Læsetid: 4 min.

Bogen, der inspirerede til oprør

Indignation. Demonstranter i Spanien lader sig inspirere af en 93-årig franskmand, den tidligere partisan og diplomat Stéphane Hessel, der har skrevet en pamflet om indignation og engagement: 'At skabe er at gøre modstand, at gøre modstand er at skabe,' hævder Hessel
Opråb. Han ligner ikke en oprører, men Stephane Hessel har ramt en generation af unge europæere med sit opråb til kamp mod en forstenet politisk klasse.

Opråb. Han ligner ikke en oprører, men Stephane Hessel har ramt en generation af unge europæere med sit opråb til kamp mod en forstenet politisk klasse.

Antonio Cotrim

27. maj 2011

De indignerede spaniere, som har besat Puerta del Sol i Madrid, læser franskmanden Stéphane Hessels pamflet Indignez vous!. Bogen, som i Danmark har fået titlen
Gør oprør!, er siden udgivelsen på spansk i marts blevet solgt i over 200.000 eksemplarer. Stéphane Hessel opfordrer til et oprør mod tingenes fortvivlende tilstand, og det budskab går rent ind i det nedskæringsramte Spanien.

De spanske demonstranter er på linje med Hessels kritik af nutidens samfund: »Nogle af os betragter os som progressive, andre som konservative. Nogle af os er troende, andre ikke. Nogle af os har en klart defineret ideologi, andre har ikke, men vi er alle bekymrede og vrede over det politiske, økonomiske og sociale landskab, vi ser omkring os: Korruption blandt politikere, erhvervs- og bankfolk, hvilket gør os hjælpesløse og fratager os vores stemme. Denne situation er blevet normal, en daglig lidelse, håbløs. Men ved fælles indsats kan vi ændre det. Det er på tide at ændre tingene, i fællesskab at bygge et bedre samfund,« hedder det i manifestet, som bevægelsen Democracia Real YA! (Rigtigt Demokrati NU!) har fremlagt.

'Vi må ikke give op'

Den 93-årige Hessel var aktiv i den franske modstandsbevægelse og var som diplomat med til at udforme FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne i 1948. Under nazisternes besættelse af Frankrig blev han arresteret af Gestapo, tortureret og deporteret til koncentrationslejrene Buchenwald og Dora, hvor han undslap hængning:

»At have vundet livet på ny forpligter til engagement,« skriver han i sine erindringer og giver stafetten videre: »Vi, veteranerne fra modstandsbevægelsen, fra dens aktivt kæmpende rækker, vi retter en appel til de yngre generationer om at genoplive og videreføre arven fra modstandsbevægelsen og dens idealer. Vi siger til dem: Overtag stafetten, engagér jer! De ansvarlige for politikken og økonomien, de intellektuelle og resten af samfundet må ikke give op, må ikke lade sig dominere af de finansielle markeders aktuelle internationale diktatur, som truer freden og demokratiet.«

Den store historie

Gør oprør! er ikke den mest originale og dybsindige politiske pamflet, der findes på det frie marked, men Hessel overbeviser med eksemplets kraft om, at det er nødvendigt at kunne føle harme over tingenes tilstand, hvis man vil ændre noget: »Jeg ønsker, at I alle, hver eneste én af jer, må finde jeres egne motiver til at engagere jer. Når noget harmer én, sådan som jeg harmedes over nazismen, bliver man militant, stærk og engageret. Man træder ind i den store historie, og den store historie skal drives frem af hver eneste én af os.«

Forfatteren har fra starten af sit liv været nærmest perfekt indlejret i den store historie. Stéphane Hessel blev født i 1917 i Berlin, men emigrerede i 1924 til Frankrig, hvor forældrene frekventerede parisiske avantgardemiljøer. Hans frisindede mor, Helen Grund-Hessel, var inspirationskilden til Henri-Pierre Rochés delvis selvbiografiske roman Jules et Jim om et kærlighedsforhold mellem to mænd og en kvinde, som blev filmatiseret af François Truffaut. Hans far var den jødiske skribent Franz Hessel, som i samarbejde med litteraten og filosoffen Walter Benjamin oversatte det første bind af Marcel Prousts romanværk På sporet af den tabte tid til tysk.

Hessel fremhæver Benjamins pessimistiske historiefilosofi som et virksomt korrektiv til den fremtidsoptimisme, der ellers præger hans åndelige bagage. I en af sine historiefilosofiske teser beskriver Benjamin »historiens engel«, der med sine vinger forgæves forsøger at standse »den orkan, vi kalder fremskridtet.« Unge sydeuropæere med udsigt til livslang ledighed kan sikkert genkende sig selv i billedet af denne engel, der bliver blæst ind i en håbløs fremtid.

Håb og handlekraft

Men i modsætning til Walter Benjamin, der med sit ufærdige værk og tragiske selvmord betragtes som uheldets og de forspildte muligheders helt, er Stéphane Hessel en håbets og handlingens mand. Der er sket fremskridt, og de er værd at værne om, fastholder han. FN's Menneskerettighedserklæring lagde grunden for en international retsorden, og i Vesten blev der i efterkrigstiden opbygget velfærdssamfund, hvor alle borgere havde ret til uddannelse, sundhedsydelser og pension: »Man vover at fortælle os, at staten i dag ikke længere har råd til at sikre sådanne borgerrettigheder. Hvordan kan der i dag mangle penge til at fastholde og videreføre disse landvindinger, når produktionen af rigdomme kun er vokset og vokset siden befrielsen, hvor hele Europa lå i ruiner?« spørger Hessel.

