samarbejde med en kunstner, hvis arbejde vi holder af, kræver grundige overvejelser,« sagde Michel Reilhac, chefen for ARTE's filmafdeling, ARTE France Cinéma, i går til gratisavisen 20 Minutes netudgave.

ARTE France Cinéma har været med til at finansiere adskillige af Lars von Triers værker Guldpalmevinderen Dancer in the Dark, Dogville, Manderley, Antichrist og premiereaktuelle Melancholia og selskabets pengepose udgør en vigtig del af budgettet på von Triers i dansk sammenhæng alt andet end billige film.

Melancholia har kostet ca. 45 millioner kroner at lave, mens Antichrist kostede ca. 60 millioner.

Udmeldingen fra ARTE France Cinéma kommer i kølvandet på en artikel på den franske avis Le Figaros tv-hjemmeside, tvmag.com, hvor man forleden mente at vide, at den tyske del af ARTE havde besluttet at droppe støtten til Lars von Trier.

En beslutning, skrev tvmag.com, som ville tvinge den franske del af kanalen til at gøre det samme.

ARTE, der begyndte at sende i 1992, blev etableret i et samarbejde mellem Frankrig og Tyskland i et forsøg på at knytte de to lande tættere til hinanden.

Over for Information afviser tysk ARTE dog overhovedet at have diskuteret Lars von Trier, endsige taget en beslutning om samarbejdet med ham, og henviser i øvrigt til den franske del af kanalen, hvor den øverste ledelse sidder.

Ingen indflydelse

På Det Danske Filminstitut vil direktør Henrik Bo Nielsen ikke kommentere den konkrete sag, men han erkender, at snakken går om de mulige konsekvenser af Triers udtalelser for hans fremtidige virke.

»Jeg er imidlertid af den overbevisning, at alle professionelle finansiører vil agere, som vi selv gør, og fastslå, at det ingen indflydelse får,« siger Henrik Bo Nielsen til Information.

»At forestille sig, at vi skulle sidde og give stilkarakterer til en instruktører på baggrund af hans udtalelser på et pressemøde, og så beslutte forlods at bortdømme ham fra fremtidig filmstøtte er selvsagt helt uantageligt og i øvrigt efter min bedste opfattelse tillige ulovligt. Vi ser selvfølgelig på de konkrete projekter og bedømmer dem ud fra filmfaglige og kunstneriske kriterier, og hvad instruktøren så ellers måtte bedrive i sin kommunikation med omverdenen, kommer ikke sagen ved. Alt andet ville også føre til utidigt smagsdommeri, og jeg har ingen grund til at tro, at man ikke alle andre steder også skulle kunne holde hovedet koldt og tingene adskilt.«

Zentropa, der producerer Lars von Triers film, har ikke ønsket at kommentere sagen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Janus Agerbo

små sko tramper mest

Det handler om at Trier sagde "Israel is a pain in the ass", og derfor demonstrerer den Zionistiske magtelite nu deres herredømme over medieindustrien, for at sende en utvetydig advarsel til alle i medieindustrien om at det er tabu, at kritisere Israel.
Og det kommer til at virke.

Torben Ernst

Uanset hvad Fransk/Tysk stytte vælger,har Trier en poente! Om han er nazist er noget andet! MEN TAGER DET ENKELTE MENNSKE STILLING? TAGER DE ENGELTE NATIONER STILLING,ELLER SKAL HISTORIEN GENTAGE SIG?
Men blot med nye ofre for at Vesten kan fortsætte deres heredømme?

Fon Trier har blot med sit shoue plaseret en poungte!
Tænker de forskellige nationer overhovedet? gør diverse befolkninger?

GIV FON TRIER EN SJANGSE FOR AT FORTSETTE SIN KARIERE,DA HAN ER TALERØR,FOR OS ALLE,OG ER UPOLITISK,MEN INDIREGT.

SELV CANE ER ET FORUM FOR VESTENS SENARIER! SKAL DE STRAFFES FOR DET?

Søren Kristensen

Allo Allo