Facebook censurerer kvindekys

Et billede fra filmen 'Attenberg' af to kvinder, der kysser hinanden, er blevet bortcensureret af Facebook. Det er det andet tilfælde af censur af kys mellem homoseksuelle på 14 dage. Flere kunstværker er også blevet bortcensureret på grund af nøgenhed. Som regel forklares censuren som 'en fejl', men retningslinjerne er tilsyneladende uklare
Et billede fra filmen 'Attenberg' af to kvinder, der kysser hinanden, er blevet bortcensureret af Facebook. Det er det andet tilfælde af censur af kys mellem homoseksuelle på 14 dage. Flere kunstværker er også blevet bortcensureret på grund af nøgenhed. Som regel forklares censuren som 'en fejl', men retningslinjerne er tilsyneladende uklare
7. maj 2011

Et billede af to unge kvinder, der tungekysser, er tilsyneladende for meget for Facebook. Det fandt det svenske distributionsselskab TriArt Film ud af, da selskabet i forbindelse med lanceringen af den græske film Attenberg lagde et nu berømt billede fra filmen ud på Facebook. Det Skriver stv.dk.

Billedet af de to unge kvinder er blevet fjernet, fordi det ikke er i overensstemmelse med Facebooks retningslinjer for offentliggørelse af sex og nøgenhed. Men det undrer den svenske distributør:

»Facebook er naturligvis et privat foretagende, men for mange står de for ytringsfrihed og åbenhed. Vi undrer os over, hvilke kriterier der anvendes, når man vælger ikke at godkende Attenberg-billedet,« siger Eva Esseen Arndorff.

Sagen kommer, blot to uger efter at Facebook fjernede et billede af to mænd, der kysser hinanden også her var argumentet, at nøgenhed og seksuelt indhold ikke accepteres på siden. Efter massive protester valgte Facebook dog at tillade billedet igen.

Der findes masser af billeder på Facebook af mennesker, der kysser hinanden, så bortcensureringen af billederne af de to homoseksuelle par kan virke mystisk.

Det var i går ikke muligt for Information at komme i kontakt med en talsmand for Facebook, men til Sveriges Radio siger Facebooks talsmand i Norden, Jan Fredriksson, følgende:

»Hvis billedet er blevet fjernet, fordi det er to kvinder, som kysser, er der sket en fejl.«

Samme Jan Fredriksson var i sin tid også ude og forklare episoden med billedet af de to mænd:

»Det var en fejl. Facebook står for åbenhed. Det billede skulle aldrig have været fjernet.«

Nøgenhed

Facebook har også flere gange bortcensureret billeder af mødre, der ammer deres børn. Dette skulle ifølge den amerikanske talsmand for Facebook, Simon Axten, også være udtryk for en fejl - billeder af ammende mødre er lovlige, med mindre de indeholder megen nøgenhed, siger han til time.com.

Tidligere på året har Facebook også bortcensureret kunstværker, fordi de indeholder nøgenhed. Kunstneren Uwe Max Jensen havde således lagt maleriet Flickan af Sveriges nationalmaler Anders Zorn ud på sin profil, og det blev fjernet, fordi det forestiller en nøgen pige.

Men også hvad angår nøgenhed i kunst, synes holdningen hos Facebook at være inkonsekvent. Avisen Sydsvenskan kunne i forbindelse med sagen om Anders Zorn således citere Jan Fredriksson for at sige:

»Facebook har strenge regler for nøgenhed, og man er ganske enkelt tvunget til at følge reglerne. Der er nultolerance.«

Kunsten har ingen særlig position, fremgår det.

Det er imidlertid det stik modsatte af, hvad hans kollega Simon Axten sagde til New York Times i februar, da han undskyldte, at Facebook havde censureret kunstneren Steven Assaels tegning af en nøgen kvinde. Det var nemlig ... ja, en fejl, forklarede han:

»Vi er glade for, at så mange kunstnere deler deres arbejde gennem Facebook. Hvert medlem af vores team bedømmer tusindvis af sager med 'indberettet indhold' hver dag, og naturligvis laver vi lejlighedsvis en fejl. Vi beklager den forvirring her, og vi opfordrer kunstneren til at lægge sit arbejde ud på Facebook igen.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Karsten Aaen

Nej, retningslinjerne er aldeles ikke uklare. Det, som er sket her, og som er sket i indtil flere tilfælde, er nogen (måske ligefrem organiseret?) trykker på report-kanppen, hvis der et billede de ikke bryder sig om at se, f.eks. to mænd eller to kvinder, som kysser hinanden. Eller hvis de (gud bedre det!) ser nøgenhed, dvs. hvis de ser en mands penis eller en kvindes brystvorte.

