Billedkrigeren, der selv blev et billede

Osama bin Laden skabte et stærkt brand for sin terrororganisation gennem brugen af billeder. For tilhængerne blev han en Che Guevara, for modstanderne en Hitler
Osama bin Laden skabte et stærkt brand for sin terrororganisation gennem brugen af billeder. For tilhængerne blev han en Che Guevara, for modstanderne en Hitler
3. maj 2011

På billedet i FBI's forbryderalbum ser man en turbanklædt herre med et mildt ansigt og antydningen af et smil bag det karakteristiske gråsprængte skæg. Men det er ikke sådan, de fleste vesterlændinge ser Osama bin Laden. De ser personificeringen af ondskab, den konkrete manifestation af en ellers usynlig og diffus fjende.

»Vil du have ham i live eller død?,« spurgte en reporter i Det Hvide Hus præsident Bush blot seks dage efter terrorangrebene i New York og Washington den 11. september 2001.

»Jeg vil have retfærdighed,« svarede præsidenten, »og så vidt jeg husker, er der en gammel plakat ude vestpå, der siger '
Wanted dead or alive'.«

Næsten ti år skulle der gå, før George Bushs efterfølger i embedet, præsident Obama, i en tv-tale natten til i går kunne meddele, at missionen omsider er fuldført. Osama bin Laden, USA's ærkefjende nummer ét og leder af terrornetværket al-Qaeda, er død, dræbt af skud i hovedet i en koordineret aktion udført af amerikanske specialstyrker i en herskabsvilla uden for den pakistanske hovedstad, Islamabad.

Billedet i FBI's forbryderalbum blev i går tilføjet en rød bjælke med ordlyden: »Afdød«.

Men islamisterne ser ikke Osama bin Laden som en afdød forbryder. De ser ham som en martyr, som personificeringen af retfærdighed og det håndgribelige ikon for de undertryktes kamp mod den vestlige imperialisme.

Osama bin Laden nåede inden sin død at blive større end sig selv. De, der elsker ham, vil huske ham som en Che Guevara. De, der hader ham, som en Hitler. En helt og antihelt i samme person.

»Det er bemærkelsesværdigt, at bin Laden også rent visuelt fremstår som en slags tvillingebror til Kristus. Der er noget uhyggeligt over, at de ligner hinanden som billeder, men symbolsk er det interessant, at det gode og det onde ligner hinanden,« siger forfatteren Sven Holm.

Han udgav i 2002 romanen
Den anden side af Krista X, som tager udgangspunkt i billederne af de brændende tvillingetårne på Manhattan. Selv husker han med knivskarp tydelighed, hvordan han modtog nyheden om angrebet i New York over telefon i sit hus i Svaneke.

»Samme nat vågnede jeg flere gange, mens navnet Osama bin Laden kørte i hovedet på mig. Når der bliver skabt så voldsomme portrætter inden for fjendebilledvirksomheden, så rager de ind som kæmpe søjler i ens bevidsthed. Dét har bin Laden gjort i ti år. Men nu er han væk, og det er lige som at få en modbydelig tand i ens kæbe trukket ud. I lang tid efter vil tungen søge hen til dét hul og måske ligefrem savne, at der er noget,« siger Sven Holm, der dog understreger, at det er et savn, der er til at leve med.

»Men man sidder alligevel tilbage med en tanke om, at når det centrale bilede på terrorismen eksploderer, så splintres billedet til en masse små udefinerbare stykker, der så kan føre den samme krig,« siger han.

Billeder som branding

Ifølge reklamemanden Frederik Preisler er der mere end én grund til, at Osama bin Laden fra sin ydmyge bopæl i de afghanske bjergkæder over de seneste ti år har formået at forvandle sig til et politisk superbrand. Det handler om ord, om det, han siger, men det handler mindst lige så meget om billeder, om det, han ligner.

»Osama bin Laden ligner jo vores forestilling om Jesus. Min afdøde mormor sagde, hun syntes, det var underligt, at han havde så smukke øjne. Han er gjort af det samme stof som en Che Guevara. Det er også det, der gør, at hans ansigt ville gøre sig godt på en T-shirt. De har begge noget genkendeligt over sig, og dét er væsentligt for at blive et ikon,« siger han.

Men Osama bin Laden var ikke kun selv et billede han skabte dem også, mener Mikkel Bolt Rasmussen, kunsthistoriker ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.

»Osama bin Laden var en billedkriger og en enorm indsigtsfuld en af slagsen. Han var klar over, at det er med billeder, man kan mobilisere folk til politiske terroraktiviteter. Med sin sindrige iscenesættelse af 11. september 2001 med først det ene og så det andet fly demonstrerede han en enorm indsigt i, hvordan billeder spiller en helt central rolle i det senkapitalistiske samfund,« siger han og fortsætter:

»Det var også derfor, at krigen mod terror i så høj grad udspillede sig i de visuelle medier: Saddam blev hentet op af et hul i jorden. Bush landede på et hangarskib i den persiske golf. Statuen af Saddam blev væltet i Bagdad. Det var alt sammen modtræk til de billeder og videoer, der konstant cirkulerede af Bin Laden i det afghanske bjerglandskab, og som han brugte til at holde liv i den visuelle kamp,« siger Mikkel Bolt Rasmussen.

