Læsetid: 8 min.

Hollywood dyrker sine syndere

Berømtheder i USA går skiftevis amok med fester, stoffer og fængselsstraffe. Mel Gibsons medvirken i den biografaktuelle 'The Beaver' er seneste eksempel på, at det i Hollywood aldrig er for sent at komme tilbage fra skandalernes holdeplads og ind i underholdningsbranchens projektørlys
Nedsmeltning. Maskefaldet skete for 'Mad' Mel Gibson, da han for fem år siden i en kodyl brandert kørte rundt i bil, blev stoppet af et par betjente og lod sit jødehad gå ud over dem. Siden afløste den ene skandale den anden for den oscarvindende instruktør og skue-spiller. Men nu er han tilbage.

Nedsmeltning. Maskefaldet skete for 'Mad' Mel Gibson, da han for fem år siden i en kodyl brandert kørte rundt i bil, blev stoppet af et par betjente og lod sit jødehad gå ud over dem. Siden afløste den ene skandale den anden for den oscarvindende instruktør og skue-spiller. Men nu er han tilbage.

Matt Sayles

26. maj 2011

Det var en våd fredag morgen i juli 2006, da alt for alvor ramlede sammen for megastjernen Mel Gibson. Den dengang 50-årige stjerne blev anholdt i Malibu, Los Angeles, for at fræse rundt i sin bil, voldsomt påvirket af alkohol. Men for 'Mad Mel' var det langt fra det værste. En af de to betjente, der anholdt Gibson, var jøde, og da det gik op for den berusede Braveheart-stjerne, blev han pludselig til en fontæne af antisemitiske gloser og gav løfter om, at han ville bruge alle sine penge på at get even med den unge strømer.

Det var for alvor maskefaldet for Mel Gibson. Siden afløste den ene skandale den anden for den oscarvindende instruktør og skuespiller. De efterfølgende udskejelser var et potpourri af vold mod konen, alkoholproblemer, spekulationer om, hvorvidt han var blevet psykisk syg, og anklager om homofobi og yderligere antisemitisme. Pludselig var Mel Gibson ikke længere synonym med en dygtig instruktør og skuespiller. Han var endnu én i rækken af fallerede stjerner fra Hollywood, der med kort varsel går bersærk, som var det deres sidste dag på jorden.

Narcissismen spiller ind

Og der er en klar grund til, at det oftest er i Hollywood, man ser de store stjerner miste besindelsen, mener den anerkendte britiske psykolog og forfatter, Oliver James, der er kendt for sin kritik af den kulørte presses dækning af celebrityskandaler.

»Der er ingen tvivl om, at den slags person, der ønsker at være kendt, i forvejen har et narcissistisk potentiale og en selvpromoverende adfærd,« siger han til Information.

Han henviser til en undersøgelse af 200 amerikanske celebrities fra 2006, der viste, at de celebre amerikanere havde omkring 17 procent højere grad af narcissistisk adfærd end den øvrige befolkning. Og det kan lyde banalt, men det er en central kilde til at forstå, hvorfor det lige præcis er den gruppe af mennesker, der går amok.

»Narcissisme handler ikke om kærlighed til sig selv,« sagde Drew Pinsky, psykiatriprofessoren, der lavede undersøgelsen dengang, til The New York Times: »Det er en lidelse, der bunder i en dyb form for tomhed, lavt selvværd, emotionel afstumpethed, selvforagt og problemer med intimitet.«

Og netop disse egenskaber danner grobund for den aggressive adfærd, som stjernerne udsætter omverdenen for, når først de ramler sammen, fortæller psykolog Oliver James.

»Folk med sådanne egenskaber er nemme at friste. De har let adgang til stoffer og sex, og pludselig finder de sig selv i færd med at miste alle grænser. De bliver forvirrede over, hvad de bør gøre. Og i og med at medierne labber alt, hvad stjernerne gør, i sig, forstærker det deres følelse af, at skandaler godt kan være en del af deres identitet,« siger han.

Det betyder ikke nødvendigvis, at stjernerne spekulerer i de store skandaler, men det betyder, at deres evne til at stoppe sig selv bliver svækket, når først fornuften er ved at stikke af.