Derefter er det op til hver enkelt mod(erator)* at bedømme om billederne overtræder 'reglerne', dvs. de regler, som Facebook selv har opstillet. Og i gamle dage, da der var statslig censur, var der da i det mindste en klage-instans, not so anymore. Nu kan private virksomheder bare sige 'desværre, vores etiske retningslinjer er sådan og sådan.'

Men igen ser vi skismaet mellem USA og Europa her ang. nøgenhed. Hvis det nu er en meget kristen evangelist, der bedømmer 'indberettet indhold',ja så vil han eller hun jo nok trykke på 'censur-knappen'. Men hvis det er en anden person, så vil han nok lade det fare, og lade billedet være. Interessant er det da også, at folk kan tage deres med på kunst-museer, hvor de kan se nøgenhed, f.eks. Krøyers 'badende børn på Skagen Strand' eller billeder af Richard Mortensen eller malerier af Van Gogh eller Matisse eller Toulouse-Latrec.

Facebook skal passe på her, fordi hvis der kommer et nyt europæisk site, som tillader folk at vise nøgenhed, og billeder af ammende mødre, så flytter folk derover.

Interessant er det da, at det åbenbart kun er mænd som kysser hinanden, og kvinder som kysser hinanden der 'anstødeligt'.

Og Facebook kan altså ikke selv afgøre, hvad der er 'lovligt'. Det har vi netop lovene til, ikke en privat virksomhed som Facebook til. Facebook kan selvføgelig bestemme, hvad de vil have på deres site, men de kan aldeles ikke afgøre om et billede er lovligt eller ej. Det kan kun lovene, og dermed i sidste instans, domstolene.Til gengæld kan vi andre bestemme, om vi vil uploade billeder eller have profil på Facebook overhovedet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ルーネ マセン

»Facebook er naturligvis et privat foretagende, men for mange står de for ytringsfrihed og åbenhed. Vi undrer os over, hvilke kriterier der anvendes, når man vælger ikke at godkende Attenberg-billedet,« siger Eva Esseen Arndorff.

Hahahahahahahahaha

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benjamin Bach

Deres retningslinjer er her:

http://www.facebook.com/terms.php?ref=pf

De er meget klare, men de lægger naturligvis op til et personligt skøn i sager om censur. Desværre er de så lange, at man ikke gider læse dem, Og det mener jeg er et langt større problem end selve indholdet, der er nogenlunde, hvad man kunne forvente.

Det essentielle er for mig, at de ikke håndhæver retten til eje ens data, når man sletter kontoen:

1. For content that is covered by intellectual property rights, like photos and videos ("IP content") (...) This IP License ends when you delete your IP content or your account unless your content has been shared with others, and they have not deleted it.

Jeg har ganske rigtigt konstateret, at mine data forsvinder fra offentligheden efter min konto er lukket. Dvs. at der nu er ca. 180 resultater på google, og dengang min konto var aktiv, var der over 500.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Uffe Gisuah

Det er let nok. Man skal bare holde sig fra Facebook, Apple og andre Amerikanske firmaer, der overvåger, registrerer og censurerer mennesker på tværs af landegrænser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars  Poulsen

Facebook og andre sociale medier bør opfattes som infrastruktur og som sådan må de ikke umiddelbart røre ved folks indhold med mindre det er direkte ulovligt. De bør klassificeres på linje med web-hosting selskaber der heller ikke må bortcensurere på må og få.

Der mangler altså en lov der siger at så snart en bruger kan kreere indhold der dukker op på brugerens egen 'side' (ligegyldigt om det så er en web-side eller en facebook side eller en myspace eller blog eller andet) så kan udbyderen ikke røre ved indholdet med mindre det er direkte ulovligt.

anbefalede denne kommentar