Læsetid: 4 min.

Alle elsker Alban Lendorf

Så blev Alban Lendorf endelig solodanser ved Den Kgl. Ballet i en ballerinaløs 'Etudes'. Og Johan Kobborg fik sin muntre debut på Kgs. Nytorv som koreograf med næse for Bournonville
Alban Lendorf har evnen til at sejle gennem luften, som om tyngdekraften ikke gælder for ham. Det viste han i balletten 'Etudes' på Gamle Scene i lørdags — hvorefter han velfortjent blev udnævnt til solodanser.

Alban Lendorf har evnen til at sejle gennem luften, som om tyngdekraften ikke gælder for ham. Det viste han i balletten 'Etudes' på Gamle Scene i lørdags — hvorefter han velfortjent blev udnævnt til solodanser.

Costin Radu

4. maj 2011

Nej, selvfølgelig kunne det ikke vente længere med at udnævne Alban Lendorf til solodanser. Da Nikolaj Hübbe gik frem for at holde tale efter lørdagens premiere på Gamle Scene, begyndte folk allerede at huje og klappe. Og da udnævnelsen var sket, stampede publikum, så man skulle tro, at balkonerne ville brase sammen. Budskabet var klart: At de danske balletfreaks er vilde med deres nye firskårne stjerne med de bløde spring og ubesværede piruetter.

Da Alban Lendorf dansede soloherre i
Etudeslige forinden, var det ellers med så vilde satsninger, at han faktisk småskvattede flere gange. Denne danser kaster sig ud i alle bevægelser 110 procent. Desto mere imponerende var det, at han uanfægtet kom på benene og dansede videre og derefter sejlede ud i kulissen i et mindeværdigt, uendelighedt spagatspring. Den mand venter kun på rollen i
Rosendrømmenmed Nijinskijs legendariske spring over halvdelen af scenen ...

Til USA

Nuvel, Alban Lendorf er blevet så eksponeret af Den Kgl. Ballet på tv og på kæmpebannere, at man næsten blev nervøs for, om han kunne holde til det. Men det kan han tydeligvis med begge ben på jorden og gelé i håret. Han skal være kompagniets nye superstjerne på turneen i USA om et par uger, så udnævnelsen er velfortjent.

Genopsætningen af
Etudesvar klart mændenes aften. Selvfølgelig på grund af Alban Lendorf, men også takket være Ulrik Birkkjær som en smuk og præcis soloherre og Andrew Bowman som en flot og diskret partner i sylfidescenen. Solodanseren Amy Watson havde dog ikke stjerneoverskuddet i ballerinaens maratonparti. Forhåbentlig vil Gudrun Bojesen være helt klar efter sin skade, så hun kan danse partiet i USA. For en
Etudes-ballerina skal funkle.

Det var imidlertid tydeligt, at Thomas Lund og Nikolaj Hübbe har herset med kompagniet, så det tilsnegne franske islæt ved Harald Landers mesterværk er blevet fjernet til fordel for en næsten Bournonville-enkel tilgang til trinene. En dansk
Etudesi Landers eget land. Med smukkere arme end længe set. At præcisionspiruetterne så stadig kikser, det må være et spørgsmål om træning.

Til grin

Aftenens mest opmuntrende indslag var ellers Johan Kobborgs nye ballet,
Alumnis. Kobborg er noget så sjældent som en morsom klassisk koreograf. Han benytter sig af ballettens trinsprog og tåspidssko og små, nette handlingsstumper, så tilskuerne selv kan digte resten. Hans
Les Lutins(De Kåde) blev indledt af Tim Matiakis, der ubesværet spadserede ind på scenen, nikkede til violinisten Jon Gjesme og pianisten Julian Thurber og derefter sparkede en så ovenud blæret række springkombinationer og drejeture af sted, at man næsten ikke nåede at trække vejret, før man pludselig opdagede, at man sad og klappede som en gal.

