Lisbeth Dahl: 'Nu skal jeg ha' PIK'

Lisbet Dahl pryder Ekstra Bladets spiseseddel denne mandag formiddag.

»Lisbet efter premieren: 'Nu skal jeg ha' sprut'«, står der på spisesedlen foran kiosken på Niels Hemmingsens Gade i det indre København.

Men ikke ret længe. For en ung fyr, der kalder sig selv Pikasso, er lige begyndt at smågrine.

»Den er oplagt,« siger han og tager et klistermærke op af sin jakkelomme.

»PIK« står der med store bogstaver. Og snart er teksten ændret til »Lisbet efter premieren: 'Nu skal jeg ha' PIK.'« Der hænger efterhånden PIK-klistermærker mange steder i byen, og Information er på gåtur med manden bag. Nok griner han, men han er ikke helt tilfreds med sit arbejde:

»Den er sjov nok, men klistermærket er for lille og typografien er forkert,« siger han, mens han tager et billede af værket.

Da PIK-klistermærkerne er en form for hærværk, vil han gerne bare kaldes Pikasso i avisen.

Navnet til trods har PIK-klistermærkerne ikke noget med kunst at gøre, understreger han:

»Der er ikke nok i det til, at man kan kalde det kunst. Kunst skal kunne noget mere. Det her er bare en vittighed,« siger han.

Ideen opstod for et år siden på en fredagsbar i Danmarks Radio, hvor han arbejder til daglig.

Siden har den spredt sig, og i dag går omkring 20 unge mænd permanent rundt med PIK-klistermærker i lommen.

Og flere kan meget vel komme til.

På den nyåbnede hjemmeside PIKtures.dk kan alle downloade det originale PIK-klistermærke og gå i gang.

Sam's pik

Gør man det, skal man huske at være kritisk, understreger Pikasso:

»Man kan sætte et klistermærke op mange steder, men det skal være ordentligt sjovt, før jeg gør det. Jeg tænker meget over det.«

Det sker blandt andet, da vi kommer vi forbi Sam's Bar på Strøget. »Sam's Bar har rygekabine,« står der.

»Skal vi sætte én op? Man kan godt lave den, men altså ...«

Det er fuldstændig op til dig.

»Ok, så gør vi det,« siger Pikasso, og snart står der »Sam's PIK har rygekabine.«

Pikasso skynder sig at tage et billede, men igen er han ikke helt stolt:

»På en skala fra et til ti, er den højst seks sjov,« lyder hans vurdering.

»Det skal helst være en sætning, som man rent faktisk kan sige. Hvis der står 'tre liter cola' for et eller andet, så er det ikke sjovt at skrive 'tre liter pik', for det er der jo ingen, der siger.«

Pikasso er også lidt nervøs for, om PIK-klistermærkerne vil devaluere, når der i fremtiden forhåbentlig er mange, der begynder at sætte dem op:

»Der er allerede nogen, der er meget mere aggressive end mig. De går efter alt,« siger han.

Pikasso stopper ofte kortvarigt op for at læse en tekst. Langt de fleste gange ryster han bare lidt på hovedet og går videre, men af og til finder han et klistermærke frem:

»Vi har det PIK, de unge vil ha',« kommer der til at stå i FONAs butiksvindue.

Og bageren Reinh. van Hauens slogan »Tid til god smag« bliver til »Tid til god PIK«.

Der er ikke noget større budskab i det:

»Altså, det er meget sjovt at spænde ben for en dyr reklame, men det vil være en efterrationalisering at sige, at det var derfor, jeg startede. Det er primært fordi jeg synes, det er sjovt,« siger Pikasso, som synes, at han allerede har sat mange klistermærker op i dag. For mange, fornemmer man:

»Nogle gange går der en uge imellem, jeg sætter et klistermærke op, selvom jeg hele tiden er på udkig efter nye steder,« siger han.

Stivhed i pikken

Hobbyen har fuldstændig ændret Pikassos forhold til slogans.

»Jeg læser dem på en helt anden måde nu. Jeg kigger kun på, om man kan lave dem om, så jeg registrerer dårligt nok indholdet.«

De bedste er dem, hvor kontrasten bliver stor:

»Det er sjovest med fornemme steder. Jo mere det kæntrer, jo sjovere bliver det. Påbud og officielle meddelelser er også gode. 'Vi har fjernet din cykel' osv.«

Endelig er ord med endelsen 'ken' ofte gode, for så kan man lave bestemt form:

»Jeg var en gang hos en kiropraktor, hvor der stod 'stivhed i nakken'. Den ville jeg gerne lave om til 'stivhed i pikken?' Men desværre havde jeg ingen klistermærker med den dag. Det ærgrer mig stadig lidt.«

Er der nogen, der synes, det er barnligt?

»Ja, det er der helt sikkert. Det er det jo på sin vis også. Jeg kender flere, som slet ikke synes, det er sjovt. Altså overhovedet ikke.«

Villy Søvndal

På et stort billboard i Pilestræde hænger Villy Søvndal.

»Hvorfor skal de der har mindst betale regningen?« står der på plakaten. Pikasso stopper op og tænker sig grundigt om.

»Nej, den vil jeg ikke lave.«

Du er meget kræsen, synes jeg...

»Ja, ok, du har nok ret,« siger han og finder et klistermærke frem.

»Hvorfor skal de, der har mindst PIK betale regningen,« står der kort efter.

»Normalt vil man jo sige, 'den mindste pik' ikke bare 'mindst pik',« siger han som en forklaring på sin tøven.

Men da først klistermærket er sat op, er han dog godt tilfreds.

En mand i jakkesæt kommer forbi og tager et billede af Pikasso foran Villy Søvndal.

»Tak for klistermærket. Det tager jeg med ind på redaktionen,« siger han.

- Får du mange kommentarer?

»Egentlig ikke. Men der er mange, der griner. Også nogle, som jeg ikke regnede med ville grine. Jeg lavede en på en Monarch på et tidspunkt. Det var en reklame for en burger, hvor der stod »stor saftig bøf«. Der sad et ægtepar i en bil, og de lignede lidt nogen, der ikke ville bryde sig om det. Men så begyndte konen at skraldgrine. Altså virkelig højt.«

Han går lidt.

»Sagde han redaktionen?«

Det tror jeg.

»Måske arbejder han på Berlingske. Så bliver det en flermedial dækning.«

Måske sagde han stationen?

»Ja, gjorde han det? Det håber jeg ikke. Han lignede ikke en politibetjent. Men han lignede sgu heller ikke en journalist, han var alt for velklædt.«

Måske var han fra SF?

»Det håber jeg. De kunne godt trænge til at grine lidt af sig selv.«