Som kulturelt ikon har Bin Laden samtidig spillet en fremtrædende rolle i det ophedede debatklima, som har kendetegnet terrordebatten i nullerne både internationalt og herhjemme.

»De fleste politiske valg blev i en periode reduceret til en falsk opposition mellem bin Laden på den ene side og George Bush på den anden,« siger Mikkel Bolt Rasmussen.

»Jeg husker Søren Espersen (DF) i en debat med Margrethe Vestager (R) blev ved med at sige, at hun gik terroristernes ærinde, fordi hun tvivlede på vores engagement i Afghanistan og Irak. På den måde har bin Laden spillet en rolle som et frygtpolitisk ikon, man kunne hive frem og lukke diskussionen med. Hvis man ikke var med Bush, var man med bin Laden og den rene ondskab.«

Død eller levende

Kort efter præsident Obamas tale natten til i går brød tusindvis af patriotiske amerikanere ud i jubelråb og -sang foran Det Hvide Hus i Washington, og på Times Square i New York blev bin Ladens død fejret som en triumf på størrelse med verdensmesterskaberne i fodbold.

Men der er muligvis mindre at fejre, end den umiddelbare retfærdighedsfølelse giver anledning til, mener The Guardians Ghaith Abdul Ahad, som i en årrække har rapporteret om de islamistiske grupper i Irak, Afghanistan, Somalia og Yemen. På sin blog maner han forestillingen om, at bin Ladens død er enden for al-Qaeda, i jorden:

»Bin Laden kan meget vel være mere værd for al-Qaeda død end levende. De har netop fået sig en martyr, og det rummer meget mere symbolik end at erhverve sig en håndfuld raketter. Han har været ineffektiv i sin ledelse af organisationen, men nu kan de pege på ham og sige : 'Dette er, hvad Osama bin Laden ville have, du skulle gøre',« skriver han på sin blog.

Den vurdering deler Helle Lykke, lektor på center for mellemøstlige studier på SDU imidlertid ikke.

»Osama bin Laden er et symbol på det onde. Men der er ikke den store forskel på, om han er ikon eller martyr, for han har hele tiden været vigtig for organisationen, og han vil fortsat være det. Levende eller død gør ingen forskel. Bortset fra at organisationen nu ikke længere ligner en levende organisation,« siger hun.

For Mikkel Bolt er der også en vis symbolik i Osama bin Ladens død. Den kamp, han var involveret i, er blevet overskygget af de arabiske revolutioner, der peger på nogle mere produktive udgange end den fastlåste situation, Bush og bin Laden stod for, mener han.

»Der er skabt nogle nye billeder, som har gjort bin Laden mindre interessant. Så på sin vis passer det meget godt, at han dør blot få måneder efter, at den arabiske revolution er brudt ud. Det er et årti, der slutter med hans død.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Opvækst i rigdom
Osama bin Muhammad bin'Awad bin Laden blev født den 10. marts 1957 i Riyadh i Saudi-Arabien.

Hans familie var velstående en- trepenører med tætte relationer til den saudiske kongefami- lie.

Osama bin Laden studerede i sine unge år religion og inge- niørvidenskab.

Hellig kriger
Hans stærke religiøse overbevisning fik ham i 1973 til at slut- te sig til lokale religiøse grup- per, og i 1979 drog han til Afghanistan, hvor Sovjetunionen havde invaderet landet.

Det var her, han opbyggede relationer til dybt religiøse bevægelser i hele den muslimske verden.

Efter at Sovjetunionen i 1988 havde trukket sig ud af Afghanistan, vendte bin Laden tilba- ge til Saudi-Arabien, men hans kritik af regeringen og økonomiske støtte til islamiske væbnede grupper i udlandet førte til, at han i 1992 fik inddraget sit pas.

Terrorleder
Herefter flyttede Osama bin La- den til Sudan. I 1993 forbindes han første gang med en større terroraktion, da en bilbombe eksploderede under tvillinge- tårnene i New York. Seks men- nesker blev dræbt.
I 1994 blev han frataget sit sau- diske statsborgerskab, efter at Egypten, Algeriet og Yemen an- klagede ham for at finansiere undergravende virksomhed i de tre lande.
I 1996 sprang en bombe i en lastvogn på en amerikansk ba- se i Saudi-Arabien. USA peger på Osama bin Laden som ho- vedmistænkt. I 1998 dræbte
bomber på amerikanske am- bassader i Nairobi, Kenya, og Dar-es-Salaam, Tanzania, 224 mennesker, deriblandt 12 ame- rikanere. Kort tid efter ud- nævnte USA’s daværende præ- sident, Bill Clinton, Osama bin Laden til Washingtons fjende nummer ét. USA affyrede mis- siler mod en lægemiddelfabrik i Sudan og nogle militærbaser i Afghanistan, for at dræbe den saudiske terrorist.

