Læsetid: 7 min.

Hvem ser du i spejlet?

Ex-rockeren Dan Lynge er i gang med at bygge et radikalt gemmested til sig selv. Med fire ansigtsoperationer vil han ændre udseende, så han ikke længere kan genkendes. Men kan man ændre sit ansigt uden at ændre sig selv? Information tegner et rids af ansigtets kulturhistorie
Ex-rockeren Dan Lynge er i gang med at bygge et radikalt gemmested til sig selv. Med fire ansigtsoperationer vil han ændre udseende, så han ikke længere kan genkendes. Men kan man ændre sit ansigt uden at ændre sig selv? Information tegner et rids af ansigtets kulturhistorie
21. maj 2011

Kig dig selv i spejlet. Gør det. Nu. Læg artiklen fra dig, find et spejl og hold det op foran dit ansigt. Studér nøje hvert et træk. Din hårgrænse, hvor sidder den? Rynkerne, hvor er de? Er din næse rund eller spids? Læg mærke til læbernes fylde, hagens runding og kindbenenes placering. Studér farven på dine øjne, dybden i dine gruber, symmetrien i dine ørers udspring fra kraniet.

Læg så spejlet fra dig. Forestil dig, at det ansigt, du netop har betragtet, ikke længere er dit. Forestil dig, at det ansigt, du ser, når du kigger dig selv i spejlet, er en andens. Det er bare noget, vi leger. Men for Dan Lynge er det snart virkelighed.

I denne uge trådte den 54-årige ex-rocker frem i et indslag på TV 2 Nyhederne og meddelte, at han er i gang med en gennemgribende forandring af sit udseende. Siden han som muldvarp for politiet i 1990'erne infiltrerede de to store rockerorganisationer Hells Angels og Bandidos har han frygtet for sit liv. Nu håber han at kunne købe sig en livsforsikring ved at ændre sit udseende. Det er en drastisk beslutning, men alternativet er værre, fortæller han, da han onsdag eftermiddag indfinder sig på Information i Store Kongensgade i København iført joggingbukser, vindjakke, omvendt kasket og solbriller.

»Det er klart, at ansigtet er en fundamental del af ens identitet. Men jeg kan ikke bruge min gamle identitet til noget som helst. Den er jo ikke andet end ét stort problem for mig og ikke kun for mig, men også for min omgangskreds og i særdeleshed min familie,« siger han.

Tragedie på tv

Foreløbig har Dan Lynge fået foretaget to plastikoperationer i ansigtet, men han skal have lavet yderligere to, før transformationen er komplet.

»Lige nu har jeg et fjæs, der er en tredjedel færdig og det kan jeg komme til at gå med de næste to år, for jeg har ingen mulighed for at hive ekstra 40.000 kr. op af lommen,« siger Dan Lynge.

DR's Aftenshowet og TV 2's Go' Morgen Danmark dvælede i ugens løb ved fascinationen og inviterede hver deres plastikkirurg i studiet, som malende beskrev, hvordan de hver især ville føre kniven, hvis det var dem, der skulle ændre Dan Lynges ansigt til ukendelighed. Sådan gik det til, at Dan Lynges tragedie endte som familieunderholdning på tv.

Et symbol på ånd

Men prøv lige at tænk over, hvad vi egentlig taler om her. Hvor gennemgribende en forandring, vi har at gøre med. Et nyt ansigt.

Hvorfor virker det så meget mere radikalt end at få en ny hånd, en ny fod eller en ny arm. Der er noget ved ansigtet, som adskiller det fundamentalt fra kroppens øvrige legemsdele men hvad?

»Ansigtet er et symbol på ånd,« siger Peter Kemp, professor emeritus i filosofi på Københavns Universitet.

»Allerede Aristoteles sagde, at ansigtet og den oprette gang et det, der adskiller mennesket fra dyrene. Ansigtet repræsenterer menneskelig sjæl og ånd. Det er en metafor for alt det, mennesket er mere end bare at være en genstand.«

Det er ikke noget tilfælde, at verdens største sociale netværk hedder Facebook. Det er ansigtet, der giver os identitet. Det ligger i sproget: Vi føler først rigtig, at vi kender et andet menneske, når vi har 'fået sat ansigt på'. Når virksomheder skal brande sig selv og skabe en identitet, taler de om at pleje deres 'ansigt udadtil'. Og bliver et menneske ydmyget, bruger vi udtrykket, at han har 'tabt ansigt'. Men ansigtets betydning ligger ikke kun i sproget. Når vi hører om hungersnød, jordskælv og krig, berøres vi knap nok, så længe ofrene blot figurerer som anonyme tal i en nyhedsnotits. Men så snart der sættes ansigt på ofrene, træder de frem i deres individualitet som unikke og uerstattelige. Derfor beskriver den franske filosof Levinas også ansigtet som en metafor for 'den anden'.

