Overleveren

I søndags fik den danske instruktør Nicolas Winding Refn, blandt venner Jang, prisen som bedste instruktør i Cannes. Bare så fortjent, mener man i branchen.

»Jeg er glad, ja, lykkelig på hans vegne,« siger Mads Mikkelsen, som Refn blandt andet lavede sine Pusher-film sammen med. Pusher I var både Mikkelsens og Refns debut.

»Prisen var på ingen måde en overraskelse for mig, det var snarere et chok, at det ikke er sket før,« tilføjer Mads Mikkelsen.

Det samme mener filminstruktøren Phie Ambo, der i 2006 lavede en dokumentarfilm om Nicolas Refn, Gambler.

»Jang har aldrig fået hverken en Robert eller en Bodil. Han har mange gange været nomineret, men han opfattes i den danske branche som lidt af en dark horse eller sort får. Han 'går forbi' vores forestillinger om, hvad en genial instruktør er,« mener hun.

»Han er ikke middelmådig, og han er meget temperamentsfuld. Men nu kan danskerne også se, at udlandet kan se det!«

Informations filmkritiker Morten Piil er mindre kategorisk. Nicolas Refn har nok lavet sine bedste film i år, hvor der har været hård konkurrence, mener han og kalder det en tilfældighed, at der endnu ikke er tilflydt Cannes-prismodtageren en dansk statuette.

»Det er, som om danske journalister lige har opdaget Nicolas Winding Refn, efter at han i lørdags fik prisen. Men i virkeligheden har han jo en lang karriere bag sig,« siger Morten Piil, der har portrætteret Refn i sin bog Danske filminstruktører fra 2005.

Allerede med Pusher I blev Refn bemærket internationalt, fastslår han, »men opvokset i USA, som han er, står hans mentalitet måske bedre til et angelsaksisk/amerikansk gemyt end til det danske. Han er ikke som Susanne Bier, der lige passer til det danske højreben. Han er meget inspireret af instruktører som Martin Scorsese, det hele er meget sort og groft og udspiller sig tæt på samfundets bund,« lyder Morten Piils karakteristik.

Overlevelsesinstinkt

»Han har et voldsomt overlevelsesinstinkt, hvilket han også har brug for med de projekter, han kaster sig ud i,« siger Phie Ambo.

Men han er den nemmeste instruktør, hun har arbejdet sammen med, fordi han var totalt åben, »han åbnede for alle sine rum,« fortæller hun. Hun lavede Gambler, efter at Nicolas Refn var gået tordnende fallit med den internationale co-produktion Fear X. Den gav ham en kæmpegæld, som Pusher II, der efter kritikkens mening var måske endnu bedre end Pusher I, ikke kunne bringe ham ud af.

»Først og fremmest var den en succes hos anmelderne, hvorimod Refns sorte, melankolske univers ikke i samme grad appellerede til det store publikum,« mener Morten Piil og nævner en scene, hvor Mads Mikkelsen er kommet ud af fængslet og går til en luder. Men så kan han ikke få den op at stå.

»Scenen bliver bare ved og ved, for ifølge Refn skal impotensen ikke bare konstateres, nej, publikum skal føle det! Det virker godt kunstnerisk, men det er ikke noget, der ligefrem appellerer til det brede publikum,« bemærker Morten Piil.

Fantastisk instruktør

I den Hollywood-producerede Drive, som i søndags gjorde Refn til Cannes Festivalens bedste instruktør, spiller canadiske Ryan Gosling hovedrollen som Hollywood-stuntmanden Driver med bijobbet som getaway driver i filmbyens kriminelle underverden.

Mange store udenlandske skuespillere vil gerne arbejde sammen med Nicolas Refn, fortæller Lene Børglum, sammen med hvem Nicolas Winding Refn nu har produktionsselskabet Space Rocket Nation. Således var det ifølge hende Ryan Gosling, som det normalt er meget svært at få lov at arbejde sammen med, der selv bad om at få Refn som instruktør på Drive.

Og åbenbart ikke uden grund. Refn roses af alle for at være en fantastisk instruktør. Tom Hardy i Refns film Bronson fra 2008 om 'Storbritanniens voldeligste fængselsindsatte', der har tilbragt 34 år i over 120 forskellige fængsler, de 30 af dem i isolation, havde hidtil kun haft biroller, men efter Bronson røg han direkte til Hollywood, hvor han i dag er en af de mest efterspurgte skuespillere, fortæller hun. »Det var ikke sket uden dén film.«

Overbevisningskraft

Nicolas Winding Refn beskrives som Lars von Triers diametrale modsætning, men som en, der alligevel opnår noget af det samme resultat.

»Jang driver ikke folk ud over deres grænser, han behandler dem venligt, men opnår alligevel det samme: At få folk til at præstere noget, de ikke har præsteret før. Han bliver makker med dem. Han former rollerne ud fra skuespillerne og i samarbejde med dem,« siger Lene Børglum.

»Det er en del af hans energi at kaste sig ud i vilde projekter. Han caster sindssygt autentiske typer med det resultat at han kan komme til at stå med folk, der er ude af stand til at huske deres replikker,« fortæller Phie Ambo. »Han kommer aldrig til at lave en solid, gennemfinansieret, dansk mainstreamproduktion,« mener hun.

»Han har en energi og en overbevisningskraft uden lige,« fortsætter Mads Mikkelsen. »Han kom på et tidspunkt, hvor hele miljøet skreg på noget andet end instruktører, der lagde replikkerne i munden på skuespillerne. Den dag i dag er hans film stadig kult.«

Lene Børglum: »Han er den type, som går efter at lave det, der foregår inde i hans hoved. Han går meget determineret efter at udtrykke noget, som han præcis ved, hvad er. På den måde får han skabt helt nye samspil mellem musik, billeder og dialog. Han er ekstremt følelsesfuld, ikke kalkuleret, ikke akademisk. Kunstner med stort K.«

Mads Mikkelsen fortæller, at Refn er ordblind, hvilket spiller ind.

»Han er meget visuel og emotionel, men har svært ved at udtrykke det i ord, han instruerer via stemninger. 'Som publikum vil jeg gerne føle den og den stemning,' kan han sige. Han er ægte i nuet. Så snart en scene føles rigtig for ham, går vi videre til den næste. Han deler både sin sikkerhed og sin usikkerhed med os, han stiller sig selv til rådighed som redskab, og så er det op til os at tolke ham.«

»Meget generøs,« lyder Phie Ambos karakteristik.

Der er dog åbenbart noget, Nicolas Winding Refn ikke er så god til.

Han har ry for aldrig at smile og for at være arrogant, men det er kun, fordi han ikke er så god til presse, siger Phie Ambo. »I andre sammenhænge er han ekstremt indfølende og åben.«