Baggrund
Læsetid: 2 min.

Hvad for en krise?

Hollywood forsømmer at lave film om de menneskelige følger af krisen, mener en skribent, der har følt den på egen krop og pengepung
Kultur
19. maj 2011

»Jeg blev fyret for godt fem år siden. I dag arbejder jeg fuld tid som freelancer men tjener 70 procent mindre, end jeg gjorde, da jeg var fastansat. Det er en stor skuffelse for skattevæsnet og en katastrofe for min familie.«

Sådan skriver Michael Goldfarb i en på en gang personlig og filmhistorisk artikel, der for få dage siden blev offentliggjort på BBC's hjemmeside. Han ærgrer sig over Hollywoods manglende iver efter at sætte ansigt på de menneskeskæbner, der gemmer sig bag arbejdsløshedsstatistikkerne. Både på dem, der intet arbejde har, og dem, der som han selv kun akkurat holder skruen i vandet.

Samfundskritik fra højre

Goldfarb foretager den oplagte sammenligning med Depressionen i 1930'erne, hvor ikke mindst John Fords filmatisering af John Steinbecks socialt indignerede roman Vredens druer fangede samtidens tragedie.

»Den uheldige Joad-families endeløse fattigdom er ikke overtrukket med sukker. Deres verden ser barsk ud, og skuespillernes ansigter ligner vejkort, der viser vej til hårde tider. Vredens druer var så meget desto mere bemærkelsesværdig, fordi den var et produkt af Hollywoods studiesystem. Hverken Ford eller filmens producer Darryl Zanuck var kendt som venstreorienterede. Faktisk var de det modsatte. Alligevel blev de påvirket af det, der skete i deres land, og besluttede at filmatisere John Steinbecks roman (og Steinbeck var virkelig venstreorienteret).«

Hvilket de altså ifølge Goldfarb gjorde med stor empati: »John Ford synes at kende de her folk ud og ind. Måske afstanden mellem dem, der havde det hele, såsom John Ford, og dem, der levede i armod, såsom familien Joad, var mindre dengang, end den er i dag.«

Ikke nok eller godt nok

Det tætteste Hollywood ifølge Goldfarb er kommet på at beskæftige sig med krise og arbejdsløshed i vor tid, er Jason Reitmans dystre romantiske drama Up in the Air, der handler om en konsulent (George Clooney), der lever af at afskedige andre. Goldfarb er dog ikke imponeret over filmens favntag med de rå realiteter: »Filmen lægger op til, at man skal sympatisere mere med Clooney, da han bliver dumpet af sin gifte kæreste, end med de folk, han fyrer.«

Han mener, at »Hollywood kun har lært én historisk lektie af Depressionen«, som er, at folk vil have underholdning og eskapisme i hårde tider. Goldfarb minder om, at det også var tilfældet i 1930'erne med blandt andet screwball-komedier og Busby Berkeleys stort anlagte dansenumre. Men dengang havde disse kulørte produktioner altså en modpol i film som netop Vredens druer samt James Agee (som siden blev en legendarisk filmkritiker) og Walker Evans' reportagebog Let Us Now Praise Famous Men, der skildrer konsekvenserne af Depressionen i de amerikanske sydstaters landlige områder.

Som Vredens druer har Let Us Now Praise Famous Men for længst opnået klassikerstatus, og tiden vil vise, om Goldfarb får ret i, at den krise, der ramte omtrent 80 år efter Depressionen, ikke kastede klassikere af sig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her