»For Levinas er ansigtet meget mere end ansigtet. Det er en metafor for den måde, hvorpå man opfatter, at den anden er der. Men det er netop en metafor, for man kan godt se en andens 'ansigt', selv om man kun ser ryggen af vedkommende,« siger Peter Kemp.

Ifølge den borgerlige debattør og forfatter Mikael Jalving er der endnu et dominerende aspekt ved ansigtets ikonografiske betydning i den vestlige kulturhistorie. Mens den gode viljes mænd møder verden med et åbent ansigt, er maskeringen, masken og forklædningen de fordæktes kostume.

»Når hooligans, islamister og terrorister dækker deres ansigt til, så er det et radikalt indgreb i, hvad et menneske overhovedet er for noget. I det øjeblik, man maskerer sig, melder man sig ud af den politiske offentlighed,« siger Mikael Jalving, der tidligere har forfægtet netop dét synspunkt i burkadebatten.

»Ansigtet er en primær kvalitet, når vi taler om, hvad borgerskab og demokrati er for noget. I et åbent demokrati er vi enige om, at ansigtet er markøren. Det er grundlæggende for vores måde at forholde os til hinanden på, at vi står frem med navns nævnelse og ansigt. Uden ansigter er vi bare numre,« siger han.

'Face swapping'

Det var lægen Franz Joseph Galls (1758-1828), der med sin lære om frenologien for alvor førte den kulturhistoriske forbindelse mellem ansigt og identitet ud i sin yderste konsekvens ved at påstå en direkte forbindelse mellem kraniets ydre form og menneskets sjælelige egenskaber. Teorien savner ethvert videnskabeligt belæg og er fyldt med racistiske og fordomsfulde postulater. Men selve forestillingen om at man kan læse et menneskes indre på dets ydre, lever videre i dag ikke mindst i polemisk sammenhæng.

Da Erik A. Nielsen udgav sin bog
Frisind er der en grænse?hæftede professoren sig således ved sammenhængen mellem Søren Krarups (DF) trætte ansigt og hans sjælelige forfald.

»Se på Søren Krarups ansigt, og se de træk, der er fuldstændig vokset ind i den maske af forurettelse og arrogance, som han har påtvunget sit ansigt igennem 50 år eller mere. Et kæmpemæssigt register af menneskelige minespil er ætset væk. En sjælens dybe ufrihed, der synliggør sig i hans karaktermaske,« skrev han.

Inden for kulturindustrien dyrkes forbindelsen mellem ansigt og identitet som fascinationskraft. Nogle af de mest populære applikationer til iPhone, er de såkaldt
face swapping apps, som tillader brugeren at skifte sit ansigt ud med en andens. Og i filmen
Face/Offfra 1997 leger den kinesiske filminstruktør John Woo også med emnet ved at lade John Travolta og Nicolas Cage bytte ansigt og, viser det sig, dermed også personlighed.

Filmen er siden blevet indhentet af virkeligheden. Første gang det skete var i Amiens i Frankrig i 2005, da en kvinde, som var blevet skambidt i ansigtet af en hund, gennemgik verdens første ansigtstransplantation. Siden er det sket igen og igen.

»Det er fantastisk at være i stand til at føle et kys igen, efter ikke at have kunnet mærke noget i to og et halvt år,« sagde den 26-årige Dallas Wiens tidligere i denne måned til ABC News. Han er den første amerikaner, der har fået foretaget en fuldstændig ansigtstransplantation. I november 2008 var han i gang med at male den lokale kirke, da hans hoved ramte en højspændingsledning, og det meste af hans ansigt smeltede bort. Men efter to og et halvt års ventetid og en 15 timer lang operation fik han tidligere på måneden endelig skiftet sit vansirede ansigt ud med et nyt.

»Ansigtet føles naturligt for mig. Det føles som mit eget,« sagde han efterfølgende.

At se sig i spejlet

Ulykken har ødelagt Dallas Wiens syn, så han kan ikke selv se resultatet. Men det er på en måde hans held, mener Jens Ahm Sørensen, overlæge, ph.d. på plastikkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital. De psykologiske følger af en radikal ansigtsændring kan nemlig være ganske vidtgående.

»Bare det at ændre på næsen, som er en promenerende del af ens ansigt, betyder psykologisk set rigtig meget. Jeg har aldrig prøvet at ændre et ansigt fuldstændigt. Og jeg kender heller ikke nogen, der har. Men der er ingen tvivl om, at det kan have store personlige konsekvenser at ændre så meget på en person, at han faktisk ikke længere kan genkende sig selv i spejlet,« siger han.

Det er ikke desto mindre den operation, Dan Lynge nu på egen hånd forsøger at skrabe de sidste 40.000 kroner sammen til. Operationen skal afslutte forvandlingen af ham til en anden, udslette hans identitet og give ham mulighed for at starte på en frisk. Det er det, der betyder noget hvad spejlet viser, bekymrer han sig ikke om.

»Med alt det, jeg har gjort i forhold til de spilleregler, jeg har levet efter i så mange år så kommer jeg alligevel aldrig til at kunne se mig selv i spejlet,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu