Læsetid: 4 min.

Lysets og klangens mester

Léonie Sonnings Musikpris blev i år tildelt en af den moderne musiks betydeligste skikkelser, den finske komponist Kaija Saariaho
Naturen spiller en altafgørende rolle for den finske komponist Kaija Saariaho, den sætter hende fri og gør hende lykkelig, fortalte hun pressen forude for modtagelsen af Léonie Sonnings Musikpris.

Naturen spiller en altafgørende rolle for den finske komponist Kaija Saariaho, den sætter hende fri og gør hende lykkelig, fortalte hun pressen forude for modtagelsen af Léonie Sonnings Musikpris.

Kristian Juul Pedersen

7. maj 2011

Der er gået en frisk finsk blæst gennem det danske musikliv i den forløbne uge. Det er muligt, at menigmand ikke har mærket så meget til dette omslag i det kulturelle vejrlig, men det har helt givet haft en stimulerende betydning for grokraften i den nye kompositionsmusik herhjemme.

Sisu er et finsk ord for viljekraft, udholdenhed og sjælelig styrke, og det synes at passe vældig godt til den 58-årige komponist Kaija Saariaho, årets modtager af Léonie Sonnings Musikpris.

Hun markerer sig som en af vor tids største tonekunstnere i et fag, som fortsat domineres af mænd. Hun har fulgt sin egen vej, de sidste 30 år bosat i Paris, gjort modstand mod etablerede smagsretninger og ved hårdt intellektuelt værkstedsarbejde foran computeren og skrivebordet vist nye veje for musikken, og hos hende er den altid forbundet med en litterær eller spirituel dimension. Saariaho er blevet belønnet med et stort publikum over alt i verden, og tildelingen af musikprisen skal vel i den sammenhæng også forstås som en opfordring til, at danskerne vågner lidt op. Det var de sandt for dyden ikke ved Athelas-koncerten onsdag aften.

Poesi og natur

Kaija Saariaho har været i København for at deltage i begivenhederne før priskoncerten. Det er ikke alle prismodtagere, der har vist sig lige så generøse; Keith Jarrett (2004) kom og gik, samme dag som han fik sine penge, Daniel Barenboim (2009) strakte et døgn hen over en weekend. Men med Saariaho begyndte det allerede i søndags på Takkelloftet ude på Operaen, hvor tre unge kvindelige musikere fremførte værker af hende til hendes udelte tilfredshed.

På pressemødet mandag fortalte Saariaho løst og fast om sin musik, alvorligt, præcist og åbent. Hvordan inspirationen kunne komme til hende når som helst og i form af næsten hvad som helst. Hvor vigtige de poetiske titler på hendes værker er, fordi det ofte er her, kompositionen tager sin begyndelse. Hvor væsentligt det er som kunstner at bringe reflekterede udsagn om vor tid, fordi den er så åndløs og kommercialiseret. Hvor altafgørende en rolle naturen spiller for hende, den sætter hende fri og gør hende lykkelig. Om Sibelius, som hun tidligere ikke kunne skelne fra det at være finsk. Han var og er Finland for en finne. Først da hun flyttede til udlandet, blev hun gradvis i stand til at forstå og værdsætte Sibelius som bare én blandt andre store komponister.

Fuglemusik

Kammerkoncerten på Diamanten var som sagt skandaløst dårligt besøgt, men tak for P2 som transmitterede direkte. Små og store grupper fra den fortræffelige Athelas Sinfonietta afløste hinanden i en fascinerende kavalkade af Saariaho-kammermusik, hvor de mest bemærkelsesværdige møder blev skabt af den amerikanske fløjtenist Camilla Hoitenga, som længe har hørt til Saariahos hengivne muser.

På en vis måde indkapslede det første stykke selve komponistens geni, en solo for fløjte og elektronik med titlen Laconisme de l'aile (vingens kortfattethed), taget fra et digt af franskmanden Saint-John Perse.

Det var en fængslende performance i én lang fugleflugt, accelererende fra en dæmpet recitation over glasagtige overtoneblæsninger til virtuost afvekslende lydmalerier. Perses fuglepoesi lå også bag den lille fløjtekoncert Terrestre (jordisk), en lystrejse i klange og rytmer og med Hoitenga som et uimodståeligt kraftcentrum. Saariaho skaber undervejs et næsten hypnotisk samtalende forløb med subtile dynamiske gradueringer.

Je sens un deuxième coeur (jeg mærker et andet hjerte) står for en klavertrio med bratsch i stedet for violin, hvor jeg især husker en forunderlig slowmotion musik, tre klagende væsener i mørket, som prøver at undgå at støde ind i hinanden. Og sådan blev man konstant bragt i bevægelse.

Tryllelygten

Den finske dirigent John Storgårds er også en fortolker på bølgelængde med Saariaho, fortalte hun på pressemødet. Han har spillet og dirigeret hendes musik, siden han var ganske ung. Denne indforståethed var mærkbar under priskoncerten i Koncerthuset, hvor Storgårds med enevældigt overblik førte radiosymfonikerne gennem to store orkesterværker.

Laterna magica udspringer af Ingmar Bergmans erindringsbog, skrevet til og uropført sidste år af Berliner Filharmonikerne og Simon Rattle.

Det særegne rytmespil i projektionen af lysbilleder gennem denne 'tryllelygte' har Saariaho forsøgt at give musikalsk udtryk, og hendes fascination af det flimrende lys er åbenbar, fordi hun så indgående har arbejdet med at udforske tonernes klangspektre i sin musik. Det var i høj grad en berusende opførelse, hvor fortryllede landskaber dukkede op på rad og række, blandinger af resonerende flader og skarpt rytmiske karakterer, lys i alle afskygninger: blidt, direkte, diset, indfaldende, overvældende osv.

Den pragtfulde finske mezzosopran Lilli Paasikivi var derefter den dunkle fortæller i sangcyklussen Adriana Songs. Dens materiale kommer fra operaen Adriana Mater, der handler om krig, voldtægt og barnet, der fødes som følge heraf. Saariaho er en begavet melodiker, solistens strofer forekom nu godt nok noget enslydende, men det lød smukt og tidløst. Orkestret bag hende holdt sig ikke tilbage med at sætte billeder på den menneskelige tragedie og den i sidste ende positive forløsning. Især tredjesatsens raserier var aldeles nervepirrende med sine stadige overraskelsesangreb.

Så kom prisoverrækkelsen og den dæmpede, men indtrængende takketale. Og efter pausen Stravinskijs Ildfugl, som også blev spillet i 1959, da han var den første prismodtager. På den måde rakte faderen til den moderne musik hånden ud til en af sine mest begavede efterfølgere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu