Læsetid: 3 min.

Danske spillesteder i fremgang

Efter år med bekymringer og beklagelser ser det nu ud til, at de danske spillesteder har fundet opskriften på fremtidig overlevelse. Det er en kombination af øget professionalisme og et belejligt fald i honorarer til kunstnerne
Distortion-festivalen er et eksempel på de nye, alternative rammer for koncerter og events.

Distortion-festivalen er et eksempel på de nye, alternative rammer for koncerter og events.

Nikolai Linares

24. maj 2011

De danske spillesteder har de seneste år kæmpet med økonomiske problemer, der har betydet stigende billet- og ølpriser og et fald i publikums- tallene. I København har de ellers populære steder Pumpehuset og Stengade måttet dreje nøglen om, og flere andre har været lukningstruede. Men nu ser det ud til, at spillestederne har fundet en bæredygtig levevej, fortæller Jakob Brixvold fra spillesteder.dk, der er brancheorganisation for danske spillesteder.

»Det går bestemt bedre. Der har været et par hårde år under finanskrisen i 2008 og 2009, men spillestederne er oppe på beatet og har genfundet deres publikum.«

Årsagen til den forbedrede økonomi skyldes bl.a., at honorarer til musikere er faldet efter at have ligget højt før finanskrisen, hvor prisen på en koncert betød mindre for publikum.

»Der er sket et lille fald i honorarerne, men det er endnu ikke helt på det niveau, hvor det hører hjemme,« fortæller Jakob Brixvold, der peger på, at finanskrisen desuden har tvunget spillestederne til i højere grad at sikre, at de hænger sammen økonomisk.

»Man har indset og erkendt, at det ikke holder at køre med underskud år efter år. Det betyder, at de er blevet mere professionelle,« siger han.

Mere professionalisme

Ole Dreyer Wogensen har mange års erfaring fra musikbranchen blandt andet som manager for en række danske bands. I 1990 var han med til at starte Rust, og for nylig blev han udpeget som medlem af Kunstrådets Musikudvalg. Han oplever også, at det går bedre, men siger samtidig, at mange spillesteder stadig kan blive meget mere professionelle. Men det koster penge, som de har svært ved at finde.

»Nogle gange kan det være tiltrængt, at de, der arbejder på et spillested, er professionelle. Men man har altid haft en holdning om, at spillesteder i høj grad skal kunne klare sig ved hjælp af frivillige. De fleste steder kører med en daglig leder, hvis de er heldige en musikbooker, og så har de måske en enkelt tekniker ansat, men meget andet bygger på frivillighed. Og det er ikke et udtryk for, at det går godt, at man ikke kan lønne sit personale og derved stille høje krav til dem,« siger han.

For at sikre den professionalisering bør den rytmiske scene derfor tilføres langt flere midler, end tilfældet er i dag, mener Ole Dreyer Wogensen. Til gengæld for en øget støtte skal spillestederne så sikre mangfoldighed og kvalitet, men også gøre mere for at opfostre og udbygge de miljøer, der traditionelt knytter sig til et spillested.

»Det kunne f.eks. være øvelokaler, så man har en lokal forankring, hvor bandene vokser op omkring spillestedet. Det kan skabe et miljø, og det vil også fremme selve spillestedet. Det er der steder, der gør, men der er også mange, der ikke har det miljø,« siger han og tilføjer:

»Det skal også være et sted, folk har lyst til at tilbringe hele aftenen. Man ser folk som publikum, men bør i stedet se dem som kunder. De skal behandles godt og føle sig velkomne. Et sted som Vega bliver man bedt om at smide jakken, og lige så snart koncerten er slut, bliver publikum smidt ud. Det ville være mere professionelt at skabe nogle hyggelige rammer, så man har lyst til at blive der.«

Nytænkning

Forestillingen om en koncert som en helhedsoplevelse, hvor publikum tilbringer hele aftenen, er noget af det, der kan gøre de rytmiske scener unikke og sikre dem overlevelse, mener Fabian Holt, der er lektor ved RUC, hvor han forsker i musik og events.

»Hvis man skal være med til at udvikle ny og interessant musik, skal det ikke kun handle om økonomi, men også om at skabe de rigtige rammer. Man kan eksperimentere med en ny type spillesteder, eller bare gøre noget ekstra ud af stedet ved at få en arkitekt til at udvikle rummet. Man skal tænke på mere end bare at præsentere musikken. Det behøver ikke være en stor event, men bare at man tænker mere på det arkitektoniske og det sociale,« siger han.

Ifølge Jakob Brixvold er det netop de nye, alternative rammer for en koncert, der hiver i publikum for tiden.

»Der har været en ændring i forbrugsmønstret, hvor blandt andet alternative koncerter har været mere attraktive. Distortion-festivalen er et meget godt eksempel på, hvordan det kan opstå på gader og stræder, og Kødbyen er et andet eksempel. Der findes også forskellige grupperinger af arrangører, som planlægger koncerter hjemme ved folk. Det er spændende og nytænkende, og det er også den vej, spillestederne vil gå fremover,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu