Læsetid: 4 min.

Når litteraturhistorie (re-)konstrueres ...

En ny modernisme er under afdækning i den danske litteraturhistories faktisk knap så støvede arkiver. En gruppe jyske forfattere med tilknytning til forlaget Arena har ifølge en ny ph.d.-afhandling af Anders Juhl Rasmussen været overset af forskningen
Arenamand. Per Højholt, der her er fotograferet ved sit hjem i Silkeborg i 1998, døde i 2004. Han debuterede som 20-årig og blev i løbet af forfatterskabet blandt andet tildelt Det Danske Akademis Store Pris (1982), Kritikerprisen (1995) og Holberg-medaljen (1997).

Arenamand. Per Højholt, der her er fotograferet ved sit hjem i Silkeborg i 1998, døde i 2004. Han debuterede som 20-årig og blev i løbet af forfatterskabet blandt andet tildelt Det Danske Akademis Store Pris (1982), Kritikerprisen (1995) og Holberg-medaljen (1997).

Niels Åge Skovbo

6. maj 2011

Der har været nævnt mange spor i forskningen. Men hver gang Samuel Becketts navn er blevet nævnt i denne sammenhæng, har det mest været namedropping. Han er ikke tidligere blevet opfattet som en forfatter med væsentlig indflydelse på dansk litteratur, som Lars Bonnevie skriver i sin anmeldelse af den sidste danske oversættelse af Becketts Mercier og Camier i Weekendavisen 11. marts. Også selv om Beckett allerede i 60'erne blev introduceret af Arena-forfatteren Uffe Harder.

Det er den forbindelse mellem en gruppe forfattere omkring forlaget Arena og indflydelsen fra Beckett, som ph.d. Anders Juhl Rasmussen har skrevet en 300 siders afhandling om, som han skal forsvare i dag.

Han tegner et nyt billede af dansk litteraturhistorie. Forskningen har, domineret af den københavnske modernisme omkring Torben Brostrøm og Klaus Rifbjerg, ikke før nu givet de jyske Arena-forfattere og deres modernistiske roman den retmæssige plads i litteraturhistorien.

Forfatteren og mesteren

Anders Juhl Rasmussen for-klarer sit nye afdækningsarbejde.

Hvad er Arenamodernis-me?

»Begrebet Arena-moder-nisme har til formål at fæst-ne opmærksomheden ved et lille forlag, som etableres i 1953, og som Peter Seeberg kommer til i 1956 og bliver den store forfatter på. Sene-re samles der en række an-dre interessante forfattere der. Og så en bestemt mo-dernisme, en bestemt eksperimenteren med lit- teraturen, der har Samuel Beckett som sit tilbagevendende omdrejningspunkt,« siger Anders Juhl Rasmussen og fortsætter: »Jeg tror, de nok havde en fornemmelse af, at Beckett var mesteren og forbilledet. Der er ligesom noget, der hænger sammen her: et lille forlag, en fransk forfatter født i Irland, og så en bestemt fornyelse af romanen i dansk litteratur.«

De seks forfattere, Anders Juhl Rasmussen har beskæf-tiget sig med, er de senere år hver for sig blevet anerkendt med en plads i litteraturhistorien.

Hvorfor har denne moder-nisme indtil nu været over-set?

»Det er der flere forkla-ringer på. Dels har Torben Brostrøm været indflydel-sesrig, sammen med Villy Sørensen og Klaus Rifbjerg. De sidder meget centralt i København på de store dagblade, på Gyldendal og det danske Akademi. Det bliver dem, som italesætter det nye i dansk litteratur. Der bliver Seeberg og flere andre Are-na-modernister marginalise-ret og søger så til Jylland, forlaget flytter fra Fredensborg til Hald Hovedgård syd for Viborg. Og i nogen grad tror jeg, at de giver afkald på konkurrencen om at være dominerende i dansk litteratur. De siger sikkert til sig selv: 'Det er nok for os at skrive de værker, vi nu skriver. Fordi vi tror, at man på længere sigt vil forstå, at det mest interessante og fornyende i perioden ikke kom fra Gyldendal og Aka-demiet, men fra Arena og Hald Hovedgård'.«

Anerkendelsen

Betyder det, at den køben-havnske modernisme har fortrængt den jyske?

»Ja, det tror jeg. I bour-dieusk forstand har dér helt sikkert været konkurrence mellem Peter Seeberg og Rifbjerg om flest læsere og størst anerkendelse. Om Seeberg egentlig har følt sig forsmået, skal man nok passe på med at sige noget om og tillægge ham motiver, han ikke har. Men Seeberg siger nej tak til at være medlem af Det Danske Akademi i 1977, hvilket kun meget få forfattere gør. Han syntes måske, at akademiets anerkendelse kom for sent. Så et par år senere danner han USS, som står for 'Under Stadig Skælven' eller mere spøgefuldt 'Under Seebergsk Styre', som et mere uformelt alternativ til akademiet.«

Du nævner i din afhandling, at forklaringen også kunne findes i 'en lille despekt for Arenas daglige leder'?

»Ja, men det er igen noget af det, jeg skal være forsigtig med at udtale mig om. K.E. Hermann var medlem af nazistpartiet under Anden Verdenskrig, ikke at man kan slutte, at han var en helhjer-tet nazist. Jeg ved fra Hans Hertel, at han ønskede at lægge det bag sig efter krigen, og at forlaget Arena var et forsøg på en social rehabilitering. Men det er interessant, at Hermann på Arena og Ole Wivel på Gyldendal, der begge havde et mellemværende med nazismen i 40'erne, kommer til at introducere modernismen i dansk litteratur.«

Anders Juhl Rasmussen nævner som tredje årsag til Arenas forbigåelse, at forskningen i Danmark ikke har haft tradition for den eksperimenterende modernistiske roman. Danske forskere har bedre kunnet lide den mere fortællende og underholdende postmoderne roman.

Litteraturhistorie i cm

Vil Arena-forfatterne så få derer plads i litteraturhistorien nu?

»Det er ikke mig alene, som afgør dét spørgsmål. Hvis andre forskere overtager begrebet, kan det godt være, at det vil forandre litteraturhistorien. Det kan være, der går 10 år, før der skrives en ny dansk litteraturhistorie, og så må jeg se, om det er lykkedes mig at flytte dansk litteraturhistorie en centimeter. Det kan også være, at det ligesom Arena-forfatterne først bliver efter min død. Det hele afhænger af andres reaktioner, når man skriver litteraturhistorie. Og derfor er jeg spændt på forsvaret på fredag (i dag, red.) for at se, om der kommer de første reaktioner der.«

Anders Juhl Rasmussen for-svarer i dag sin afhandling med titlen 'Arena-modernisme. Rekonstruktion af en position i nyere dansk litteratur' kl. 13 på Københavns Universitet -

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu