Læsetid: 3 min.

Generalen i DR slår til

DR's seneste strukturændring og fyringen af fire topchefer signalerer afslutningen på 'TV 2-iseringen' af DR og mere end antyder, at seertal kommer mindre i fokus end public service
10. maj 2011

Der gik ikke mange måneder, efter at Marie Rørbye Rønn var blevet udnævnt til generaldirektør, før hun trådte i karakter. Det skete i går, da tre direktører, en underdirektør og P3-chefen blev fyret på gråt papir, og strukturen blev slanket en anelse.

Hvis man troede, at DR fik en stilfærdig administrator eller en knastør jurist som øverste chef, skal man nu alvorligt revidere den opfattelse. Rønn har siddet i DR's direktion i årevis og har iagttaget alle de klassiske magtkampe. Ikke mindst kampen mellem de programproducerende chefer og mediedirektøren, der som chef for chefredaktionen og indehaver og uddeler af den store pengekasse igennem årene fik en mere og mere magtfuld rolle. Så magtfuld, at der ind imellem flød blod blandt modstanderne.

Spørg bare de tidligere programproduktionsdirektører Mette Bock (nu Liberal Alliance-kandidat) og Lars Vesterløkke (Ritzau-direktør).

I det sidste halve århundrede har DR (som flere andre store virksomheder) regelmæssigt skiftet mellem centralisering og decentralisering. Nu er pendulet ovre i noget mere decentralt. Det forsøgte Kenneth Plummer, men decentralisering kræver en stærk allerøverste chef, og det var han ikke.

Så den daværende mediedirektør Lars Grarup (nu medlem af Politikens chefredaktion) tordnede ind i tomrummet og erobrede magten. Nu har DR fået en stærk øverste chef, der føler sig så stærk, at hun – hvis meldingerne fra centrale DR-kilder er korrekte – i samråd med bestyrelsen har gennemført en drastisk udrensning og strukturændring uden i væsentlig grad at tage centrale områdedirektører med på råd.

En ting er, at magten i DR er flyttet fra mediedirektøren. Tidspunktet er velvalgt, fordi mediedirektør Mikael Kamber aldrig formåede at slå igennem. Det var ikke tilfældigt, at medarbejderne nærmest offentligt gav ham tilnavnet Buzz Lightyear – den lidt naive, regelrette og følelseskolde Space Ranger fra filmen Toy Story. Hans afløser bliver den dygtige – og gennemført ordentlige – journalist Gitte Rabøl, der ikke er kendt som hverken magtfuld eller følelseskold.

Sparerunder er slut

Noget andet er, at det nu ikke længere er tom snak, at det, bestyrelsesformand Michael Christiansen har kaldt »nyklassisk« public service skal håndhæves.

Med Kambers 'bortgang' er det, man kan kalde 'TV2'iseringen' af DR en saga blot.

I mange år sad en række tidligere TV 2-folk centralt i DR. Mediedirektør Lars Grarup er på Politiken, DR1-chefen Ulla Pors Nielsen og Nina Kokholm, der var ansvarlig for DR Nyheder og aktualitet i chefredaktionen er vendt tilbage til TV 2.

Og i pressemeddelelserne fra DR står der meget tydeligt, at nu handler det ikke længere primært om seertallene og konkurrencen, men om public service. Det er godt nyt for de, der mener, at specielt DR1 er blevet for kommerciel. På Kvægtorvet i Odense kan man forestille sig, at TV 2 klapper begejstret.

Den sværeste opgave for den nye mediedirektør bliver at kombinere kravet om nyklassisk public service med et naturligt krav om at seer- og lyttertal holder sig på et acceptabelt niveau.

Hun vil ikke have samme magtmidler som sine forgængere, men skal i langt højere grad fungere som koordinator. Hvor, det efterlader hendes kanalchefer, er usikkert.

Men områdedirektørerne og ikke mindst DR's nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, kan med tilfredshed se, at deres områder er blevet udvidet betydeligt. Haagerup har fået Orientering, P1 Morgen og Deadline tilbage i sin fold. Spændende om han kan sikre den diversitet og mangfoldighed, som er afgørende for, at den samlede nyhedsflade bliver troværdig og mangesidet.

Kulturdirektør Morten Hesseldahl får f.eks. Aftenshowet, Ungdomsredaktionen og P3 oveni i de klassiske kulturområder som Musik og Fiktion.

De stakkels medarbejdere i DR skal nu for tredje eller fjerde gang i de seneste 10 år tjekke efter, hvem de nu arbejder for.

Men for første gang i næsten 10 år med ustandselige sparerunder, mærkelige strukturændringer (man husker 'menneskecheferne') og chefrokader og med sorte tal på bundlinjen synes den nye generaldirektør at have et fast greb om rorpinden og måske ovenikøbet en kurs at styre efter.

Lasse Jensen er journalist, forfatter og radiovært.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Ravn

Så både "diversitet" og "mangfoldighed" er afgørende for, at den samlede nyhedsflade bliver "mangesidet"

Hvem sku' nu ha' troet det? :-D

Inger Sundsvald

Claus Hjort Frederiksen var så glad for at man i primetime er kommet væk fra at sende noget som befolkningen kunne blive klogere af, og glædede sig nærmest over at det var erstattet af X-faktor o.l.

Måske kunne man håbe på et skift i opfattelsen af hvad der er godt for den danske befolkning.

Peter Hansen

Med Michael Christiansen som formand vidste de fleste vist allerede, hvad klokken havde slået: kvaliteten tilbage. Med den nye generaldirektør fik han åbenbart den helt rette agent for projektet. Danmark kan komme til at hænge sammen igen.

Michael Kongstad Nielsen

Ja det lyder godt, bare man tør håbe på, at det slår igennem som observerbar forbedring af kvaliteten.

På radiosiden bør de skynde sig at få gjort noget ved P1, der indtil videre er amputeret som forberedelsen til sammenlægning med P2. Men den amputering kan være farlig for DR, for nu gider mange snart ikke P1 mere, og så vælter vi over på RadioMøller i stedet, når den kommer