Læsetid: 4 min.

Forelsket i Paris

Woody Allen er i strålende form i sin nye film, 'Midnight in Paris', en morsom romantisk fantasi og en charmerende hyldest til byernes by der onsdag åbnede den 64. filmfestival i Cannes
Woody Allen er i strålende form i sin nye film, 'Midnight in Paris', en morsom romantisk fantasi og en charmerende hyldest til byernes by der onsdag åbnede den 64. filmfestival i Cannes
12. maj 2011

F. Scott Fitzgerald og Zelda, Dali og Buñuel, Gertrude Stein, Picasso og Ernest Hemingway. De er der alle sammen i Woody Allens nye film, Midnight in Paris de store litterære og kunstneriske skikkelser, som gjorde 1920'ernes Paris til verdens kulturelle hovedstad. På en ensom gåtur rundt i nutidens Paris bliver den aspirerende amerikanske romanforfatter Gil (Owen Wilson) ved midnatstid på magisk vis transporteret næsten et århundrede tilbage i tiden og møder alle sine store idoler og finder ud af et og andet om sig selv og sine kunstneriske ambitioner.

Gil er en populær Hollywood-manuskriptforfatter, som hellere vil skrive noget mere meningsfyldt, og han er i Paris med sine forlovede, Inez (Rachel McAdams) og hendes forældre. De længes tilbage til USA, men Gil elsker den franske hovedstad, ikke mindst i regnvejr, og det forstår den anderledes prosaiske Inez overhovedet ikke.

Så mens hun sværmer for en gammel bekendt, den selvglade, bedrevidende Paul (Michael Sheen), sværmer Gil for byen og sine romantiske og nostalgiske forestillinger om, hvordan den var dengang i 1920'erne.

Romantisk og lys

Og pludselig er han der. Hver nat sidder Gil på kunstnercafeerne, hvor Hemingway (Corey Stoll) taler om mod og maskulinitet, og deltager i de store fester, hvor Cole Porter spiller egne kompositioner på klaveret og synger til. Hemingway introducerer Gil for Gertrude Stein (Kathy Bates), som siger ja til at læse hans bog og give ham kritik. Kunstnere skal holde humøret oppe og ikke opsøge fortvivlelsen, siger hun blandt andet.

Gil møder også den smukke Adriana (Marion Cotillard), som tidligere har været kæreste med Modigliani og nu er i et problematisk forhold med den uberegnelige Picasso.

En romance udvikler sig mellem Adriana og Gil, og det går op for ham, at Inez nok ikke er den rigtige kvinde for ham.

Midnight in Paris er en god begyndelse på årets filmfestival i Cannes og en veloplagt, vittig og meget fornøjelig og charmerende hyldest til byen, den foregår i. Den er smukt fotograferet varme farver, masser af stemning og nostalgi og den forførende fantasifulde rejse tilbage i tiden giver Woody Allen, der er født defaitist, men godt kan være romantisk, mulighed for kærligt at lave sjov med nogle af sine egne forbilleder. Sekvenserne med de mange kunstneriske koryfæer er virkelig morsomme ikke mindst dem med Adrien Brodys Dali, der elsker at sige sit eget navn, og Corey Stolls Hemingway, som hele tiden leder efter et slagsmål.

Undervejs lader Allen så Gil indse, at selv om man ofte vil søge tilbage og synes, at tingene var bedre i gamle dage, er det trods alt er bedst at leve i den tid, man er født i og derfor tilhører.

»Jeg vil tro, at der altid vil være mørke temaer i mine film, fordi de hører mit liv til og er alt, hvad jeg nogensinde har tænkt på,« siger instruktøren i pressematerialet til Midnight in Paris.

»Men denne film handler ikke rigtig om det. Tonen i Midnight in Paris er mere romantisk og lys.«

Parisisk eventyr

Woody Allen har i de senere år været en filmisk nomade, der rejser til de lande og byer, som vil finansiere hans film: England og London i Match Point,
Scoop og You Will Meet a Tall Dark Stranger, Spanien og Barcelona i Vicki Cristina Barcelona og nu Frankrig og Paris i Midnight in Paris. Men penge er ikke den eneste grund til, at han gerne har villet lave en film i Paris. Den 75-årige amerikanske filminstruktør har et særligt forhold til Paris, hvilket man blandt andet også kunne opleve i Everyone Says 'I Love You' (1996), hvor en dansescene ved Seinen er helt magisk.

»Hvis ikke jeg boede i New York, ville jeg bo i Paris,« siger han.

»Jeg får stor fornøjelse ud af at fremstille Paris, som jeg ser byen, for publikum. Ligesom jeg fremstiller New York på min egen måde, og andre instruktører ville fremstille byen på andre måder, kunne en anden instruktør komme og filme Paris på en helt anderledes måde. Jeg vil fremstille byen på min måde og projicere mine egne følelser omkring den.«

Allen forklarer, at han forelskede sig i Paris, da han for mange år siden skrev og medvirkede i What's New Pussycat, der er optaget i byen, og at han i dag ærgrer sig over, at han ikke blev boende ligesom Gil, der i Midnight in Paris tidligere har været i Paris, men valgte at rejse hjem.

»Det var et eventyr, der var lidt for vildt for mig dengang. Men set i bakspejlet kunne jeg være blevet eller i det mindste have lejet en lejlighed og delt min tid mellem Paris og New York. Det gjorde jeg ikke, og det fortryder jeg.«

Heldigvis er der kommet en dejlig film ud af Woody Allens fortrydelse.

'Midnight in Paris' har dansk premiere senere på året

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian Monggaard

Det er han ikke. Han kunne godt have været det, selv om han vist først kom til Paris i slutningen af 1920’erne.