Smadretogt med pornostjerne

Skuespilleren Charlie Sheen stod nøgen på sit hotelværelse, der var smadret til ukendelighed. Møbler var kastet rundt, tapetet var flosset, og alt var sølet ind i sprut. På værelsets toilet havde pornostjernen Capri Anderson låst sig inde og ringet til politiet. Hun forklarede fortvivlet, at Sheen var gået amok og var begyndt at slå alt omkring sig itu. Og det var synet af en særdeles påvirket skuespiller, der mødte de to betjente, der kort tid efter opkaldet stod på Plaza Hotel i New York. En omvandrende zombie på flugt fra virkeligheden. En levende død i midten af et massivt misbrug.

Men det var ikke det værste. Charlie Sheen var nemlig på hotellet med sin ekskone og deres to fælles børn, der således kunne stå op til nyheden om, at deres eksmand og far var blevet indlagt til afvænning, afsløret i en fest for to i et af værelserne tæt på deres. Det var i oktober sidste år. I august havde Sheen indrømmet at have overfaldet sin nye kone og truet hende med en kniv, da hun fortalte ham, at hun søgte om skilsmisse. Men fra oktober gik det for alvor nedad for den 45-årige skuespiller.

I marts blev han således fyret fra sin hitserie Two and a half men, der gjorde ham til Hollywoods bedst betalte skuespiller med i nærheden af 1,8 millioner dollar pr. afsnit, efter han åbent havde kaldt seriens skaber en »lille åndssvag maddike« og kaldt sig selv »underbetalt«. Og derfra fortsatte Charlie Sheen med at snorkle coke og knalde pornostjerner, som var han i et vingeskudt fly på vej mod afgrunden.

Stjernernes skandalekatalog kan give dem et enormt kommercielt boost. Dels fordi deres brand vokser blandt de mange andre celebre personligheder, dels fordi man stort set altid kan blive tilgivet i Hollywood.

Ifølge Frederik Preisler, partner i reklamefirmaet Mensch, er der enorm kommerciel værdi for de stjerner, der går amok. Deriblandt Charlie Sheen, der i løbet af miseren fik over to millioner followers på Twitter og efter fyringen fra Two and a half men turnerede med et show, som var udsolgt over hele amerika.

Skandaler er 'branding'

»Den kommercielle værdi er den anden del af det, som de her skandaler ofte handler om. Den opmærksomhed man får, er der mange, der kan veksle til penge. Skandalerne bliver en del af brandet,« forklarer Frederik Preisler. At stjernerne ofte kan være bevidste om, at deres adfærd kan veksles til kolde kontanter, er psykologen Oliver James enig med Frederik Preisler i.

»Den celebritykultur, der er i USA, opfordrer stjernerne til at være en marketingkarakter. I stedet for at se sig selv som personer, ser de sig selv som varer, hvis værdi de skal forøge for enhver pris,« fortæller han.

En yderligere årsag til, at stjernerne går amok, er, at de er bevidste om, at Hollywood elsker synderen.

»Sheens, Gibsons og Britneys værdi stiger med deres syge adfærd. Og værdi er det, der tæller i Hollywood. Derfor er det sjældent muligt at ryge helt ud,« siger Oliver James.

Som journalist på Vanity Fair John Lopez skrev i november sidste år:

»Ved årets Emmy-uddeling sammenlignede George Clooney sin stjernestatus med et kreditkort, der kan købe opmærksomhed til værdige formål. Det er lige så sandt at sige, at det kan købe tilgivelse for dårlig opførsel.«

Frederik Preisler tror da også, at de celebre amerikanere ville klare sig dårligt i politik.

»Jeg tror, at det er så nemt at blive tilgivet for de her mennesker, fordi de er en del af underholdningsindustrien. Der er forskel på skandaler hos politikere, som lever af troværdighed, og Hollywoodstjerner, der lever af at være et brand,« fortæller han.

Forskel på skandaler

Der er naturligvis forskel på, i hvilken situation man optræder som kendt, og på hvordan man kan få penge ud af succesen. Mel Gibson, der er kendt som en seriøs skuespiller og instruktør, har haft sværere ved at komme tilbage til rampelyset, end Charlie Sheen vil have. Han havde efter alt at dømme kunnet fylde stadionhaller over hele Amerika, hvis han lavede et show som Charlie Sheen, så ville vejen tilbage til roller i seriøse film bare være lang. Men Gibsons medvirken i Jodie Fosters nye film, The Beaver, er beviset på, at Hollywood ikke bærer nag.

