Læsetid: 5 min.

En ny tids gagasme

Lady Gaga er tilbage. Ja, hende med de obskøne, gakkede musikvideoer og de flamboyante udstillinger af kød som couture. Nu med en 17 sange stor offensiv, som udstiller lige så mange dyder som begræsninger hos fænomenet
I 44 afsnit af Gagavision på nettet taler Lady Gaga helt nede på jorden — eller så tæt hun kan komme — til sine fans. Gerne i gang med at indspille en video. Og det er eddersprøjteme hårdt arbejde. Sådan holder man også sine fans tæt på sig — inklusiv de mere end 10 millioner som nu følger hende på Twitter. Kvinden har virkelig forstået at iscenesætte sig som 80'erns stjerner gjorde det på MTV.

I 44 afsnit af Gagavision på nettet taler Lady Gaga helt nede på jorden — eller så tæt hun kan komme — til sine fans. Gerne i gang med at indspille en video. Og det er eddersprøjteme hårdt arbejde. Sådan holder man også sine fans tæt på sig — inklusiv de mere end 10 millioner som nu følger hende på Twitter. Kvinden har virkelig forstået at iscenesætte sig som 80'erns stjerner gjorde det på MTV.

Fernando Aceves

23. maj 2011

1-2-3: Prøv at tænk på Lady Gagas musik uden samtidig at se hendes musikvideoer for dit indre blik ... ... ... Nej, vel?

Billedsiderne til »Bad Romance«, »Alejandro« og »Telephone« passerer revy, ikke sandt? Lady Gaga alias Stefanie Joanne Angelina er i den unge alder af 25 for længst blevet dronningen af en nyt folk, der har glemt alt om MTV og i stedet har vendt fingre, ører, øjne, drømme, tomhedsfølelse, afmagt, festenergi og nysgerrighed mod YouTube.

Lady Gaga er blevet synonym med kunstfærdige, seksualiserede og ja, gakkede musikvideoer på og tit over grænsen til det selvdestruktive, sågar morderiske.

Tidlig Bowie og Elton John glitrer i hendes glam-fetich. Og sammenligningerne med Madonna er oplagte. Hun arbejdede sig også frem som fattig wannabe i New York City. Hun er også et stilikon og sexsymbol, der præsenterer kød og couture i nye blandingsforhold. Og hun bruger musikvideoen intelligent til at opbygge sit image. Hun har også en stærk forbindelse til homoseksuelle festmiljøer.

Hun har en italiensk-amerikansk katolsk opvækst bag sig og har også issues med religion. Hun er forelsket i Judas, men forsøger at skifte til Jesus, der så også (ligesom i videoen til Madonnas »Like A Prayer«) kan være sort. Der er sangtitler som »Bloody Mary« (og det er ikke drinken) og »Electric Chapel«.

Dans, dans uden nåde

Og hun siger selv at hun ikke er en præst, men at hun advokerer for kærlighed og bred accept. Som Jesus også gjorde, selv om utallige kristne sekter har glemt det. Hun vælger så at gifte sig med natten allerede på det strålende åbningsnummer »Marry The Night« på hendes nye, andet reelle album Born This Way, »Like Jesus said/I'm gonna dance dance dance«. Så lad der blive dans. Og ingen vejrtrækninger.

Over hele 17 numre og næsten 75 minutter (og så ikke et ord om bonus-cd'en med seks remixes) går det i strakt galop. Ingen nåde. Én ballade. Og udelukkende groft gnidende elektropop og insisterende poprock. Selv om pladen sikkert er tænkt som en serieorgasme, så får den mere karakter af afbrudt samleje.

Især under den usunde interesse for poprock fra 90'erne et ukristeligt sted mellem Alannah Myles, 4 Non Blondes, Joan Jett og Cher den ældre. Det er hverken til fordel for populærkulturen eller Gagas sexappeal, at det får lov at indfarve så mange sange.

Letafkodelige hits

Headbanging og luftguitar er bare ikke så hamrende erotisk. Hun er stadig ikke en fabelagtig sanger (omend klart bedre end Madonna), men virker som om hun er på hjemmebane, når hun giver hals for at nå dem i den anden ende af stadionet.