Først da trådte Alban Lendorf ind på scenen i konkurrence med Matiakis ... Løjerne kulminerede, da Gudrun Bojesen indtog scenen i højtaljebukser med seler, kækt smil og gode ryk i den nederste del af ryggen og selvfølgelig vandt over begge mændene med et knips.

Kobborgs dobbeltværk var indrammet af et muntert fortæppe af Natalia Stewart, der havde tegnet Bournonville i herligt uortodokst busteperspektiv. Latteren i salen spruttede i hvert fald, da det spritnye værk
Saluteafslørede en loftsdekoration med Bournonvilles næse, der sniffer ned mod scenen.

Til Tivoli

Salute viste sig at være en hyldest til H.C. Lumbyes Tivoli-glade musik, frisk dirigeret af den dynamiske Johannes Stert, der fik kapellet til at lokke billeder frem af et ubekymret København med trinhilsner til gammelkendte værker blandet med nye, sprælske påfund. Her dansede en række kække militærakademidrenge over for en gruppe nysgerrige soldaterpiger. Poul Erik Hesselkilde påtog sig skægt rollen som obersten med ordrerne og armbøjningerne. Hans regelrethed sad helt oppe i skuldrene og benene gik marchvante i udpeget retning. Men heldigvis valgte han at vende det blinde øje til, da den charmerende Stephanie Sahlgren havde klædt sig ud som mand for at komme tættere på sin udkårne.
Alumniser et sjovt og ekvilibristisk værk, så mere Kobborg, tak!

Balletaftenen begyndte med Bournonvilles
Konservatoriet, der nu var tilsat en fin lille indledningsscene af Anne Marie Vessel Schlüter. Der var flere smukke danserpræstationer, ikke mindst Kizzy Matiakis som en fnuglet Victorine og Charles Andersen som en overbevisende fyrig danser i front og nogle meget præcise børnedansere. Men generelt virkede korpset temmelig ufrit, som om de endnu manglede at mærke Bournonvilles ubesværede bevægelsespoesi bølge gennem kroppene.

Men pyt. Albans dans overstrålede det hele.

Balletaften: 'Konservatoriet'. Koreografi: August Bournonville (1849). Iscenesættelse: Anne Marie Vessel Schlüter og Ann Kolvig.

'Alumnis: Les Lutins og Salute'. Koreografi: Johan Kobborg (2009 og 2011). Musik: Wieniawski og Bazzini og Lumbye. Scenografi: Natalia Stewart. Lys: Jørn Melin. Pianist: Julian Thurber. Violinist: Jon Gjesme.

'Etudes'. Koreografi: Harald Lander (1948). Iscenesættelse: Thomas Lund og Nikolaj Hübbe, assisteret af Silja Schandorff. Musik: Knudåge Riisager. Scenografi: Søren Frandsen. Kostumer: Kirsten Lund Nielsen.

Den Kgl. Ballet, Gamle Scene. Det Kgl. Kapel. Dirigent: Johannes Stert. Til 19. maj. www.kglteater.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Rikard

Det var en utrolig dejlig og smuk aften. Sådan en aften ønsker man sig, at alle danskere ville unde sig selv den fornøjelse, det er at opleve et af "nationalklenodierne" på gamle scene.
Jeg forstår godt mennesker, som indvender, at det er for dyrt, for elitært , for langt væk for jyder etc. etc. Alt sammen fair nok, men tilbage står, at den kgl. danske ballet er noget specielt.
Vi er jo så vilde med at måle og benchmarke alting, hvorfor ikke måle "ekport/imageværdien" af balletens gæsteoptræden i USA?

Peer Aagaard

Alt for mange af os savner skønhed i hverdagen, og det mærkes i den kulde som hersker i relationerne mellem alt for mange i vores land.

Den Kgl. Ballet og Alban Lendorf er en af de få flammer, vi kan varme os ved. Tak fordi I er til, smukke mennesker.