Baggrund
Læsetid: 3 min.

Dagbog fra Cannes: Ringe interviewhøst

Informations udsendte medarbejder har ikke fået lavet mange interview på årets filmfestival i Cannes, men han har da mødt Ryan Gosling
Informations udsendte medarbejder har ikke fået lavet mange interview på årets filmfestival i Cannes, men han har da mødt Ryan Gosling
Kultur
22. maj 2011

Jeg har kun lavet ét sølle interview på årets filmfestival i Cannes. Ét. Jeg talte forleden med en finsk kollega, der samme dag havde lavet syv interview – og han kunne huske dem alle – og ikke færre end 40 interview på hele festivalen. Okay, han er freelancer og har brug for at tjene de penge, som de mange interview kan indbringe ham, når han får dem solgt til de finske medier, han arbejder for.

Jeg plejer nu også at lave en del interview i Cannes, som jeg så kan skrive til Information, når de pågældende film, jeg har talt med en instruktør om, har premiere i Danmark. Men jeg er blevet mere kræsen med årene og går som regel kun efter interview med de instruktører, hvis film jeg er sikre på kommer op i Danmark – eller som jeg virkelig gerne vil tale med, altså nogle af mine idoler.

Refn og Ryan

I år begyndte jeg festivalen i fin stil med et Woody Allen-interview, men så var det også slut; jeg fik ikke interview med Gus Van Sant, Paolo Sorrentino, Nanni Moretti eller Roger Corman. I nogle tilfælde gav de enkelte instruktører kun ét interview til Danmark, og på listen over attråværdige medier står Information som regel ikke højest.

Ikke engang danske Nicolas Winding Refn kunne jeg komme i nærheden af – hans nye film, Drive, er selvfølgelig også en amerikansk produktion, og pr-agenten, som har taget sig af Refn i Cannes, var åbenbart svær at bide skeer med.

 

Et minipressemøde med de danske journalister blev arrangeret, men tidspunktet flyttet i sidste øjeblik, hvilket kun nogle få nåede at få at vide, hvorfor jeg også gik glip af det meste af det. Men så dukkede Refns hovedrolleindehaver, Ryan Gosling, uventet op og understregede det tætte forhold, instruktør og skuespiller har fået under tilblivelsen af Drive, og gjorde samtidig pressemødet lidt sjovere.

Sko eller sandaler

Også på andre måder har årets filmfestival i Cannes været anderledes, end den plejer. Sikkerheden på festivalen er som regel skrap og grundig i begyndelsen af festivalen og bliver efterhånden mere og mere slap og sjusket. Men i år har man strammet gevaldigt op. Mad og drikke er blevet konfiskeret – man kunne have etableret et mindre nødhjælpsprogram med de store mængder, festivalen har samlet ind – og de for pressen ellers så små krav til påklædning har i år været så strenge, at folk f.eks. er blevet sendt hjem efter sko i stedet for de sandaler, de havde på.

Den krig, jeg tidligt på festivalen modigt kastede mig ud i for at få lov til at se film iført klipklappere, opgav jeg selv, knap så modigt, fordi jeg simpelthen ikke ville risikere at blive afvist ved døren til en visning af en vigtig film, f.eks. Nicolas Winding Refns Drive eller Lars von Triers Melancholia. Igen vinder det absurde bureaukrati og regler, ingen forstår.

Og nu, vi taler om Lars von Trier; Årets filmfestival i Cannes har om noget været domineret af al balladen om hans udtalelser til pressemødet for Melancholia. På forhånd vidste man, at det ville blive en interessant festival set med danske øjne – Trier og Refn i konkurrence, Frederikke Aspöck i det officielle program – men at den skulle blive så spændende, havde ingen vel regnet med.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her