Verdens mest eftersøgte
Den 11. september 2001 blev næsten 3.000 mennesker dræbt, da tre fly torpederede World Trade Center og Penta- gon i den største terroraktion i verdenshistorien.
Siden da har Osama bin Laden været verdens mest eftersøgte mand. Han er siden blevet sat i forbindelse med bombeangreb i blandt andet London, på Bali, i Jordan og i Algeriet.

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Søren Nielsen-Man

Som så mange andre hævder artikelskriverne (i faktaboksen), at udåden den 11. september 2001 var ”den største terroraktion i verdenshistorien”. Det er nu ikke rigtigt.
Den 6. august 1945 fløj en enlig amerikansk flyvemaskine hen over storbyen Hiroshima og kastede uden varsel en atombombe mod byens civilbefolkning. Bomben dræbte ca. 80.000 mennesker, mens op mod 100.000 omkom det følgende år på grund af strålingsskader. Efter at have observeret bombens tilintetgørende virkninger, kastede USA 3 dage senere endnu en bombe – mod Nagasaki hvor ca. 40.000 civile umiddelbart omkom. De amerikanske politiske beslutningstagere beordrede bomberne kastet ”uden skrupler”, ifølge historikeren Aage Trommer. (Se Aage Trommer: Den store alliance. Kbh., 1995 s. 299; samt Gads Historieleksikon, Kbh. 2001, s. 242).
Bombningerne var ren terror i ”klassisk” forstand: Ved målrettet at sprede død og rædsel blandt civilbefolkningen ønskede man at intimidere og presse fjenden til en bestemt reaktion (her først og fremmest at det allerede slagne Japan kapitulerede straks og betingelsesløst, i anden række måske også at den sejrrige russiske bjørn holdt sig i skindet).
Rædselsgerningen mod USA den 11. september 2001 var en kolossal terroraktion. Men det var langt fra verdenshistoriens største terroraktion. Den rekord har USA selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Hansen

I faktaboksen:

"Verdens mest eftersøgte"

Han var ganske vist efterlyst, men aldrig for 9/11. Adpurgt om denne forbavsende (for ikke-indviede i bedraget) manglende detalje, svarer FBI at de ikke har nok beviser.

Hmm....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jannik Sørensen

@ Du glemmer at japanerne fik et ultimatum før Hiroshima. At de så ikke gav op før Nagasaki, forstår man så ikke.

Og al den stund at selv japanske børn var trænet til kamp giver det mening at udslette (civile) som krigsressource.

Dresden var i den henseende en større terrorhandling.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

"Det er bemærkelsesværdigt, at bin Laden også rent visuelt fremstår som en slags tvillingebror til Kristus."

Det er en fuldstændig korrekt billedmæssig betragtning Sven Holm, ogFrederik Preisler gør der. Og billeder sætter sig fast i bevidstheden.

Man skal være ganske forsigtig med at fotografere folk der er døde, hvis man har tænkt sig at offentliggøre billederne.
Man oplevede det blandt andet ved henrettelsen af Che Guevara, hvor man offentliggjorde billeder af ham.
Fotografen kom ubevidst til at lave et stunt, hvis man sammenligner disse to billeder.

http://www.neatorama.com/images/2006-12/che-corpse-freddy-alborta.jpg

http://www.allartclassic.com/subj_pictures_zoom.php?p_number=&p=&number=...

Han kendte nok ikke sine klassikere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

Bush II' rablerier om "Det gamle Vest" husker jeg tydeligt - før nogen skyndsomt fik halet ham væk fra mikrofonen:

Q Do you want bin Laden dead?
BUSH: I want justice. There's an old poster out west, as I recall, that said, "Wanted: Dead or Alive."
Q Are you saying you want him dead or alive, sir? Can I interpret --
BUSH: I just remember, all I'm doing is remembering when I was a kid I remember that they used to put out there in the old west, a wanted poster. It said: "Wanted, Dead or Alive." All I want and America wants him brought to justice. That's what we want.

Til gengæld kan jeg ikke se Osama selv hverken som strateg eller billeddanner. Hans "sejre" blev ham tillagt og tilbudt af andre - og så var han kvik nok til at gribe dem. Videoer og taler var pinagtigt kedelige, nok selv for de troende. Til gengæld var han rig og havde betydningsfulde venner, hvilket nok var den primære grund til at de andre drenge gad lege med ham.

anbefalede denne kommentar