De spaniere, som i de seneste 10 dage har omdannet Puerta del Sol til en europæisk udgave af Tahrir-pladsen i Kairo, protesterer over at leve i en tid, hvor selv en socialistisk regering foretager offentlige besparelser for at berolige finansmarkedet:

»Liberalismen fungerer ikke,« siger los indignados, som har oversat modstandsmandens forsvar for harmen til et krav om en ny politisk virkelighed.

Alternativet er skadeligt for menneskets værdighed, advarer Hessel:

»Den værste indstilling er ligegyldigheden at sige 'Jeg kan ikke gøre noget ved det, så jeg passer mine egne sager.' Med denne holdning mister man noget af det væsentlige ved at være menneske. Et helt uundværligt element: evnen til at oprøres og det engagement, der følger heraf.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Andreas Ebbesen

Den danske ungdom gør åbenbart ikke oprør.
Åbenbart er de blevet hjernevasket med alt det ævl om straffeattester & karryære.
StasiPET skal nok osse sørge for at få det stoppet hurtigt.

Michael Skaarup

Så venner!!! - Så er det nu vi skal i gang.

Moder Danmark er blevet besat, og kalder alle sine børn om hjælp.
Vores poltikere tjener ikke længere folket, men lader folket tjene sig.
De danske børn, er blevet en slavehær uden leder, og underlagt voldens åg.
Morgendagen gry og det er tid at rejse sig fra støvet.

Du stolte danske pige og du stolte danske dreng, tag hindanden i hånden og knyt jer i ånden. Kampen er begyndt.

William Zeuthen

Øv hvor er det ærgerligt. Det lød ellers som om det var noget socialt Michael mente, og jeg kan godt lide sociale ting, altså »noget med mennesker« hvis I forstår.

Hej hej.

Michael Skaarup

William. tak fordi du bekræfter mit opråb.

Jeg tænker at det er tid til at de danskere der mener at det politiske spil, er blevet for meget spil og lidt politik. Rejser sig fra sofaen, slukker for facebook og mødes ved gadekæret, på torvet, ved rådhuset og alle andre offentlige pladser. Og kræver demokratiet tilbage til folket.

William Zeuthen

Selv tak.

Det seneste politiske fata morgana (genindførsel af grænsebomme) sat i lyset af realiteterne (98% af al lovgivning fra EU vedtages, også med stemmer fra DF) giver et indtryk af, at du har ret i det med spillet.

Ærgerligt det vandt mig titlen som ignorant taber at forsøge at finde ud af hvad din kommentar betød. Jeg foreslår revolutionen anlagt på en inkluderende måde.

Som Robespierre sagde vil de have en 'revolution uden revolution'. 'Sandheden' (også om revolutionen) er medieret af en konstitutiv fejl, miskendelse.
Består vor kollektive (tvangs)neurose i dag, netop ikke i gerne at ville have et grundlæggende andet samfund, men frygter den voldelige, subversive, medierende Begivenhed der skal konstituere en ny grobund?
-Begivenheden forstået som den radikale handling vi ikke kan begribe konsekvenserne af, men som er nødvendig hvis vi skal bryde den herskende liberal-demokratiske logik.
Det samme gælder den konstitutive undtagelse der samtidig fungerer som 'fikspunkt', omdrejningspunkt for fx begrebet frihed: vi har (såkaldt) ytringsfrihed, pressefrihed, religionsfrihed osv., den eneste frihed vi ikke har er retten til ikke at sælge vores egen arbejdskraft. -

Apropos Menneskerettigheder, er disse ikke netop udtryk for den samme perverse logik?

Bernsteins indvending mod Tysklands i sin tid socialdemokratiske revolutionære venstrefløj, var at man ikke skulle gøre sig nogen 'overilede', 'forhastede' forsøg på magtovertagelse, før de 'objektive forudsætninger' indtræf. Men er faktum ikke netop at disse 'objektive forudsætninger', den historiske nødvendighed der efter sigende skulle være på vores side, ikke indtræffer af sig selv? -At denne 'nødvendighed' alene netop består i en voldelig, kontigent, traumatisk Begivenhed der på en gang rydder den politiske horisont og samtidig retroaktivt konstituere denne?

I disse dage hvor Fukuyama endnu engang får opmærksomhed med hans jubeloptimistisk (og på sin vis idiotiske) påståede afslutning på historien, hyldesten til Den Tredje Vej og det liberale-demokrati som den eneste 'sande' form for samfund - er det måske på tide, ja, netop ikke at vente på en fantastisk, umulig vejledning for subversis praksis, men snarere at handle som Hessel rigtig nok opfordrer til.. -En ting er sikkert; det politiske charlanteri på tværs af fløjene kan de for mit vedkommende stikke skrot op.

Jens Høybye

Bliver indigneret hver gang Folketingets Præcidium undlader at gøre opmærksom på, at resultaterne ved afstemningerne i Folketingssalen ikke er i overensstemmelse hvad partierne og politikkerne lovede før de blev valgt, men at det tilsyneladende for folkestyrets demokratifølelse må være nok at kunne tælle til 90, og Gud hjælpe mig, nu også selv om det om få dage ikke kan lade sig gøre.