Andre celebrities som Britney Spears, Charlie Sheen og Robert Downey jr., har haft direkte succes med at blive stemplet som problembørn.

»Man kan jo for eksempel ikke forestille sig Britney Spears uden skandaler. De er en væsentlig del af hendes varemærke,« siger Frederik Preisler.

Og ligesom Britney topper hitlister verden over, er Charlie Sheen og Downey jr blevet kult. Sheen gav for eksempel et legendarisk interview med kanalen ABC, hvor han åbenlyst mentalt forstyrret snakkede om at have tigerblod i årene og at være udødelig. Interviewet er set næsten 12 millioner gange på Youtube.

Sladderbladenes kæledægger

Mens besøgstallene for de fleste nyhedshjemmesider faldt i løbet af sommeren, havde den amerikanske sladderside Radaronline firedoblet sine besøgende, da den i sommer kunne offentliggøre lydoptagelser af Mel Gibson, der svinede sin ekskæreste til.

Og det er historier som dem, psykologen Oliver James mener, at medierne i Amerika burde skrotte. Sladderpressen bærer ifølge ham en væsentlig del af ansvaret for, at der bliver et marked for skandalesager.

»Mange stjerners forstyrrelser er blevet overdrevet i medierne. Enten af stjernen selv, eller af pressen. At celebrities vil have mediedækning er jo et af deres psykiske symptomer, så at medierne gengiver alt, og der er et marked for den slags, er et tegn på, hvor sygt vores samfund er blevet,« mener Oliver James.

Redaktør for Orange County Register, David Whiting, talte i år til studerende på Comm Week et arrangement for mediestuderende i USA om, hvorfor folk som Charlie Sheen er mediernes foretrukne nyhedsobjekt.

»Det seje ved folk som ham og Lindsay Lohan er, at de jo er vrag. Men de er også sjove. Og de sætter gang i interessante diskussioner. Er de sindssyge? Eller narrer de os?,« sagde han.

Og det er på grund af den fascinationskraft, stjernerne har, at vi som medieforbrugere sluger deres nedsmeltninger råt.

»De første reaktioner på det her fænomen med stjernernes fald er ofte en form for foragt eller medlidenhed,« siger reklamemanden Frederik Preisler.

»Men medlidenheden har en fætter, som er identifikation. Der er mange, der har en lille smule ekshibitionistisk i sig og kan se sig selv i den rolle, stjernen pludselig får. Det er lidt som et barn, der laver ballade for at få opmærksomhed,« fortæller han.

»Historierne om sindssyge fester og alverdens skandaler fascinerer os. Det er os med de kedelige tilværelser, der får et glimt af en sjovere verden. Og det sælger forsider,« siger Frederik Preisler.

Hvorfor aldrig i Danmark?

Oliver James mener, at dyrkelsen af kendte, der går amok, aldrig kommer til Danmark.

»Den store forskel mellem Danmark og England eller Amerika er, at hvis du er en show off i København, bliver du foragtet,«

Desuden viser solid dokumentation fra WHO, at amerikanere er 14 gange mere udsatte for en personforstyrrelse som den, der rammer Hollywoodstjernerne, end en vesteuropæer, »og desuden er amerikanerne seks gange mere narcissistiske, end de var for 50 år siden«, tilføjer Oliver James.

»Hvis Sheen eller Gibson havde haft samme opvækst, men i Danmark, var de stadig blevet problemfyldte sjæle. Men der er ikke et pres på at være en marketingkarakter på samme måde i Danmark. Der ville Sheen ikke have nogen venner, og de seriøse aviser ville ikke skrive om ham i samme grad,« siger James.

Men i Hollywood elsker de en synder.

The Beaver har dansk premiere 1. juni

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bo Johan Schnedler

Ja ja, men hvad med Michael Richards som spillede Kramer i hit-serien "Seinfeld"? Efter hans udbrud på "The Laugh Factory" har man ikke set noget til ham. Hvad med hans brand - det burde da være super stærkt nu eller hvad?

Oskar Jacobsen

Jeg vil nu vove at påstå man kan se ganske mange ligheder mellem det danske forhold til realitystjerner og den dyrkelse af kaosset der ses på den anden side af atlanten