I Sverige fortsætter debatten efter de nye oplysninger om, at film- og teaterinstruktøren Ingmar Bergmans mor måske ikke var hans biologiske mor. Der er almindelig enighed om, at der skal mere forskning til, før det endeligt kan fastslås. At barnebarnets dna ikke svarer til et dna, fundet på et par breve, som han har sendt, er ikke bevis nok. Dagens Nyheter skriver, at ny teknik giver enorme muligheder for en videre forskning, men at der er etiske og juridiske grænser. Således vil et Bergman-arkiv, som rummer en omfattende korrespondance mellem Ingmar og moderen, ikke være med.
De fire forvaltere af Stiftelsen Ingmar Bergman, som arkivet hedder, ønsker kun at åbne det for folk, der vil forske i hans kunstneriske værk, intet andet.
Havde der været tale om en person, som har været død i flere hundrede år, kunne man enkelt konstatere rigtigheden af oplysningerne ved at åbne graven, men når der som her er tale om en nylig afdød, vil det ikke ske. Det vil krænke gravfreden. Hvis blodbanker skulle ligge inde med prøver fra Ingmar eller forældrene, bliver de heller ikke åbnet. De skal behandles anonymt. Dette vil dog næppe stoppe jagten på andre Bergman-breve og anden mulig dokumentation.
Hedvig eller Karin
Ingmar Bergmans søn, Daniel Bergman, mener ifølge Expressen, at oplysningerne burde undersøges nærmere, før man »slår på stortromme« med dem.
For ham personligt vil det intet ændre, om det skulle vise sig, at farmoren hed Hedvig og ikke Karin. Bergmans berømte svigersøn, krimiforfatteren Henning Mankell, stiller sig ifølge Svenska Dagbladet skeptisk over for oplysningerne og mener ikke, at Ingmar Bergman selv slikkede på mange frimærker i løbet af sit liv, men lod andre om at besørge posten. Han udelukker dog ikke, at tesen kan være sand, men det vil ikke kaste nyt lys på selve værkerne. Henning Mankell sagde for to år siden ja til at skrive en stort anlagt tv-serie om svigerfaderens liv. Spørgsmålet er, om indledningen stadig holder.