Og hun kan finde et vist mål af soul i sin stemme, når hun synger powerdisco-sange såsom titelnummeret – skrevet og produceret sammen med danske Jeppe Laursen, tidligere Junior Senior. Og når hun slår knejsende med stemmebåndene over et digitalt tæppebombardement, lyder hun efterhånden som sit eget omvandrende trademark. Og det er pænt ment.

De 17 sange er letafkodelige østrogen-testosteron-monstre. Stilistisk voldsromantik. Glittet tværsegmentarisk tamtam.

Her er warholske silketryk af omkvæd fra Pointer Sisters' »We Are Family« og Madonnas »Express Yourself«. Forstyrrede munkekor. Flamberet flamenco. Tysk sang. Saxsoli. Over stepperne går det, men dyderne står skulder ved skulder med effektjagende, insignifikant sangskrivning og knæfald for klicheer.

Denne signatur ville ønske, at Lady Gaga & Co. havde fokuseret mere på killers, end på at udstoppe med fillers. Ja, faktisk skulle hun have brugt mere tid med Jeppe Laursen, som glimrer på førnævnte titelnummer og på »Bad Kids«, som er skrevet og produceret i et fire m/k stort team men lur mig, om ikke det er Laursen, der står bag omkvædet, der vender sangen på hovedet og ekstasen mod himlen.

Udnytter cyberspace

Gaga taler i titelnummeret for bred accept af seksualitet, race og hudfarve. Men også om den fernis, vi lakerer vores eksistens med. Born This Way handler ikke kun om, hvordan vi fødes, men også hvordan vi siden formes og former os selv. Men Shaped This Way var åbenbart ikke en catchy titel ... Det lyder ellers sådan her på titelnummeret:

My mama told me when I was young/We are all born superstars/She rolled my hair and put my lipstick on.

Velkommen på terapibænken, Lady G. Hvis ellers du har tid ...

På YouTube kan man finde indtil videre 44 afsnit af Gagavision, hvor hun taler sådan helt nede på jorden eller så tæt hun kan komme til sine fans. Gerne foran et sminkespejl, eller i gang med at indspille en video.

Og det ligner eddersprøjteme hårdt arbejde, og dermed en slags dekonstruktion af de vildt konstruerede musikvideoer. Sådan holder man også sine fans tæt på sig inklusiv de mere end 10 millioner som nu følger hende på Twitter med en blanding af Gagavisions-realisme og musikvideoernes og musikkens drømme- og mareridtscenarier fra en verden med seksualitet i fri galop.

Lady Gaga er en ny tids orgasme, en visuel en af slagsen som Madonna og Michael Jackson var det i MTV-æraen men i mine ører og øjne har hun endnu ikke formået musikalsk at matche de ekstravagante billeder og den flamboyant udskridende persona, som hun har fremelsket og fremhadet i sine videoer.

Og det lykkes heller ikke på Born This Way. Orgasmerne – hvis de overhovedet indfinder sig – er korte og begrænser sig til dansemuskulaturen. I en bedre verden formåede damen at kanalisere sin visuelle personlighed ud i mere flamboyante og farvestrålende sange i stedet for at holde dem i monokromt 80'er-læder.

Det er stadig ikke godt nok. I hvert fald ikke over 17 sange. Måske over ni, max 10. Og hele hendes individualiseringsprojekt, som hun også sprøjtelakerer sine fans med, virker stivnet rent musikalsk, hvor hun ikke formår at vise baghjul til samtidige damer som Rihanna, Beyoncé, Janelle Monae.

Ja, musikken virker mest af alt som et voldsomt kropsligt overtalelsesmiddel til at forelske sig i alle de andre markører og værdier og signaler og produkter, som hun udsender. Og som sådan er hun måske præcis så futuristisk, som hun hævder. Pengene skal jo alligevel tjenes på noget andet end pladesalg i disse dage.

Lady Gaga: Born This Way (Streamline/Interscope/Kon Live/Universal). Udkommer mandag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu